Information i udførelsesprocessen

1. Information i udførelsesprocessen Søren Spile Byggeriets IT A/S

2. Præsentation af Byggeriets IT A/S • Ejet af Dansk Byggeri. • Leverandører af IT-løsninger til ca. 4.500 fortrinsvis udførende virksomheder. • Leder af afdeling for udvikling af software til produktionsstyring. • Primært programmer til styring af økonomi og produktion. • Byggeriets IT leverer endvidere løsninger inden for kommunikation, lønservice, dokumentstyring, kvalitetssikring, IT-infrastruktur o.m.a.

3. Det Digitale Byggeri - formål • At fremme anvendelsen af digitale værktøjer i byggebranchen. • Ikke udvikling af ny teknologi men implementering af eksisterende. • Resultater opnås gennem opstilling af krav, ensartning af klassifikation og formater samt indlæring.

4. Det Digitale Byggeri - løsning • 4 bygherrekrav: • Digitalt udbud • Projektweb • 3D visualisering • Digital aflevering • Opgaverne løses af konsortier der omfatter virksomheder fra branchen samt videninstitutioner. • Konsoritiernes løsninger skal bruges af Erhvers- og byggestyrelsen til at udarbejde cirkulærer, der danner grundlag for bygherrernes krav, når staten bygger.

5. Det Digitale Byggeri - forløb • Første udgave af krav udarbejdes og præsenteres på workshop. • Kravene afprøves i samarbejde med en statslig bygherre – SFOU, SES eller FBT. • Kravene justeres og afprøves en gang til med samme bygherre. • Samlet forløb er ca. 2 år.

6. Det Digitale Byggeri – øvrige områder • Det Digitale Fundament. • Læringsnetværket. • Formidling af resultater. • Afholdelse af workshops. • Bedst i byggeriet. • Beskrivelse og analyse af Best use cases i forbindelse med anvendelse af informationsteknologi i byggesektoren. • www.detdigitalebyggeri.dk O

7. Digitalt udbud – oplæg • Udvikling af et grundlag for at kunne gennemføre et digitalt udbud med automatisk udtræk af mængder på grundlag af digitale tegninger og standardiserede beskrivelser. • Anvisning af hvorledes barrierer for ovennævnte grundlag kan fjernes. • Deltagelse i et læringsnetværk som led i en videndelingsløsning. • Medfinansiering på privatbasis med ca. 31% af den samlede ordresum. • Deltagelse i afprøvninger af det udarbejdede materiale i to konkrete byggeprojekter i Forsvarets Bygningstjenestes regi, og. • Udarbejdelse af en afsluttende rapport, der skal kunne danne grundlag for udstedelse af regler for digitalt udbud ved det statslige byggeri.

8. Digitalt udbud – løsning • Beskrivelser opbygger efter bips B100. • Udbudsmateriale skal indeholde en BMF – beskrivende mængdefortegnelse. • Mængderne i den beskrivende mængdefortegnelse skal være trukket ud fra en 3D model. • De bydende entreprenører skal sætte enhedspriser på mængderne – alle andre felter er låst. • Retningslinier for detaljering af beskrivelser. • BMF suppleres med tegninger i form af PDF-filer, IFC-model og filer i originalt format. • Minidemonstrator kan hentes på Det Digitale Byggeris hjemmeside. Demo

9. Det Digitale Fundament - formål • Servicere og koordinere de 4 bygherrekrav. • Udvikle grundlaget for en fælles informationsstruktur. • Afdække barrierer der rækker ud over de enkelte konsortiers domæner. • Identificere gevinster der ikke falder inden for de 4 bygherrekrav.

10. De Digitale Fundament – temaerne • Klassifikation • Skal sikre et omfattende og sammenhængende begrebsapparat, der dækker hele byggeriets livscyklus fra den overordnede begrebsmodel til definerede klassifikationstabeller for byggeriets objekter samt de dertilhørende egenskabsdata. • 3D-arbejdsmetode • Skal specificere og beskrive de 3D-modelleringsprocesser, de enkelte parter bør udføre, for at der kan udføres en effektiv og kvalitativ udveksling af 3D-modeller mellem byggeriets parter. • Logistik og proces • Handler om at anvende informationer i forbindelse med processerne i udførelsen. Dette omhandler dels anvendelse af objektdata i forbindelse med tilbudsgivning og planlægning af logistik og proces og dels anvendelse af struktureret information i produktionen.

11. Det Digitale Fundament – klassifikation • Planlægningsfasen – af de første faser og af resten • Modelfasen – Den overordnede struktur, begrebsmodellen (metamodellen) og begrebsdefinitioner • Klassifikation fase A – Tabeller for bebyggelser, bygninger, rum, bygningsdele, dokumentklassifikation mv. • Klassifikation fase B – Egenskabsdata (Metadata) • Implementeringsfasen – Afprøvning og formidling Status–Fase 1 og 2 afviklet, fase 3 er igangsat

12. Klassifikation – grundlaget og kravene • Arbejdet tager udgangspunkt i standarder vedr. klassifikation, struktureringsprincipper og referencebetegnelser • Klassifikationssystemet skal kunne anvendes: • I hele byggeriets livscyklus • Af samtlige aktører i byggeriet • Både i forbindelse med abstrakte (program og projektering) og konkrete (udførelse og drift) objekter • Til at strukturere både eksisterende og fremtidige processer og organisering af byggerier • I både digital og analog sammenhæng

13. Klassifikation – metoden

14. Klassifikation – løsningen

15. Det Digitale Fundament – 3D arbejdsmetoder • 3D CAD-manual: En vejledning i udarbejdelse, anvendelse og udveksling af 3D-geometri-/objektmodeller. • 3D-CAD-projektmanual: En vejledning i hvorledes en 3D-CAD-projektaftale skal specificeres, således at aftale- og ansvarsforhold for det praktiske arbejde med udarbejdelse og udveksling af 3D-modeller kan blive dokumenteret. • Objekt og lagstruktur: En standard for strukturering af 3D-elementer og objekter i relation til klassifikationssystemet for bygningsdele.

16. Logistik og proces - løsningen • Fra objektdata til udførelsesgrundlag • Analyse af hvilke data man skal kunne hente fra CAD-projekteringen for at lave tilbud, der tager hensyn til logistik og produktion. • Anvendelse af produktionsdelsdata • Anvendelse af produktionsdele i produktionen med udgangspunkt i bygningsdelstyper fra projekteringen.

17. Baggrund • Der er store besparelsesmuligheder (5 – 20%) forbundet med forbedret styring af byggeprocessen. • Der omsættes for ca. 128 mia. kr. i byggebranchen – d.v.s. at den potentielle besparelse er på mindst 5 mia. kr. om året.

18. Forudsætning • Ressourcer – informationer, mandskab, materiel og materialer – skal være til stede, når der er behov for dem.

19. Formål Hvad vil man opnå ved digital viderebearbejdning af rådgiverens udbudsmateriale: • Mindre mulighed for fejl i tilbud • Reduceret arbejdsindsats i tilbudsfasen • Bedre muligheder for simulering / alternativer • Skabe grundlag for udførelse

20. Klassifikation Typificering Udførelse Bygningsdels-klasse Tavle Bygningsdels-typer V&S Beskrivelser Bygningsdele Beskrivelser/tegninger/overslag Produktionsdels-klasse Afsnit og grupper i Priskurant Produktionsdels-typer Visual Kalkulation Produktionsdele Kalkulationer/BilledPris-listen Ressourceklasse Varegrupper Ressourcetyper Produktkataloger/Priskuranter Ressourcer Projektplaner/materiale-bestilling Niveauer

21. Udbudsmateriale • Tilbudslister • Det vil være naturligt at udvikle en xml-specifikation for tilbudslister, så disse kan oprettes automatisk i de udførendes tilbudsgivningssystemer. • Beskrivelser • I denne sammenhæng er det særlig bygningsdelsbeskrivelserne, der skal fokuseres på. • Sammenhængen mellem disse og de udførendes produktionsdele skal etableres. • Tegninger • Beskriver projektets geometri og kan anvendes som grundlag for bestemmelse af mængderne for produktionsdelene. Med implementeringen af Digitalt Udbud vil der skabes integration mellem ovenstående tre typer information.

22. Kalkulation For murer / beton / jord / kloak / tømrer / snedker som oftest: • Opbygget efter tilbudsliste. • Kalkulation af aktiviteter for et eller flere fag incl. varer og materiel. • 0, 1 eller flere underentrepriser. • Sagsbestemte omkostninger (kørsel m.v., kran) • Byggeplads Eksempel

23. Produktionsdele Produktionsdele er den udførendes informationsenheder og kan indeholde oplysninger om: • Kobling til priskuranter (lønydelser) • Byggevarer • Materiel • Kvalitetssikring • APV • Drift & vedligehold • Planlægning • Logistik • Montagevejledning • Tekniske data Eksempel

24. Kalkulation med produktionsdele • Valg af produktionsdel på baggrund af beskrivende mængdefortegnelse. • Mængdesætning af produktionsdele på baggrund af 3D-CAD model.

25. Hvad kan kalkulationen bruges til ? • Indhentning af materialepriser og bestilling af materialer. • Akkordregnskaber. • Projektplaner. • A’conto fakturering. • Kvalitetssikring. • Økonomisk sagsstyring. • Logistik

26. Kobling mellem bygningsdele og produktionsdele

27. Hvad er BilledPrislisten ? • En elektronisk priskurant for tømrerområdet. • Ydelser bestemmes ved at koble opmålinger til bygningsdele. • Indeholder opmålingsmodul samt mulighed for import af IFC-filer. • Beskrivelserne af bygningsdelene er baseret på xml.

28. Kobling via BilledPrislisten

29. Kobling mellem BilledPrislisten og produktionsdele

30. Hvilke forudsætninger skal være opfyldt ? • Produktionsdelene skal kunne ’mappes’ til de relevante bygningsdele: f.eks. lofter -> lofter. • Jo flere attributter, der kan identificeres, jo bedre kan produktionsdelene udvælges. • Det vil være nærliggende at definere bygningsdelskort, der beskriver attributterne.

31. Mængdesætning af produktionsdele • Bortset fra opmåling på tegninger (evt. med digitizere) er det almindeligt i entreprenørkalkulationssystemer at anvende opmålingsskemaer. • Ved at anvende opmålingsskemaer sammen med produktionsdele, kan de præcise mængder bestemmes.

32. Opmålingsskemaer • Brugerne af kalkulationssystemerne fra Byggeriets IT har igennem de sidste snart 15 år brugt opmålingsskemaer til at bestemme de præcise mængder i et projekt. • Disse skemaer bruges p.t. til at bestemme mængderne for fundamenter, facader, indervægge, gulve, lofter, døre, vinduer samt overflader. • Vores arbejde har vist at disse skemaer kan udfyldes stort set fuldstændigt ud fra oplysningerne i en IFC-fil.

33. Mængdesætning v.h.a. IFC-data • Samtlige skemaer i Byggeriets IT’s opmålingsprogram kan udfyldes med data fra IFC-fil. • Interessant da skemaerne er blevet udviklet og anvendt gennem de sidste 15 år, og er rimeligt dækkende for hvad entreprenører mener skal måles op.

34. Elementer i IFC-fil Følgende elementer hentes fra IFC-fil: • IfcWall • IfcWindow • IfcSpace • IfcObject • IfcDoor • IfcSlab • IfcBuildingElement

35. Eksempel på relationer Ud fra nedenstående struktur kan man f.eks. finde en væg med længde og højde samt placering og alle de vinduer, der er i væggen: ifcWall  ifcOpeningElement  ifcRelVoidsElement  RelatingOpeneningElement  ifcRelFillsElement  RelatingBuildingElement  ifcWindow Eksempel

36. Hvilke forudsætninger skal være opfyldt ? • Der skal projekteres objektorienteret. • Bygningsdelene skal klassificeres så de kan genkendes i IFC-filen – skelne mellem inder/ydervægge, udv. hhv. indv. døre etc. • Håndtering af metadata for dokumenter – man skal kunne gennemskue om man arbejder på de aktuelle versioner af dokumenter – projektweb/IFC-modelserver.

37. Hvilke fordele kan man opnå ? • Reducerede omkostninger til tilbudsgivning. • Bedre sikkerhed i tilbudsgivningen. • Forbedret planlægning af proces – sammenhæng mellem f.eks. bygninger – etager – rum – vægge – vinduer kan gennemskues direkte. • Aktuel og korrekt information er til rådighed på byggepladsen. • Der kan etableres en sammenhængende informationsstruktur, der igen kan sikre sammenhæng i processerne – erfaringer fra D&V kan via produktionsdelene føres tilbage til de bygningsdele, som der arbejdes med i projekteringsfasen. O