1 / 87

Dansklærernes dag

Dansklærernes dag. Krav om kanon i folkeskolen Torsdag den 31. August 9-15.30 Oplæg ved Johannes Fibiger. Krav om kanon i folkeskolen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder , der sætter dem i stand til at

Samuel
Télécharger la présentation

Dansklærernes dag

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Dansklærernes dag Krav om kanon i folkeskolen Torsdag den 31. August 9-15.30 Oplæg ved Johannes Fibiger

  2. Krav om kanon i folkeskolen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, bl.a. gennem kendskab til folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg*

  3. Betingelser *Der henvises til: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder ( slutmål ) og trinmål, der træder i kraft den 1. august 2005, idet det understreges, at det gælder alene for elever, der går i 1. til 7. klasse i skoleåret 2005/06 og senere. Fra skoleåret 2006/07 omfatter reglen tillige elever der går i 8. klasse, fra skoleåret 2007/08 endvidere elever i 9. klasse, og fra skoleåret 2008/09 gælder reglen alle folkeskolens klassetrin.

  4. Kampen om litteraturen-1 Globalisering - Nationalisering Hvilken litteraturhistorie skal fortælles, og er det rimeligt overhovedet at skrive en dansk litteraturhistorie?

  5. Kampen om litteraturen-2 • Politisk værdikamp: • Kulturradikal relativisme > < • Nationalkonservativ essentialisme

  6. Kampen om litteraturen-3 • Genrekampen: Hvor meget må litteraturen fylde i forhold til andre trykte og elektroniske genrer, fx er film ikke lige så vigtig en gerne som romanen i dag?

  7. Kampen om litteraturen-4 • Kamp mellem diskurser om retten til at definere/skabe objektet: Dansk litteratur (Kanonudvalget, forfattere, anmeldere, litteraturhistorikere)

  8. Kampen om litteraturen-5 • Kopernikansk vending: Fra tekst-tekst i 90’erne til tekst-kontekst i 2000-tallet (polykontekstualitet)

  9. Kampen om litteraturen-6 • Institutionel kamp om retten til at definere danskfaget gennem hele uddannelsessystemet (Fremtidens danskfag)

  10. Kampen om litteraturen-7 • Målbare kompetencer > < Litterære oplevelser, identitets- og almendannelse

  11. Kampen om litteraturen-8 • Metodesyn: Hvordan anskuer og analyserer man litteratur? (herunder metodernes indvirken på litteraturhistorieskrivningen og på den didaktiske tænkning)

  12. Hvad er en kanon? Begrebet kanon stammer fra hebraisk og findes også på græsk og betyder en rettesnor eller en forskrift for de tekster, der skal læses. Således taler vi om Bibelens kanoniske (ægte/rette) tekster, dvs. de tekster, hvis oprindelse og indhold, kirken har besluttet at konfirmere som de sande udtryk for kristendommen. I opposition hertil står så de apokryfe (uægte/forbudte) tekster, dvs. de helligtekster, som pga. af tvivlsom oprindelse eller udsagn, der strider mod kirkens lære, er sorteret fra.

  13. Den første kanonrapport Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i 1992 et kanonudvalg, der skulle finde den perlerække af kernetekster, som enhver folkeskole- og gymnasieelev burde have læst. Udvalgets kommissorium var at tegne en hovedvej gennem den danske litteratur frem til 1960 og komme med forslag til, hvordan undervisningen i disse klassikere kunne foregå. Målet var en vejledende kanon for folkeskole og gymnasium.

  14. Udvalgets sammensætning Hans Hauge, lektor i engelsk, Århus universitet Annie Brink-Koch, inspektør ved købmandsskolen i Kolding Klaus P. Mortensen, Nordisk København Alma Rasmussen, gymnasielærer Roskilde Jens Raahauge, skoleinspektør i Helsingør Erik Skyum-Nielsen, kritiker ved Information Peter Olivarius, fagkonsulent i gymnasiet

  15. Udvalgets kriterier for udvælgelse Udvalget gik frem efter to kriterier, - væsenskriterier - funktionskriterier 

  16. Væsenskriteriet - Klassikere skal besidde: ŸUniversalitet, almengyldighed Ÿ         Transhistorisk rækkevidde Ÿ         Kompleksitet og sluttethed Ÿ         Mangetydig flerstemmighed

  17. Funktionskriteriet Litterære klassikere skal: Ÿ kunne fascinere og overraske nye læsere Ÿ    kunne bringe traditionen videre til de kommende slægter Ÿ   inspirere nye forfattere Ÿ   stille forskningen over for væsentlige fortolkningsproblemer Ÿ    vække diskussion

  18. ”I” eller ”med” litteratur? Endvidere slog 92-udvalget fast, at man skal undervise i og ikke med litteratur, hvilket vil sige, at man skal læse litteraturen for sin egen skyld og ikke som casestudie for mobning, anoreksi eller andet. Undervisningen bør være dialogisk og acceptere flere læsninger. 

  19. Den lille og store kanon 92-udvalgets arbejde resulterede i en lille kanon med 21 forfattere og en stor kanon med ca. 100 konkrete værker. Den lille kanon var forbeholdt gymnasiet og havde status af vejledende kanon, mens den store kanon var en inspirationsliste med udgangspunkt i, hvad der faktisk blev læst i folkeskole og gymnasium.

  20. Tørt krudt De to kanoner blev dog ikke affyret, da de lå klar i 1994, for nu hed undervisningsministeren Ole Vig Jensen, og hans radikale parti var imod såvel en bindende som en vejledende kanon. Så kanonrapporten blev arkiveret, men krudtet var fortsat tørt.

  21. Weinreichs kanon I januar 2004 forsøgte professor i børnelitteratur Torben Weinreich at opstille en kanon for folkeskolefaget dansk. Weinreich slog her et slag for børnelitteraturen og opstillede en kanonliste over væsentlige børnelitterære værker.

  22. Weinreichs kriterier • Litterær kvalitet • Gennemslagskraft • Indflydelse på udviklingen af børnelitteraturens historie Ud fra disse kriterier udvalgte Weinreich 20 værker, som alle elever skal møde i folkeskolens danskundervisning.

  23. Weinreich kanon H.C. Andersens eventyr og historierChr. Winther: Flugten til AmerikaB.S. Ingemann: Morgensange for BørnH.V. Kaalund: Fabler for BørnHeinrich Hoffmann og Simon Simonsen: Den store BastianCarit Etlar: GøngehøvdingenLorenz Frølich: Hvorledes Dagen går for lille LiseBrødrene Krohn: Peters JulEmma Kraft, Louis Moe og Fini Henriques: Mellem TroldeBertha Holst: TvillingerneTorry Gredsted: PawGunnar Jørgensen: FlemmingTom Kristensen: BoksedrengenKarin Michaëlis´ Bibi-bøgerH.H. Lund og Arne Ungermann: TogetJens Sigsgaard og Arne Ungermann: Palle alene i VerdenMaria Andersens Tudemarie-bøgerneKamma Laurents og Robert Storm Petersen: Spørge-JørgenEgon Mathiesen: Mis med de blå øjneHalfdan Rasmussen: Lange Peter Madsen

  24. Tørnæs kanon – kanonudvalg 2 • Weinreichs oplæg blev flittigt diskuteret i foråret 2004, og undervisningsminister Ulla Tørnæs nedsatte et nyt kanonudvalg, der skulle lave vejledende lister til folkeskole og gymnasium. • Resultatet forelå den 24. september 2004, hvor udvalget barslede med en fælles obligatorisk kanon for gymnasium og folkeskole.

  25. Kanonudvalgets medlemmer • Jørn Lund, formand • Johannes Riis, Gyldendal • Lene Møller, seminarielektor • Jens Raahauge, formand for dansklærerforeningens folkeskolefraktion • Joachim Garff, Søren Kierkegaard-centret • Kirsten Skov, gymnasielærer • Dorte Heurlin, VUC • Morten Hesseldahl, Bonnier • Bodil Fogh, handelsskolelærer • Marianne Zibrandtsen, rektor • Thomas Bredsdorff, professor • Jens Smærup Sørensen, forfatter • Klaus P. Mortensen, professor

  26. Kriterier for ny kanon Udvalget havde bestemt en tidsafgræsning fra runerne til 1965, så ingen forfatter, der er debuteret senere, kunne tages i betragtning. Nogle af udvalgets kriterier for at kalde værker for klassikere var følgende: • Universalitet • Rækkevidde • Kalder på nye læsninger • Flerstemmig • I dialog med sin samtid • Desuden slog udvalget fast, at en kanon er en historisk konstruktion, der ændrer sig • At danske værker ikke kan forstås uden en international kontekst. • Endelig blev en supplerende vejledende liste udarbejdet for både gymnasium og folkeskole.

  27. Obligatorisk kanon • Folkeviser • Holberg • Oehlenschläger • Grundtvig • Blicher • Andersen • Bang • Pontoppidan • Jensen • Nexø • Kristensen • Blixen • Martin A. Hansen • Seeberg • Rifbjerg

  28. Tillæg til folkeskolen Den fælles kanon Tillæg til de gymnasiale uddannelser Danske folkeeventyrJohan Herman WesselB.S. IngemannChr. WintherJeppe AakjærThøger LarsenH.C. BrannerEgon MathiesenHalfdan RasmussenTove DitlevsenBenny AndersenCecil BødkerOle Lund Kirkegaard FolkeviserLudvig HolbergAdam OehlenschlägerN.F.S. GrundtvigSt. St. BlicherH.C. AndersenHerman BangHenrik PontoppidanJohannes V. JensenMartin Andersen NexøTom KristensenKaren BlixenMartin A. HansenPeter SeebergKlaus Rifbjerg SagaerThomas KingoH.A. BrorsonJohannes EwaldEmil AarestrupSøren KierkegaardHenrik IbsenJ.P. JacobsenSophus ClaussenHans KirkVilly SørensenInger Christensen De tre kanoner .

  29. Kulturkanonen • Kulturminister Brian Mikkelsen lancerede i december 2004 sin ide om en kulturkanon for syv kunstarter, hvor syv udvalg skulle kanonisere 12 værker som uomgængelige og umistelige.

  30. Kulturkanonen udkom i tre tempi • En stolt kulturminister Brian Mikkelsen kunne efter en del tovtrækkerier den 24.januar offentliggøre den kulturkanon, som 7 kanonudvalg har udarbejdet.Kanonen rummer 96 kunstværker, som udvalgene har vurderet er uomgængelige inden for kunstarterne arkitektur, billedkunst, Design og Kunsthåndværk, Film, Litteratur, Musik og Scenekunst. Der er valgt 12 værker inden for hvert område undtagen på  musikområdet, hvor kanonudvalget for musik har peget på 12 værker inden for partiturmusikken og 12 værker inden for populærmusikken.Formandskabet har desuden taget initiativ til at lave en kanon for børnekultur på tværs af kunstarterne, der også rummer 12 værker. • Den 15. august udkom kulturkanonen i bogform med indlagt cd-rom, der dels blev udleveret i gratis klassesæt til skolerne, dels kunne købes af den menige borger til den lave sum af 99,- Fra starten mødte dette Ikea-katalog kritik og navnlig den primitive cd-rom blev udsat for anmelder-hån. • Den 23. august åbnede kulturkanonens hjemmeside, der har væsentligt mere at byde på end den ret primitive cd-rom, der fulgte med bogen.

  31. Problemer i kulturkanontanken • Det store spørgsmål er imidlertid, • dels hvad vi skal med en kulturkanon, • dels hvilke prioriteringer af kulturhistorisk værdi, der ligger bag listerne.

  32. Belysning af de to spørgsmål • Det første spørgsmål handler i høj grad om dannelse, det sidste om æstetik. I dag er dannelse ikke, som en del nationalkonservative forestiller sig, en transfer af en national kanon til en national identitet, men derimod en reflekteret omgang med alle kulturprodukter, ikke bare kanoniserede.

  33. Svar 1 • Det handler om at kunne kontekstualisere, analysere og forholde sig til kunst, ikke om bare at kende nogle bestemte klassikere. Der er som sådan ikke noget galt med at kunne sin kanon, men man skal også gerne kunne noget med den. Det synes alle at have glemt. Tilsyneladende skal en kanon bruges til et nationalt projekt, ikke et litterært.

  34. Svar 2 • Det andet spørgsmål handler om æstetisk værdi. Her går der lynhurtigt kultur-, national- og kønspolitik i emnet, for hvordan skal man sammenligne værkers værdi, når de er væsensforskellige historisk og kunstnerisk. • Et bud på en kanon afspejler derfor både tidspunkt, køn, alder og uddannelse hos den eller de udvælgende. • Derfor er et sådant bud subjektivt, og da de nedsatte udvalg barslede med deres lister i januar 2006, mødte de naturligvis kritik og diskussion.

  35. Et andet problem • At Brian Mikkelsen på det konservative landsråd i september 2005 koblede kanon-arbejdet med en kulturkampsdagorden mod muslimske fundamentalister, gør ikke sagen bedre. • Her bekræftes de national-essentialistiske formodninger endeligt, selv om de har været synlige fra starten, men spørgsmålet er om muslimske mindretal lærer noget om demokrati, menneskerettigheder og lighed mellem kønnene af at læse om: • Ebbe Skammelsøns æresdrab, • Den bestialske blodhævn i Torbens datter, • Det arrangerede ægteskab i Hosekræmmeren, • Mikkel Thøgersens voldtægt i Kongens Fald og blodbadet på kirkens mænd i Stockholm • Lykke-Pers revolverskud mod krucifikset i Lykke-Per. • For ikke at tale om drukturene i Hærværk og • Forførelsen af unge mænd i Den kroniske uskyld.

  36. Kanon-udvalget • Kanonudvalget for litteraturProfessor Finn Hauberg Mortensen (formand) Professor Erik A. Nielsen Forfatter Mette Winge Forfatter Claes Kastholm Hansen Forfatter Jens Christian Grøndahl

  37. Jammers Mindenedskrevet 1673-74, udgivet 1869Leonora Christina (1621-98)Præsten i Vejlbye1829Steen Steensen Blicher (1782-1848)Den lille Havfrue1837H.C. Andersen (1805-1875)Enten – Eller1843Søren Kierkegaard (1813-1855)Fru Marie Grubbe1876 J.P. Jacobsen (1847-85)Ved Vejen fra Stille Eksistenser1886Herman Bang (1857-1912) Lykke-Per1898-1904Henrik Pontoppidan (1857-1943)Kongens Fald1900-01Johannes V. Jensen (1873-1950)Vinter-Eventyr1942Karen Blixen (1885-1962)Og andre historier1964Klaus Rifbjerg (f. 1931)Sommerfugledalen1991Inger Christensen (f. 1935)Lyrikantologi24 lyriske værker Litteratur-kanon

  38. Uddrag fra litteraturkanon-udvalgets begrundelse: Køb værket: Sidste "værk" er en samling af 24 forskellige lyriske værker. Her er en oversigt over værkerne: ‘Ebbe Skammelsøn’, folkevise. ‘Germand Gladensvend’, folkevise. ‘Hver har sin Skæbne’ af Thomas Kingo. ‘Den yndigste Rose er funden’ af H.A. Brorson. ‘Til Siælen. En Ode’ af Johs. Ewald.   ‘Indvielsen’ af Schack Staffeldt. ‘Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge’ af Adam Oehlenschläger. ‘De levendes Land’ af N.F.S. Grundtvig. 'Rosa unica’ af Chr. Winther.  ‘Ekbátana’ af Sophus Claussen. ‘Aften’ af Jeppe Aakjær.    ‘Den danske Sommer’ af Thøger Larsen.   ‘Paa Sneen’ af Emil Aarestrup.    ‘Jeg hører i Natten den vuggende Lyd’ af Holger Drachmann.   ‘Det er Knud, som er død’ af Tom Kristensen.    ‘Læren om staten’ af Jens August Schade.    ‘det underste land’ af Gustaf Munch-Petersen.    ‘Anubis’ af Thorkild Bjørnvig. ‘Regnmaaleren’ af Ole Sarvig.   ‘Øjeblik’ af Morten Nielsen.    ‘Sidenius i Esbjerg’ af Frank Jæger.    ‘Myggesang’ af Ivan Malinowski.    ‘Personen på toppen’ af Per Højholt.     ‘Violinbyggernes by’ af Henrik Nordbrandt. Lyrik-kanon

  39. VÆRKERByggelegepladsen 1931C.Th. Sørensen (1893-1979)De små synger1948Gunnar Nyborg-Jensen (red.) (1912-1970)Palle alene i verden1949Astrid Henning-Jensen (1914-2002)Anders And og den gyldne hjelm1954Orig. udg. 1952. Carl Barks (1901-2000)Høj stol1955Nanna Ditzel (1923-2005)Legoklodsen1958Godtfred Kirk Christiansen (1920-1995) Silas og den sorte hoppe1967Cecil Bødker (f. 1927)Halfdans ABC1967Halfdan Rasmussen (1915-2002) & Ib Spang Olsen (f. 1921)Kaj og Andrea1971 ff.1971, Danmarks Radio, Kjeld Nørgaard (f. 1938), Hanne Willumsen (f. 1939) og Katrine Hauch-Fausbøll (f. 1945)Go’ Sønda’ Morn’1980Anne Linnet (f. 1953)Gummi Tarzan1981Søren Kragh-Jacobsen (f. 1947)Nøddeknækkeren2003Iscenesættelse og koreografi: Steen Koerner (f. 1968) Børnekulturkanon

  40. Undervisningsforløb til kulturkanon (se www.uvm.dk) ”Vi skal kende os selv og have et aktivt forhold til den kultur, der omgiver os, og som vi er vokset ind i. Kunst og kultur er en uundværlig del af skolens daglige virksomhed.” Bertel Haarder Som opfølgning på kulturkanonen tilbyder Undervisningsministeriet hermed inspiration til tilrettelæggelse af undervisningsforløb, der inddrager kunstværker fra kulturkanonen.  Materialet, der først og fremmest retter sig mod lærere i grundskole og på gymnasiale niveauer, tager i hvert forløb udgangspunkt i et eller flere kanonværker. Forudsætningen for valg af kunstværker er, at de skal kunne indgå som relevante bidrag til undervisningen. For folkeskolens vedkommende kan de bidrage til opfyldelse af udvalgte trin- og slutmål for relevante fag.

  41. Undervisningsmateriale til ”Den lille havfrue” (se www.uvm.dk) 1 Grundskolens overbygning Som indledning til arbejdet med eventyret ”Den lille Havfrue” er det oplagt at diskutere værdien af ”Den lille Havfrue” som nationalsymbol. Hvad siger ”Den lille Havfrue” (både eventyret og skulpturen) om Danmark? Hvorfor er det dette eventyr, som har fået status som nationalsymbol? Hvad tænker turister om Danmark, når de introduceres til landet via ”Den lille Havfrue”? Hvorfor har Disney-koncernen forelsket sig i ”Den lille Havfrue”? Hvorfor er netop dette eventyr blevet kanoniseret?   

  42. Grundskolens indskoling Når eleverne skal møde H.C. Andersens tekst allerede i indskolingen, vil den bedste måde være i form af lærerens fortælling af eventyret. Eller ved højtlæsning af læreren. Ved højtlæsningen vil det være en god ide at have lavet transparenter af illustrationerne fra en af billedbogsudgaverne. Helst i farver. Man kan også scanne illustrationerne ind på computeren. Billederne ledsager oplæsningen. Ofte vil det være en god ide at lade eleverne høre eventyret to gange. Herefter kan illustrationerne bruges til at genskabe handlingen. Eleverne fortæller selv, hvad der sker i forbindelse med den enkelte illustration. Man kan læse nogle af H.C. Andersens beskrivelser højt – gerne flere gange, bede eleverne lytte efter detaljer, hvorefter de laver deres egne billeder ud fra beskrivelserne. Elevernes egen billedproduktion kan sammenlignes med Disney-tegnefilmens billeder. Hvorfor er der forskelle? Det vil være oplagt og sikkert også nødvendigt for eleverne at få talt om slutningen på H. C. Andersens eventyr. Hvorfor slutter det sådan, og hvordan kan det forstås? Grundskolens mellemtrin En oplæsning af læreren vil være en god indgang til arbejdet med eventyret. Derefter kan eleverne: Enten vælge det sted i eventyret, som de bedst kan lide og lave en illustration til det. Billederne sættes op i kronologisk orden. Eller vælge en 5-10 linjer fra det sted, de synes bedst om i teksten. Eleverne stilles op efter eventyrets kronologi og læser deres valgte sted højt en efter en uden pauser. Undervisningsmateriale til Den lille havfrue –2 (se www.uvm.dk)

  43. Nu kan man drøfte, om der var flere elever, der havde valgt samme sted i teksten. Er disse steder specielt vigtige for handlingen, eventyrets personer m.m. Er de valgt på grund af sproget eller beskrivelserne? Disse diskussioner vil være et godt afsæt for den videre samtale om teksten og vise læreren, hvad eleverne har været optaget af i eventyret. Man kan inddrage Jens Okkings oplæsning af eventyret. I forbindelse med HCA-året 2005 blev der udgivet en cd-samling med samtlige eventyr læst af Jens Okking (forlaget Permild & Rosengreen). Samlingen findes på de fleste Amtscentre og folkebiblioteker. Eleverne kan også selv øve sig i at læse udvalgte passager af eventyret op. Giver det ny forståelse, når man har hørt andre læse tekststedet op? Det vil være oplagt at drøfte slutningen af eventyret, eventuelt sammenlignet med Disneys udgave. Hvordan forstår eleverne H.C. Andersens slutning? Grundskolens overbygning ”Den lille Havfrue” egner sig både til oplæsning og genfortælling, analyse og fortolkning. En måde at komme ind i teksten på er at lade eleverne illustrere en eller flere situationer fra teksten og dernæst lade dem forklare, hvorfor de har valgt at illustrere, som de gør. I den egentlige tekstanalyse kan fx indgå en diskussion af eventyrgenren, af handlingsforløbet, en modsætningsanalyse, en personkarakteristik, miljøbeskrivelser, analyse af fortælleperspektivet, en sproglig analyse, herunder symbolanalyse (fx også af farvesymbolik). ”Den lille Havfrue” handler om selve det at være et individ og have sine egne længsler og behov. Det handler også om forelskelsen, den ulykkelige kærlighed og om selvopofrelsen. Hovedpersonen i ”Den lille Havfrue” gennemløber en dannelsesproces, som ikke ender som forventet, men er slutningen lykkelig eller ulykkelig?   Undervisningsmateriale til Den lille havfrue – 3 (se www.uvm.dk)

  44. Hvad er en kanontekst • Den italienske forfatter Italo Calvino leverer et sted følgende bestemmelse af en klassiker: “En klassiker er et værk, som fremkalder en uophørlig pulverisering af den kritiske diskurs, men som selv står uantastet midt i denne støvhob.” • Dvs. et værk, der ikke lader sig udtømme, og som generation efter generation kan nylæse og finde andre pointer i. • Klassikere opnår netop deres status ved ikke at lade sig udtømme, men altid sige noget centralt om store spørgsmål.

  45. Målet med kanonlæsning • Målet med klassikerlæsning er først og fremmest individuelt og eksistentielt, fordi enhver klassiker formulerer, hvad det vil sige at være menneske på et givent tidspunkt under bestemte livsvilkår. • Og fordi en klassiker tværs gennem tiden siger os noget. Det er ikke alene i kraft af sit tema, at klassikeren har opnået sin status, men i ligeså høj grad gennem sin form, fordi den udtrykker erfaring på en ny måde.

  46. Æstetisk originalitet • Dårlige forfattere kan skrive om samme temaer som Shakespeare og Goethe uden at skabe blivende værker. • Og andre forfattere kan benytte eventyrgenren uden at nå H.C. Andersens højder. En klassiker opstår, når et indhold overskrider sit potentiale gennem sin form, sådan at værket bliver større end sit budskab. • I mindre vellykket kunst gælder Goethes kritik: “Man merkt die Absicht und wird verstimmt!”

  47. Pædagogisk udfordring • I kanondidaktik må man ikke reducere forfatteren til budskabet eller livsanskuelsen, sådan som det sker i dårlig folkeskole- og gymnasieundervisning. • Til gengæld er man nødt til at pege på periodetypiske træk, fx det romantiske ved Guldhornene eller naturalismen i Ørneflugt. • Derved opstår der et dilemma mellem at tydeliggøre paradigmet, men ikke at reducere litteraturen til eksempel-læsning og afkrydsning i et periode-opdelt pensum.

  48. Dilemma: læselyst ><kanonpligt Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. (Folkeskolelovens formål) Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. (Fælles mål for dansk)

  49. Tekstens ’du’ • At være en anden læser end ellers er det meningsfulde argument for en litteraturhistorisk læsning i skolen. • Faktisk er der en tredje part i mødet mellem den gamle tekst og en nutidig læser: • Det er den læser, som forfatteren havde i tankerne, den egentlige adressat, tekstens implicitte ’du’. • Det er identifikationen med dette ’du’, der gør tekstlæsningen ’historisk’ (Jørgen Aabenhus: ”Litteraturhistorie – i dialog mellem tekstens ’du’ og læserens ’jeg’”)

  50. Jørgen Aabenhus: • Værdien af den gamle litteratur ligger – forenklet sagt – ikke i, hvad den fortæller os-her-og-nu om gamle dage. Værdien ligger i, at den fortæller om os-her-og-nu på en anden måde end vi selv gør – netop fordi den taler fra en anden tid. • Det er ikke dens faktuelle indhold, der er interessant – pædagogisk set; det er dens sproglige kategorier, dens måde at sprogliggøre verden på. • Gode litterære tekster (uanset alder) udfordringer til de spejle, som den enkelte elev her-og-nu ser sig selv og de andre i. (Jørgen Aabenhus: ”Litteraturhistorie – i dialog mellem tekstens ’du’ og læserens ’jeg’”)

More Related