1 / 46

Prisfastsættelse i praksis Prisdifferentiering

Prisfastsættelse i praksis Prisdifferentiering . Lige en advarsel. Bogen er ikke særlig god lige her. 3.grads prisdifferentiering er uforståelig Man behandler ikke specialomkostninger. Overblik. Prisdifferentiering. Definition:

baird
Télécharger la présentation

Prisfastsættelse i praksis Prisdifferentiering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Prisfastsættelse i praksisPrisdifferentiering Erhvervsøkonomi HD

  2. Lige en advarsel.Bogen er ikke særlig god lige her.3.grads prisdifferentiering er uforståeligMan behandler ikke specialomkostninger Erhvervsøkonomi HD

  3. Overblik

  4. Prisdifferentiering Definition: Ved prisdifferentiering tager man forskellige priser for det samme produkt til forskellige markeder Formålet er at få højere profit, end man villa have fået ved samme pris til de forskellige markeder. Erhvervsøkonomi HD

  5. Prisdifferentiering Krav: • Virksomheden må på mindst det ene marked være prissætter - Det skal være en ufuldkomment markedsform • Priselasticiteten må være forskellig på de to markeder. • Det må være umuligt for køberne at sælge fra det ene marked til det andet. • Prisforskellene må ikke komme fra forskellige omkostningsstrukturer i produktionen Erhvervsøkonomi HD

  6. Prisdiskriminering Vi vil nu arbejde med 3 forskellige grader af prisdifferentiering: 1. Grads prisdifferentiering 2. Grads prisdifferentiering 3. Grads prisdifferentiering Erhvervsøkonomi HD

  7. 1. grads prisdifferentiering • Monopolisten betragter hver enkelt forbruger som et marked • Monopolisten kender hver forbrugers efterspørgselskurve • Virksomheden får hele consumers’ surplus • Virksomheden maksimerer sin profit. • Ekspropriation af forbrugeroverskud • Prisdifferentiering er en måde at opfange forbrugeroverskud • (Special price for you) Erhvervsøkonomi HD

  8. Pmax MC PC P MR Q** 1.grads prisdifferentiering CS og PS/DB under F.K P CS PS Q Erhvervsøkonomi HD

  9. P Pmax CS MC PC PS P MR Q Q* 1.grads prisdifferentieringCS og PS/DB under ufuldkommen konkurrence Erhvervsøkonomi HD

  10. P Pmax MC P* PS PC P MR Q Q** Q* 1.grads prisdifferentiering CS og PS/DB under prisdifferentiering Hele CS bliver til PS. Erhvervsøkonomi HD

  11. 1.grads prisdifferentiering I praksis findes denne perfekte prisdifferentiering ikke: • Virksomhederne kender ikke de enkelte kunders efterspørgselskurver!!!! Derfor må virksomhederne anvende andre former for prisdiskriminering. 2. & 3. grads prisdifferentiering Erhvervsøkonomi HD

  12. 2.grads prisdifferentiering • Virksomheden ved, at der er forskellige typer af forbrugere med forskellige betalingsvilligheder • Men: • Virksomheden kan ikke skelne direkte mellem dem Løsning: 2. grads prisdifferentiering Erhvervsøkonomi HD

  13. 2.grads prisdifferentiering • Virksomheden tager samme pris for et bestemt kvantum, en lidt lavere pris for næste kvantum osv. For eksempel: Varme, el, olie m.v. • Virksomheden opsuger en del, men ikke hele consumers’ surplus. Erhvervsøkonomi HD

  14. P1 P0 P2 AC P3 MC Q1 Q0 Q2 Q3 1. Blok 2. Blok 3. Blok 2. grads prisdifferentiering Uden prisdifferentiering vil monopolprisen være:P0 & Q0. P Med prisdifferentiering vil der være 3 forskellige priser P1, P2, & P3. Uden prisdifferentiering vil FK prisen være P3 & Q3. D MR Q Erhvervsøkonomi HD

  15. 1. og 2. grads prisdifferentieringEksempel Ikke prisdifferentiering: Pris = 2$ Solgt mængde = 40 enheder TR = 40 * 2$ = 80$ Erhvervsøkonomi HD

  16. 1.og 2. grads prisdifferentieringEksempel Ikke prisdifferentiering: Pris = 2$ Solgt mængde = 40 enheder TR = 40 * 2$ = 80$ Forbrugerne vil have consumers’ surplus = $80. Erhvervsøkonomi HD

  17. 1.og 2. grads prisdifferentieringEksempel • 1. Grads prisdifferentiering: • Hvis en virksomhed foretager first-degree prisdifferentiering: • Vil virksomheden sælge 40 enheder, • TR = vil være $160 • Consumers’ surplus vil være 0. Erhvervsøkonomi HD

  18. 1.og 2. grads prisdifferentieringEksempel • 2. Grads prisdifferentiering: • Hvis en virksomhed foretager second-degree prisdifferentiering, vil virksomheden sælge: • de første 20 enheder for $4 pr. enhed, • de næste 20 enheder for $2 pr. enhed, • TR vil blive $120 • Consumers’ surplus vil blive $40. Erhvervsøkonomi HD

  19. 3.grads prisdifferentieringTeoretisk • Man tager forskellig pris for det samme produkt på forskellige markeder. Det er denne vi vil arbejde mest med!!! Erhvervsøkonomi HD

  20. 3.grads prisdifferentieringTeoretisk • Virksomheden kan effektivt dele markedet op i flere delmarkeder • Kundegrupper har forskellige efterspørgselskurver • Og: • Forhindre handel mellem forbrugerne i hvert marked • For eksempel: • Salg til private versus salg til virksomheder • Salg på hjemmemarkedet versus salg til eksport • Medicin • B&O • Børnetøj i Ishøj contra Charlottenlund Erhvervsøkonomi HD

  21. 3.grads prisdifferentieringTeoretisk • Det er den mest almindelige prisdifferentieringsstrategi: • Andre eksempler kunne være: • Rabatter til pensionister og studerende Virksomheden skal altså kunne identificere de forskellige kundegruppers efterspørgselskurver og dermed deres priselasticiteten Ed: Kundegruppe 1: E1 Kundegruppe 2: E2 Børnetøj Charlottenlund E1 < E2 Børnetøj Ishøj Erhvervsøkonomi HD

  22. MCTotal = MRTotal Fabrik Produktionsanlægget Marked 2 Marked 1 MR2 = MCTotal MR1 = MCTotal 3.grads prisdifferentieringKonkret Overordnede ligevægtsbetingelse: MR1 = MR2 = MRTotal = MCTotal Vi skal nu finde en metode hvor vi kan få denne ligevægtsbetingelse Erhvervsøkonomi HD

  23. 3.grads prisdifferentieringKonkret Vi kan nu have: En vare på to markeder Forskellige priser på de to markeder: Samme pris på de to markeder: Erhvervsøkonomi HD

  24. Ideen Ep lille => ΔP > ΔQ Ep stor => ΔP < ΔQ P P P0 P0 P1 P1 Q Q Q1 Q0 Q0 Q1 ”Den fattige” Børnetøj Ishøj ”Den rige” Børnetøj Charlottenlund Elasticitet forklares med: Substitutter, indkomstandel Erhvervsøkonomi HD

  25. Samme pris på to markederKøreplan: • Find • Prisafsætningsfunktion 1 • Prisafsætningsfunktion 2 • Vandret addition af P1 og P2 • Udled MRTotal • Indsæt MCFælles • MCFælles = MRTotal⇒PFælles og Qtotal Man finder Q opt og P opt. • Herefter kan Q findes på marked 1 og 2 Man går tilbage og ser, hvad der afsættes på hvert marked • DB = TRTotal - TVC Erhvervsøkonomi HD

  26. En vare med samme pris P P P MCFælles P0 PT PB MRT PA MRB MRA QT Q QB QA Q Q • Køreplan: • Find PA og PB • Vandret addition af PA og PB til PTotak • Udled MRFælles • Indsæt MCFælles • MCFælles = MRFælles = PTotal og QTotal • Herefter findes Q til marked 1 og marked 2 Erhvervsøkonomi HD

  27. En vare med forskellig pris P P P PA MCFælles PB MR PT PB MRT PA MRB MRA QT Q QA QB Q Q • Køreplan: • Find MRA og MRB • Vandret addition af MRA og MRB til MRTotak • Indsæt MCFælles • MCFælles = MRA = MRB = MRTotal = PTotal og Qtotal • Indsæt QA i prisfunktion 1 og find PA • Indsæt QB i prisfunktion 2 og find PB Erhvervsøkonomi HD

  28. Samme pris på to markederEksempel: MC(Q) = 2Q + 20 TVC(Q) = Q2 + 20Q Fabrik Produktionsanlægget Sverige Danmark PSv (Q) = -Q + 80 PDK(Q) = -2Q + 100 Erhvervsøkonomi HD

  29. PDK(Q) = -2Q + 100 PSv (Q) = -Q + 80 • Find • Prisafsætningsfunktion DK • Prisafsætningsfunktion Sv • Vandret addition af PDk og PSv Vi ser lige på vandret addition Erhvervsøkonomi HD

  30. Vandret addition af PDk og PSv Q < 10 P(Q) = -2Q + 100 Q > 10α = (80-0)/(10-130) = -2/3 0 = -2/3 * 130 + ß ß = 86 2/3 P(Q) = -2/3Q + 86 2/3 Erhvervsøkonomi HD

  31. Q > 10P(Q) = -2/3Q + 86 2/3 MR(Q) = -4/3Q + 86 2/3 Q < 10 P(Q) = -2Q + 100 MR(Q) = -4Q + 100 • Udled MRTotal Erhvervsøkonomi HD

  32. Indsæt MCFælles MC(Q) = 2Q + 20 • MCFælles = MRTotal⇒PFælles og Qtotal • Den optimale mængde (Q) • MCFælles(Q) = MR(Q)Fælles 2Q + 20 = -4/3Q + 86 2/3 • 2Q + 4/3Q = 86 2/3 – 20 • 3 1/3Q = 66 2/3 • Q = 20 Den optimale pris P(Q) = -2/3Q + 86 2/3 P = -2/3 * 20 + 86 2/3 P = 73 1/3 Erhvervsøkonomi HD

  33. Herefter kan Q findes på marked 1 og 2 Man går tilbage og ser, hvad der afsættes på hvert marked POptimal = 73 1/3 QOptimal = 20 • Sverige: • 73 1/3 = PSv (Q) = -Q + 80 • Q = 80 - 73 1/3 • Q = 6 2/3 • Danmark: • 73 1/3 = PDK(Q) = -2Q + 100 • 2Q = 100 - 73 1/3 • 2Q = 26 2/3 • Q = 13 1/3 Erhvervsøkonomi HD

  34. DB = TRTotal - TVC TR = 20 * 73 1/3 = 1466,66 TVC = 202 + 20 * 20 = 800,00 DB = = 666,66 Erhvervsøkonomi HD

  35. Forskellige priser på to markederEksempel • Find • MR på marked 1 • MR på marked 2 • Vandret addition af MR1og MR2 til MRTotal • Indsæt MCTotal • Find Qopt • MCTotal = MRTotal • Optimum for de to markeder: • MCTotalt = MR1 medfører P1og Q1 • MCTotal = MR2 medfører P2og Q2 • DB=TR1+TR2-TVC

  36. Forskellig pris på to markederEksempel: MC(Q) = 2Q + 20 TVC(Q) = Q2 + 20Q Fabrik Produktionsanlægget Sverige Danmark PSv (Q) = -Q + 80 PDK(Q) = -2Q + 100 Erhvervsøkonomi HD

  37. Sverige: PSv (Q) = -Q + 80 MR(Q) = -2Q + 80 Danmark: PDK(Q) = -2Q + 100 MR(Q) = -4Q + 100 • Find MR på marked 1 MR på marked 2 Vandret addition af MR1og MR2 til MRTotal Vi ser lige på vandret addition Erhvervsøkonomi HD

  38. Vandret addition af MR1og MR2 til MRTotal Q < 5MR(Q) = -4Q + 100 Q > 5α = (80-0)/(5-65) = -1 1/3 0 = -1 1/3 * 65 + ß ß = 86 2/3 MR(Q) = -1 1/3Q + 86 2/3 Erhvervsøkonomi HD

  39. Indsæt MCTotal MC(Q) = 2Q + 20 og find Qoptog MRTotal MRTotal ved Q = 20 • MR(20) = -1 1/3 * 20 + 86 2/3 • MR(20) = 60 • Find Qopt • MCTotal = MRTotal • 2Q + 20 =-1 1/3Q + 86 2/3 • 3 1/3Q = 66 2/3 • Q = 20 Erhvervsøkonomi HD

  40. Optimum for de to markeder: • MCTotalt = MR1 medfører P1og Q1 • MCTotal = MR2 medfører P2og Q2 Sverige: PSv (Q) = -Q + 80 MR(Q) = -2Q + 80 Optimalt Q: 60 = -2Q + 80 Q = 10 Optimalt P P = -Q + 80 P = 70 Danmark: PDK(Q) = -2Q + 100 MR(Q) = -4Q + 100 Optimalt Q: 60 = -4Q + 100 Q = 10 Optimalt P P = -2 * 10 + 100 P = 80 Erhvervsøkonomi HD

  41. DB=TR1+TR2-TVC Dækningsbidrag: TRDK = 10 * 80 = 800 TRSv = 10 * 70 = 700 TRTotal = = 1500,00 TVC = 202 + 20 * 20 = 800,00 DB = = 700,00 Stigning i DB DB efter prisdifferentiering = 700,00 DB før prisdifferentiering = 666,66 Ændring = 33,33 Erhvervsøkonomi HD

  42. Særomkostning Vi skal nu indføre begrebet: • Særomkostning Denne omkostning er alene relateret til det ene marked Der påløber derved en omkostning på dette ene marked før produktet kan afsættes til kunderne Erhvervsøkonomi HD

  43. MCTotal = MRTotal Fabrik Produktionsanlægget Marked 2 Marked 1 MR2 = MCTotal (MR1 –særomk)= MCTotal Prisdifferentiering m. særomkostninger Overordnede ligevægtsbetingelse: (MR1 –særomk.)= MR2 = MRTotal = MCTotal Vi skal nu finde en metode hvor vi kan få denne ligevægtsbetingelse Erhvervsøkonomi HD

  44. Særomkostning Vi behandler denne særomkostning på følgende måde: Særomkostningen trækkes ud af MR for det pågældende markedet: MR – MCSpecifik = MRReduceret Erhvervsøkonomi HD

  45. Særomkostning P P PA PB MCSpecifik PA PB MRB MRA QA QB Q Q P P P MCFælles MR MRT MRReduceret MRA QT Q QA QB Q Q Erhvervsøkonomi HD

  46. Særomkostning • Dækningsbidraget findes ved: +TR = PA• QA + PB • QB - TVC - Særomkostningen = DB Erhvervsøkonomi HD

More Related