1 / 39

Dagens program

Dagens program. Undervisningsformer Fra emne til problemformulering Den gode problemformulering Udvikling af problemformulering Typer af undersøgelsesdesigns Hvilket undersøgelsesdesign kalder problemformuleringen på? Sammenhængen imellem problemformulering og rapportstruktur.

indira-cote
Télécharger la présentation

Dagens program

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Dagens program • Undervisningsformer • Fra emne til problemformulering • Den gode problemformulering • Udvikling af problemformulering • Typer af undersøgelsesdesigns • Hvilket undersøgelsesdesign kalder problemformuleringen på? • Sammenhængen imellem problemformulering og rapportstruktur

  2. Undervisningsformer Forelæsning 5 % Undervise andre 80 % Kilde: Rikke von Müllen

  3. Den oversete, uundværlige startfase Emne- Problem- Arbejds- Metode- Undersøgelses Lad os så valg identifikation problemformulering valg - design komme i gang!

  4. Fra emne til problemformulering • Tre typiske situationer: • Der er skrevet utroligt meget om mit emne, så jeg kan ikke finde den nye vinkel • Løsning: Læs litteraturen efter hvad der ikke står: • Hvilke metoder er ikke anvendt? • Hvilke grænser af teorien er ikke udforsket? • Hvilke typer af cases er ikke undersøgt? • Hvilke andre teoretiske områder er emnet ikke undersøgt sammen med?

  5. Fra emne til problemformulering • Der er intet skrevet om mit emne • Løsning: Flet teorier fra forskellige tilgrænsende områder. Skriv enten en forskningsdiskussion og anvend de forskellige teorier sammen og forskellige steder i analysen. Eller lav din egen analysemodel, hvor teorierne supplerer hinanden. • Eksempel: Emne: noget med markedsføring af oplevelser via sociale medier. Relevante teoriområder: On-line markedsføring, oplevelsesøkonomi, sociale medier.

  6. Fra emne til problemformulering 3) Jeg har et konkret problem i en konkret virksomhed Løsning: find det principielle i problemet. Søg efter empiriske studier i forskningslitteraturen. Spørg hvilke teorier, der kan være relevante. Hvilke teorifelter kan bidrage med en anderledes vinkel? Hvordan kan casen bidrage til feltets viden?

  7. Valg af emne Hvis du ikke har valgt emne endnu, kan du arbejde med teknikkerne fra emnevalgsworkshoppen: e-campus – studie og læring – kandidatafhandling – specialeseminarer – workshop om emnevalg

  8. Klassiske faldgruber: • Ikke at betragte udvikling af problemformuleringen som et stykke arbejde • Ikke at afsætte nok mental energi/fordybelse • At gøre problemformuleringen for bred • Ikke at justere den tit nok • At glemme at man bliver ’blind’ • At tro, at man kan læse sig til en problemformulering

  9. Udfordringen! Problemformuleringer er en logisk umulighed!

  10. Læringsprocessens essens Vigtige beslutninger Mange Få Lille Stor Viden

  11. Den gode problemformulering • - ER ÅBEN • - ER BALANCERET • - HAR ANALYTISK FOKUS • Angiver problem • Spændingsfelt • Skisma • Afgrænsning • Problem = Et akademisk spørgsmål, som vi ikke kender svaret på. • Et akademisk spørgsmål = Et spørgsmål, der er kompleks nok til at svaret kræver teori og akademiske metoder • Hypotese = Et lukket udsagn om én variabel

  12. Den gode problemformulering Formel: Hvorfor anvender ledelsen i virksomhed X kommunikation på måden Y, når teori A og B anbefaler Z? - ovenstående sætning indeholder et skisma imellem kendt teori og observeret praksis Artikel (e-campus: Studie & læring - Kandidatafhandling): Vibeke Ankersborg: Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed i Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)( 2007): Tænk selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget Politiske Studier.

  13. Øvelse:Den gode problemformulering Diskuter med sidemanden om følgende problemformuleringer overholder kriterierne i ’Den gode problemformulering’ og hvordan problem-formuleringerne evt. kan forbedres. Problemformulering 1: Hvordan italesætter timelønnede ansatte i cafe og restaurationsbranchen deres ledelse? Og hvordan kan korridor coaching virke motivationsfremmende på ledelsen? Problemformulering 2: Hvordan er udviklingen i forståelsen af ledelse og dens funktion blevet påvirket af trends, og hvilken betydning har det for den måde, der ledes på i dag? Diskuter i 10 min. Vi samler op i plenum

  14. Hvordan konstrueres Færøerne som ”fiskerisamfund” af landets politikere og erhvervs­liv, og hvilke konsekvenser har denne konstruktion for Færøernes ekspertise­politik?

  15. Revideret: Hvordan konstrueres Færøerne som ”fiskerisamfund” af landets politikere og erhvervsliv, og hvorfor influerer denne konstruktion på Færøernes erhvervsudviklingspolitik?

  16. Typer af undersøgelser • Eksplorativ • Deskriptiv • Forklarende • Normativ • Sammenhæng mellem problemformulering, vidensniveauer og metoder • Klassiske fejl: At konkludere på et andet niveau end det undersøgte.

  17. Eksempel: Problemformulering ”Hvordan og hvorfor har kommunikation betydning i en forandringsproces, hvor en produktionsvirksomhed skal rationaliseres og integreres i en vidensorganisation, og hvordan kan ledelsen anvende kommunikation i denne proces?” Kilde: Vibeke Ankersborg: Kapitel 1: Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed i Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)(sept. 2007): Tænk selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget Politiske Studier.

  18. Øvelse: Tegn dit emne/problemformulering ind på problemformuleringsmodellen. 10 min. Vi skal bruge resultatet lidt senere. Fortsæt når du kommer hjem.

  19. Hvilket undersøgelsesdesign kalder problemformuleringen på? Selve formuleringen af problemformuleringen dikterer hvilken slags viden, undersøgelsen kan skabe, og hvilke metoder og data, der kan anvendes. `

  20. Fra problemformulering til undersøgelsesdesign Skematisk sammenhæng: Struktur Problemformulering Indledning Materialevalg Teorier og metoder Underspørgsmål/ Hvilke dele af Analysekap. 1 Hypotese litteratur og data? Underspørgsmål/ Hvilke dele af Analysekap. 2 Hypotese litteratur og data? Underspørgsmål/ Hvilke dele af Analysekap. 3 Hypotese litteratur og data? Konklusion 

  21. Undersøgelsesdesign • En problemformulering, der lever op til de 3 kriterier for ”Den gode problemformulering”. • Planlægning. • En angivelse af og begrundelser for hvilke metoder og/eller former for empiri, der kan anvendes til at besvare problemformuleringen. • En angivelse af og begrundelser for mulige analyser og diskussion. • En angivelse af hvilke mulige konklusioner, undersøgelsen kan lede frem til. • En angivelse af hvilke resourcer, der er til rådighed. • Kilde: Merete Watt Booelsen

  22. Mulige undersøgelsesdesigns • Samfundsvidenskab: • Casestudie • Survey • Eksperiment • Longitudinal • Teoritestende • Registerstudier • Observationsstudie • Grounded Theory

  23. Mulige undersøgelsesdesigns • Humaniora: • Etnografisk • Arkivstudier/historiske studier • Interviewundersøgelse • Diskursanalyse • Andre typer af tekstanalyse/billedanalyse • (Komparative studier) • Diverse blandingsformer • Klassiske fejl: At bruge et teoritestende design, selvom undersøgelsens formål ikke er at teste en teori.

  24. Hvad kalder problemformuleringen på? - Øvelse Fortæl din sidemand, hvad du gerne vil skrive om. Hjælp hinanden med at finde mulige undersøgelsesdesigns/metoder. Byt derefter rundt. 7 min. til hver.

  25. Undersøgelsesdesign - øvelse Udfyld projektskabelonen på baggrund af det, I lige har talt om. Husk at udbyg den løbende. 10 min.

  26. Hvad kalder problemformuleringen metodisk på? - eksempel Intranet Opstartsproblemformulering: Hvorfor anvender medarbejderne i organisation X reelt ikke Intranettet, og hvordan kan ledelsen integrere Intranettet i medarbejdernes daglige arbejde? Kalder på: Kvalitativ analyse af medarbejderne Kvalitativ analyse af Intranettets nuværende udformning og brug Kvalitativ analyse af organisationens behov Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer Konklusion: kontekstafhængig viden om denne case

  27. Hvad kalder problemformuleringen metodisk på? - eksempel Intranet Opstartsproblemformulering: Hvordan er udbredelsen af brugen af intranet i danske organisationer og hvordan er sammenhængen mellem brug af intranet og medarbejdertilfredshed? Kalder på: Kvantitativ analyse af udbredelse Egne og andres undersøgelser om medarbejdertilfredshed Andres undersøgelser om digitale medier i organisationer Statistisk viden om sammenhænge Konklusion: Generaliserende, deskriptiv viden om intranet

  28. Hvad kalder problemformuleringen metodisk på? - eksempel Intranet Opstartsproblemformulering: Hvordan fremtræder begrebet Intranet og brugen heraf i litteraturen om digitale medier i organisationer og hvordan kan Foucaults begreb om magt bidrage til forståelsen af brugen af Intranet? Kalder på: Litteraturstudie af litteraturen om digitale medier i organisationer med særligt henblik på brugen af Intranet Diskussion af Foucaults tanker Komparativ analyse af ovenstående Konklusion: Et teoretisk ny blik på begrebet Intranet.

  29. En logisk sammenhæng (den røde tråd) Problemformulering undersøgelsesdesign rapportstruktur

  30. Den deduktive struktur – det ’alle’ gør kap. 2 kap.3 kap. 4 kap. 5 Make it or break it

  31. Den induktive struktur – et overset alternativ kap. 2 kap. 3 kap. 4 kap. 5 Make it or break it: Hold tungen lige i munden

  32. Teoretisk afhandling med illustrative cases kap. 2 kap. 3 kap. 4 kap. 5

  33. Eksempel: Problemformulering ”Hvordan og hvorfor har kommunikation betydning i en forandringsproces, hvor en produktionsvirksomhed skal rationaliseres og integreres i en vidensorganisation, og hvordan kan ledelsen anvende kommunikation i denne proces?” Kilde: Vibeke Ankersborg: Kapitel 1: Problemformuleringer – en nødvendig logisk umulighed i Vibeke Ankersborg og Merete Watt Boolsen (red.)(sept. 2007): Tænk selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab, Forlaget Politiske Studier.

  34. Eksempel: Undersøgelsesdesign - casestudie Et miks af teorier: Organisationsteori Teori om forandringskommunikation Teori om forandringsledelse Videnskabsteori: Hermeneutik Metoder og data: Induktiv tilgang Semistrukturerende kvalitative forskningsinterviews med menige medarbejdere Semistrukturerende kvalitative forskningsinterviews med linjeledelsen Dokumenter om og fra organisationen interne kommunikation. Hermeneutisk fortolkning Vinkel: SID-Medarbejderne Mulig konklusion: Forklaring + forandringspotentiale

  35. Eksempel: Afhandlingens struktur • 1. Indledning • Problemfelt • Problemformulering med underspørgsmål eller -temaer • Afgrænsning • Specialets struktur/læsevejledning 1. sektion • Begrebsdefinitioner • Relevans • Ved induktiv tilgang endvidere: • Kort præsentation af litteraturen/teoretiske tilgange • Kort præsentation af metodisk tilgang • 2. Et rationaliseringstema • 3. Et integreringstema 2. sektion • 6. En ny strategi • 7. Konklusion • 8. Perspektivering 3. sektion • 9. Bibliografi • 10. Bilag

  36. Kommende specialeseminarer

More Related