1. Immanuel Kant Født 1724-1804 i håndværkerfamilie
Studier i matematik, fysik og filosofi
Professor i Königsberg
2. Hovedværker 1781: Kritik af den rene fornuft (erkendelsesteori)
1783: Prolegomena (populær fremstilling af erkendelsesteorien)
1784: Idé til en almen historie med verdensborgerlig hensigt (moralfilosofi, politik og antropologi)
1785: Grundlæggelse af moralens metafysik (indledning til moralkritikken)
1788: Kritik af den praktiske fornuft (moralfilosofi)
1790: Kritik af dømmekraften (æstetikteori)
3. Situationen i Østpreussen Del af kongeriget Preussen (hovedstad Berlin)
Stærk enevælde (alliance mellem konge/adel)
Adelen havde uindskrænket magt over bønderne på deres godser
Borgerne i byerne var pålagt hårde skatter
Altså: langt fra oplysningstidens idealer om frihed og lighed !!
4. Samfundsforholdene Efter bondeoprørene i 1500-tallet konsolideres den feudale magtstruktur (små fyrstendømmer)
Tysklands betydning som handelscentrum svinder ind
30-års krigen satte Tyskland 100 år tilbage
5. Konsekvenser Sammenlignet med Englands og Frankrigs politiske og sociale udvikling, var Tyskland tilbagestående
De nævnte samfundsforhold gav ringe betingelser for et politisk- og økonomisk handlekraftigt borgerskab
Frihedsidealerne kommer kun til udtryk i litterære og æstetiske kredse (altså ikke i praksis)
Spændingsforhold mellem: indre åndelig frihed og ydre politisk og institutionel ufrihed
6. Kants erkendelsesteori Inspireret af de matematiske naturvidenskaber
Hvad er menneskets rolle i erkendelsesprocessen – hvordan erkender vi og hvad erkender vi ?
Spørger til det, som sikrer en objektiv og pålidelig erkendelse
Erkendelsesteori vendt mod rationalismen og empirismen
7. Erkendelsesteoriens hovedspørgsmål: Hvad kan jeg vide ? Hvad er overhovedet forudsætningen for at erkende virkeligheden ? Hvad/hvordan kan jeg sanse ?
Hvad er overhovedet forudsætningen for at fremsætte påstande om virkeligheden ? Hvordan erkender jeg det, jeg sanser ?
8. Kritik af rationalismen og empirismen – nogle problemer… Rationalismen
Viden stammer fra logiske og fornuftige slutninger
Medfødte idéer
Tiltro til fornuftens ufejlbarlighed og alvidenhed
Problemer: logisk vished/virkeligheden Empirismen
Viden stammer fra sanseerfaringen
”Tabula rasa”
Der findes ingen objektiv erkendelse (skepticisme)
Problemer: erfaring/viden
9. Kants lyse idé Vi skal kombinere rationalisme og empirisme:
Altså
Ren tænkning
og
sanseerfaring !!!
11. Hvad gør hvad ?
12. Bevidsthedens struktur Anskuelsesformerne: Består af tid og rum
Forstandskategorier (12) fx årsags- og substansbegrebet
Disse er transcendentale (uomgængelige eller aprioriske)
Det betyder, at de ikke selv er genstand for erfaring, men betingelser for at vi overhovedet kan erfare/erkende noget
13. 2 slags domme/udsagn/påstande
14. Grænser for viden Men erkendelsesprocessen er jo ikke identisk med den ting vi erkender – vi har jo redigeret den i bevidstheden.
Derfor skelner Kant mellem:
15. Tingen for os Den redigerede virkelighed (sand viden), som den fremtræder for os
16. Tingen i sig selv Tingen uafhængig af bevidsthedens bearbejdning
Dette kan vi aldrig vide !!
17. Kants moralfilosofi Formål: at fastlægge de principperne for en a priori almengyldig moral
18. 2 kilder til menneskets handlinger
19. Nøglebegreber
20. Moralloven
21. Kants gravskrift To ting fylder sindet med en stadig ny og tiltagende beundring og ærefrygt jo oftere og jo mere vedholdende eftertanken beskæftiger sig dermed:
Stjernehimlen over mig og moralloven i mig
