”There is a crack in everything, that´s how the light gets in” Leonard Cohen Anthem, 1992

1. ”There is a crack in everything, that´s how the light gets in” Leonard Cohen Anthem, 1992

2. Børns og unges • uanede udviklingsmuligheder • – • PPRs unikke position • (det der rækker ud over individet) • Søren Hertz, • børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum

3. Psykiater-/ psykologrollen i en individualiseret tidsalder ”presset på identitetskonstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet til den, der ikke lykkes, har gjort sygerollen mere attraktiv end tidligere. I modsætning til en afgrund af social skam ved at være ingenting, tilbyder vi gennem den øgede diagnosticering en ret til at lide på legitim vis” (Ekeland, 2007) Henviste børn og unge er samtidig spejlbillede på afgørende samfundsmæssige fænomener, som de inviterer os til at forholde os aktivt til.

4. Henviste børn og unge: uanede, ikke uendelige udviklingsmuligheder Ikke alene, men i et samspil med andre (transkontekstuelt)

5. Den etiske forpligtelse i forbindelse med enhver udredning: Det problematiske i kontekst af det fantastiske Undersøgelse for ændringspotentialer

6. Viderebearbejdning af Jørn Nielsen / Søren Hertz,1999 Tilstedeværelse i feltet opmærksomhed på mønstre social kontrol undersøgelse ekspertise og specialviden ydmyghed tillid til udvikling af kompetencer forandringsarbejde kigge ved siden af

7. Valg af tilstedeværelse set i et transdisciplinært * perspektiv Uanede udviklingsmuligheder

8. Transdisciplinær videnskabstradition Helhed som mere end summen af de enkelte dele Objektivitet er en illusion Betydningen af kontekst Udforskning af (egne) grundantagelser Betydningen af tilsyneladende modsætninger Bio-psyko-social forståelse og tilgang

9. Transdisciplinær videnskabstradition Fortsat Uærbødighed overfor samfundsskabte konstruktioner, der har fået karakter af sandheder: psykisk sygdom psyke – soma ansvar – skyld positiv – negativ ressourcer – begrænsninger En integrerende tilgang

10. Moderne hjernevidenskab Hjernen er plastisk og dermed med uanede udviklingsmuligheder Hjernen udvikler sig i kraft af det sociale samspil i de afgørende relationer. Passivitet er kvælende for udvikling. Spejlnervecellerne er afgørende for vores tro på de uanede muligheder.

11. Moderne udviklingspsykologi Barnet deltager aktivt i konstruktionen af sin verden. Udviklingen er baseret på interaktion og samspil med andre Tidligere tiders faseteorier må dermed afløses af en opmærksomhed på, hvordan barnet får mulighed for at få de afgørende erhvervede livstemaer på plads i dets aktuelle kontekst

12. Moderne tilknytningsteori ”Barnets personlighed og de affektive strukturer i nervesystemet konstrueres på baggrund af strukturerede erfaringer med sig selv i samspil med andre, og nervesystemets vigtigste opgave i forhold til personlighedsudvikling er at indgå i stadigt bredere, mere nuancerede og tættere samhørighedsbånd med andre mennesker (Hart & Sørensen, 2007). ”Der er et bestemt adfærdsmønster, som indebærer særlig stor risiko. Det optræder ofte tidligt, og jo tidligere det viser sig, jo værre er prognosen. Det er ikke tegn på tilknytningsforstyrrelse, men på hyperkinesi og impulsivitet” (Isager, 2003)

13. Resilience-forskningen Oplevelse af Sammenhæng Begribelighed Meningsfuldhed Håndterbarhed Fra ” barnet kan ikke gøre for det” til ”barnet kan gøre noget ved det” – i samspil med de omgivelser, der spejler troen på mulighederne

14. Recovery-forskningen • Betydningen af det stedfortrædende håb • Det, der rækker ud over, hvad brugeren havde forventet • Oplevelse af at blive set på som mere end sygdommen • Oplevelse af gensidighed – ægte nysgerrighed • Oplevelsen af ikke at få tiden ophævet • Behandling må ikke reduceres til ord, men følges op af handlinger, der er med til at gøre en forskel

15. Konsekvenserne af denne forskning Fagpersoners placering/ foretrukne viden fungerer som platform for, hvilke særlige muligheder der fremhæves (Problem)adfærd er kommunikation, svar på noget og samtidig afgørende invitationer til omgivelserne Temaet om uanede muligheder stiller krav om nysgerrighed, faglig kreativitet og mod (inspirationskilde)

16. Konsekvenser – fortsat Opgaven handler om at deltage i den bio-psyko-sociale udviklingsproces, ikke at kompensere Udgangspunktet er, at barnet yder det bedste, som samtidig trænger til at blive videreudviklet Deltage i udvikling betyder bl.a. at bidrage til en internalisering af de bevidste strategier, som barnet og den unge bliver støttet i at få erfaringer med - transkontekstuelt Enhver støtte må arbejde på at overflødiggøre sig selv

17. Jørn Nielsen / Søren Hertz , november 2008 At arbejde med komplementariteter disciplinær orientering alvor rigor effekt kompleksitet enkelthed reflekterende processer imagination uhelbredelig optimisme transdisciplinær orientering

18. Undersøgelse for særlige behov/ afgørende bio-psyko-sociale udviklingsprocesser rigor det hidtil bedst mulige mønstret indlejrede historier ønsker for udvikling det der trænger til videreudvikling det, der ikke passer ind imagination transdisciplinær tryghed Jørn Nielsen / Søren Hertz september 2009

19. Børn med ”særlige behov” til ”særlige invitationer” skabe kontekster, hvor det er muligt at få øje på invitationerne Det er selve det komplementære billede, der inviterer os Det komplementære folder sig ud lige foran øjnene på os

20. Eksempel: ADHD som komplementaritet Impulsivitet som insisteren på eget perspektiv Tvivl på egne muligheder Begrænsede erfaringer med at: Bede om hjælp Have tillid til andre

21. Eksempel: OCD som komplementaritet Oplevelse af utilstrækkelighed Kompenserende behov for kontrol, der bliver til … tvangssymptomer

22. Gøre det stort Brobygning Værktøjer, redskaber Til glæde og udvikling for barnet og den unge i en bevægelse der rækker ud over …

23. Deltagelse i udvikling, ikke i kompensation det fælles: overskridende læring den enkelte: vejen til at føle sig velkommen Søren Hertz / Jørn Nielsen, juni 2009 bio-psyko-social perfektion problemadfærd som fremtrædelsesform på vegne af gruppen af børn og unge trans- kontekstuelle lærings- processer individuelle lærings- processer problemadfærd som invitation på egne vegne udvikling af uanede muligheder