Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere”

1. Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere” Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning og Forskningscenter for Evaluering Aalborg Universitet

2. Disposition • Hvad kendetegner ”udsatte borgere”? • Hvad ved vi om, hvad der virker? • Hvor mangler vi viden?

3. ”Udsatte borgere” • Projektets målgruppe er ”aktivitetsparate” ledige i alderen 30-50 år • Lang ledighedshistorik og begrænset arbejderfaring • Mangelfuld uddannelse • Mangelfulde sociale og personlige kompetencer • Fysiske og psykiske udfordringer • Misbrug, kriminalitet, gæld • Osv. osv. • En meget heterogen gruppe, hvilket vanskeliggør entydige konklusioner om, hvad der virker for hvem

4. Fakta om ”indsatsparate” kontanthjælpsmodtagere (match 2) Ca. 1/3 er fritaget for aktivering 2/3 deltager i vejledning/opkvalificering 1/4 deltager i virksomhedspraktik 1/15 deltager i løntilskud • 80.000 personer i match 2 • 35.000 personer i alderen 30-50 år • Ca. 1/7 i beskæftigelse 12 mdr. efter aktivering • 1/25 skifter til match 1 • 2/3 forbliver i match 2 • 1/7 skifter til match 3 Kilde: jobindsats.dk

5. Former for evaluering Effektevaluering Procesevaluering Progressionsmåling

6. Effekter for ”svage grupper” • Aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) har generelt gunstige effekter og forkorter ledighedslængden: • Vejledning og uddannelse har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse i de første tre måneder efter aktiveringen er afsluttet både under høj- og lavkonjunktur (-3,5 hhv. -2 uger) • Virksomhedspraktik har positiv beskæftigelseseffekt uanset konjunkturen (-6 uger) • Løntilskud har klart de bedste effekter (-26 uger under lavkonjunktur, men ikke signifikante under højkonjunktur) • Samtaler har ingen signifikant effekt

7. Tidligere effektevalueringer • Rigsrevisionen (2010): Ingengenereleffekt af deltagelse i aktiveringsindsatser for ikke-AMP kontanthjælpsmodtagere i perioden 2006-2009. • Graversen (2012): Stærk evidens for at privatløntilskudhar positiv beskæftigelseseffekt for udsatte ledige • Discus (2008): Positiv beskæftigelseseffekt af virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) • Skipper (2010): Ingen beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) • Rosholm & Svarer (2009): Ugentlig samtaler øger ikke selvforsørgelsesgraden for kontanthjælpsmodtagere. • Caswell m.fl. (2011): Sanktionerede kontanthjælpsmodtagere kommer i højere grad i selvforsørgelse end øvrige kontanthjælpsmodtagere. Men det er selvforsørgelse uden A-indkomst.

8. Kvalitative studier • Weibel & Madsen (2012): Behov for individuel, helhedsorienteret og evidensbaseret indsats • I praksis er indsatsen dog meget opdelt: manglende overblik over tilbud, manglende kommunikation og begrænset evaluering • Henriksen (2009): Fire modeller for aktivering • (1) Den håndfaste indsats, (2) den individuelle trinvise indsats, (3) den tålmodige og hensynstagende indsats, (4) den privatlivsstrukturerende indsats • Hohnen m.fl. (2007): Tre modeller for aktivering • (1) Kravmodellen, (2) trinmodellen, (3) eksperimental- modellen

9. Flere kvalitative studier • Olsen & Eskelinen (2010): Kontanthjælpsmodtagernes eget perspektiv på beskæftigelsesindsatsen • Medkonstruktør og relevans af indsatsen • Kristensen (2008): Faktorer som betinger succesfulde aktiveringsforløb • Engagerede medarbejdere med relevante kvalifikationer, klare fælles mål for indsatsen, tilstrækkelig henvisningsperioder og normeringer, rummelige lokale virksomheder

10. Hvor mangler vi viden? • Hvordan kan vi måle arbejdsmarkedsparathed? • Bliver deltagerne i aktivering mere arbejdsmarkedsparate? • Hvilke former for aktivering skaber mest progression? • Er der sammenhæng mellem arbejdsmarkedsparathed og beskæftigelse?