Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne

1. Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne • Siden midten af 1960’erne voksede udgiftstrykket til et meget højt niveau set i international sammenhæng • Først drevet af væksten i offentligt forbrug, dernæst I indkomstoverførsler • Er en relativt stor velfærdsstat dårlig for vækst? Teori og empiri om velfærdsstater og deres finansiering.

2. Teoretiske argumenter for offentlig indgriben • Market failures – herunder eksternaliteter, forskel på private og samfundsmæssige costs/benefits • Public goods – hvorfra ingen kan udelukkes og som der ikke kan knyttes direkte betaling til

3. Særligtfor såvidt angår Velfærdsstaten • Forsikringsaspektet. Hvorfor er privat forsikring ikke altid nok? • Ikke uafhængighed mellem sandsynligheden for forsikringsbegivenheden • Adverse selection – de mindst udsatte forsikrer sig ikke • Moral hazard – mindre incitament at undgå/komme ud af forsikringsbegivenheden

4. En skandinavisk specialitet ‘Flexicurity’ • Indeholder 3 elementer: • Relativt høje kompensationsrater (for de lavest lønnede) ved ledighed • Relativt korte opsigelsesvarsler • En aktiv arbejdsmarkedspolitik • Hvorfor skulle disse elementer tilsammen betyde lavere arbejdsløshed? • Hvad siger empirien om elementerne hver for sig?

5. Incitamentsproblemer i velfærdsstaten • I princippet højere marginalskatter - mindre tilskyndelse til at arbejde mere. I praksis…? Bemærk dog den høje implicitte skattepct. for lavindkomstgrupper • Et højt skattetryk og et højere omfang af sort arbejde • Højere dagpenge – mindre tilskyndelse til arbejde. Modvirkes af regler og sanktioner • Sociale normer for adfærden kan ændres med konjunkturerne

6. Specielt for såvidt angår offentligt finansieret uddannelse… • Uddannelse som en positiv eksternalitet – et argument for offentlig finansiering inkl. SU • Uddannelse som en privat investering – mere risikovillighed mht. denne investering hvis offentlig finansiering • Men omvendt lavere afkast af denne investering, hvis et højt indkomstskattetryk finansierer udgifterne

7. Tre velfærdsstatsmodeller • Bemærk den forskellige historiske oprindelse • Den residuale model – liberalt inspireret, USA • Den centraleuropæiske • Den skandinaviske

8. Den skandinaviske model som det danske velfærdssystem er et eksempel på • En bred skattebase og høj grad af skattefinansiering • Herunder af personlige indkomsskatter • En mulighed for omfordeling. Fordelingen af den disponible indkomst målt ved Gini-koefficienten • Flere ydelser af universel karakter. Hvorfor og hvilken politisk betydning?

9. Relativt høje ydelser, men der er undtagelser… • Et meget stort element af offentlige serviceydelser gratis eller subsidideret (især gennem kommunerne) • Og derfor relativt mange offentligt ansatte • En sammenligning af forskellige løsningsmodeller ved samme behov. Børnepasning mv. ved kvinders stigende erhvervsdeltagelse siden slutningen af 1960’erne

10. Udviklingen i udvalgte udgiftsområder siden 1960 • Bemærk at DØR-rapporten stammer fra år med højere ledighed end i dag. Dagpenge en stor post • Demografiens betydning: voksende udgiftsandel til børn og ældre • Sundhed og uddannnelse en mere konstant andel

11. Specielt diskussion om efterløn, folkepension mv. og den demografiske udvikling • En stigende andel over 64 (og over 60) år i forhold til personer i de arbejdsdygtige aldre • Den fremtidige danske pensionssystem dog et mix • Af skattefinansieret folkepension • Og arbejdsmarkedspensioner som nu flere grupper på arbejdsmarkedet vil få adgang til

12. En anden udfording for velfærdsstaten: den stigende internationalisering • Internationalisering rammer jobs der bliver udført af arbejdstagere med den laveste uddannelse indenfor fremstillingserhverv • Derfor et behov for omstilling/efteruddannelse • Desuden (måske) et pres på indtægtssiden – mobile skattekilder