1 / 50

Indlæring, hukommelse og amnestisk syndrom Anders Gade

Indlæring, hukommelse og amnestisk syndrom Anders Gade. http://gade.psy.ku.dk. Klassifikation af hukommelse. Langtidshukommelse Korttidshukommelse (Arbejdshukommelse). Deklarativ / bevidst / Procedural / ubevidst / eksplicit non-deklarativ / implicit.

turi
Télécharger la présentation

Indlæring, hukommelse og amnestisk syndrom Anders Gade

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Indlæring, hukommelse og amnestisk syndrom Anders Gade http://gade.psy.ku.dk

  2. Klassifikation af hukommelse Langtidshukommelse Korttidshukommelse (Arbejdshukommelse) Deklarativ / bevidst / Procedural / ubevidst / eksplicit non-deklarativ / implicit * Motoriske og perceptuelle færdigh. * Regelindlæring * Klassisk og operant betingning * Perceptuel og begrebsmæssig priming Episodisk hukommelse (anterograd og retrograd; Semantisk hukommelse verbal og visuel;genkaldelse og genkendelse; emotionel og non-emotionel) Gade

  3. Klassifikation af hukommelse Langtidshukommelse Korttidshukommelse (Arbejdshukommelse) Deklarativ / bevidst / Procedural / ubevidst / eksplicit non-deklarativ / implicit * Motoriske og perceptuelle færdigh. * Regelindlæring * Klassisk og operant betingning * Perceptuel og begrebsmæssig priming Episodisk hukommelseogamnestisk syndrom Episodisk hukommelse (anterograd og retrograd; Semantisk hukommelse verbal og visuel;genkaldelse og genkendelse; emotionel og non-emotionel) Gade

  4. Arbejdshukommelse Gade

  5. Atkinson & Shiffrins Stadiemodel (1960’erne) Korttidslager (KTH) Kontrolprocesser: * repetition * kodning * beslutninger * genkaldelses- strategier Langtidslager (LTH) Input fra omverdenen Sensoriske registre * visuelle * auditive Respons / output Gade

  6. Arbejdshukommelse - to traditioner Baddeleys model Delayed Response Slavesystem Central eksekutiv- funktion Slavesystem Gade Baddeley & Hitsch, 1974 Jacobsen, 1936

  7. Arbejdshukommelse - ‘hukommelsesneuroner’ Gade Goldman-Rakic, 1992

  8. Arbejdshukommelse Goldman-Rakics repræsentationsmodel Kontrovers om den frontale komponent:Indhold ellerproces? Gade

  9. Aktiv opretholdelse (area 8 + parietal) Selektion (area 46 + parietal) Event-relateret fMRI: Adskillelse af lager og kontrol Rowe et al., 2000 AG# 3486a Gade

  10. Magnetisk resonans-skanning (MR) med Diffusion Tensor Imaging ”Traktografi” Gade

  11. Schmahmann & Pandya, 2007 Gade

  12. DTI - MR-metode til at målefiberforbindelser i menneskets hjerne Hvidovre-studiet : Forbindelsen mellem frontallap og parietallap styrkes med alderen hos børn – - og hænger sammen med spatial arbejds-hukommelse også efter korrektion for alder Gade

  13. Letter-Number Sequencing (WMS-III) Øvelsesserie L-2 2-L …. T-9-A-3 3-9-A-T …. M-4-E-7-Q-2 2-4-7-E-M-Q -> W-8-H-5-F-3 -> Gade

  14. Hvem samarbejder kontrolnissen med? Gade

  15. Gade

  16. Ubevidste hukommelsesformer Færdighedsindlæring og -hukommelse * motorisk indlæring * spejllæsning * musik * grammatiske regler * træning af ADL- færdigheder Det neurale grundlag omfatter striatum (og cerebellum) og de toniske transmittersystemer (især dopamin og acetylkolin). Bevaret ved amnestisk syndrom Defekter ved basalgangliesygdomme (Huntingtons chorea, Parkinsons sygdom, OCD) Gade

  17. Plasticitet i kortikale repræsentationskort Penfields homunculus Merzenich et al., 1987 Gade

  18. Plasticitet i kortikale repræsentationskort Plasticitet i somatosensorisk kort hos abe Gade Merzenich et al., 1987

  19. Aktivitet i nukleus basalis (med øgning af acetylkolin til hele kortex) faciliterer reorganisering af kortikale kort Juliano, Science 1998, 279: 1653-4 Gade

  20. Parkinsons sygdom:Dyb hjernestimulation Subthalamiske kerne Nukleus basalis (Acetylkolin) Freund et al. (2009)Arch.Neurol., 66, 781-5 #d412a Gade

  21. Associativ indlæring: Klassisk betingning US føde UR savl BS klokke/forsøgsopstilling BR savl BS US Eksempler: frygtindlæring fødeaversion blinkrefleks Gade

  22. Klassiskbetingning Den associeredesekundære forstærker får ”signalværdi” • .. og udløser selvrespons i adfærd • og • dopaminrespons in. accumbens Gade

  23. Selvstimulationmed elektrode idet mediale forhjernebundt(MFB) Gade

  24. Basalgangliernes og dopamins rolle i indlæring af 1) Motoriske sekvenser Babe Ruth, all-time champ 5) Handlerutiner, vaner 4) Regelbaseret indlæring; tankerækker 3) Sekundære forstærkere (→ handling) 2) Primære forstærkere (→ handling) Gade

  25. ”Kunstig” dopamin-øgning i nucleus accumbens. Direkte virkning: amfetamin og kokain ”Danske gymnasier flyder med kokain” Gade

  26. Taste aversion Garcia & K., 1966: ”bright-noisy, saccharin-tasting water” + røntgenbestråling. Rotter udviklede svær aversion mod smagen alene. Divac, Gade & Wikmark, 1975 Gade

  27. Taste aversion Divac, Gade & Wikmark, 1975 4 groups of rats: Sham, caudate nucleus, anteromedial, and rhinal sulcus lesioned Lateral hypothalamus Insular gustatory cortex, inc. single cell excitability (Yasoshima & Y., 1998) Amygdala, inc. CREB-regulated gene expression (Lamprecht et al., 1997) Gade

  28. Amygdala som fare-detektor

  29. PTSD Og i resten af sit liv led den unge slange af dybe traumatiske sår Gade

  30. Nuværende forståelse af de vedvarende symptomer ved PTSD .… som varer ved,fordi den normalemediale frontale (ACC)kontrol ikke fungerer Abnorm frygtrespons medieretaf overaktiv amygdala … mekanismerne er delvist fælles for PTSD og anden angst (meta-analyse: Etkin & Wager, 2007) #1582c Gade

  31. Bevaret priming ved amnesi Claparède, schweitsisk psykolog, om Korsakoff-patient, 1911 . Gade

  32. Opgave: Priming (”ordstamme-fuldendelse”) DEKRET FRAGT BLOTTE APPETIT BEKLAGE EKSPERT PATRON KOLONI FLITTIG MINERE DESPOT MARKED INVADERE LEVN .. KAMEL SKRIN Gade

  33. Opgave: Priming ”Sig det første ord, som du kan komme på, og som begynder med disse bogstaver” DES KAM DEK EKS KOL FRA INV MIN Gade

  34. Opgave: Ja/nej genkendelse (kontrol) PATRON PORTØR BLOTTE HOVERE LOKOMOTIV FLITTIG APPETIT SKRIN LEVN BEKLAGE BUSKADS KRAMPE TOMMEL REFERENT .. MARKED TRAKTOR Gade

  35. Semantisk hukommelse Gade

  36. Semantisk hukommelse Danish Adult Reading Test (DART) WAIS ordforråd WAIS Information Ansigtsbenævnelse og -genkendelse Gade

  37. Alzheimers sygdom Semantisk hukommelsestab Bestemmes sygdommens progression af retningen af de patologiske ændringer? Ved tab af viden: progression fra kortex entorhinalis mod temporalpol og inferiore temporallap Gade

  38. Klassifikation af hukommelse Langtidshukommelse Korttidshukommelse (Arbejdshukommelse) Deklarativ / bevidst / Procedural / ubevidst / eksplicit non-deklarativ / implicit * Motoriske og perceptuelle færdigh. * Regelindlæring * Klassisk og operant betingning * Perceptuel og begrebsmæssig priming Episodisk hukommelseogamnestisk syndrom Episodisk hukommelse (anterograd og retrograd; Semantisk hukommelse verbal og visuel;genkaldelse og genkendelse; emotionel og non-emotionel) Gade

  39. Patient med amnestisk syndrom Født i 1921. Uddannet som ingeniør 1948. Gift 1945 – boede til 1954 i Købenahvn. Har siden 1954 boet i jysk by. Subarachnoidalblødning i oktober 1978. Opereret for aneurysme på arteria communicans ant. 9 dage senere. Undersøgt i marts 1979 og november 1980. • Karakteristika: • Anterograd amnesi • Retrograd amnesi • Bevaret korttids-hukommelse • Normal ”intelligens” Gade

  40. Visuelle Gestalter Stimulusfigur. Vises i 10 sekunder Mønsterforlæg til umiddelbar reproduktion Patientens umiddelbare gengivelse (intakt visuel spændvidde) Gade

  41. Amnesi - Årsager, lokalisationerog karakteristika Gade

  42. Amnestisk syndrom = tab af episodisk hukommelse * anterograd hukommelsestab * variabel retrograd defekt Normal el. relativt bevaret: intelligens arbejdshukommelse procedural hukommelse betingning priming Klassiske tilfælde: HM (Scoville & Milner, 1957) Bilateral fjernelse af mesiale temporallapper, dvs. hippocampus, amygdala, periamygdaloid kortex og de parahippocampale gyri Gade

  43. Gade

  44. Hippocampus’ formodede rolle: Sammenbinding; associering Parahippocampale region (Perirhinal, parahippocampalog entorhinal kortex) Hippocampus Gade

  45. Hippocampus og de parahippocampale områder (perirhinal (PR), entorhinal (EC) og parahippocampal (PH) kortex) PFC → ”Sammen- bindings- modellen” Der mangler to brikker i denne historie:1) Præfrontal kortex’ rolle 2) Betydningen af Papez’ ring Gade

  46. Papez’ ring: Hippocampus → fornix (Fx) → corpora mamillare (CM) → nukleus anterior (A)via den mamillo-thalamiske bane (MMT) → gyrus cingularis (PCC) og cingulum (C) → hipp. Der er ogsådirekteforbindelsemellemhippocampusog retrosplenialkortex (PCCog præcuneus) Gade

  47. De store spørgsmål: Kan læsion af hippocampus alene give amnestisk syndrom ? Hvis ja, hvilke karakteristika? Er forskellen mellem amnesi ved læsion af hippocampus alene og ved hele MTL kun isværhedsgrad? - eller er forskellen kvalitativ? Gade

  48. Herpes simplex encefalitis Stefanacci et al., 2000 Gade

  49. Læsioner begrænset til hippocampus(anoksi, TGA 1-5 dage efter det akutte hukommelsestab, og udviklingsamnesi) • Transitorisk global amnesi (TGA) • de sjældne tilfælde medakut billeddannelse: sværhypoperfusion bilateralt medialt i temporallapperne • Case IKR Defektgenkaldelse Normal genkendelse TGA-læsioner (DWI-læsioner) dag 2-6 efter TGA Gade

  50. Gade

More Related