1 / 88

IT og læsning

Ph.d. Jeppe Bundsgaard jeppe@bundsgaard.net www.jeppe.bundsgaard.net. Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. . IT og læsning. I dag Foredrag og eksempler. Diskussioner og afprøvning. Torsdag

Télécharger la présentation

IT og læsning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Ph.d. Jeppe Bundsgaard jeppe@bundsgaard.net www.jeppe.bundsgaard.net Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. IT og læsning

  2. I dag • Foredrag og eksempler. Diskussioner og afprøvning. • Torsdag • Ideer til forløb i den kommende tid: Diskuteres og kvalificeres. Evt. samarbejde etableres. • Den mellemliggende tid • I arbejder med it og læsning… • Melder meget gerne tilbage til mig • November • I fremlægger jeres erfaringer • Evt. på baggrund af jeres ønsker: Foredrag og eksempler Struktur på kurset

  3. Skrivning og læsning med computere i indskolingen

  4. Kjeld Kjertmann • Er Danmark et u-land? • Nej. Der er jo fyldt med skrift i vores dagligdag. • Skriftsproget er blevet en social overlevelsesbetingelse. • Ordblind er en bekvem etikette • Førskolelæsere lærer at læse gennem indkulturering • Så en læsevejleder skal også være vejleder for forældrene og børnehavepædagogerne. Indkulturering

  5. Arne Trageton Legeskrivning Spille klaver på tastaturet Opdage bogstaver og skrive ord – navne eller ord kopieret fra bøger, tekster i klassen osv. Formning med hånden vs. tryk på tastatur. Computeren et stærkt redskab fordi det er så let at lave udkast, gemme, rette, arbejde med layout, indsætte billeder osv. Video: ”Tekstskapingpå computer i børnehaveklassen” At skrive sig til læsning

  6. Aktionsforskning i 14 klasser i Norge, Danmark, Finland og Estland (1999-2002) med legeskrivning på computer. Tekstbøger blev unødvendige i 2. klasse Eleverne producerede selv tekstbøger ved at lege forlag og avisredaktion I 3. klasse var eleverne “professionelle forfattere” og skabte bøger i forskellige genrer og udarbejdede avancerede aviser. Skrivningen stimulerede intensiv læsning Computerklasser blev bedre til at producere eventyr og sagprosa end klasser med undervisning i håndskrift. Også når de skulle skrive i hånden, var børnene fra computerklasserne bedst. På trods af at de først starter senere med at skrive i hånden og har kortere tid at øve sig i. Kilde: Arne Trageton: Playful computer writing. Grade 1. - 4. (6- 9 year olds) 1999-2002. http://ans.hsh.no/home/atr/tekstskaping/Artiklar/chemnitz._germany_playful_writing_paper.doc Læs mere i Arne Trageton: At skrive sig til læsning. Gyldendal. Videnskabeligt belæg

  7. Alle er iført troldehale og navneskilt med deres troldenavn. I læsekrogen lytter eleverne til historier på bånd. Nogle bruger bog-bånd hvor de følger med i teksten mens andre lytter til højtlæsning. Klassens to habile læsere læser stille eller højt for kammerater. I et andet hjørne af lokalet producerer nogle elever troldehistorier med illustrationer og "legeskrivning”. 1.b har troldeemne

  8. Andre elever scanner billeder ind icomputerens tekstbehandlingsprogram eller finder billeder på internettet og skriver tekster i form af bogstavrækker. Historierne læses højt for kammeraterne i skolen og for forældrene derhjemme. Ved klassens anden computer lader to elever deres troldedukker fortælle eller spille hjemmedigtede troldefortællinger til computerens webcam. Filmene lægges på klassens hjemmeside så andre elever og forældrene kan se dem. 1. B har troldeemne II

  9. Breve til og fra bedsteforældre 2. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”. Skrivning i kommunikative sammenhænge

  10. For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst. Peter har fat i den lange ende

  11. 2. a arbejder med samfundskendskab. De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver emails til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden. Forfra:

  12. Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres emailbokse og går i gang med at læse. • Læreren deler tavlen op i fire kategorier: • Laver ting og mad, • sælger, • holder styr på ting og mennesker, • passer på og underviser. • Ved hver kategori tegner hun en figur (en landmand, en købmand, en person ved et skrivebord, en lærer/pædagog/sygeplejerske/politimand). Skrivning med mål

  13. Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information Læsning med mål

  14. Hvorfor er det smart?

  15. Hvad er lærerens rolle?

  16. Martin Ford: • Motivation: Mål x Personlig handleselvtillid x Følelser • Jean Lave & EtienneWenger: • Praksisfællesskaber. Legitim perifer deltagelse • Lev Vygotsky: • Nærmeste udviklingszone Lidt teori

  17. Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. • Hun lægger oversigten på hjemmesiden. • Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. • De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. • Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider. Hjemmeside i det små

  18. Tredje dag sender eleverne endnu en email til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre. Kommunikationen fortsætter

  19. Hvorfor er det smart?

  20. Skrive små bøger www.bundsgaard.net/frankrig/rasmus/dinosauer Anden simpel brug af hjemmesiden

  21. Projektarbejde i 2. klasse. Rammer: • Hvad er et projektarbejde • Ældre elever om projektarbejde • Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder • Et meget vigtigt mål for et projektarbejde, er at eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning. Hvis skolen har en læsevejleder, er det oplagt at bruge hendes kompetencer her. Alternativt kan læreren selv lave et kort oplæg med tilhørende opgaver. • Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg: • Bed evt. bibliotekaren om at lave en lille inspirationsudstilling med fagbøger, som eleverne kan bruge til at orientere sig i, efter oplægget om faglig læsning. • Overemnet præsenteres, brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne, probemformulering • Søgning på nettet og i faglitteratur • Kilde: Rikke Bundsgaard: Inspirationspapir: ”Tværfagligt forløb: Projektopgave” Eller integreret i projektarbejde

  22. Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. • Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om. • www.bundsgaard.net/2ab. • Fremlæggelse • Elevernes bøger vises på smartboard og eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. Til sidst kan alle elever få mulighed for at sidde ved en computer og gå på opdagelse i fagbøgerne. Fagbog på nettet

  23. Motiverende muligheder for differentiering og fordybelse, • dels ved at eleverne præsenterer deres produkter og derved synliggør deres arbejde og udvikling for sig selv og andre, • og dels ved at lærerne lægger forskellige opgaver ind til forskellige grupper af elever. • Dygtige elever kan selv udforme undermenuer og udarbejde tekster om selvvalgte områder, svage læsere kan få læst tekster højt på computeren og på den måde arbejde mere selvstændigt. • Endelig giver arbejdet med hjemmesider en begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er opbygget og produceret • menuopbygningensgrenstruktur, • de enkelte siders elementer af skrift, billede, interaktivitetosv. Lidt teori

  24. At komponere en hjemmeside er at komponere en tekst • I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og så et til der. • Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres • således at modtageren kan overskue indholdet, • navigerepå hjemmesiden og • bruge den i sine egne projekter. • Der er altså tale om to danskfaglige aspekter: modtagerbevidsthed og komposition. At komponere en hjemmeside

  25. Består i at sætte sig i forskellige typer modtageres sted og bl.a. spørge: • Hvad skal de bruge min tekst til? • Hvad vil de gøre når de kommer til den? • Hvordan kan de finde vej (navigere på hjemmesiden)? Modtagerbevidsthed

  26. En hjemmeside kan betragtes som et mindmap, • kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller flere mindmaps som bliver udgangspunkt for menustrukturen. • Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i et lille antal mere abstrakte kategorier. Komposition

  27. Lav et mindmap • Byg menustrukturen op på baggrund af mindmappet • Gå ind på www.bundsgaard.net/koege. • Log jer ind forneden med test og test. • Gå ind på jeres gruppes side • Klik på den orange pil i menuen og opret jeres menupunkter • HUSK! at nye punkter oprettes under det menupunkt I står i. • I kan skrive tekst ved at klikke på den orange pil i højre side og vælge tekst. En hjemmeside om Grønland

  28. Bevægelse fra det konkrete til det abstrakte: begrebsdannelse. • Grundlaget for al boglig lærdom • Samtidig en vej ind til forståelse af hvordan andres hjemmesider kan læses – hvor bevægelsen går fra det abstrakte til det konkrete: • Her er et menupunkt der hedder ”aktiviteter”: Mon jeg kan finde noget om at blive malet i ansigtet her? • Skrivning i autentiske situationer Fagligt relevant?

  29. 3. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland. • Praktiske og teoretiske værksteder • hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside. • Lærerne har på forhånd fundet en række relevante links • som i indhold, form og sværhedsgrad dækker spredningen i klassen. • Opgaven • at orientere sig kort på nogle af de sider der linkes til (højst 15 minutter) • at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om. • Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og skriver deres egen tekst om emnet. • Således opstår efterhånden klassens egen hjemmeside om Grønland: • www.tallerupskolen.dk/99/200304/groenland Et forløb om Grønland

  30. Søgning er Læsning

  31. Tidligere: • Lineær læsning • fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og • Informationssøgning • fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning. Læsning

  32. Hvordan læser man en hjemmeside? • Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

  33. www.tv2.dk

  34. Hvad så I?

  35. www.arto.dk

  36. Hvad så I?

  37. Hvad så I?

  38. Hvordan orienterer vi os? • Hvad husker vi? • Hvor kigger vi først?

  39. Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster? • Bogens tekster er top-down-orienterede. • Man kan skimme og nærlæse. • Fra øverst til venstre til nederst til højre. • Man kan læse lange tekster • Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. • Skærmens tekster er centralt orienterede • Man kan ’gøre noget’ med dem • Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra • Man skal ofte vælge tekster fra. • Osv.

  40. Orienteringslæsestrategier

  41. Indholdslæsestrategier

  42. Læse-aspekter, surfing • At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. • At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster • Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. • At kunne forestille sig et ”rum bag et link”, dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

  43. Fuldtekstsøgning er det man gør med Google. • I de første klasser anbefaler jeg at man nøjes med surfesøgning. • Eleverne i Grønlandseksemplet indledte med at klikke sig ind på nogle hjemmesider for at lade sig inspirere til et projekt. Det er afgørende at man har et projekt med sin læsning og skrivning – ellers bliver surfing og skrivning planløs og uden fokus, det vil sige tidsspilde – man farer let vild på nettet. Søgning på nettet

  44. Hvor skal man starte sin surfesøgning? • Linksamling • Som i Grønlandseksemplet • Et kendt indholdssite • fx Zoos hjemmeside, danskedyr.dk • En faglig linksamling som Nielsens Litteratur Information • Et alment register som Fagenes infoguide eller Jubii. Hvordan surfesøger man?

  45. Projekt! • Når man har et projekt, har man også kriterier for sin læsning. Et projekt kan fx være ”Grønlandske sælers liv og jagten på dem”. • Kategorier • Hvis ikke man får leveret en linksamling med links inden for kategorien, skal man surfe sig vej gennem en række kategorier til den eller de kategorier man kan bruge oplysninger fra. • Man går altså fra det abstrakte til det konkrete. • At læse en række abstrakte kategorinavne og spørge: Kan mit konkrete projekt, mit emne, findes inden for denne kategori? Kategorier

  46. Generelle netregistrekræver en række læsekompetencer: • at kunne skimme mange kategorier, • læse korte beskrivelser, • vurdere kategorien i forhold til eget projekt • afprøve om man er på rette vej og • vende tilbage hvis ikke man er. • Så det er ikke på Jubii man skal starte med at kaste børnene ud! • - og heller ikke infoguide (”Målgruppen er lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne”) Jubii, Yahoo, Infoguide

  47. Surfesøgning • I har fået besked af jeres lærer på at gå på www.zoo.dk og finde noget om jeres dyr. • I må ikke bruge søgefunktionen! • Jeres dyr er … emuen. • I må også gerne finde noget om Nanduen.

  48. Eksempel • Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet (www.fyrtoejet.com).

  49. Sofie: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne. Janne: Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop… Sofie: Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Søren: Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Janne: Hvad skal vi så? Sofie: Skal vi prøve nyheder? Janne: Ja, det kan vi godt. Søren: Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

More Related