160 likes | 324 Vues
Disposition. Hvad er srligt for religion p b-niveauTilrettelggelserUdfordringer i tilrettelggelsen c-bEx p rets gangHvordan inddrager man teoriHvordan kan man arbejde komparativtHovedvrkslsningProjektarbejde. Religion b adskiller sig ved:. Faglig fordybelse fx gennem hovedvrkslsni
E N D
1. Religion p b-niveau Fagdidaktisk kursus 1.10-2008
Lene Madsen VUC rhus
2. Disposition Hvad er srligt for religion p b-niveau
Tilrettelggelser
Udfordringer i tilrettelggelsen c-b
Ex p rets gang
Hvordan inddrager man teori
Hvordan kan man arbejde komparativt
Hovedvrkslsning
Projektarbejde
3. Religion b adskiller sig ved: Faglig fordybelse fx gennem hovedvrkslsning
Anvendelse af religionsfaglige teorier
Bedre mulighed for at arbejde komparativt og tematisk
Skriftligt arbejde herunder selvstndig udarbejdelse af projektopgave
Eksamen tager udgangspunkt i projektopgaven
Hinduisme eller buddhisme er obligatorisk
Ekskursioner og feltarbejde er obligatorisk
4. Forskellige tilrettelggelser 0 til b i studieretning (gym)
c til b som valgfag (gym, hf, vuc)
0 til b som valgfag (vuc)
5. Udfordring: fra c til b p vuc Kursister med rel. c fra andre institutioner
Kursister med rel. c fra flere r tilbage
Kursister med rel. c fra forskellige lrere
Tiltag:
Udfyldelse af skema
Intro der samler, skaber flles sprog
Det elementre stof vedr. verdensreligioner og fnomenologi repeteres under introen og i begyndelsen af hvert nyt forlb
6. rets gang p rel. B et eksempel
Introduktion: Ol sport og religion i et historisk perspektiv
Buddhisme i Vesten det fjerde hjul?
Den religise erfaring et komparativt studie
Den russisk ortodokse kirke
Kristendom 4 forskellige reaktioner p moderniteten
Islam og vesten, set i et kulturmdeperspektiv
projektopgaver
7. Inddragelse af religionsfaglige teorier 2 niveauer indenfor teorier:
abstrakt teoretisk niveau metaniveau / videnskabsteoretisk tilgang. Kredser om hvad religioner er, og hvordan de kan undersges:
fx Durkheim, Eliade, Marx, Jung, Berger, Malinowski, Boyer etc
konkrete teoretisk niveau begrebsdannelser, typologier, afdkker rsagssammenhnge, forudsiger konflikter etc.
fx Giddens: fundamentalisme er tradition under belejring, Beckfords model, Huntington: Clash of civilisations, Van Gennep: overgangsritualets faser, Max Weber: legitimering af religist lederskab
8. Fagdidaktiske overvejelser Kursisterne skal kunne anvende teorien p konkrete religise udtryk
Et religist udtryk skal kunne sttes i forhold til en teori
En teori skal kunne eksemplificeres gennem religise udtryk
Fordel med f teorier med markant forskellige tilgange til religion
essentialistisk (fx Eliade) versus konstruktivistisk (fx Durkheim)
Fnomonologisk/komparativ versus en funktionalistisk
Psykologisk emotionel versus kognitiv versus en sociologisk
Fordel at inddrage teorierne i forlbene
Beckfords og Lofland-Starks model i forlb om vestlig buddhisme som minoritetsreligion
Huntington og Said i forlb om forholdet mellem Islam og Vesten
Smart og kognitionsteorier (Boyer og Persinger) i forlb om den religise erfaring
Eliade og Durkheim i forlb om den russisk-ortodokse kirke og dens funktion
Hold det dobbelte perspektiv igennem forlbet: teori-praksis, teori-teori
Opfordre kursisterne til at analysere og / eller anvende teori i projektopg.
9. Et komparativt forlb Fordele:
kommer i dybden med udvalgte religise udtryksformer
man kan begrebsliggre et bestemt religist fnomen
god perspektiveringsmulighed styrker overblikket
blik for fllestrk og individuelle srtrk religionerne imellem Religion undersges som sui generis
Velegnet til projektarbejde
Faldgruber:
ahistorisk tilgang til religionerne
religise udtryk fra forskellige religioner presses ned i en bestemt typologi
hvis kursisterne ikke kender noget til religionerne p forhnd, bliver det for uoverskueligt at g p tvrs af religionerne
manglende kritisk distance til at religion undersges som sui generis.
10. Forslag til velegnede emner
Dden (fx zulu-religion, tibetansk buddhisme, protestantisk kristendom, eksistentialisme (Camus)
Rejsen (katolicisme, islam, aboriginals, turisme / backpackers, new age)
Den religise erfaring (buddhisme, middelaldermystik, sufisme, angakokkens indvielse, new age (Jes Berthelsen)
Konversion og / eller initiering
11. Et forlb om den religise erfaring- tilrettelagt som projektarbejde Start med tilvejebringelsen af et flles fagligt fundament: teorier, begrebsapparat
Appetitvkker: Lene Hjholt: Den flelseslse kirke. Weekendavisen 23.4.1999
Politikens hndbog i verdens religion 2000: Religise flelser og oplevelser
Ninian Smart: Religionernes dimension (The Religious Experience of Mankind 1969)
Anton Geels mystikdefinition i: Introduktion til religionspsykologi 2001
12. Gruppearbejde om materiale der konkret belyser religise oplevelser i forskellige religionsformer:
Naturreligion (Angakokken)
Skriftreligion
Den konstituerende oplevelse: Muhammeds kaldelse
Den bekrftende eller konfliktende oplevelse:
Sufisme
Kristen mystik: Hildegaard af Bingen
Erfaringsreligion
Den konstituerende oplevelse: Buddhas oplysning, meditationsteknikker i buddhisme
- New Age Jes Bertelsen