Forstyr ikke mine standarder!

1. Forstyr ikke mine standarder!

2. Udgangspunktet Store medicinske tidsskrifter er begyndt at optage artikler baseret på kvalitativ metode • Hvorfor gør de det? • Hvad er implikationerne? • Hvad betyder kvalitativ metode? • En ny videnskabelighed eller en teknisk opgradering?

3. Kvalitativ metode og BMJ • BMJ har formuleret retningslinjer f.eks. for review af kvalitative artikler • Der har været et antal meta-artikler • Der har været publiceret en del undersøgelser baseret på kvalitativ metode (118 stk. 2000-2007)

4. Kvalitativ metode og BMJ • Vi har læst teksterne igennem og kodet dem • Fokuspunkter • Hvorfor inddrage kvalitativ metode? • Hvad er kvalitativ forskning? • Hvordan forholder man sig til videnskabeligheden? • Konklusion • Kvalitativ metode bliver reduceret på en måde, så den ikke forstyrrer sundhedsforskningens etablerede standarder.

5. Retningslinjerne Var indsamlingsstrategien tilstrækkelig omfattende til at sikre generaliseringen? Kan dokumentationen blive efterset af andre? Blev analysen gentaget af mere end én forsker for at sikre reliabiliteten? Brugte forskeren kvantitativ dokumentation for at teste kvalitative konklusioner, når dette var passende?

6. Meta-artiklerne “I den metodologiske debat bliver disse distinktioner ofte præsenteret som “rene”, men kontrasterne er mere tilsyneladende end reelle.”

7. Meta-artiklerne “Ekstreme relativister mener, at alle forskningsperspektiver er unikke og gyldige på hver deres præmisser. Men denne position medfører, at forskning ikke kan udlede nogle utvetydige indsigter, som er relevante for handling, og den vil derfor finde ringe støtte blandt sundhedsforskere.” Anti-realisterne mener, at kvalitativ forskning udgør et særligt paradigme, som ikke kan vurderes efter samme kriterier som den kvantitative. “Ud fra den diskret realistiske position er det muligt at vurdere… i forhold til kvalitetskriterier, som er fælles for både kvalitativ og kvantitativ forskning.” Implikationen er, at reliabilitet, validitet og generaliser-barhed kan fastholdes som standarder for god forskning.

8. Artiklerne “Dette studie var begrænset af samplingens begrænsede størrelse … og vi ved ikke, hvor langt vores resultater kan generaliseres.” “Troværdigheden af vores resultater blev øget på tre måder: For det første kodede to forskere, ud over den primære analytiker, de rå data … For det andet udviklede to forskere, som havde kendskab til alle primære data, fortolkningen. For det tredje blev et udkast til artiklen godkendt af [personer som havde deltaget i undersøgelsen].”

9. Konklusion Kvalitativ metode er relevant for sundhedsforskningen Men ikke i alle varianter. Der foretages en sortering. Det undgås, at kvalitativ metode kommer til at forstyrre de etablerede standarder for god sundhedsforskning. • Kvalitativ metode er spiselig, men uden vitaminer • Kvalitativ metode vedbliver at stå svagt

10. Implikationer • Objektvitetsfundamentalister! Grænsesættere! Positivister! Metodemanikere! • Men er den kvalitative forskning god til at formulere sig om egne standarder?

11. Implikationer “Validitet kan fortolkes som en teksts ønske om at udøve magt over læseren... Validitet er forskerens autoritetsmaske … som tillader et bestemt sandhedsregime … at vinde indpas i verden og hos læseren.” Figuren er den samme, men spejlvendt: Viden sættes overfor magt. Men hvor den kvantitative forskning vælger viden, så vælger den kvalitative magten. Resultatet er en fastlåst lejrtænkning, hvor den ene ikke er bedre end den anden.