Social kapital på arbejdspladsen – vejen til både kvalitet og trivsel

1. Social kapital på arbejdspladsen – vejen til både kvalitet og trivsel Albertslund Lærerkreds Frederiksdal, 15-9-2012 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

2. Efter VM i Sydafrika: Hele Frankrigs landshold suspenderet Enestående fiasko: 3 kampe, 1 mål, 1 point, sidsteplads. Hvorfor? De manglede social kapital

3. Det går (lige pludselig) ufattelig skidt • Kæmpe offentligt underskud • Ældrebomben er ikke afmonteret • Nordsø olien slipper op • Produktiviteten er holdt op med at stige • Innovationen er gået i stå • Konkurrenceevnen er faldende og markedsandelene er vigende • En ting er i top: lønningerne

4. Produktivitetsstigningen i forskellige lande 2000 ─ 2008 0 1 2 3 4 5 % 5,1 1. Slovakiet 2. Sydkorea 4,3 3,9 3. Tjekkiet 2,5 4. Irland 2,0 9. USA 1,9 10. Finland 1,9 11. UK 1,8 13. Sverige Hele OECD 1,7 1,3 16. Frankrig 1,2 17. Tyskland 0,9 22. Spanien 0,3 28. Danmark 0,1 29. Italien OECD

5. Årlig vækst i innovation 0 1 2 3 4 5 6 7 8 % 8 % Rumænien 7 % Bulgarien 6 % Tyrkiet 5 % Letland Tjekkiet 5 % Schweiz 3 % Tyskland 3 % 3 % Finland 2 % Gennemsnit EU 2 % Belgien 2 Irland 1 % Frankrig NB! Norge 1 % Danmark 0 % European Innovation Scoreboard, EIS, 2009.

6. Det er Indien, der hitter ”Lige nu er Indien det store hit. Det skyldes ikke bare, at indiske ingeniører er billige i drift. Mange af dem har en bedre uddannelse og er skarpere end danskerne. Det er ikke lavere omkostninger, vi går efter. Indien har en talentmasse, vi ikke finder i Danmark” Rene Just. Adm. Direktør. It virksomheden Initto.

7. Udfordringer for den offentlige sektor i de kommende (mange) år • Meget stram økonomi (cirka 50 års vækst er forbi) • Stigende krav fra borgerne • Den demografiske udfordring • Manglende sammenhæng mellem pris og kvalitet • Stadigt stigende krav om kontrol, evaluering, evidens og dokumentation • Betydelige arbejdsmiljøproblemer • Et stramt og ikke-rummeligt arbejdsmarked

8. Væksten i det offentlige forbrug 2001-2010

9. Velfærd i klemme • Om kommunernes situation set i lyset af de kommende 10-20 års udfordringer: • ”Hvad skal kommunerne gøre i denne situation? Forholder man sig ikke til udfordringerne, er det ikke svært at foretage en fremskrivning: Det hænger ikke sammen.Velfærdssamfundet overlever ikke!Mennesker med behov for hjælp vil ikke blive hjulpet, mens den krævende klasse vil kræve ind.” Uffe Palludan. Velfærd i klemme. 2011.

10. Specielt om folkeskolen

11. ADHD – en eksplosion Momentum. 16-8-2011.

12. Antidepressiv medicin til børn Momentum. 16-8-2011.

13. Andel af en ungdomsårgang, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 95,0 % 95 90 87,6 % 87,4% 86,2 % 85,7 % 85 79,5 % 80 75 År 1990 1995 2000 2005 2009 2015 Mål UNI-C Statistik & Analyse

14. Danmark har færrest dygtige elever Agenda. 14-4-2011.

15. 12000 unge tager hvert år folkeskolens basale fag om igen • Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) er en af de skoler i Danmark, som efteruddanner flest unge i de to basale folkeskolefag, dansk og matematik. Anne Jelsøe er uddannelseschef på området, og hun mener, at det grundlæggende problem er klart. • ”Vi har rigtig mange elever, der simpelthen ikke er skolevante, selv om de har ni års folkeskole bag sig. De mangler grundlæggende færdigheder, som de egentlig burde have fået med fra folkeskolen. Det gælder også evnen til at møde op, høre efter og forstå krav. Det må vi så lære dem, og det ser vi som en ædel opgave. Men det er også hårdt,” siger hun. • Hun ville egentlig helst bruge ressourcerne på direkte at videreuddanne de unge. ”Men antallet, der ikke kommer videre end folkeskolen, har været uændret i årtier, så vi får nok fremover også noget at lave,” siger hun. Agenda. 6-5-2010.

16. Gennemsnitskarakterer ved afgangseksamen 2008 i folkeskolen Moderens fødeland 2 3 4 5 6 7 1 USA 7,2 Sverige 6,7 Polen 6,6 England 6,5 DANMARK 6,4 SriLanka 6,4 Norge 6,4 Tyskland 6,3 Vietnam 6,3 Iran 5,7 Pakistan 5,3 Jugoslavien 5,0 Afganistan 4,9 Thailand 4,6 Irak 4,4 Libanon 4,2 Tyrkiet 4,2 Somalia 3,7 KREVI. Maj, 2011.

17. Hierarkiet på en skole • Forvaltning • Skolebestyrelse • Skoleleder • Souchef • Afdelingsledere • Lærere • Pædagoger • Sekretærer • Skolebetjente • Rengøringen

18. Hvad bruges tiden til i folkeskolen? • Lærerne bruger i gennemsnit 15 timer per uge til ”indirekte brugerrettede opgaver”. • Heraf kan: • 9 timer henføres til statslig regulering • 3 timer henføres til statslig regulering med lokal frihed • 2 timer henføres til opgaver, der er lokalt reguleret • 1 time ikke henføres til en bestemt form for regulering KL. 15-10-2009.

19. Stabile udgifter til folkeskolen 2010 59.652 2010 9.222 (En stigning på 64% på 8 år). BDO, Kommunernes Revision, 2010 + 2011.

20. Undervisningstid per lærer, grundskolen 2007. OECD. Finansministeriet. Budgetredegørelse. 2010.

21. Sammenhæng mellem antal elever per lærer og børnenes læsefærdigheder PISA placering(læsning, 2009) Top Finland 1 Holland Japan Polen Belgien 5 Estland Norge Island Lichtst 10 Sverige Frankrig Tyskland UK DK 15 20 Tjekkiet 25 Tyrkiet Litauen Bulgarien 30 Malta 34 Cypern Antal eleverper lærer Bund 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Kilde: Eurostat.(Momentum. 5-12-2011).

22. Folkeskolen – dyr og dårlig • ”I slutningen af den periode på 40 år (1970-2010), som Gyldendals Velfærdshistorie dækker, havde lærerne i vores folkeskole ifølge OECD faglige resultater langt under resultaterne i en række andre lande, selvom vore folkeskolelærere havde 25% flere ressourcer per elev”. • ”Regeringen bør tage det opgør med velfærds-koalitionen, som fx kan bringe folkeskolens kvalitet op og folkeskolens udgifter ned til i nærheden af niveauet i sammenlignelige lande”. Gunnar Viby Mogensen. Forfatter til ”Det danske velfærdssamfunds historie”. Kronik. Politiken 26-9-2011.

23. Hvor finder vi løsningen?De seks guldkorn: Vejen til det gode jobDe tre diamanter: Vejen til den gode arbejdsplads.

24. Høj indflydelse (kontrol) (hvordan arbejdet udføres, pauser, hvem man arbejder sammen med, etc) Højt niveau af mening (formål med arbejdet, sammenhæng med andres indsats, kvalitet) God forudsigelighed (relevante informationer om fremtidige forandringer og begivenheder) God social støtte (praktisk og følelsesmæssig støtte fra kolleger og ledere) Retfærdig belønning (anerkendelse, karriere, løn) Passende krav (kvantitative, følelsesmæssige, sociale) Vejen til et godt job:”De seks guldkorn” * * * * * *

25. Virksomhedens sociale kapitalDe tre diamanter Samarbejds- evne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

26. Hvad er det nye ved at arbejde med virksomhedens sociale kapital? • Social kapital er en egenskab ved hele arbejdspladsen og ikke ved det enkelte job eller afdeling • Det er et begreb, som direkte knytter an til den daglige drift og kerneydelsen. Social kapital er ikke et projekt! • Begrebet er ikke primært et arbejdsmiljøbegreb, men omfatter såvel ledelse som organisation • Produktivitet og trivsel ses som to sider af samme sag og ikke som modsætninger

27. Trivselsmåling2009,BUF,Alberts-lund

28. Tillid på arbejdspladsen ARBEJDE SAMTALE De ansatte stoler på, at ledelsen gør et godtstykke arbejde De ansatte stoler på ledelsen Nede fra og op De ansatte stoler på, at kollegerne gør et godtstykke arbejde De ansatte stoler på hinanden Vandret Ledelsen stoler på, at de ansatte gør et godtstykke arbejde Ledelsen stoler på de ansatte Oppe fra og ned

29. Opbygning af tillid • Man opbygger tillid ved at være troværdig: • Konsistent adfærd: Man handler gennem-skueligt og forklarligt • Integritet: Man gør hvad man siger og siger hvad man gør • Uddelegering af kontrol: Man viser selv tillid ved at give kompetence til andre • Demonstration af lydhørhed: Man tager andres synspunkter seriøst

30. Dokumentation, kontrol og evaluering Limborg m.fl. Engagement eller mistillid, 2012

31. Blind tillid?

32. Retfærdighed på arbejdspladsen * Fordelings retfærdighed. Bliver løn, forfremmelser, fyringer, anerkendelse, frynsegoder etc. retfærdigt fordelt? Proces retfærdighed. Er processen retfærdig? Følges anerkendte procedurer? Går det “rigtigt til?” * Cohen-Charash & Spector, 2001.

33. De seks regler for en retfærdig proces * Konsistens. Samme procedurer skal bruges over for alle ansatte. Upersonlighed. Ledernes personlige interesser skal ikke influere på processen. Beslutningsgrundlag. Beslutningerne skal være baseret på pålidelige og relevante informationer. Ankemulighed. Der skal være mulighed for, at unfair og forkerte beslutninger omgøres. Repræsentation. Alle berørte parter skal involveres og høres i processen. Etik. Processen skal finde sted i overensstemmelse med fundamentale etiske principper. * * * * * Leventhal. 1980.

34. Virksomhedernes sociale kapital: Samarbejdet Samlende, brobyggende og forbindende social kapital (Bonding, bridging og linking) Ledelsen Grupper,fag eller afdelinger Forbin-dende Samlende Samlende Samlende Brobyg-gende

35. 23 skoler: Tillid og retfærdighed Høj Lav

36. Høj social kapital hænger altid sammen med god og anerkendende ledelse

37. Social kapital og ledelseskvalitet i en dansk kommunes skoler Ledelseskvalitet A C B D 70 E F 60 G DK H I 50 J 40 L K Social kapital 80 70 50 60

38. 23 skoler: Social kapital og anerkendelse fra ledelsen

39. 33 skoler. Social kapital og anerkendelse fra ledelsen

40. Nærmeste ledelse og social kapital: Udviklingen over 1 år i BAR SOSU projektet ”Det Stærke Fællesskab”

41. Yasar Cakmak på Amager Fælled Skole • Tag ansvaret: Tag institutionens problemer på dig, selvom det er andre, der har skabt dem. Det er kun den siddende ledelse, der kan skabe betingelser for reelle forandringer. • Vær tydelig: Jo mere usikkerhed der omgærder institutionen, jo vigtigere er det, at du er tydelig i dine udmeldinger. Når kommandovejene er klare, opstår der færre misforståelser. Medarbejderne vil faktisk gerne ledes. • Vær offensiv: Ingen forbedringer sker af sig selv. Brug ekstern sparring, skab alliancepartnere i nærområdet og gå i clinch med forvaltningen. Engagement og visionær ledelse belønnes – også oppefra.

42. Social kapital hænger altid sammen med arbejdsglæde og trivsel

43. Social kapital og trivsel i institutioner og skoler 2008 Trivsel Selvejende institutioner 4,7 Special institutioner Børnehaver Vuggestuer 4,6 Fritidshjem 4,5 * Integrerede institutioner Hele BUF 4,4 4,3 Specialskoler Folkeskoler 4,2 Social kapital 5,0 4,1 4,2 4,7 4,8 4,9 4,0 4,3 4,4 4,5 4,6 Trivselsundersøgelsen i BUF, 2008

44. Social kapital og arbejdsglæde i skoler

45. 23 skoler: Engagement og job tilfredshed Tre skoler med lav social kapital

46. Summe • Skriv nogle stikord på en gul lap. Noget, som du kunne bruge i oplægget. • Rejs dig så op og find en kollega. I fortæller hinanden, hvad I har noteret ned. Udveksler jeres tanker. • Så finder du en anden, som du måske ikke kender. I gør det samme. • Efter cirka 5 minutter går du til kaffe. PÅ vejen sætter du din gule lap på væggen ved døren.

47. Social kapital, rekruttering, personaleomsætning og fravær

48. Jeg føler mig vældig veloplagt til morgen – jeg tror, jeg bliver hjemme fra arbejde i dag….

49. Fravær på de ”50 bedste arbejdspladser”i Danmark i 2009 0 5 10 15 20 25 Antal arbejdspladser 10 0-1,9 % 21 2,0-2,9 % 9 3,0-3,9 % 4 4,0-4,9 % (Uoplyst: 6) Middel-fraværet var på 2,5 % Oxford, 2009.

50. Radisens fravær • Sygefraværet blandt medarbejderne er faldet fra 18 % til 3 %. Nu har man indført gratis massage, gratis frugt, akutte afspadseringsdage m.v. • Sygefraværet kostede 200.000 kr per år til vikarer. Massagen koster 18.000 kr per år.