Introduktion til DBK, Teachers Day 2007-02-27 for Implementeringsnetværket ved Gunnar Friborg, bips

1. Introduktion til DBK, Teachers Day 2007-02-27 for Implementeringsnetværket ved Gunnar Friborg, bips Det Digitale Fundament

2. Dansk Bygge klassifikation (DBK 2006) Del af Det Digitale Fundament – 3 års arbejde, 8 publikationer Feedback og kommentarer fra mere end 50 personer fra over 30 virksomheder på eksterne workshops og ved interne høringer Deltagende firmaer i arbejdet (direkte eller indirekte medvirkende): KHR arkitekter, Emcon, Dissing & Weitling, COWI, Rambøll, MT Højgaard, Arkitektfirmaet C.F. Møller, NCC Construction, Henning Larsens Tegnestue, KB Informatik, bips, Carl Bro, Erik K. Jørgensen, Birch & Krogboe, Manual New, Niras, Gentofte Kommune, DTU, Projektledere og deltagere i Det Digitale Byggeris bygherrekrav-konsortier: BANK, B3D, PWK og DaCaPo, Byggeteknikernes Index Service, Prof. Anders Ekholm, Lunds Tekniska Högskola / Lunds Universitet / Lund Institute of Technology, Prof. Eirik Selvik, Norsk Standard mfl.

3. DBK 2006– nogle vigtige pointer DBK er 100% baseret på internationale og europæiske harmoni-serede standarder (bl.a. ISO 12006, DS/EN 61346 og DS/EN 61355) DBK er for første gang i Danmark et bud på en sammenhængende klassifikation i byggeriet DBK kan anvendes analogt men er designet til optimal digital anvendelse og til modellering

4. DBK 2006er klar til brug DBK definerer og fastlægger byggeriets overordnede begreber og deres sammenhæng i en samlet begrebsmodel I DBK’s begrebsmodel opdeles i de 4 deldomæner for Ressourcer, Processer, Resultater og Egenskaber

5. DBK omfatter hele det byggede miljø Med bebyggelser, bygninger og anlæg

6. DBK 2006er klar til brug for alle byggeriets aktører DBK understøtter byggeriets fulde livscyklus – fra programmering til bortskaffelse

7. DBK 2006er omfattende – og mere end bygningsdele DBK er 100% objektorienteret og kan benyttes som entydig identifikation af ethvert objekt i byggeriet

8. Tabeller for bebyggelser Tabeller for bygninger Tabeller for brugsrum Tabeller for bygningsdele Tabel for processer / fasemodeller Tabeller for aktører Tabeller for byggeinformation/ eksempler på dokumentklassifikation Tabel for egenskaber Tabeller for mapping DBK-tabel 95 - Tabeloversigt

9. DBK – Vejledninger og bygningsdelstabeller Find dem på Det Digitale Byggeris hjemmeside: www.detdigitalebyggeri.dk Se under DBK 2006 resultatet

10. DBK – klassifikation af bebyggelser Definition af Bebyggelse: To eller flere bygninger, der støder op til hinanden og fælles tjener et eller flere formål

11. DBK – klassifikation af bygninger Definition af Bygning: Selvstændigt bygget resultat af betydelig størrelse, der tjener mindst et formål

12. DBK - klassifikation af brugsrum Definition af Brugsrum: Et tredimensionelt bygget resultat indeholdt i eller på anden måde knyttet til en bebyggelse eller en bygning.

13. Aspekttankegangen Aspekterne og de tegn, de symboliseres med: Produktaspektet, minustegn (-) Funktionsaspektet, lighedstegn (=) Placeringsaspektet, plustegn (+) Formaspektet, firkanttegn (#) I DBK’s tabeller er aspekternes fore-komster angivet med hver deres farve, og typernes klassifikationsbetegnelser er angivet med rødt. Farverne er her anvendt for at lette forståelsen og indlæringen af den nye systematik, men i praksis er man nødt til at sætte sig ind i reglerne og anvende fortegn for at kunne adskille aspekterne. DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form). Her er vist anvendelse af tre af de fire aspekter.

14. DBK 2006 for bygningsdele DBK for bygningsdele er et referencesystem med et tilhørende klassifikationssystem baseret på internationale standarder DBKs reference- og klassifikationssystem erstatter den gamle SfB-bygningsdelstavle og 20 punkt listen (for byfornyelse) DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form) DBK tillader fx systemleverancer at hægte deres egen struktur og nummersystem på DBK’s bygningsdelsstruktur

15. DBK 2006 for bygningsdele DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering

16. DBK - identifikation af bygningsdele - referencesystem Definition af Bygningsdel: En del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen Referencesystem: Anvender ”del af helhed”- tankegang, og en bygning eller et anlæg ses som et samlet system og bygningsdelene som dele, der indgår heri

17. DBK - identifikation af bygningsdele - kodning Referencebetegnelser: Punktum i referencebetegnelsen an-giver altid (og kun) nedbrydning til næste niveau: -205 Vægsystem -205.02 Vinduesparti (som indgår i vægsystem) -205.02.01 Vindue (der indgår i vin- duesparti, som indgår i vægsystem) -205.02.08 Fuge (der indgår i vin- duesparti, som indgår i vægsystem) For bygningsdele består reference-systembetegnelsens opbygning af 3 cifre på øverste niveau og 2 cifre på de underliggende niveauer.

18. Fra DBK til specifikt byggeri Et eksempel på hvordan man kommer fra DBK-model til specifikke bygningsdele i det konkrete byggeri – her vist med: To tagsystemer Fire dæksystemer Fem vægsystemer, og To fundamentsystemer

19. DBK - klassifikation af bygningsdelstyper

20. DBK - klassifikation af bygningsdelstyper - eksempler DBK - klassifikation af bygningsdelstyper

21. DBK – bygningsdele fra installationsområdet

22. DBK – Bygningsdelele i livscyklus

23. Bygningsdele, bygningsdelstyper, bygningsdelsgrupper Referencesystem Fore- spørgsler Klassifikations- tabeller +

24. -20503.10 ++10300.20500.22100 =28.01 / =38 På én linie: -205503.10 / ++10300.20500.22100 / =28.01 / =38 (Forekomsten Væg nr. 3 – Afdækning placeret i modelkoordinaterne X=10300, Y=20500, Z=22100, med funktionerne at ”sikre mod skader” og ”bortskaffe vand”) Anvendelse af flere aspekter…

25. DBK er under implementering i software-værktøjerne Publikation der vedrører hvordan eksisterende data opdelt efter SfB eller 20-punkt listen kan mappes til nye DBK-koder

26. CAD lagstruktur og DBK

27. DBK i lag

28. CAD egenskaber og DBK

30. Uddrag fra test – mængdeudtag for BMF

31. Uddrag fra test – udbudsmaterialet

32. Grundig introduktion til DBK 2006 den 5. marts DBK vil blive gennemgået for alle domæner, objekter og fagområder DBK’s principper vil blive gennemgået grundigt Der vil blive vist en hel del eksempler på DBK anvendt i projektsammenhæng Det vil være muligt selv at lave en række øvelser med DBK Det anvendte materiale vil blive gjort brugsmæsigt tilgængeligt for underviserne, der kan viderebearbejde det indenfor deres egne fagområder