1 / 33

Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d.

NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTH SEMINAR på AU HEALTH, D. 11. APRIL 2012 Dilemmaer i arbejdet med talenter – en kommentar fra idrætsverdenen. Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d. Leder af forskningsgruppen Talentudvikling og ekspertise i sport

halil
Télécharger la présentation

Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d.

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTHSEMINAR på AU HEALTH, D. 11. APRIL 2012Dilemmaer i arbejdet med talenter – en kommentar fra idrætsverdenen Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d. Leder af forskningsgruppen Talentudvikling og ekspertise i sport Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, mkchristensen@health.sdu.dk

  2. Talentarbejdet i AGF (U13-15) Kilder: http://www.agf-talentfodbold.dk/forside.htm og http://www.e-pages.dk/aarhuselite/313/ d. 3/4 2012 Mette Krogh Christensen

  3. Talentudvikling er en proces Person Miljø Mette Krogh Christensen

  4. Dilemmaer i talentarbejdet Mette Krogh Christensen

  5. Felt: Sport vs. Forskeruddannelse Et felt er et struktureret socialt rum, hvor positionerindenforfeltet uddeler symbolske gevinster og værdier. Kampe mellem positionerne er drivkraften i et felts udvikling. Et felt er: • ”…et spillerum med sin egen logik”, og • ”…udstyret med sine egne særlige indsatser, sine egne særlige regler, og hvor der skabes og investeres en samlet specifik kultur eller kompetence…” (Bourdieu, 1997, p. 181) Mette Krogh Christensen

  6. Felt: Sport vs. Forskeruddannelse Forskelle De to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået) Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt . Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen. At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet. Mette Krogh Christensen

  7. Felt: Sport vs. Forskeruddannelse Forskelle Ligheder Eliteatlet og ph.d.-studerende er “high-performers”. Både elitetrænere og ph.d.-vejledere er specialiserede og professionelle talentudviklere. Begge felter: arbejder specifikt med rekruttering, selektionssystemer, politikker, strategier og praksisser for talentudvikling. kræver at både talentet og talentudvikleren investerer 10 års specialisering for at opnå ekspertise inden for deres domæne. er meget kompetitive professioner, hvor kun en forsvindende andel af talentmassen har succes med at opnå en prestigefuld position. De to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået) Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt . Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen. At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet. Mette Krogh Christensen

  8. Dilemmaer i talentarbejdet Mette Krogh Christensen

  9. Talent: Arv, miljø eller træning? Fysiologi Psykologi Kultur/ miljø Motorik Antropo-metri Mette Krogh Christensen

  10. En bred definition af talent ”a set of characteristics, competencies and skills developed based on innate potential and multiyear practice, competition and interactions with the environment” (Henriksen, 2010, p. 27) Mette Krogh Christensen

  11. Kan f.eks. personlighed forudsige succes i sport? • Kriterier for personlighed • Stabilitet over tid og på tværs af situationer • Særpræg og egenartet i forhold til andre personer • Forskning i personlighed og succes i sport: ingen konsistente fund • Alternative veje: personlighedsvariabler (som delvist kan læres!) • Perfektionisme, coping-strategier, mental toughness… • Svar på spørgsmålet: Nej ”Triumph of hope over experience!” (fx Morris, Journal of Sports Sciences, 2000; Vaeyens et al. Journal of Sports Sciences, 2009) Mette Krogh Christensen

  12. Andre definitioner af talent… • “Talent is a social construction. It is a label of approval we place on traits that have a positive value in the particular context in which we live” (Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23) • “In fact, according to Darwinian models of talent development, an individual’s potential becomes actualized through the evolutionary interaction of innate capacities and “ecological niches” available in family, school, and workplace” (Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454) Mette Krogh Christensen

  13. Succesfulde talentudviklingsmiljøerK. Henriksen: ”The ecology of talent development in sport”, University of Southern Denmark, 2010, p. 157-158. Mette Krogh Christensen

  14. Dilemmaer i talentarbejdet Mette Krogh Christensen

  15. Identifikation af talent: Kriterier eller intuition? • IDE: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og offentligt tilgængelige kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation. • MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl. outcome og konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket! • ÅRSAG: Veldefinerede kriterier… …leder til stereotype adfærd og præstationer …mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk …hæmmer eksperters handlerum og mulighed for ”det bedste skøn” …øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer …mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede færdigheder (A. Johansson: ”Decidingwho is the best”, Umeå Universitetet, 2010) Mette Krogh Christensen

  16. Et studie af talentidentifikation i danske herreungdomselitefodbold En case Om Talentidentifikation i dansk ungdomselitefodbold Mette Krogh Christensen

  17. Hvemertræneren? “Scientists need to determine the nature of the subjective and implicit criteria that coaches and scouts use to identify talented players” (Williams & Reilly, 2000, p. 664). Hvad skal trænes? Cushion & Jones 2001, 2006; Potrac, Jones, & Cushion, 2007; Christensen, 2009 Mette Krogh Christensen

  18. Teoretisk grundlag Pierre Bourdieu Refleksiv sociologi DEN “OBJEKTIVE” OMVERDEN SOCIALE STRUKTURER Praksis HABITUS DEN ”SUBJEKTIVE” VERDEN Transformationer Dispositioner Klassifikation Praktisk sans Dybe strukturer Smag Mette Krogh Christensen

  19. Spg.: Hvordanvil du beskrive de kvaliteter en talentfuldfodboldspillerhar? AUTOTELISK PERSONLIGHED: Selvstyret og selvbelønnende. Dialektisk balancering mellem LEGENDE udfordring og ARBEJDE med færdigheder. (M. Csikszentmihalyi et al. 1993) PERSONLIGE EGENSKABER FODBOLDSPECIFIK EVNE Mod Spilintelligens Lærevillig Hårdt arbejdende Dedikeret Vilje Vedholdenhed ”Drive” Spidskompetencer Selvreflekterende Eftertænksom Mette Krogh Christensen

  20. Spg.: Hvordan ved du at en fodboldspiller er mere talentfuld end en anden? Svar: Jeg kan bare se det! ”et mønster vi kan genkende” SE ”en visuel erfaring” ”jeg kan bare se balancen” ”få et glimt af” ”en indre målestok” ”et lille flash” ”jeg kigger efter…” ”at kigge spillere ud” ”det ser sgu’ rigtigt ud” ”du får nogle billeder ind som et eller andet sted vinder genklang” Mette Krogh Christensen

  21. Lakoff and Johnson: “Philosophy in the flesh”, 1999 Mette Krogh Christensen

  22. Perspektiver for talentidentifikation • Visual erfaring og mønstergenkendelse (intuition) dominerer trænernes smag for talent. • Såkaldt ”personlig” smag er ikke så personlig endda, for smag skabes i praksis i et socialt miljø. • Smag bruges til at tildele spillerne forskellig kapital. • En person kan kun anerkendes som talent i omgivelser, hvor netop dén slags talentfuldhed værdsættes. • Derfor får det betydning, i hvilket miljø både talentet og træneren befinder sig. • Sidemandsoplæring og miljøskift kan gøre trænernes intuition mere bevidst og fleksibel. Mette Krogh Christensen

  23. Dilemmaer i talentarbejdet Mette Krogh Christensen

  24. Timing og kriterier? Tidlig udvælgelse Udvælgelse af hvad? Vanskeligt at identificere præcise, endsige objektive, kriterier for talent (Simonton, 1999, Morris, 2000) Prognosens præcision falder markant med øget kompleksitet i sporten (Vaeyens, et al. , Sports Medicine, 2008) • Ønske (håb) om at identificere talenter så tidligt som muligt. • Større mulighed for at udvikle talenterne over en længere periode. Mette Krogh Christensen

  25. Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold Tidligt fysisk udviklede børn • Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke • Får mere positiv feedback og ses mere af træneren • Selekteres tidligt (12-13 års alderen) Men spillerne udvikler sig og det samme gør spillet…. Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillere Helsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 – 636 Mette Krogh Christensen

  26. Dilemmaer i talentarbejdet Mette Krogh Christensen

  27. Talentudvikling eller talentafvikling? • Afgørende inklusion/eksklusion sker som 13-årig (RAE). • Enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig) eller også har du ikke en chance. • I 19-25 års alderen forsvinder halvdelen af de talenter, som blev identificeret af systemet. • De bliver erstattet med spillere udenforselektionssystemet. • Spillere blev fravalgt i 13-15 års alderen på grund af RAE. • Vejen til eliten er langt mere nuanceret end selektionssystemet kan rumme! • Anbefaling: Nedjuster forventningerne til det systematiske, strategiske selektionssystem! Tomas Peterson: Talangutveckling eller talangavveckling?, SISU Idrottsböcker, 2011. Mette Krogh Christensen

  28. Dilemmaer i talentarbejdet Mette Krogh Christensen

  29. En evolutionær udviklingstankegang: prioriterer en bred talentmasse i så lang tid som muligt. En strategisk udviklingstankegang: sorterer og udtynder i talentmassen på et meget tidligt tidspunkt. To tankegange om talentudvikling Mette Krogh Christensen

  30. Er talent udgangspunktet eller resultatet? Medfødt gave Naturligt anlæg Født talent ”Agency” 10.000 timer Tidlig specialisering Målrettet træning (Ericsson and Lehmann, 2006) Miljø Sociale betingelser ”Økologiske nicher” (fx Barab and Plucker, 2002) Held (Gagné 2004) Mette Krogh Christensen

  31. Talent afhænger af øjnene der ser Mette Krogh Christensen

  32. Dilemmaer i talentarbejdet Mette Krogh Christensen

  33. Udvalgte referencer: Christensen, MK (2009) “An Eye for Talent”: Talent Identification and the “Practical Sense” of Top-level Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal. Christensen, MK & Sørensen, JK (2009) Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players European Physical Education Review. Christensen, MK (2008): Elitefodboldtrænerespraktiske sans for talent. I: Henriksen, K (red.): Inspiration tiltalentudvikling – et psykologiskperspektiv. SyddanskUniversitetsforlag. Christensen, MK et al. (2008): Ungefodboldtalentersveje mod toppen – evolutionærellerstrategisktalentudvikling?IdrætshistoriskÅrbog. Christensen, MK et al. (2011): Situated learning in youth elite football: a Danish case study among talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy. Tak for jeres opmærksomhed …og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation for finansiel støtte. Mette Krogh Christensen

More Related