Hvad er ledelsesfilosofi

1. Hvad er ledelsesfilosofi?

2. Hvad er filosofi? Ved hj�lp af ordene at befri tanken fra det f�ngsel, som ordene selv har v�ret tremmer i

3. Hvad er et ord Et ord er den modus, hvorigennem vores t�nkende krop og kroppende tanke er forankret i verden Et ord fortaber sig uendeligt ind i den individuelle og kollektive fortid Et ord er ambivalent pr�gnans

4. Hvad er et begreb Et begreb er en m�ngde En m�ngde kan v�re medlem af sig selv, som tankens og meningens m�ngder Begivenheden er den eneste af alle m�ngder, der b�de er, og ikke er, medlem af sig selv, thi begivenheden er altid b�de almen og unik

5. Hvad er et ord? En lyd, og dermed fysisk En mening og dermed �ulegemligt� Et etui for almene og personlige sanseerfaringer, der er mangetydige Meningens organiske f�ste p� verden b�de vertikalt gennem dets skjulte genealogi, og horisontalt gennem dets uendeligt forskellige anvendelse

6. Forskellen mellem ord og begreb Begrebet er en statisk, repr�sentativ struktur, der er uafh�ngig af situation, og passivt, dvs. kun virtuelt interaktivt Ordet er en bev�gelse, altid situations-afh�ngig og situations-skabende, reelt interaktivt idet det forvandler det, det betegner og selve betegnelsens virkelighed

7. Forskellen mellem ord og begreb Begrebet er virtuelt kollektivt, ordet er det reelt: Det er kollektivitetens medium Ordet er reelt politisk, begrebet er det kun potentielt Ordet skaber og forvandler den mening, det indeholder, begrebet bekr�fter den kun

8. Hvad er filosofi? Filosofi er den tanke-praksis, der forsvarer ordene mod begreberne; tr�kker begreberne ind i ordet, og dermed ind i verden; og forvandler begreberne ved hj�lp af ordets evne til at suge indholdet af den verden ind, som den selv medskaber

9. Filosofiens zoner Begivenheden Bevidstheden Kroppen Verden Den anden Handlingen Sk�nheden

10. Filosofiens nye dom�ne Oph�velsen af den klassiske distinktion mellem Erkendelsesteori og ontologi (videnskab) Praktisk filosofi (etik og politik) �stetik Filosofi som kunst og livskunst som utopias poetik og som revolte mod diskursernes regimer

11. Filosofiens sande form Apokalypsen: Apo � kalyptein (skjule) Det sammenfoldede, complicatio, Det udfoldede, explicatio A-kalyptein: Den udfoldede sammenfoldelse: Det nye f�llesskab som totalbegivenhed At g�re overfladen til den udfoldede hemmelighed: Den globale marsk

12. Filosofiens sande form Den globale marsk Landet ved havets kant, der skjules og fril�gges af b�lgerne At l�gge markerne sammen Mark: det afm�rkede, kamppladsen Det uafm�rkede, det umarkerede, det um�rkede Det internationale farvand

13. Filosofiens overbegreb og praksis Overbegreb: Begivenheden Praksis: Opm�rksomhedens hexis Meta-opm�rksomhed: Opm�rksomhed p� sin m�de at v�re opm�rksom p�

14. Opm�rksomhedens hexis Meta-opm�rksomhed Opm�rksomhed p� begivenheden Opm�rksomhed p� sig selv Opm�rksomhed p� den Anden Opm�rksomhed p� verden Opm�rksomhed p� individuel og kollektiv praksis/performance

15. Ledelse Af �leitha�, at g� i spidsen for At s�ge efter Hodeget (vejviser) og katechet (gentoner, resonant, fortolker) At skabe harmoni og rytme i det gentonende, Det prismatiske: at fange det tilbagekastede lys, samle og forvandle det

16. Basale ledelseskapaciteter * At kunne lytte uforbeholdent (akr�asis): Det resonante lederskab At kunne granske uhildet (zet�sis): Det zetesiske lederskab Retorisk kraft: At kunne artikulere det mangetydigt entydige Organisatorisk formsans (morfisk resonans) At skabe synoptiske rum

17. Basale ledelseskapaciteter At slippe tiden l�s: Emotionel logistik At f� sin vilje til at formere sig: Ledelse gennem virt� At skabe en parrhesisk code of conduct: frisprogenes h�jloftede rum

18. Basale ledelseskapaciteter At g�re selvvalgt troskab og ukr�nkelig solidaritet mulig At forpligte enhver p� den respekt organisationen b�r nyde At opbygge loyalitet uden ekskluderende strategier

19. Begivenhedsledelsens dyder At vise sig v�rdig til begivenheden At lade det skeende blive begivenhed At lade begivenheden triumfere gennem sin entydige mangetydighed At skabe begivenheder, der selv former den verden, der g�r dem mulige

20. Ledelsesfilosofi At fastholde al ledelse som begivenhedsledelse: At skabe og anvende teorien om begivenheden At fastholde al ledelse som formning af et mangetydigt �selv� under forvandling gennem normativt udgangspunkt og begivenhedsm�ssig realitet: Lederdyder og medarbejderdyder

21. Ledelsesfilosofi At skabe grundlaget for evnen til at styrke og udvikle den Anden gennem teorier om fremmederfaringen og om dialogen At skabe grundlaget for forst�elsen af forholdet mellem individuel og kollektiv erfaringspraksis; Sociale dyder og organisatorisk ethos

22. Ledelsesfilosofi At udvikle handlekraften gennem den teoretiske forst�else af den At styrke og udvikle forst�elsen af al handlings politiske dimension At udvikle en affirmativ, kritisk social praksis funderet p� retf�rdighed og gener�sitet

23. Det protreptiske projekt Protreptik Tr�po: dreje, vende, omvende Tr�pos: drejning, retning, m�de, skik, livsform, karakter, holdning, indstilling, mening Trop�: omvending, solhverv, nederlag, sejr, forandring. Epistrephein/converto-conversio: skifte tro

24. Protreptikkens principper At forpligte til konfrontation med grundholdninger, normer, v�rdier, idealer, ideer, motiver, dr�mme og h�b At l�re at l�re af sin erfaring i lyset af retf�rdighed At l�re at l�re af andre

25. Protreptik og coaching At humanisere coaching At g�re coaching symmetrisk At s�tte frig�relse, besindelse og ansvarlighed som m�l for coaching

26. De 3 dimensioner Medarbejder Person Menneske

27. De 3 dimensioner Medarbejder: funktionen, uddannelsen, professionen, Personen: Arbejdsidentiteten: kapaciteten, talentet, ildhuen, personligheden, stilen Privatidentiteten: intimsf�ren, fritiden, almen, social identitet: tro, politik, livsm�l Rollen

28. De 3 identiteter Mennesket: Normen, idealet og ideen Anonym, trans-subjektiv, trans-strategisk Ar leve for en id� At g�re det gode for det godes skyld

29. Ledelsesfilosofi Forundringen: interessen, optagetheden, kreativiteten, innovationen Lykken: solidariteten, anerkendelsen, mesterskabet Friheden: At f�lge og udforske normen og handle p� dens vegne