1 / 67

Mandlige k nsorganer - indre og ydre

yagil
Télécharger la présentation

Mandlige k nsorganer - indre og ydre

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Mandlige knsorganer - indre og ydre Input til svar p opgaver i makroskopisk anatomi vedr. mandlige knsorganer - indre og ydre.

    2. Sagittalsnit gennem mandligt bkken med organer 1.1: De markerede strukturer er A: ampulla recti B: vesica urinaria C: prostata D: symphysen

    3. Sagittalsnit gennem mandligt bkken med organer 1.1: De markerede strukturer er E: vesicula seminalis F: corpus cavernosum penis G: corpus spongiosum penis

    4. Retroperitoneale kar 1.2: De markerede strukturer er A: v. renalis sin. B: v. testicularis sin. (hos kvinden hedder venen fra ovariet v. ovarica sin.)

    5. Cystourethrografi - mand 1.3: De markerede strukturer er A: vesica urinaria B: pars prostatica urethrae C: pars membranacea urethrae

    6. Cystourethrografi - mand 1.3: De markerede strukturer er D: pars bulbosa urethrae E: pars spongiosa urethrae

    7. Lymfografi 1.4: De markerede strukturer er A: lnn. iliaci externi et interni (kan ikke adskilles p lymfografien) B: lnn. lumbales

    8. Knsorganernes udvikling 2.1: Beskriv kort udviklingen af ductus mesonephricus (den Wolffske gang) og angiv hvilke strukturer der dannes herfra hos manden. svar 2.1: fra intermedir mesoderm dannes ductus mesonephricus, som er en lngdegende urnyregang fra mellemnyren (mesonephros). Urnyregangen munder i sinus urogenitalis. Fra ductus mesonephricus dannes hos manden epididymis, ductus deferens, vesicula seminalis, ductus ejaculatorius og trigonum vesicae. Kommentar: appendix epididymidis behver man ikke nvne. Ductuli efferentes kommer fra mesonephros. Derfor kan man i stedet for epididymis nvne ductus epididymidis.svar 2.1: fra intermedir mesoderm dannes ductus mesonephricus, som er en lngdegende urnyregang fra mellemnyren (mesonephros). Urnyregangen munder i sinus urogenitalis. Fra ductus mesonephricus dannes hos manden epididymis, ductus deferens, vesicula seminalis, ductus ejaculatorius og trigonum vesicae. Kommentar: appendix epididymidis behver man ikke nvne. Ductuli efferentes kommer fra mesonephros. Derfor kan man i stedet for epididymis nvne ductus epididymidis.

    9. Knsorganernes udvikling 2.2: Beskriv kort udviklingen af ductus paramesonephricus (den Mllerske gang) og angiv hvilke strukturer der dannes herfra hos manden. svar 2.2: under den indifferente fase har bde mandlige og kvindelige embryoner to par knsveje, ductus mesonephricus og ductus paramesonephricus. Ductus paramesonephricus opstr som en invagination af epitelet p urogenitalkammen.Denne gang har en kraniel bning og kaudalt munder den i sinus urogenitalis. Ductus paramesonephricus tilbagedannes hos manden. Kommentar: hvis man kan nvne de enkelte rester, appendix testis og utriculus prostaticus, er det fint, men det er ikke afgrende, at man kan nvne disse rester. svar 2.2: under den indifferente fase har bde mandlige og kvindelige embryoner to par knsveje, ductus mesonephricus og ductus paramesonephricus. Ductus paramesonephricus opstr som en invagination af epitelet p urogenitalkammen.Denne gang har en kraniel bning og kaudalt munder den i sinus urogenitalis. Ductus paramesonephricus tilbagedannes hos manden. Kommentar: hvis man kan nvne de enkelte rester, appendix testis og utriculus prostaticus, er det fint, men det er ikke afgrende, at man kan nvne disse rester.

    10. Knsorganernes udvikling 2.3: Angiv hvad genitalfolderne (urethral folds) hos manden udvikles til. 2.4: Angiv hvad genitalvoldene (genital swellings) hos manden udvikles til. svar 2.3: gulvet i pars spongiosa urethrae 2.4: scrotum svar 2.3: gulvet i pars spongiosa urethrae 2.4: scrotum

    11. Knsorganernes udvikling 2.5: Beskriv kort udviklingen af den mandlige urethra. svar 2.5: efter 7. uge forsvinder urogenitalmembrnen, og der opstr en langstrakt spalte, urogenitalbningen. Her munder den definitive sinus urogenitalis. Spalten begrnes af genitalfolderne (urethralfolderne). Testosteron stimulerer genitalpapillens vkst, som forlnges til en penis. Urogenitalbningen trkkes med frem, og denne bning til urethra lukkes ved at genitalfolderne vokser sammen hen over midtlinien. Den penile urethra er dannet. Den yderste del af urethra dannes ved at der vokser ektodermale celler i dybden fra spidsen af glans og danner en kort epitelstreng. Senere kanaliseres epitelstrengen med forbindelse til den penile urethra. Pars prostatica oven over colliculus udvikles fra den primitive sinus urogenitalis. Pars prostatica neden under colliculus udvikles fra den definitive sinus urogenitalis.svar 2.5: efter 7. uge forsvinder urogenitalmembrnen, og der opstr en langstrakt spalte, urogenitalbningen. Her munder den definitive sinus urogenitalis. Spalten begrnes af genitalfolderne (urethralfolderne). Testosteron stimulerer genitalpapillens vkst, som forlnges til en penis. Urogenitalbningen trkkes med frem, og denne bning til urethra lukkes ved at genitalfolderne vokser sammen hen over midtlinien. Den penile urethra er dannet. Den yderste del af urethra dannes ved at der vokser ektodermale celler i dybden fra spidsen af glans og danner en kort epitelstreng. Senere kanaliseres epitelstrengen med forbindelse til den penile urethra. Pars prostatica oven over colliculus udvikles fra den primitive sinus urogenitalis. Pars prostatica neden under colliculus udvikles fra den definitive sinus urogenitalis.

    12. Knsorganernes udvikling 2.6: Redegr kort for hvorledes hypospadi kan opst. svar 2.6: hypospadi opstr fordi fusionen af urethralfolderne er inkomplet. Abnorme urethralbninger kan optrde langs penis underside.svar 2.6: hypospadi opstr fordi fusionen af urethralfolderne er inkomplet. Abnorme urethralbninger kan optrde langs penis underside.

    13. Knsorganernes udvikling 2.7: Redegr kort for den embryologiske udvikling af tunica vaginalis testis. 2.8: Angiv eksempler p anomalier, som kan forklares ud fra tunica vaginalis embryologiske udvikling. svar 2.7: i embryonallivet vandrer testis ned fra sin oprindelige placering bagtil i bughulen ned i scrotum; foran testis skyder der sig et peritonealdivertikel, processus vaginalis, helt ned i scrotum. I scrotum kommer det til at beklde testis som tunica vaginalis, mens de to blade opadtil smelter sammen eller oblitererer. Herved lukkes forbindelsen til bughulen. 2.8: processus vaginalis kan forblive benstende og derved foreligger der et kongenit (medfdt) indirekte inguinalhernie. Obliterationen af processus vaginalis kan vre uregelmssig og efterlade sm cyster, som senere kan fyldes med vske og danne et hydrocele. svar 2.7: i embryonallivet vandrer testis ned fra sin oprindelige placering bagtil i bughulen ned i scrotum; foran testis skyder der sig et peritonealdivertikel, processus vaginalis, helt ned i scrotum. I scrotum kommer det til at beklde testis som tunica vaginalis, mens de to blade opadtil smelter sammen eller oblitererer. Herved lukkes forbindelsen til bughulen. 2.8: processus vaginalis kan forblive benstende og derved foreligger der et kongenit (medfdt) indirekte inguinalhernie. Obliterationen af processus vaginalis kan vre uregelmssig og efterlade sm cyster, som senere kan fyldes med vske og danne et hydrocele.

    14. Knsorganernes udvikling 2.9: Angiv det embryologiske grundlag for et kongenit inguinalhernie og angiv hvilken type hernie, der er tale om. svar 2.9: processus vaginalis oblitererer ikke, dvs der er en benstende forbindelse mellem bughulen og tunica vaginalis. Processus vaginalis br lukke i det frste r efter fdslen. Hvis passagen forbliver benstende kan tarmslynger trnge ned i scrotum og et medfdt indirekte hernie opstr.svar 2.9: processus vaginalis oblitererer ikke, dvs der er en benstende forbindelse mellem bughulen og tunica vaginalis. Processus vaginalis br lukke i det frste r efter fdslen. Hvis passagen forbliver benstende kan tarmslynger trnge ned i scrotum og et medfdt indirekte hernie opstr.

    15. Knsorganernes udvikling 2.10: Redegr kort for den normale descensus testis. 2.11: Angiv hvad der forsts ved kryptorkisme. svar 2.10: fra gonadens kaudale pol udgr en mesenchymal kondensation, det skaldte gubernaculum. Dette mesenchymalbnd ender i lyskeregionen mellem de udviklende bugmuskler, m. obliquus externus og internus. Nr testes stiger ned mod anulus inguinalis profundus dannes en ekstraembryonalforlngelse af gubernaculum, fra lysken til scrotalvolden. Inden testis vandrer gennem bugvggen ned i scrotum, dannes en evagination, et peritonealdivertikel, benvnt processus vaginalis, ned i scrotum. I scrotum kommer det til at beklde testis som tunica vaginalis, mens de to blade opadtil smelter sammen eller oblitererer. Herved lukkes forbindelsen til bughulen. 2.11: hvis testis ikke nr helt ned i scrotum, men standser et sted i abdomen eller i lyskekanalen, opstr den udviklingsanomali man kalder kryptorkisme. svar 2.10: fra gonadens kaudale pol udgr en mesenchymal kondensation, det skaldte gubernaculum. Dette mesenchymalbnd ender i lyskeregionen mellem de udviklende bugmuskler, m. obliquus externus og internus. Nr testes stiger ned mod anulus inguinalis profundus dannes en ekstraembryonalforlngelse af gubernaculum, fra lysken til scrotalvolden. Inden testis vandrer gennem bugvggen ned i scrotum, dannes en evagination, et peritonealdivertikel, benvnt processus vaginalis, ned i scrotum. I scrotum kommer det til at beklde testis som tunica vaginalis, mens de to blade opadtil smelter sammen eller oblitererer. Herved lukkes forbindelsen til bughulen. 2.11: hvis testis ikke nr helt ned i scrotum, men standser et sted i abdomen eller i lyskekanalen, opstr den udviklingsanomali man kalder kryptorkisme.

    16. Knsorganernes udvikling 2.12: Angiv fra hvilke kimblade henholdsvis prostatas epitel, glatte muskulatur og bindevvsstrukturer udvikles. 2.13: Angiv hvorfra epididymis udvikles. svar 2.12: Prostatas epitel og dermed kirtler udvikles fra endoderm. Glat muskulatur og bindevv udvikles fra mesoderm. 2.13: epididymis udvikles fra ductus mesonephricus, bortset fra ductuli efferentes som stammer fra mesonephros..svar 2.12: Prostatas epitel og dermed kirtler udvikles fra endoderm. Glat muskulatur og bindevv udvikles fra mesoderm. 2.13: epididymis udvikles fra ductus mesonephricus, bortset fra ductuli efferentes som stammer fra mesonephros..

    17. Canalis inguinalis 3.1: Angiv forskellen mellem et direkte og et indirekte inguinalhernie.

More Related