1 / 32

boligsocialt arbejde

boligsocialt arbejde. Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus. Stat, marked og civilsamfund. Centrale samarbejdsflader i Aarhus. Byudviklingsudvalg Fælles retning og loyalitet overfor hinanden ud fra devisen om at sammen står vi stærkest

giles
Télécharger la présentation

boligsocialt arbejde

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. boligsocialt arbejde Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus

  2. Stat, marked og civilsamfund

  3. Centrale samarbejdsflader i Aarhus • Byudviklingsudvalg • Fælles retning og loyalitet overfor hinanden ud fra devisen om at sammen står vi stærkest • Det Boligsociale Fællessekretariat • En indgang til Kommunen når vi forhandler alt • Aarhus Bolig.dk • Udlejnings- og venteliste samarbejde • Historisk tradition for at stå sammen i 5. kreds • Geografisk matcher 5. kreds også kommunegrænserne og derfor er der et tæt integreret samarbejde med Aarhus kommune om at udvikle fællesplatform

  4. Det Boligsociale Fællessekretariatindsatsområder 2011 - 2015 Interessevaretagelse Kommunikation

  5. Formålet med Det Boligsociale Fællessekretariat • At være én indgang til kommunen • At stå for den faglige ledelse og udvikling af de boligsociale medarbejdere i Aarhus • At løfte kvaliteten af det boligsociale arbejde

  6. Bent Madsen, direktør for BL og Landsbyggefonden • Citat: ”Med jævne mellemrum bliver vi spurgt om, hvorvidt de mange boligsociale initiativer, - som jo omfatter alt lige fra lektiehjælp, damesvømning, streetfodbold over madlavning til uddannelsesrådgivning, sundhedscafeer - virker og gør en forskel? Vi der er tættere på er ikke i tvivl. Rigtig mange af indsatserne virker og gør en betydelig forskel.”

  7. Resultatevaluering 2012 fra Center for boligsociale udvikling(CFBU) marts 2013

  8. ”Den gode helhedsplan” • Få overblik over processen • Lav en tidsplan • Tag på forhånd notits af hvordan resultaterne skal være (Forandringsteori) • Skab fælles viden om boligområdet (Bosocdata) • Tænk i hele boligområder ( Inddrag relevante afdelinger og boligorganisationer) • Tænk helhedsorienteret og ikke i enkeltstående projekter • Tænk lokal områdets ressourcer ind i processen

  9. Den gode Helhedsplan forsat • Sæt konkrete mål • Tænk fremtiden ind i projekterne • Skab gode rammer om det lokale engagement • Skab en klar ansvars- og kompetencefordeling • Gør Helhedsplanen kendt

  10. Finansiering af en boligsocial Helhedsplan • Kommune skal finansiere minimum12½ % andel af en helhedsplan. Enten i kontanter eller i timer • Boligorganisationen det samme • Landsbyggefonden 75%

  11. Landsbyggefondens godkendelsesprocedurer • Før hver ansøgningsrunde udsender Landsbyggefonden en ”LBF – orienterer” til samtlige boligorganisationer om fristen for indsendelse af ansøgninger • For at komme i betragtning skal der laves en prækvalifikation • Denne vurderes og LBF kommer med en foreløbig udmelding om foreløbig tilsagn • Foreløbige tilsagn bedes om at bearbejde ansøgningerne efter nærmere retningslinjer fra landsbyggefonden og evt. tilpasse budget og projekt.

  12. Landsbyggefondens godkendelsesprocedurer forsat • Boligorganisationen bearbejder helhedsplanen og indsender den igen VIA kommunen- den endelige helhedsplan til godkendelse i LBF inden en fastsat tidsfrist. • Landsbyggefonden behandler de endelige helhedsplaner i takt med at de indsendes og giver herefter endelig tilsagn hvis ansøgningen lever op til LBF´s krav

  13. Ansøgningen består af • Et særligt ansøgningsskema • Selve helhedsplanen

  14. Hvad giver LBF støtte til • En bred vifte af forskelligartede inititativer, for eksempel kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge, sundhedsfremmende aktiviteter, integrationsarbejde, beskæftigelse, uddannelsesfremmende aktiviteter kommunikation og imageforbedring • Lokal koordinering af den boligsociale indsats, herunder etablering og drift af områdebaserede skeretariatet • Evaluering af indsatsen • Midlertidig nedsættelse af huslejen i afdelingerne

  15. Helhedsplanens faser FASE 1: Forberedelse og analysefase • Tilvejebringelse af problemkompleks i form af tal og statistik for det lokale boligområde Der nedsættes en styregruppe som er ansvarlig for hele processen og en projektarbejdsgruppe til at koordinere det konkrete arbejde Formål:At skabe et godt grundlag for hehedsplanen Resultat: Status for området FASE 2: ” Vision- Ideudvikling- Konkretiseringsfasen Formål: At udforme en overordnet vision og udvikle ideer Resultat: At beskrive indsatsområder med

  16. Helhedsplanens faser Forsat • Fase 3: Udarbejdelse af foreløbig og revideret helhedsplan • Der laves en foreløbig og endelig helhedsplan Formål: At sammenskrive de enkelte elementer i helhedsplanen og udarbejde tidsplan og budget Resultat: At Helhedsplan og evt. bevilling fra Landsbyggefonden

  17. Helhedsplanens faser Forsat • Fase 4: projektorganisation og planlægning af gennemførelsen • Styregruppe og projektarbejdsgruppe planlægger i samarbejde med interessenter indsatsens organisering • Formål: At forberede indsatsens organisering og gennemførelse • Resultat: Projektorganisation og plan for gennemførelsen

  18. Analysearbejde • Boligsocial monitorering i Aarhus via BoSocData Samarbejde med Aarhus Kommunes data • Kategoriseringsmodel • Kvantitative og kvalitative evalueringstiltag ude i boligområderne

  19. kategoriseringsmodellen Kategoriseringen foretages på baggrund af otte indikatorer: • • Arbejdsmarkedstilknytning, målt som andel voksne uden for arbejdsmarkedet. • • Ungdomskriminalitet, målt som andel kriminalitetssigtede unge (10-17 år). • • Tryghed, målt som andel registrerede hærværk og indbrud/forsøg på indbrud (afløses af anmeldelser hvis de data kommer fra politiet). • • Ungdomsuddannelse, målt som andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.

  20. Kategoriseringsmodellens indikatorer fortsat • Voksensundhed, målt som andel vokse modtagere af helbredsbetinget overførelsesindkomst. • Lavindkomstfamilier, målt som andel børn med friplads i daginstitution/SFO. • Børns trivsel, målt som andel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.) • Udsatte børn og unge, målt som andel unge med dag- og døgnforanstaltninger

  21. Kategoriseringsmodellens farve og beregningssystem samt pointsystem • Beregning af indikatorfarver • De enkelte indikatorer farvelægges med en rød, gul eller grøn farve ud fra følgende logik: • 2 X værdien for Aarhus i alt udløser en rød farve på den enkelte indikator Dvs. at en andel voksne uden for arbejdsmarkedet på 35,2% eller derover i et område udløser en rød farve, idet gennemsnittet for Aarhus Kommune er 17,6% • 1,5 X værdien for Aarhus i alt udløser en gul farve på den enkelte indikator • Der anvendes lige vægtede gennemsnit af procentsatserne baseret på 12-mdrs status for de seneste 3 år for at sikre en robust kategorisering. • Til de enkelte indikatorer knyttes en nominel mindsteværdi, så et område kun kan kategoriseres på den pågældende indikator, hvis der er over 5 personer i tælleren.

  22. Pointsystem til beregning af farver i kategoriseringsmodellen • Beregning af kategoriseringsfarve • De enkelte boligområder kategoriseres ud fra følgende logik: • Der anvendes et pointsystem med en skala fra 0-24 • Hver rød indikator giver 3 point • Hver gul indikator giver 1 point • Boligområderne kategoriseres i 4 kategorier: • 1.Boligområder med særlige udfordringer/behov (røde områder): >20 point • 2.Boligområder med udfordringer/behov (orange områder): 15-19 point • 3.Risikoområder (gule områder): 11-14 point • 4.Øvrige boligområder (grønne områder): ≤10

  23. - Kun boligområder med over 500 beboere kategoriseres - Boligområderne kategoriseres én gang om året

  24. KategoriseringFortsat:

  25. Kategorisering fortsat

  26. Netværkssamarbejde • Det Boligsociale Fællessekretariat samarbejder med, boligorganisationerne, Aarhus Kommune, ministerier, fonde, uddannelsesinstitutioner, foreninger og interesseorganisationer. • Vidensgrupper er etableret på tværs af boligorganisationerne • Samarbejdsaftaler med kommuner og institutioner mv. • Sikring af faglig kvalitet i det boligsociale arbejde

  27. Organisering af faglig udvikling Etablering af Fire vidensgrupper:1. Social Innovation, metode, Frivillighed2. Demokrati, Empowerment og Inddragelse3. Samarbejdsformer4. Kommunikation

  28. rammer for organisering og udvikling af boligsocialt arbejde i Aarhus? • Landsbyggefondens regler og tilskudsbetingelser • Den kommunale forvaltningsstruktur I Aarhus Kommune • Bosocdata • Kategoriseringsmodel • Det kommunale samarbejde

  29. Magistratsstyre i Aarhus Kommune som forvaltningsmæssig ramme for det boligsociale arbejde

  30. Boligsocial Monitorering i Aarhus, BoSocData som ramme for faglig udvikling • BoSocData rummer 17 indikatorer, hvoraf 8 af indikatorerne udgør boligområdeprofilen: • Arbejdsmarkedstilknytning: .Andel voksne uden for arbejdsmarkedet. (18-64) • Ungdomskriminalitet: Andel sigtede unge (10-17) • Tryghed: Andel Hærværk og indbrud/forsøg på indbrud • Ungdomsuddannelse: Andel 24 årige der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse • Voksensundhed: Andel voksne modtager helbredsbetinget overførselsindkomst (18-64 år) • Lavindkomstfamilier: Andel børn med økonomisk friplads i daginstitution/SFO • Børns trivsel: Andel gennemsnitlig skolefravær (0-10kl) • Udsatte børn og unge: Andel unge med en dag- eller døgnforanstaltning • Helbredsbetingede overførselsindkomster

  31. En vision: Det boligsociale arbejde skal være en væsentlig aktør i forebyggelse og inklusion i Aarhus Uddannelsesinstitutionerne Aarhus KommuneRegionen Foreningerne Boligorganisationerne Forskningsinstituonerne

More Related