1 / 26

VVM og mest miljø for pengene

VVM og mest miljø for pengene. Per Christensen Aalborg Universitet www.i4.auc.dk/pc. Mit program. Noget om evalueringen VVM - fremtidens styringsmiddel ? Udfordringerne lige nu ”mere miljø for pengene” snarere end ”færre penge til et stadigt dårligere miljø” ?. VVM-instrumentet.

Télécharger la présentation

VVM og mest miljø for pengene

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. VVM og mest miljø for pengene Per Christensen Aalborg Universitet www.i4.auc.dk/pc

  2. Mit program • Noget om evalueringen • VVM - fremtidens styringsmiddel ? • Udfordringerne lige nu • ”mere miljø for pengene” snarere end ”færre penge til et stadigt dårligere miljø” ?

  3. VVM-instrumentet • Direktiver fra 1985 og 1997 (1989/1999) • Helhedsorienteret reguleringsform • Dansk minimumsimplementering – mellem plan og enkeltsag • Nationalromantisk kritik af VVM

  4. Evalueringen af VVM • Erfaringer med VVM blandt sagsbehandlere, politikere og konsulenter • Kvalitetsmål og sikring af kvaliteten af VVM • De indirekte såvel som de direkte miljøeffekter – før og under sagsbehandlingen • Kan ses på (www.mem.dk under Landsplanafdelingen)

  5. Ansøgning Redegørelse Evalueringens grundlæggende tese 1. Indirekte miljøeffekter af VVM og screeninger Ændringer i projekterne før ansøgning er indsendt 2. Direkte miljøeffekter af VVM og screeninger Ændringer i projekterne efter ansøgning er indsendt

  6. Evalueringens fokus • Miljøeffekt og helhedsorienteringen i VVM-arbejdet • Aktørernes deltagelse i processen • 35 VVM-redegørelser og 98 screeninger er gennemgået og analyseret • Interviews med konsulenter, bygherre og amterne

  7. Formålet med screeningerne • Forebygge miljøproblemer ved at ændre projektet • Eliminere væsentlige miljøpåvirkninger • forebygge at sager erklæres VVM-pligtige • Vurdere om der er væsentlige miljøforhold • Opfange miljøtunge projekter og vurdere dem • Sikre de formelle aspekter overholdes • Opfylde samlebekendtgørelsens krav • Borgerinddragelse om afgørelser

  8. Screeninger – et gode eller pita? I 2001 blev 5% af screeninger erklæret VVM-pligtig I 2002 blev 3% af screeninger erklæret VVM-pligtig

  9. Miljøeffekten • Ændringer i screeningsprojekter • 45% af projekterne ændres i screeningsprocessen • ligelig fordeling af ændringer før og efter ansøgning • Typer af ændringer • projekt placering, projektstørrelse, udbringningsarealer og teknologi • opgiver projektet • Ændringer kan karakteriseres som forebyggende, men kun få radikale ændringer • Ingen systematik i hvordan kulturelle, historiske og æstetiske forhold kan inddrages • I 1/3 af screeningerne er potentielle miljøpåvirkninger vurderet kvalitativt, kun i 7% er der udarbejdet deciderede beregninger (N-deposition, lugtgener og udvaskning) • Kun i 16 % af sagerne er de kumulative effekter vurderet

  10. Er screeninger umagen værd? • Screeninger er en fleksibel og effektiv reguleringsform • Screeningerne opfylder formålet • Ændringer i projekterne er fortrinsvis forebyggende • der ændres både før og efter ansøgning • få projekter bliver til VVM sager (3-5%) • Screeninger indfanger de væsentlige projekter, der må igennem en VVM proces • Behov for at forbedre systematikken • sagerne er utilstrækkelig formidlet - og kan ikke læses af lægpersoner

  11. VVM-projekterneFør ansøgning indsendes • Ændringer sker i mere end 50% af projekterne • Hyppigst i infrastruktursagerne • VVM-processen har altså indirekte effekter på projektet – allerede inden det er født som et offentligt tilgængeligt projektforslag • Få af amternes sagsbehandlere har denne forventning • Man kan stimulere disse effekter yderligere ved at melde krav ud eller gå i dialog så tidligt som muligt

  12. Ændringer under VVM-sagen? • Ændringer i mere end 90% af VVM-projekterne: • ¾ af sagerne er (mindre) ændringer med henblik på reduktion af miljøpåvirkning • 1/6 af sagerne: større og radikale ændringer • Husdyrsager: sjældent gennemgribende ændringer • Udfordring at opnå mere radikale ændringer af projekter

  13. Miljøbegrebet i VVM • Mere end 75% af diskussionspunkterne rejses i offentlighedsfaserne og der bringes emner op inden for det ”brede miljøbegreb” • Indsnævring af miljøbegrebet gennem processen. Alle me-ner at VVM er ”helhedsorienteret” – men socioøkonomiske forhold er sparsomt belyst og kumulative vurderinger finder aldrig sted Interessante forskelle mellem sagstyperne: • Infrastruktursager: det bredeste miljøbegreb • Industrisager og husdyrsager: forfalder til at bruge et mere snævert miljøbegreb

  14. VVM’s forcer og svagheder • Den etablerer en frugtbar dialog som giver input til projektændringer • Den giver politikere et godt beslutningsgrundlag • Bør blive mere ”helhedsorienteret” ! • Den tager lang tid (i gennemsnit 22 mdr - fra 7 mdr. til 2½ år)

  15. Udfordringer for VVM ? • Bedre samklang mellem VVM og regionplanlægning, dvs. • kumulative vurderinger • Kultur og landskab og biodiversitet • Mere radikale løsninger ? • Bedre værktøjer og metoder til eks. vurdering af de kumulative effekter, landskabelige hensyn og visualisering • Bedre formidling

  16. Kan VVM betale sig ? • Hvordan kan man regne det ud ? • Ingen data til at opgøre omkostninger (administrative og for erhvervene) • Ingen data til at opgøre miljøforbedringerne • Nulsum eller ”win-win” • Mange andre ting spiller ind ! • Et bredere bæredygtighedsbegreb • Folkelig deltagelse og demokrati • Innovation • Et bud på ”mere miljø for pengene” snarere end ”færre penge til et stadigt dårligere miljø” ?

  17. Lomborg og CBA. Nyt paradigme eller 80’er retro? • Alt kan regnes ud i kroner - Man må ”prioritere” ! • Forholdet mellem videnskab og politik er blevet mere betændt • Krise i sektoren – nedskæringer igen og igen

  18. Hvad så ? • Nye tænkemåder • Nye principper • Nye politikker

  19. Nye måder at tænke på • Bæredygtighed er 3-dimensionelt og ikke endimensionel (ægte opsparing) • Omsættelige, kritiske og unikke værdier • Økonomi : fra beslutningsalgoritme til beslutningsstøtte

  20. 3 Paradigmer Vækst og miljø • Cowboy-økonomien - den ubegrænsede vækst • Reguleringsparadigmet - den optimale vækst • Bæredygtighedsparadigmet - økologisk modernisering

  21. Borterodering af opbygget styringskapacitet

  22. Nationale strategi for bæredygtig udvikling • Velfærdssamfundet skal udvikles og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning • Der skal være et sikker og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau • sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne • udnytte ressourcerne bedre • yde en aktiv international indsats • miljøhensyn skal indgå i alle sektorer • markedet skal understøtte bæredygtig udvikling • bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt Fælles fremtid - udvikling i balance

  23. Indikatorer i centrum

  24. Bæredygtighed Sektorintegration – EPI og SMV Forsigtighed Afkobling Vandrammedirektiv Habitatdirektiv Nye bud på principper Fundamentale krav for alle, uanset national afgrænsning

  25. Nye politikker ! • EU sætter rammer og tempo ! • Det handler ikke OM, der skal prioriteres; men HVORDAN, der skal prioriteres ! • Gå ind i beregningerne • Insister på at der er nogle rammer ! • Nye principper for beslutnings-støtte • Forsigtighed • Integrere miljøpolitik i alle sektorer • Afkobling • Tålegrænser

  26. Hent oplæg og materiale • www.i4.auc.dk/pc : DAVID • www.mem.dk : evalueringen • www.naturraadet.com : konference om Wilhjelm +2 og habitatdirektiv • pc@plan.auc.dk : link til ”mere miljø for pengene”, livslang uddannelse ved AaU

More Related