Designhistorie Designkultur I

1. Designhistorie & Designkultur I Tidlig modernisme /1800-tallet. Temaer: Modernitet, materiel kultur, storbykultur, verdensudstillinger, forbrug, shopping, ingeni�rkunst

2. Power-shoppingIdentitet & forbrugskultur Barbara Kruger. En feministisk kunstner i det sene 20. �rhundrede Kritik af konsumkultur & materialisme En kritisk spejling af Descartes diktum: Jeg t�nker alts� er jeg

3. Barbara Kruger f�dt 1945 i USA Uddannet inden for Visual Arts (Design & Kunst) Arbejdede som grafisk designer, AD�er og billedredakt�r Kunstner, der stiller sp�rgsm�l ved konventionel opfattelse af kvinde, forbrugskultur og beg�r Eksisterende fotografier (s/h), overlejres af tekst. Ofte aggressive punchlines

4. Crystal Palace, London 1851Joseph Paxton(1801-1865)565 m lang, 96.000 m2 areal

5. Krystalpaladset - interieur Arkitektonisk nyt�nkning. Erfaring fra v�ksthuse. Glasbekl�dning Paxtons konstruktionssystem: �Arkitektur skal v�re som en dug man kan l�gge over ethvert bord� Fleksibelt koncept (muliggjorde b�de krumme og rette flader). Pr�fabrikerede enkeltdele, in situ konstruktion. Moduler Transparens

6. Louise Westergaard, 1851VERDENSMARKEDET - eller beskrivelse for b�rn over den store industriudstilling I London 1851 Denne kj�mpem�ssige Bygning bestod af Jern, Glas og Tr�, men da det I Afstand saae ud som om den var bygget af Glas alene, blev den kaldet Chrystalpalladset. Hensigten med denne store Udstilling var, at den skulde modtage og udstille de smukkeste og meest kunstf�rdige Ting fra ethvert Land i Verden, for at alle Folk kunde l�re hverandre bedre at kjende, end de f�r havde gjort, og maaskee de herved kunde faae saameget Interesse for hverandres Vee og Vel, og indbyrdes forene sig I Kj�rlighed og Handel som een stor Familie, saa at de muligt herefter kunde blive frie for alle de skr�kkelige Krige.

7. Krystalpaladset - den store udstillingshal Og hvilke deilige Ting var der dog ikke paa denne Udstilling! Smukke porcelainsvarer, pr�gtige Speile, B�ger, Statuer, Parfumerier og mange flere Sager fra de forskellige Dele af Verden, deilige Vifter, Smykker, Bronzearbejder, Kl�dningsstykker og mere. Der var ogsaa en Glasmodel af selve Chrystalpalladset. Louise Vestergaard, 1851

8. Design anno 1851 Bogskab der var udstillet i Krystal Paladset En parafrase over en gotisk katedral Formgivningen sl�rer funktionen Fokus p� h�ndv�rk (tr�sk�rerarbejdet) og udsmykning Detaljerigdom

9. Et kig ind i den tyrkiske og �gyptiske udstilling

10. Oversigt over udvalgte verdensudstillinger: 1851: London 1867: Paris 1873: Wien 1876: Philadelphia 1878: Paris 1879: Sydney & Melbourne 1883: Amsterdam 1889: Paris 1900: Paris 1902: Torino 1904: St. Louis 1910: Bruxelles 1915: San Francisco 1925: Paris 1929: Barcelona 1930: Antwerpen 1933: Chicago 1937: Paris 1939: New York 1958: Bruxelles 1967: Montreal 1970: Osaka 1992: Sevilla 2000: Hannover

11. ModernitetDet i�jnefaldende forbrug & massekulturen Den industrielt baserede masseproduktionen g�r brugsgenstande, der tidligere havde v�ret forbeholdt eliten, tilg�ngelige for en stadig st�rre del af samfundet. Borgerskabet (middelklassen) etableres som magtfaktor Demokratisering. Social mobilitet At skille sig ud gennem besiddelse af TING. Social status. Identitetsskabende Byens fysiske rammer stimulerer forbruget (den ny glas arkitektur: Passagerne, stormagasinerne) Sociologen Thorstein Veblens The Theory of the leisure Class, 1899 (fritidssamfundet og muligheden for synligt forbrug). Optaget af de socio-kulturelle implikationer af TINGENE. NYHEDS-v�rdien (mode)

12. Paris Det 19. �rhundredes hovedstad �Paris bliver atter Europas hovedstad, dog ikke som tidligere midtpunktet for kunst og kultur, men for forn�jelsernes metropolis, operaens, operettens, ballernes, boulevardernes, restauranternes, varehusenes og verdensudstillingernes, de f�rdiglavede og billige nydelsers by�. Arnold Hausers Kunstens og litteraturens socialhistorie

13. Foruds�tningerne for �ndringerne - og et par vigtige politiske begivenheder: Revolutionen 1789. �ndrede magtbalancer. Adelen og kirken tr�der i baggrunden og Kejserd�mmet lader storborgerskabet, handels- og finansfolk blive centralt. 1799 Napoleon 1. tager magten. Krones i 1804. Napoleonskrigene. Abdicerer i 1814 (flugt til Elba) og for 2. gang i 1815. Monarkiet genindf�res 1830 Revolution og indf�relse af konstitutionelt monarki 1848 Revolutionerne g�r igennem Europa 1851 Napoleon 3. udr�ber Det andet Kejserd�mme 1870 Tysk-franske krig og belejringen af Paris 1871 (18. marts) oprettes Pariserkommunen. Det revolution�re folkestyre, der brutalt nedk�mpes knap 2 m�neder efter 1871 Den Tredie Republik oprettes

14. Passager i Paris - et nyt storbyf�nomen

15. Passage Choiseul, interieur slut 1800-tallet Glasoverd�kkede forretningsstr�g Forbandt mellem 2 hovedstr�g Crowd-catchers Glastage og ingeni�r�stetik Urbane labyrinter �En lille by ind i storbyen� En-verden-i-verden En moderne, international bygningstype. International stil 2 byggeperioder: 1823-1827 & 1837-1847

16. Tagkonstruktion tr�kker lyset ind En kunstig miniverden Kunstigt lys efter m�rkets frembrud (gas belysning) Tidligste iscenes�ttelse af varecirkulationen Nye mennesketyper: Flan�ren & demi-monden Blikkenes fest: varer og promenerende

17. Passage Vivienne, 1832

18. HaussmanniseringenBaron Haussmann (1809-91), Seinepr�fekt

19. Et nyt byrum dannes i 1850�ernes Paris �Strategisk forsk�nnelse� (Walter Benjamin) Reaktion p� 1848 revolutionerne Rationalisme Haussmann fik tilnavnet �Den rette linies Attila� Anlagde boulevarderne som kirurgiske snit igennem den gamle bykerne Anl�gsarbejde uden sidestykke

20. Wien RingstrasseByplanl�gning i 1870�-80�erne Strategisk forsk�nnelse p� det gamle demarkationsterr�n Fra ydre til indre fjende Borgerskabets selviscenes�ttelse Historicisme Arkitektoniske stilarter som b�rer af betydninger og symbolsk indhold

21. Ringstrasse med Parlamentet, Kulturelle og politiske institutioner Etageejendomme der lignede pal�er Eftertidens reaktioner: Adolf Loos: �En potemkinsk by� Adolf Hitler: �1001 nats fortryllelse�

22. Parlamentet Theophilus Hansen. Opf�rt 1874-83

23. Haussmanns Boulevarder f�r og nu

24. Og i kunsten: Impressionismen Gustave Caillebotte Un Balcon eller Un balcon, Boulevard Haussmann, 1880 Olie p� l�rred, 69 x 62 cm Det flygtige �jeblik standset Den monokrome himmel og boulevardens gr�nne tr�er sl�rer det pulserende liv Det maletekniske Sitrende lys. Indtryk (Impression) F�rste kunststr�mning der var �absolut moderne�. Hverdagen og storbyens liv

25. Constantin Guys 1802-1892 Det er ikke enhver givet at tage sig et bad i m�ngden at nyde masserne er en kunst, og alene han kan p� menneskehedens bekostning drikke sig en rus I livskraft, hvem en fe ved vuggen har indbl�st fork�rlighed for maske og forkl�dning, had til hjemmet og lidenskab for rejser Charles Baudelaire M�NGDEN �Parisisk Spleen - sm� prosadigte�

26. Charles Baudelaire (1821-1867) om Moderniteten Moderniteten, det er det forbig�ende, det flygtige, det ikke-n�dvendige, kunstens ene halvdel, hvis anden halvdel er det evige og urokkelige. For hver periodes malere har der eksisteret en modernitet L�Epoque et l�Eternelle. Kunstens 2 grundkomponenter i f�lge Baudelaire

27. Constantin Guys: I teateret- og Baudelaire fotograferet i 1863, samme �r, hvor han skriver om �det moderne livs maler�

28. At se og blive set!Visuel forf�relseom visuel fjernkommunikation Ch. Baudelaire Syndens Blomster (�Le Fleur du mal�) �Til en kvinde, der gik forbi� (�A Une Passante�) Et lynglimt ...Derp� natten! - Det flygtige blik, Som har vakt mig, o sk�nhed! Skal jeg ikke se Dig atter f�r engang i den evige trafik? Et andet sted, langt borte! for sent! aldrig m�ske!? For ingen af os v�d, hvorhen den anden forsvandt; Jeg kunne have elsket dig; du vidste, det var sandt (Strofe 3 og 4 af i alt 4)

29. BON MARCH�etableret 1852 Eiffel & L.C. Boileau, 1869-1887 D�kkede en hel karr� Udstillingsvinduer hele vejen rundt Indre lysg�rde, gallerier og pomp�st trappeforl�b Separate afdelinger for specialvarer

30. �Den moderne handels katedral� Bon March� dannede model for stormagasinet AU BONHEUR DES DAMES i Emile Zolas roman af samme navn i 1883 Her blev 1800-tallets powershopping fremstillet som et helt igennem kvindeligt univers med erotiske undertoner

31. Au Bonheur des Dames Der var for enden af hallen, omkring af en af de st�bejernss�jler, der st�ttede glastaget, som en funklende str�m af stoffer, en kogende flod, der styrtede ned fra loftet og videde sig ud, lige til den n�ede gulvet. Lyse satiner og sarte silker str�lede som de f�rste; dronningesatiner, ren�ssance-satiner med perlemorstoner som kildevand; lette silker, transparante som krystal, Nil-gr�nne, Indien-gr�nne, majrosa, Donau-bl�. Derp� kom de kraftigere v�vninger, vidunderlige satiner, hertuginde-silker i varme farvetoner, der skyllede ned i tunge b�lger. Og nederst, som i font�nens sk�l, sov tunge stoffer, m�nsterbindinger, damasker, brokader, indvirkede og perlebesatte silker midt i et dybt leje af velour, alle slags velour, sort, hvidt, farvet, velour p� en grund af silke eller satin, og gravede med deres b�lgende pletter en ubev�gelig s�, hvor himmelens og landskabets genspejlinger syntes at danse. (Emile Zola)

33. Varen og dens fetish-karakterDr�mmekarakter Kvinder b�jede sig blege af beg�r for at se sig selv deri. Alle stod de over for dette ub�ndige vandfald, s�gende efter fodf�ste, med en dump frygt for at blive revet med af denne oversv�mmelse af luksus og med en uimodst�elig trang til at kaste sig i den og fortabe sig ... Tiden var inde til eftermiddagens m�gtige runddans, hvor den overophedede maskine f�rte an i kundernes dans og drev penge ud af deres k�d ... Nu kvalte vibrationerne indenfor st�jen udenfor; man h�rte ikke l�ngere droskers rullen eller vognd�res sm�kken; der var hinsides salgets h�je summen kun f�lelsen af det um�delige Paris, af en um�delighed, som stedse ville levere kvinder, kunder. (Emile Zola)

34. Kvinden som forbrugerIscenesat kvindelighedIllustration fra La Vie Parisienne, 1913 S�vel en positiv som negativ side af denne iscenes�ttelse Elizabeth Cady Stanton (1854) agiterede for kvindens ret til at k�be �GO OUT AND BUY!�. Et kvindepolitisk projekt. Individuel frihed Nye vareomr�der tilpasset kvinden som forbruger: kl�der, husholdningsudstyr, tekstiler, pyntegenstande, eksotika, m�bler

35. Forretningsvinduet som�VISUAL INTOXICATION� 1900 L. FRANK BAUM The art of Decorating dry goods windows Vinduesudstillingen som skaber af ILLUSIONER Baum var redakt�r for m�nedsmagasinet The Show Window fra 1897-1902

36. Citat L. Frank Baum �How can a window sell goods? By placing them before the public in such a manner that the observer has a DESIRE for them and enters the store to make the purchase. Once in, the costumer may see other things she wants, and no matter how much she purchases under these conditions THE CREDIT OF THE SALE BELONGS TO THE WINDOW� Eugene Atget, 1910: Mannequiner p� Avenue des Gobelins, Paris

37. Tour EiffelGustav Eiffel, 1889 Ingeni�r med erfaring fra brokonstruktioner Verdensudstillingen 1889 100-�ret for revolutionen 300 m h�jt. Visuel dominans i bybilledet Fokus p� konstruktionen - som �stetik 1700 totalplaner, 18.038 detaljeplaner. 199 arbejdere var besk�ftiget i 20 m�neder Montagearbejde

38. Transparens & simultanitet

39. I fotografi og kunst i starten af 1900-tallet

40. Konkluderende: Det moderne samfund karakteriseres ved: urbanisering & industrialisering Det er et massesamfund med st�rke sociale polariseringer Den materielle kultur bliver central. Forbrug, shopping og fokus p� TING (jf. verdensudstillingerne) En ny �stetik vinder indpas. Arkitekturen inspireres fra ingeni�rkunsten, Kunsten inspireres af hverdagslivet Ud af alt dette vokser en ny sensibilitet med fokus p� det visuelle