310 likes | 427 Vues
Space Adventure. Teknologisk testlaboratoriu m. Test af stjernekamerateknologi. Strålingsbestandighed Strømforsyning Varmeafledning Kursbestemmelse. Struktur. Fælles videointroduktion m. Peter Davidsen Evt. opdeling i 2-4 grupper (afhængig af gruppestørrelse)
E N D
Space Adventure Teknologisk testlaboratorium
Test af stjernekamerateknologi • Strålingsbestandighed • Strømforsyning • Varmeafledning • Kursbestemmelse
Struktur • Fælles videointroduktion m. Peter Davidsen • Evt. opdeling i 2-4 grupper (afhængig af gruppestørrelse) • Videointroduktion på skærm ved hver teststation • Udførelse af forsøg/beregninger/overvejelser • Produkt: Designvalg • Frit undersøgelsesdesign • Skal argumentere på baggrund af forsøg for designvalg
Strålingsbestandighed • Mål • Der skal vælges det bedst egnede materiale til at beskytte stjernekameraet mod strålingen i rummet • Skal gennemføre systematisk, undersøgende proces • Skal argumentere på baggrund af forsøgsresultater for designvalg • Overvejelser om stoffers gennemtrængelighed for radioaktiv stråling • Overvejelser om krav til rumteknologi, fx. vægt
Strålingsbestandighed • Opgave • Undersøg forskellige materialers gennemtrængelighed for forskellige former for radioaktiv stråling • Vurdér hvilket materiale, der vil egne sig bedst til at beskytte stjernekameraet om bord på rumskibet
Strålingsbestandighed • Motiverende spørgsmål • Jeres mobiltelefoner kan det samme og meget mere end stjernekameraet. Hvorfor sender vi ikke blot en mobiltelefon med op?
Strålingsbestandighed • Organisering • Øvelsen foregår i laboratoriet • Øvelsen præsenteres og igangsættes af Peter Davidsen gennem videopræsentation • Øvelsen skal overværes af instruktør (evt. lærer), da der arbejdes med radioaktive kilder • Varighed min. 20 min • Gruppestørrelse: 2-5 pers. • Forsøgsdesign og –resultater skal dokumenteres i logbog
Strålingsbestandighed • Materialer • Geigertæller • GM-tæller • GM-rør • Forskellige materialer • Papir, aluminium, bly, titanium, folie • Radioaktive kilder (α, β, γ)
Strålingsbestandighed • Før-under-efter • Før • Arbejde med radioaktivitet • Under • Praktisk forsøg om materialers gennemtrængelighed • Efter • Diskussion af designvalg
Strømforsyning • Mål • At beregne hvor stort et solpanel, der er nødvendigt for at forsyne stjernekameraet med strøm • Lære om energiomsætning • Gøre sig overvejelser om praktiske udfordringer ved at ”arbejde” i rummet • Få fornemmelse af afstandene i Solsystemet
Strømforsyning • Opgave • Hvor meget effekt producerer solpanelet i forhold til den effekt, er er i Solens lys? (Beregn panelets nytevirkning) • Har det nogen betydning, hvordan solpanelet vender? • Hvor stort et solpanel skal der til for at forsyne stjernekameraet med strøm? • Ændrer dette sig, hvis vi fx rejser ud til Jupiter?
Strømforsyning • Motiverende spørgsmål • Hvordan får man strøm i rummet? • Batterier, solenergi, atomkraft... • Argumenter for og imod: • Vægt • Afhængig af Solen • Forurening • Pålidelighed/holdbarhed
Strømforsyning • Organisering • Øvelsen foregår på terrasse • Øvelsen præsenteres og igangsættes af Peter Davidsen gennem videopræsentation • Varighed: min. 20 min • Gruppestørrelse: 2-5 pers. • Forsøgsdesign, målinger og beregninger skal dokumenteres i logbog • Hvis overskyet: • Find solindstrålingsdata på http://aom.giss.nasa.gov/srlocat.html • Beregn solpanelets effekt ud fra opgivet nyttevirkning
Strømforsyning • Materialer • Solcellepanel med display (Dansk Solenergi) • Pyranometer • Evt. model af Solsystemet med koncentriske kugler med Jordbanens og Jupiterbanens radius
Strømforsyning • Eksempel • Solindstråling: 170 W/m2 • Solpanelets areal: 1 m2 • Solpanelets effekt: 24 W • Nyttevirkning:
Strømforsyning • Eksempel (fortsat) • I rummet er solindstråling (i Jordens afstand): 1367 W/m2 • Hvis solpanelet har nyttevirkning på 14% kan 1 m2 producere 0,14*1367W/m2 ≈ 191 W • Stjernekameraet bruger 7 W • Det kræver et solpanel med størrelsen: 7/191 m2 = 0,0366 m2 = 366 cm2
Strømforsyning • Eksempel (fortsat) • Solen producerer en nogenlunde konstant effekt • I Jordens afstand er Solens effekt fordelt over en kugle med Jordbanens radius. I Jupiters afstand er effekten tilsvarende fordelt over en kugle med Jupiterbanens afstand. • Den samlede effekt der gennemstrømmer begge kugler er den samme, dvs: • Med en nyttevirkning på 14% producerer solpanelet: 0,14*50 W/m2=7 W/m2 • I Jupiters afstand kræver stjernekameraet derfor et solpanel på 1 m2 =10000 cm2 • 10000/366 ≈ 27 • Det kræver altså et solpanel der er 27 gange så stort for at forsyne stjernekameraet med strøm i Jupiters afstand!
Strømforsyning • Før: • Solen som energikilde • Energiomsætning: lys, varme, strøm • Ellære: Strømstyrke, spænding, effekt • Under: • Forsøg med og beregninger på baggrund af solpanel • Efter: • ?
Varmeafledning • Mål: • At komme med forslag til, hvordan elektronik kan komme af med varme i rummet • At lære om energiomsætning • At undersøge varmeledning i luft med/uden blæser, i vacuum, og med tilkoblet ”radiator”
Varmeafledning • Opgave/motiverende spørgsmål • Hvordan slipper man (og specielt elektronikken) af med varme i rummet?
Varmeafledning • Organisering • Øvelsen foregår i laboratoriet • Øvelsen præsenteres og igangsættes af Peter Davidsen gennem videopræsentation • Varighed: min. 20 min • Gruppestørrelse: 2-5 pers. • Forsøgsdesign, målinger og beregninger skal dokumenteres i logbog
Varmeafledning • Materialer • Vakuumklokke • Computer/bundkort/?? • Varmeskabende elektronik • Termometer • Loggerudstyr?
Varmeafledning • Før • Energiomsætning • Varmeledning • Varmestråling • Under • Forsøg med varmeledning i vacuum og luft • Efter • ?
Kursbestemmelse • Mål • Få kendskab til stjernehimlen • Få indblik i stjernekameraets funktion
Kursbestemmelse • Opgave • Stjernekameraet har taget et billede af stjernehimlen i rumskibets bevægelsesretning. Identificér stjernerne på billedet og bestem rumskibets kurs • Kursen skal angives som et himmelkoordinat (rektascension og deklination) samt rumskibets hældning i forhold til ækvatorplanet
Kursbestemmelse • Motiverende spørgsmål • Hvordan finder man vej i rummet? • Hvordan kender man forskel på op og ned i rummet? Er der forskel?
Kursbestemmelse • Organisering • Øvelsen kan foregå i atrium • Øvelsen præsenteres og igangsættes af Peter Davidsen gennem videopræsentation • Varighed min. 20 min • Gruppestørrelse: 2-5 pers. • Overvejelser og resultat af kursbestemmelse skal dokumenteres i logbog
Kursbestemmelse • Materialer • Starlab • Computer med Stellarium • ”Stjernekatalog” med fx 10 af de mest kendte stjernebilleder
Kursbestemmelse http://wsn.spaceflight.esa.int/?pg=mm&id=19
Kursbestemmelse • Før • Navigation • Stjernehimlen, stjernebilleder, himmelkoordinater • Stjernetyper/farver • Under • Genkendelse af stjernebillede og kursbestemmelse i Starlab og Stellarium • Efter • ?