PROGRAM

1. PROGRAM • Udgangspunkt • Digitalisering og medialisering • Praksis og profession • Undervisningens medialisering • Mediepædagogisk vejledning • Afrunding

2. Udgangspunkt

3. H V E R D A G U D D A N N E L S E

4. Den pædagogiske dagsorden udfordres Asymmetrien udfordres Lærer Elev MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer Undervisningen

5. Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger. • Medialiseringrummer en kultur– og læringsdimension

6. MEDIALISERING Samfundet er i stigende grad blevet medialiseret – og dermed tæt vævet sammen med medierne og deres logikker. Johan Fornæs udtrykker det således: ”Medierne er fra nu af ligesom mad, luft og kærlighed centralt placeret i ethvert menneskes gøremål”. ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet”. (Stig Hjarvard)

7. 5 NYERE UNDERSØGELSER • Befolkningens brug af internet (2009) • Den offentlige sektors brug af it (2010) • Medieudviklingen (2008 – 2009) • Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm (2009) • EU Kids Online. Digital Literacy and Safety Skills (2011) (http://5april2011.wikispaces.com)

8. KØN, GENERATIONER OG MEDIER - et kvalitativt studie

9. GenderingICT in everydaylifeA comparativestudy of practices in Nordic families

10. PROJEKTET • Projektet ”Familiers brug af medier i hverdagen – med særligt fokus på kønsperspektivet” udføres i Danmark, Norge og Sverige i perioden 2009-2012. • Det er hensigten at undersøge, hvordan børn og forældre bruger medier i de nordiske lande. I fokus er brugen af computer og tv – og en særlig interesse er rettet mod, om der er kønsforskelle i den forbindelse. • Projektet er et samarbejde mellem Norge, Sverige og Danmark. Fra Norge deltager SIFO (Statens Institut for Forbruksforskning), fra Sverige Göteborg Universitet og fra Danmark CBS (Copenhagen Business School) samt Professionshøjskolen UCC. • I foråret 2010 er der blevet gennemført spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af børn, forældre og lærere. I Danmark deltog tre 6. klasser Skolen på La Cours Vej. • I efteråret 2010 og i 2011 gennemføres familiebesøg. I Danmark følges 5 familier på Frederiksberg. Hver familie besøges 5-6 gange.

11. 1998 - 2001 Forskningsprojektet: FAMILIER I FORANDRING

12. Tema: Medier i hverdagen / 1998-2001 • Medie- og kommunikationsudstyr er en integreret del af familiernes hverdagsliv. Ofte er brugen ”usynlig” for de enkelte familiemedlemmer og blot en del af dagligdagens rutiner og ritualer. • De elektroniske medier er i nogle familierne genstand for samtale og samvær mellem børn og voksne, mens de i andre familier har karakter af en ”naturlig” del af hverdagens forskellige former for adfærd og samvær, som ikke kommenteres. • Fjernsynet er det medie, som spiller den største rolle i familien. Fjernsynsbrugen er et signal om, hvorledes familien ”holder hverdag”. • Mange fjernsyn i familien har en tendens til at individualisere mediebrugen og sprede de enkelte familiemedlemmer. Dette gælder især, når børnene når puberteten. • Radioen spiller ingen større rolle i familierne. Dog lytter børnene ofte til musik i radioen. • Den internetopkoblede computer ændrer på den ene side familiens samværsformer, aktiviteter og relationer mellem børn og forældre (generationsmødet). På den anden side er den ofte anledning til konflikter mellem familiemedlemmerne. • Mobiltelefon har især børnene bemægtiget sig og gjort til deres medie. Mobiltelefonbrugen er udtryk for en ny samtalekultur (Familier i forandring)

13. Tema: Mediekulturel indsigt og kompetencer /1998-2001 • Tekniske færdigheder; dvs. færdigheder i at kunne betjene teknik og udstyr. • Almene mediekulturelle kompetencer; dvs. viden om mediet og medieudtrykket/teksten og evnen til at navigere i medielandskabet. • Håndværksmæssige færdigheder; dvs. færdigheder i selv at kunne udtrykke sig i medier. • Analytiske mediekulturelle kompetencer; dvs. færdigheder i at analysere og vurdere medier og medieudtryk i en kulturel sammenhæng samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv. • (Familier i forandring)

14. TEMA: Forældreholdninger i generationsmødet/1998-2001 • Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. • Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. • Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. • Den fællesskabssøgende, hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". • (Familier i forandring)

15. 2009 - 2012 Forskningsprojektet: Gendering ICT in everydaylife

16. To perspektiver: • Fokus på mediebrug og mediemønstre (hvad vi har og hvad vi gør) • Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

17. Status på familiestudie – marts 2011

18. Familiens rutiner og ritualer • Hvad vi siger og hvad vi gør? • Hvem siger hvad og gør hvad? • Hvordan kan det iagttages? • Interview • Setting • Videodokumentation

19. Ny viden? • Køn: pige/mor – dreng/far • Kapital (økonomisk-, uddannelses- og kulturel) • Familiære værdier og dannelse • Forældreholdninger og regler (implicitte og eksplicitte) • Generationer (børn, forældre, bedsteforældre)

20. I et udviklingsperspektiv… • Forholdet mellem segmenter og forældreholdninger • Forholdet mellem implicitte og eksplicitte regler • Håndhævelsen af regler og forældrenes roller • Familiære værdier og normer i hverdagen • Forældrenes egen opvækst og familiebaggrund i relation til familiens værdier • Fællesskaber i familien: søskende, far og søn, mor og datter

21. Dannelse og kompetencer Dreng/Pige Digitale medier Skole Hjem

22. Hvad siger børnene selv om brugen af computer i skolen? • Børnenemenerikke, at computerenbruges for ofteiskolen • 30% angiver, at detikkeeriskolen, at de harerhvervet sig færdighederogviden • Over 40% giver udtryk for, at detervigtigt at vide megetomcomputere for at klare sig • Mere end 60% giver udtryk for, at undervisningenersjovere, nårderbruges computer iskolen

23. TO FORÆLDREHOLDNINGER • Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker • Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling

24. FAGLIGE TEMAER – UCC følgegruppe • Udvikling af en almen, digital medieforståelse, som sætter fokus på sammenhænge mellem kultur, medier og læring – og ikke mindst på hvorledes digitale medier i dag udfordrer den pædagogiske dagsorden. • Udvikling af en ny didaktisk platform, herunder viden om forholdet mellem almen-, fag- og mediedidaktik, samt viden om forholdet mellem didaktik 1.0 og didaktik 2.0. • Udvikling af blandede lærings- og vejledningsrum, samt anvendelse af digitale læringsressourcer, herunder viden om åbne og lukkede virtuelle vejledningsrum. • Udvikling af tidssvarende læringsressourcer (didaktiserede og ikke-didaktiserede, analoge og digitale), herunder brug af digitale læremidler. • Udvikling af principper for valg af teknologi, der understøtter den pædagogiske praksis og som samtidig kan udfordre den pædagogiske dagsorden, herunder betydningen af princippet ”best-tools-for-the job”. • Udvikling af enkle og funktionelle teknologiske løsninger, der virker ”mandag morgen i regnvejr”.

25. Praksis og profession • Eksisterende kurser og diplomuddannelser giver ikke optimalt mulighed for udvikling af praksisrefleksion • Mange kvalificerer sig ud af praksis og ikke i praksis

26. Teori og praksis

27. Teori og praksis ”Man går omvendt ud her. Ud i virkeligheden før man henter teori ned. Den er uvant og vanskelig. Hvad får vi at vide, vi lytter og noterer ... Det er jo samme måde man opleverne børnene på når man stiller dem frit. Nu skal vi have et emne, og de er så frustrerede ... Det er nemmere når læreren kommer og siger: Sådan her! Værsgo! Det giver tryghed”

28. Læringsrum og ressourcer

29. Læringsrum og ressourcer ”…det har været mere kaotisk. Jeg har savnet struktur”

30. Læringsrum og ressourcer

31. Undervisning og vejledning Forberedelse WIKI Skolekom Mail Undervisning F2F Kollaboration Vejledning

32. Undervisningens medialisering

33. Fokus på sammenhænge mellem kultur, medier og læring • Fokus på hvorledes digitale medier i dag understøtter pædagogisk praksis og udfordrer den pædagogiske dagsorden • Fokus på udvikling af et mediepædagogisk begrebsapparat og en ny didaktisk platform

34. SKOLEKULTUR OG MEDIEKULTUR Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur

35. MEDIEPÆDAGOGISK PLATFORM Analoge og digitale medier Læringsrum og relationer Ressourcer og læremidler

36. Mediepædagogik • Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes indgår medier i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber? • Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. • Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis

37. Ny didaktisk platform • FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler • TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

38. Fagdidaktik • Almen didaktik • Mediedidaktik

39. Fra vision til realitet

40. Mediepædagogisk vejledning

41. SPØRGSMÅL • Hvordan udvikles skolen som organisation i relation til mediepædagogisk vejledning? • Hvilke vejlederprofiler skal udvikles? • Hvordan skal vi som vejledere møde og håndtere børns og unges uformelle mediebrug? • Hvordan skal vi som vejledere udvikle og håndtere kollegavejledning?

43. KOLLEGAVEJLEDNING

44. VEJLEDERROLLEN • Ny praksis- og refleksionsformer? • Nye roller og nye positioner? Inspiration: Vibeke Petersen (2010):Kollegial vejledning og læringsledelse.

46. SPØRGSMÅL • Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede vejledningsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? • Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder i relation til udvikling af professionsviden?