Retorik - argumentationsteknik og appelformer

1. Påstand Belæg Styrkemarkør Hjemmel Gendrivelse Retorik- argumentationsteknik og appelformer Rygdækning Formidling, projektarbejde og webdesign-E2011 Steen Filskov Andersen 11. oktober 2011

2. Program • Introduktion til argumentationsanalyse • Brug den rette appelform • Opnå troværdighed blandt modtagerne • Opgaveløsning i grupper og fremlæggelse i plenum • Udlevering af øvelse • Tak for i dag

3. Argumentation • Kommunikation er ofte argumentation. • Argumentation kan generelt defineres som ræsonnementer hvor der indgår mindst to dele hvoraf den ene begrunder den anden. • Retorisk argumentation kan defineres som diskurs hvor retor søger at vinde publikums tilslutning til et begrundet synspunkt. – Jørgensen & Onsberg i ” Praktisk argumentation”, 2008

4. Retor?! FAIL!

5. Grundlæggende handler det altså om ….igen Afsender Budskab Modtager

6. Grundmodellen Påstand Belæg • Argumentation kræver underbygning • Påstand • Også konklusion eller pointe • Der kan være tvivl om påstanden (=argumentation) • ”derfor”, ”altså” • Belæg • Det som påstanden bygges på – konkret begrundelse – ”hvorfor?” til påstanden • Alment accepterede kendsgerninger eller noget som afsender og modtager er enige om • ”fordi”, ”da” • Hjemmel • Retfærdiggør forbindelsen mellem påstand og hjemmel – generel retfærdiggørelse • Kulturelle normer og værdier som afsender og modtager er enige om • Ofte implicit – kan opfattes nedladende hvis italesat • ”eftersom” Hjemmel

7. Påstand Anders Fogh skal ikke sige undskyld for, at Jyllandsposten i ytringsfrihedens navn har trykt nogle karikaturtegninger, der sammenkæder islam og terrorisme.

8. Belæg Anders Fogh har hverken haft ansvaret for tegningerne eller mulighed for at udøve censur.

9. Hjemmel Ytringsfriheden er sikret i den danske grundlov.

10. effektivt Praktiske principper for samtaleforløb • Omfangsprincippet • Sandhedsprincippet • Relevansprincippet • Klarhedsprincippet Anders Fogh skal ikke sige undskyld for, at Jyllandsposten i ytringsfrihedens navn har trykt nogle karikaturtegninger, der sammenkæder islam og terrorisme.Anders Fogh har hverken haft ansvaret for tegningerne eller mulighed for at udøve censur og ytringsfriheden er sikret i den danske grundlov.

11. Styrkemarkøren Påstand Belæg Styrkemarkør • Viser i hvor høj grad afsender tilslutter sig påstanden • Svækkende eller styrkende for argumentet • ”sandsynligvis”, ”garanteret”, ”måske” Naturligvis bør Anders Fogh ikke sige undskyld for, at Jyllandsposten i ytringsfrihedens navn har trykt nogle karikaturtegninger, der sammenkæder islam og terrorisme. Hjemmel Gendrivelse Rygdækning

12. Gendrivelsen Påstand Belæg Styrkemarkør • Afsenders forsøg på selv at foregribe eventuelle modargumenter. • Forbehold, usikkerhedsmomenter osv. Naturligvis bør Anders Fogh ikke sige undskyld for, at Jyllandsposten i ytringsfrihedens navn har trykt nogle karikaturtegninger, der sammenkæder islam og terrorisme, selv om det kan skabe alvorlige problemer i forhold til andre lande, hvor man ser anderledes på forholdet mellem ytringsfrihed og religion. Hjemmel Gendrivelse Rygdækning

13. Rygdækningen Påstand Belæg Styrkemarkør • Yderligere dokumentation eller konkretisering af hjemlen. • Statistik, citat Naturligvis bør Anders Fogh ikke sige undskyld for, at Jyllandsposten i ytringsfrihedens navn har trykt nogle karikaturtegninger, der sammenkæder islam og terrorisme, selvom det kan skabe alvorlige problemer i forhold til andre lande, hvor man ser anderledes på forholdet mellem ytringsfrihed og religion. Professor dr. Jur. XX bekræfter, at der ville være tale om grundlovsbrud, hvis man havde forsøgt at stoppe karikaturtegningerne. Hjemmel Gendrivelse Rygdækning

14. Fremgangsmåde for argumentationsanalysen • Opdel teksten i argumenterende og ikke-argumenterende passager • Afgør hvad der konkluderes eller påstås • Overordnet påstand • Eventuelle underordnede påstande • Spørg for hver påstand: ”Hvad bygger afsender påstanden på? Hvordan retfærdiggøres forbindelsen mellem belæg og påstand?” • Vurdér ordvalget – for/imod afsenders holdning.

15. De fire faser i argumentationen Påstand • Den konstaterende fase • Fakta om påstanden klarlægges • Grundlag for om videre argumentation er mulig • Den definerende fase • Forståelsen af termer og fænomener klarlægges • Den evaluerende fase • Den personlige vurdering af sagen • Kan udtrykkes gennem værdiladede ord • Den advokerende fase • Hvad skal der gøres fremover? Belæg Hjemmel Rygdækning (…) Gendrivelse Berlingske Tidende

16. Tre appelformer • Logos-appel • Afsender henvender sig til modtagers intellekt • Saglig argumentation, neutralt ordvalg • Eks. Reklamer for tandpasta • Ethos-appel • Afsender søger at vække modtagers stabile følelser omkring afsenders troværdighed og personlighed. • Image • Eks. DSB-reklamer med Søren Pilmark • Pathos-appel • Søger at vække modtagers vrede, medlidenhed, begejstring m.m. • Værdiladet ordvalg, følelsesladet stemmeføring • Eks. Den gode historie i reklamen

20. Ethos i forandring

21. Hvordan opbygges troværdighed? • Troværdighed • Image • Afsenders ønske om at fremstå på en bestemt måde. • Identitet • Selve personens eller organisationens personlighed og kultur • Ethos • Omgivelsernes opfattelse af personens eller organisationens troværdighed

24. Modtager overbevises ved afsenders brug af en kombination af fornuft, personlig troværdighed og følelser: Logos, ethos & pathos • Alle kontaktflader – medarbejdere – skal kende identiteten og fungere som ambassadører for virksomheden. …to be passionate about winning and about our brands, products and people, thereby delivering superior value to our shareholders.

25. Det overbevisende ethos (ethos er omgivelsernes opfattelse af troværdigheden) Bygges på modtagers fornemmelse af afsenders: • fornuft • kompetence • etik • karakter • positive intentioner • tilstedeværelse

26. Bliv opfattet troværdig • Sæt dig ind i konteksten • Hvem er modtagerne? • Hvad tillader rammerne? • Vær dig selv • Enkel formidling • Tilgængeligt sprog

27. Pelssucces begrænses af bureaukrati Kopenhagen Fur, de danske pelsdyravleres auktionshus, har netop sluttet den 6 dage lange juni-auktion med salg af 5 millioner minkskind og en rekordomsætning på 1,96 milliarder kr. Kina, Rusland og Korea har trukket efterspørgslen på auktionen. Den danske minkproduktion er af en enestående kvalitet, som giver god efterspørgsel og dermed gode priser. Prisen på danske minkskind ligger 20 til 30 procent over minkskind fra andre lande. I de senere år har Kopenhagen Fur vundet store markedsandele, så auktionshuset i dag har en andel på 60 procent af markedet for kvalitetspelsskind. Desværre er væksten i de senere år udelukket kommet gennem indsamling af skind i udlandet til auktionerne. • Vi kan desværre ikke udnytte en ellers enestående chance for at skabe nye arbejdspladser og valutatindtjening til Danmark. Det skyldes, at det er uendeligt vanskeligt at udvide produktionen i Danmark. Selv simple ombygninger begrundet i bedre dyrevelfærd tager op til 3-4 år at behandle på grund af kommunalt bureaukrati, siger adm. direktør Torben Nielsen, Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur. Pr. 1. januar 2011 skal burarealet til mink øges for at skabe bedre dyrevelfærd. Det er et lovkrav, som for flere år siden er blevet til på initiativ af Dansk Pelsdyravlerforening og Dyrenes Beskyttelse. Det kræver ombygninger på farmene, men der bliver ikke lukket så meget som ét gram mere gylle ud på farme, som blot ombygger for at leve op til loven. Men disse farme er også fanget i det kommunale bureaukrati. Kommunernes sagsbehandling er så langvarig, at et stort antal avlere kommer i tidsmæssig klemme. - Regeringen har foreslået, at øge hastigheden på bredbånd i udkantsdanmark for at skabe udvikling. Det er sikkert udmærket for folk, der surfer meget på internettet, men det ville være mere oplagt at øge hastigheden i den offentlige sagsbehandling. Det kunne skabe udvikling og velstand, hvis de danske pelsdyravlere fik ordentlige vilkår for at udvikle erhvervet og produktion, siger Torben Nielsen. - Vi vil meget gerne være med til skabe arbejdspladser, valutaindtjening til landet og vækst i yderområderne, hvis bare vi kunne få lov, slutter Torben Nielsen.

28. 5-minutters recap • Brug fem minutter på at vurdere hvad de vigtigste pointer fra forelæsningen har været og skriv dem ned– nu!: Immediately After 1 day After 1 week After 2 weeks After 3 weeks

29. Øvelse – budskabiforskelligeappelformer • Opgaven løses enkeltvist. • Omskriv et budskab i de tre forskellige appelformer: Logos, ethos og pathos og læg resultaterne ud på dit site. • Overvej hvordan du bruger argumentationsteknikkerne for bedst muligt at overbevise modtagerne om, at du har ret. • Vælg frit mellem at bruge tekst, billeder, video, lyd i de tre appelformer. • Budskabet er: ”Trykte kompendier på universitetet er frustrerende at bruge.”