Videnskabsteori

1. Videnskabsteori Bevidsthed: erfaring, tænkning, handling Erkendelsesteori Hvad er viden? videnskabsteori Hvad er videnskab? metodologi Fagl. teorier overordnede forskningsmetoder: empiri (data), begrebsdannelse (generalisering), teoridannelse (argumentation), afprøvning fagl. metoder, fx tekstanalyse, kulturanalyse, programmering projektarbejdsmetode videnskabsteori 1.sem.

2. *I projektsammenhæng betyder denne indstilling praktisk, at projektgruppen i et særskilt kapitel i projektrapporten reflekterer over, hvordan gruppen har undersøgt problemstillingen og er nået frem til en besvarelse af samme. Hvad er videnskabsteori? Videnskabsteori undersøger, hvad videnskab er, deriblandt hvad viden er, og hvad der adskiller videnskabelig viden fra andre former for viden (fx dagligdags, praktisk, teknisk, kunstnerisk, m.fl.). I dagligdags sammenhænge og som videnskabsfolk undersøger vi objekter, dvs. ting og sammenhænge i verden – i en objektiv indstilling. Vores opmærksomhed og interesse er rettet mod disse objekter. Som videnskabsteoretikere undersøger vi, hvordan vi undersøger ting og sammenhænge i verden. Vi indtager en refleksiv indstilling*. videnskabsteori 1.sem.

3. Viden2 betydninger Anna ved, hvordan man rider på en hest = hun ved, hvad hun skal gøre for ikke at falde ned fra hesten og for at styre hesten, sætte ham i trav eller galoppere. Det kaldes praktisk viden, knowing how • Anna ved, at der findes en tapir i zoologisk have i Aalborg = • propositional viden, knowing that videnskabsteori 1.sem.

4. propositional viden Proposition (dansk: udsagn) = en påstands meningsindhold, som beskriver et sagsforhold/en situation, som kan være • en tilstand – fx ’Orla er en hund’ • en proces – fx ’det regner’ • en hændelse – fx ’rumfærgen eksploderede kl. 16.20’ • en handling – fx ’Henrik hugger brænde’ videnskabsteori 1.sem.

5. Propositionsudtryk: sandhed/falskhed Vi udtrykker påstande sprogligt vha. fremsættende sætninger. Det er karakteristisk for påstande, at de kan være sande eller falske. En påstand er sand, hvis den beskrevne situation er en kendsgerning (faktum), og falsk, hvis situationen ikke er en kendsgerning. Vi kan også repræsentere situationer på en ikke-sproglig måde, fx vise dem vha. billeder, animationer, film. Disse billeder m.fl. viser enten virkelige eller ikke-virkelige (fiktive) situationer. videnskabsteori 1.sem.

6. Forklaring: ’nødvendig betingelse’ betyder her, at det altid må være en person, der ved noget, og en proposition, som personen ved noget om . Videnskriterium 1 • A er en person • Per en proposition dvs. for at A ved P, er det en nødvendig betingelse, at A er en person og P er en proposition. (V 1) Aved (at)P,hvis Propositioner udtrykkes sprogligt ved fremsættende sætninger (udsagnsætninger). videnskabsteori 1.sem.

7. Person, proposition Med ’person’ menes et individ, der har bevidsthed. (jf. ppt.2.1 erkendelse) Med ’proposition’ menes en bestemt menings-struktur, dvs. en meningsfuld sammenhæng af meningsbærende elementer. videnskabsteori 1.sem.

8. Hvad er bevidsthed? • erfaring: sansning, perception • tænkning: identificering, kategorisering/ klassificering, slutning • følelse: stemning, emotion, ind-, medfølelse • handling: frembringelse, bevarelse, forhindring, ødelæggelse Generelt: bevidsthed = måden, hvorpå levende væsener bearbejder information til mening videnskabsteori 1.sem.

9. Hvad er proposition? Proposition er en sammenhæng af disse elementer: dvs. en genstand med egenskaber og/eller relationer, der befinder sig et eller andet sted på et eller andet tidspunkt i en mulig eller aktuel verden. • Propositionselementer er: • individ/genstand • egenskab, relation • lokalisering (i rum og tid) Man kunne sige: proposition er en ”virkelighedsfrø” eller en minimalvirkelighed; dvs. en virkelighed bestående af én ting med en egenskab eller relation til andre ting samt – i tilfældet af empiriske propositioner - en placering i tid og rum (se næste slide for et eksempel) Bemærk: en proposition er ikke det samme som dens sproglige repræsentation i form af en fremsættende sætning! Propositionen er sætningens informationsindhold eller mening. videnskabsteori 1.sem.

10. Proposition, minimalvirkelighed, situation Information Øvelse: formuler danske sætninger, der udtrykker propositioner omkring den ting, der hedder Genstand 1 i situation 1. Fx ’Genstand 1 er …’ (hvilken genstandstype?, hvilken egenskab: farve, størrelse?); eller ’Genstand 1 befinder sig …’ (hvor i forhold til den ramme der hedder situation 1?) Situation 1 Genstand 1 Bemærk: man kan formulere mange sætninger, der udtrykker forskellige propositioner med udgangspunkt i samme information. videnskabsteori 1.sem.

11. Bemærk: propositioner har en tidslig dimension, som sprogligt udtrykkes gennem verbernes tidsbøjning (tempus). skematiseret proposition Det danske ord for ’proposition’ er ’påstand’ eller ’fremsættelse’ (også: udsagn, forældet: dom). Det der fremsættes eller påstås er fx at • noget1 er/var/vil være (ikke) noget2 – fx Sokrates var stenhugger • noget1 har/havde/vil have (ikke) noget2 – fx vores hund har ikke lopper • noget1 gør/gjorde/vil gøre (ikke) noget2 – fx Anders Fogh vil hilse på George videnskabsteori 1.sem.

12. Videnskriterium 2 (V 2) A ved (at) P, hvis og kun hvis • A mener(at) P • P er sandt • A’s mening er begrundet videnskabsteori 1.sem.

13. **Videnskriterium 2:nødvendigt, tilstrækkeligt Det er nødvendigt, for at A vedP, at A mener P, og at P er sandt, og at A’s mening er begrundet. (V2) skal læses: og Det er tilstrækkeligt, at A ved P, for at A mener P, og P er sandt og A’s mening er begrundet. videnskabsteori 1.sem.

14. Begrundelse, sandhed, gyldighed, holdbarhedsemantik, logik Til videns begrundelsessammenhæng hører spørgsmål omkring en påstands sandhed Og et arguments gyldighed/holdbarhed Læren om en påstands sandhed hedder semantik, og læren om et arguments gyldighed hedder logik. videnskabsteori 1.sem.

15. Sandhed Forklaring: En påstand/proposition er sand, hvis det påståede er tilfældet. Eksempel: Påstanden ’det er fredag i dag’ er sand, hvis det er tilfældet, at det er fredag i dag. Bemærkning: Der findes flere forskellige sandhedsteorier (jf. glossar). videnskabsteori 1.sem.

16. Man taler om vidensevolution i forbindelse med de historiske forandringer af menneskets verdenssyn og virkelighedsopfattelse. Thomas Kuhn (f. 1922) mener, at vidensudvikling sker gennem videnskabelige revolutioner (jf. Kuhn 1962). Disse sker på grundlag af nye forskningsresultater gennem et gestalt-skift af videnskabelige virkelighedsopfattelser eller paradigmaer. Metodologi Den videnskabeligt institutionaliserede form for vidensdannelse kaldes metode. Læren om generelle videnskabelige metoder kaldes metodologi. Hertil hører spørgsmål omkring opdagelsessammenhænge,dvs. under hvilke betingelser viden opstår og udvikler sig. videnskabsteori 1.sem.

17. Videnskabsteoridataindsamling, analyse • samler man informationer (data) om emnet og • undersøger (analyserer) dataene mhp. emnets I forbindelse med en videnskabelig undersøgelse af en problemstilling • relevante genstande, deres • sammensætning (struktur) af elementer samt deres • virkemåder og deraf følgende • egenskaber og relationer til andre ting (begreber) videnskabsteori 1.sem.

18. Videnskabsteori syntese, model, teori Sætter man vha. af et tegn- eller symbolsystem analysens resultater sammen (syntese), så at der kommer en meningsfuld beskrivelse (model) af den undersøgte sags sammensætning, virkemåde, årsager eller virkninger ud af det, så har man fremsat en mulig teori (forklaring eller fortolkning) om (af) sagen. videnskabsteori 1.sem.

19. Konstruktionteoretisk En videnskabelig model kan opfattes som en semiotisk/symbolskkonstruktion af den undersøgte sag. Det kan være en sproglig eller grafisk eller multimedial konstruktion. Modeller er forenklede repræsentationer af et videnskabeligt undersøgt virkelighedsudsnit – fx et landkort. videnskabsteori 1.sem.

20. Teori og praksisvidensmodeller, handlingsmodeller Ved siden af semiotiske/symbolske modeller findes en anden form for videnskonstruktioner. Fx hvis man omsætter viden (undersøgelsesresultater om en sag) til handling, nærmere sagt til en handlingsmodel eller plan. Handlingsplaner fremsættes for at opnå bestemte (ønskelige) mål. Gennemfører man planen, dvs. handler man ifølge planen, og opnår det ønskede mål, så har man på grundlag af en teoretisk meningskonstruktion realiseret (produceret) en praktisk mening. videnskabsteori 1.sem.

21. Videnskabsteoriens teoretiske og praktiske mening Videnskabsteoriens praktiske mening er at konstruere (modellere) videnskabelige handlingsmodeller eller metoder. Erkendelsesteorien undersøger (analyserer) vidensprocesser og konstruerer vidensmodeller, der kan forklare, hvad viden er og hvordan den opstår. Videnskabsteori = erkendelsesteori + metodologi Den problemorienterede læringsmodels metode er projektundersøgelsen. videnskabsteori 1.sem.

22. Videnskabsteorienspraktiske mening viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori Videnskabsteoriens teoretiske mening vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektskrivning videnskabsteori 1.sem.

23. Videnskabifølge Mittelstraß 1996, vol. 4, 719 og derfor overskrider den for enhver tilgængelige dagligdagsviden betegnelse for en livs- og verdensorientering, som er afhængig af en specifik, oftest professionelt bedrevet begrundelsespraksis og er en betegnelse for den aktivitet,der frembringer den videnskabelige viden videnskabsteori 1.sem.

24. Begrundelse – verifikation 1. Efterprøvning; empirisk undersøgelse af en sætnings (teoris, hypoteses) sandhed. Ordets betydning: verifikation = ”sandgørelse” af lat. verus = sand, og facere = at gøre. 2. Bevis; logisk påvisning af sandhed. videnskabsteori 1.sem.

25. Verifikationsformerdirekte, indirekte Der skelnes mellem forskellige former for verifikation i denne forstand. direkte verifikation er v. af en observationssætning med henvisning til den pågældende iagttagelige omstændighed indirekte verifikation er v. af en sætning via direkte v. af en el. flere observationssætninger, hvoraf sætningen følger. F.eks. verificeres observationssætningen 'Her er en hund’ direkte, medens 'Her findes hunde' verificeres indirekte, nemlig via den førstes v.. videnskabsteori 1.sem.

26. Figur 1 Her = Verifikationseksempel for påstand her er en hund(direkte) og her findes hunde(indirekte); x (HUND(x)  HER(x)) videnskabsteori 1.sem.

27. Begrundelse – falsifikationifølge Lübcke 1996, 124 falsifikation = gendrive et udsagn el. en teori ved at påvise, at udsagnet el. teorien (enten alene el. i fællesskab med andre udsagn, der formodes at være sande) medfører en falsk sætning. Ordets betydning: ”falskgørelse” af lat. falsus, falsk, facere, gøre), En teori el. et udsagn siges at være falsificerbar(t), hvis det er muligt at angive nogle betingelser, under hvilke teorien el. udsagnet vil være falsificeret. videnskabsteori 1.sem.

28. Figur 2 Her = Falsifikationseksempel for påstanden her er en kateller her findes katte videnskabsteori 1.sem.

29. Videnskabsteori Hentet fra: http://www.leksikon.org/art.php?n=2731&t=0 Videnskabsteori er det videnskabelige studium af videnskaben, en «teori om teorier». Traditionelt har den omfattet videnskabsfilosofi og videnskabshistorie. I den senere tid er også videnskabssociologi og videnskabs-økonomi kommet til. Det psykologiske studium af den videnskabelige proces, særlig i dens skabende faser, er også påbegyndt. videnskabsteori 1.sem.