Download
ukrudtsstriglingens effekter p dyr planter og ressourceforbrug sept 2003 dec 2006 n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006) PowerPoint Presentation
Download Presentation
Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006)

Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006)

137 Views Download Presentation
Download Presentation

Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006) Miljøstyrelsens pesticidforskningsmidler

  2. Institutioner og projektansvarlige • DMU: Peter Odderskær, Chris Topping og Marianne Bruus Pedersen • KVL: Jesper Rasmussen • DJF: Tommy Dalgaard • AU: Mogens Erlandsen

  3. Baggrund og formål • Med baggrund i handlingsplanen for nedbringelse af pesticidforbruget (Pesticidplan 2004-2009)har det været dette projekts primære formål at belyse de faunamæssige, dyrkningsmæssige og økonomiske konsekvenser, der er knyttet til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. • Gennem felteksperimenter og modellering at kvantificere direkte og indirekte effekter af ukrudtsstrigling på udvalgte indikatorer.

  4. Udvalgte indikatorer 1 • Sanglærke • (pot. udsatte, bestandstilbagegange) • Løbebille (Bembidion lampros), • Edderkop (tæppespinder, Erigone atra) • (talrige, udsatte, generalist prædatorer (“nyttedyr”), vigtige fugle-fødeemner .)

  5. Udvalgte indikatorer 2 • Jordlevende mikroartropoder (springhaler og mider) og regnorme • (struktur og funktion af jordøkosystem, vigtige fødeemner for generalist prædatorer ) • Ukrudt og høstudbytte • (vigtig for fauna, effektivitet af striglinger og indvirkning på udbytter/økonomi • Landbrugets ressourceforbrug • (samlet energiforbrug)

  6. Metoder 1 • 1 Pilotdel (Effekter på kunstige reder med æg?) • 2 Eksperimentel del (økologisk vårhvedemarker) Effekter på: • a) lærkereder (naturlige, + kunstigt anlagte), • b) jordlevende dyr (springhaler, mider, regnorme), • c) ukrudtsbiomasse, • d)plantebestand og • e) høstudbytte

  7. Metoder 2 • 3 Modelleringsdel • sammenligning af effekterne ved at anvende strigling i stedet for herbicidanvendelse i et generaliseret sædskifte fra konventionel malkekvægbedrift • samlede reelle effekter over i tid og rum • sammenligning af effekterne ved at anvende strigling i stedet for herbicidanvendelse i monokulturer med enten vårbyg eller vinterhvede • rene isolerede eller opbyggede effekter

  8. Metoder 3 • 4 Systemanalysedel • samlede energiforbrug sammenlignes for: • konv. malkebrug • konv. svinebrug • konv, plantebrug • øko. malkekvæg • ekstra dieselforbrug forbundet med mekanisk ukrudtsbekæmpelse • standardiserede sædskifter • der anvendes både strigling, stubharvning, radrensning, og skrælpløjning samt ændret sædskifte for svine- og plantebedrifter

  9. Eksperimentelle undersøgelser- forsøgsarealer Markforsøg: 2x2 storparceller Striglet i 2004 Ustriglet i 2004 Striglet i 2004 Keglehøj Ustriglet i 2004 Ustriglet i 2005 Krovang Striglet i 2005 Striglet i 2005 Ustriglet i 2005

  10. Eksperimentelle undersøgelser- blokforsøg (2x4 blokke af 4 parceller) Ukrudt, afgrøde, mikroartropoder, regnorme 12 x 12 m

  11. Resultater – kunstige reder 1 Naturlig Kunstig

  12. Resultater – kunstige reder 2

  13. Resultater – kunstige reder 3

  14. Resultater kunstige reder 4 Redetab 2. strigling: 73% (04 + 05) 3. strigling: 65%(04), 79% (05) Samlet: 72,4%

  15. Resultater - naturlige reder 1 Udsatte for strigling: 2. strigling: 2 reder 3. strigling: 3 reder Samlet redetab: 3 reder, 60%

  16. Resultater - naturlige reder 2 • Ingen forskelle på: • tidspunkt og periode for redebygning og æglægning • ruge- og ungeperiode • antal æg, • udfløjne unger pr. rede og pr. ynglepar • antal redeforsøg pr. par

  17. Resultater – jordlevende dyr(regnorme, springhaler og mider) • Regnormene blev ikke påvirket, og vil sandsynligvis ikke påvirkes af striglinger i vårhvede på lerjord. • Springhaler og mider blev kun påvirket minimalt, og vil sandsynligvis kun i minimalt omfang påvirkes i vårhvede på lerjord. • Resultaterne vedr. regnorme og mikroleddyr vil sandsynligvis også gælde for lignende afgrøder, mens mere usikkert, om forholdene vil være anderledes på lettere og mere sandede jordtyper.

  18. Resultater – ukrudt og høstudbytte • Kun den første strigling (der blev ikke udført blindstrigling) havde effekt på ukrudt og afgrøde. • Bekæmpelseseffekten på 33 % var lavere, end hvad der normalt kan opnås ved ukrudtsstriglinger. • Strigling reducerede udbyttet med 6 % i begge år. (optimering: kun én blindstrigling og kun én opfølgende ukrudtsstrigling).

  19. Resultater – modelsimuleringer (lærke) (basis/kvæg - scenarie) • Ingen af de udførte striglinger (hhv. 3 og 2 i vårbyg og vinterhvede) havde under standard dyrkningsbetingelser på kvægbedrifter havde nogen negative effekter på de målte variabler for sanglærkens vedkommende • total population • total antal unger • klægnings-, udflyvnings- og ynglesucces • mortalitet af reder m/u æg og unger

  20. Resultater – modelsimuleringer (lærke) Den årlige totale bestand af sanglærke i eksperimentelle simuleringer med vårbyg monokultur (fjerde og sidste strigling (d. 10/5) er forsøgsmæssigt udsat til hhv. d. 20/5 og d. 30/5).

  21. 10/5 Gennemsnitlige årlige tab af reder m/u æg eller unger ved strigling i vårbyg foretaget d. 20. maj (3.strigling udsat 10 dage) Resultater – modelsimuleringer (lærke) 30/5 Gennemsnitlige årlige tab af reder m/u æg eller unger ved strigling i vårbyg foretaget d. 30. maj (4.strigling udsat 10 dage)

  22. Resultater – modelsimuleringer (løbebille og edderkop) • Alle ukrudtsstriglinger - om end i varierende grad afhængig af striglingstidspunkt og afgrøde - påvirker overlevelsen af edderkoppen Erigone atra og løbebillen Bembidion lampros negativt. • Effekten mindst ved tidlige forårsstriglinger, men samlede effekt af tre eller fire striglinger medføre alvorlige negative påvirkninger af bestanden af disse edderkopper og løbebiller. • I det undersøgte ’kvægscenarie’ reducerer ukrudtsstriglingerne bestanden af begge arter med ca. 20 %.

  23. Resultater – ressourceforbrug 1 • Ukrudtsstriglinger kan udføres uden betydelige påvirkninger af energiforbrug og dækningsbidrag. • En "ren" mekanisk ukrudtsbehandling (inkl. kvikharvning, skrælpløjning og radrensning) kan resultere i en stigning i dieselforbruget på op til 10 %, og en forøgelse af det samlede energiforbrug på 1-3%.

  24. Resultater – ressourceforbrug 2

  25. Resultater – ressourceforbrug 3 • Med den nuværende teknik vurderes strigling ikke at være et realistisk alternativ til herbicider på konventionelle bedrifter, men alene et supplement, hvis der ikke foretages gennemgribende afgrøde- og sædskiftemæssige justeringer

  26. Konklusion/Anbefalinger • Hovedkonklusionerne for de modellerede arters vedkommende er, at de negative konsekvenser ved ukrudtsstrigling i kornafgrøder kan reduceres ved: • - ikke at udføre mere end to striglinger i vår- kornafgrøder (blindstrigling + èn efterfølgende strigling) ikke senere end ca. 30 dage efter såning • - ikke at udføre striglinger i vinter-kornafgrøder om efteråret, og kun at udføre èn forårsstrigling inden ca. midten af april, hvis vejrforholdene tillader det

  27. Perspektivering • Supplement til herbicidbehandling - herbicider anvendes ikke hvert år eller kun, hvor der optræder en særlig stor ukrudtspulje, eller er problemer med ’aggressive’ ukrudtsarter. • eks. miljøfølsomme områder (eks. vandindvindingsområder), hvor man samtidig ønsker en rationel dyrkningsform • Ønsker om at sikre en praksis for markstrigling, som i videst mulige omfang tager hensyn til naturen på markfladen.

  28. Tak til følgegruppens medlemmer • Peter Sandøe(Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole), • Poul Henning Petersen(Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret), • Jørn Kirkegaard og Lene Gravesen(Miljøstyrelsen) • Kristian Kristensen (Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum), • Niels Lindemark(Dansk Planteværn), • Pernille Kaltoft og Mette Jensen(Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Systemanalyse), • Peter Esbjerg, Søren Navntoft og Anne-Mette M. Jensen(Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole), • Jens Erik Ørum(Fødevareøkonomisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole), • Bo Svenning Petersen(Orbicon), • Jørgen Eivind Olesen, Bent J. Nielsen, Lise Nitrup Jørgensen og Egon Noe(alle Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum).

  29. Og en stor tak til projektdeltagerne: • Tore Kroier og Peter Lange (DMU-VIBI) • Martin Holmstrup, Elin Jørgensen, Mette Thomson, Karsten Tværmose Andersen og Zdenek Gavor,(DMU-TERI) • Jens B. Kjeldsen (DJF) • Christian Bugge Henriksen og Sherow Raza(KVL)

  30. Mange tak for opmærksomheden