1 / 45

Politisk kommunikation i medierne

Politisk kommunikation i medierne. Medierne som den 4. statsmagt Politisk kommunikation i medierne Kommunikationsmodellen Aviser TV Teorier om mediepåvirkning Medialisering Spin . M assemedierne.

kita
Télécharger la présentation

Politisk kommunikation i medierne

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Politisk kommunikation i medierne Medierne som den 4. statsmagt Politisk kommunikation i medierne Kommunikationsmodellen Aviser TV Teorier om mediepåvirkning Medialisering Spin

  2. Massemedierne • Massemedier er fællesbetegnelsen for medier, såsom aviser, radio, fjernsyn, film og lignende, der formidler nyheder, oplysning og underholdning til større grupper af mennesker.

  3. Eksempel på politikernes magt over medier • Massemediernes frihed er grundlæggende i demokratier, men det betyder ikke, at politikerne ikke forsøger at styre dem. • Et nuværende eksempel på et demokrati hvor medierne i kraftig grad påvirkes af en politiker er Italien. • Silvio Berlusconi, den italienske regeringschef, har kontrol over næsten alle medier i Italien. Han er ejer af flere af de store tv-stationer, og som regeringschef har han delvis kontrol med de statsejede stationer. • Udover sin næsten totale dominans på tv-området ejer Berlusconi en lang række aviser og blade.

  4. Eksempel på mediernes magt over politikerne • En væsentlig del af mediernes magt består i at kunne bestemme hvilke emner, der kommer på den politiske dagsorden. • Men her skal man være opmærksom på, at politikere, interesseorganisationer og virksomheder i mange tilfælde er dygtige til at påvirke mediernes dagsorden. • Medierne kan sætte dagsordenen på mange måder. Udbredte redskaber er meningsmålinger, popularitetsmålinger, voxpopsog lignende. Fra dr.dk/nyheder

  5. Afsender Budskab Medie Modtager Effekt Kommunikationsmodellen

  6. Afsender • Hvem er afsenderen? Hvilke hensigter og interesser har afsenderen? Hvilke forestillinger gør afsenderen sig om modtageren? Hvem er, med andre ord, den påtænkte modtager?

  7. Budskab • Hvad er budskabet? Hvordan er det udformet? Her kan man anvende begreber fra retorik og argumentationsanalyse.

  8. Medie • Hvilket medie anvendes? Hvilken betydning for budskabet har det, at netop dette medie anvendes?

  9. Modtager • Hvem er modtageren? Er den faktiske modtager lig med den intenderede modtager?

  10. Effekt • Med hvilken effekt? Hvordan bliver modtageren påvirket af budskabet, og hvordan reagerer han? Her kan man anvende teorier om mediepåvirkning.

  11. Aviser

  12. Avisernes historie • I begyndelsen af det 20. århundrede havde de fire største partier – Venstre, Socialdemokratiet, Højre (siden Det konservative Folkeparti) og Det radikale Venstre - hver sin avis i alle større danske byer, det såkaldte firebladssystem. • Fra 1920´erne og 1930´erne blev partipressen trængt tilbage af omnibusaviserne. • ”Omnibus” er latin og betyder ”for alle”. Omnibusaviserne henvender sig til bredere læsergrupper og beskæftiger sig med langt flere emner end partiaviserne. • I dag har vi også de såkaldte tabloidaviser, som i høj grad beskæftiger sig med enkeltsager og sensationer. • I dag har aviserne kappet båndene til de politiske partier, men det betyder dog ikke, at aviserne ikke længere har politiske holdninger.

  13. Oplaget

  14. Betydning af faldende oplag • Avisernes faldende oplagstal medfører naturligvis en strammere økonomi, og derfor benytter man i stigende grad nyhedsbureauerne, som f.eks. Ritzau og Reuters, for at kunne spare på antallet af ansatte journalister. • Dette medfører en ensretning i nyhedsstrømmen.

  15. Diskussion • Læser I aviser? • Hvorfor/hvorfor ikke • Hvad kan aviserne gøre for at overleve i fremtiden? • Hvad skal der til for at I ville læse flere aviser?

  16. Nyhed Reportage Leder Debatindlæg Kronik  Journalistiske genrer

  17. Nyhed og reportage Eksempel • I nyheden og reportagen tilstræber journalisten at være objektiv og neutral, men avisens politiske tendens kan ses i udvælgelsen af emner.

  18. Leder Eksempel • I lederen kommer avisens politiske holdning direkte til udtryk.

  19. Debatindlæg Eksempel • Debatindlægget står for den debatterendes egen regning.

  20. Kronik Eksempel • En kronik er en længere artikel, hvor en ekspert, et kendt menneske, en politiker eller lignende fremstiller sit personlige syn på et emne.

  21. Aktualitet Væsentlighed Identifikation Sensation Konflikt Nyhedskriterier

  22. Aktualitet Definition Eksempel I december 2010 kom resultaterne af den seneste Pisa-test, og i de følgende uger var det danske skolesystem et brændende varmt emne. • Noget der lige er sket eller omhandler noget, der er oppe i tiden. • Emnet behandles ofte i mange medier på samme tid.

  23. Væsentlighed Definition Eksempel På trods af en stor fokus på den sunde livsstil og motion, så viser en undersøgelse lavet af de danske regioner, at danskerne bliver tungere og tungere. Undersøgelsen er dog ikke helt færdig endnu, men de midlertidige resultater fra tre af regionerne viser at, at antallet af overvægtige er steget med ni procentpoint fra 2006 til 2010. Dermed er over halvdelen af alle voksne danskere nu overvægtige. Og den udvikling overrasker Region Midtjylland, hvor 40 procent er moderat overvægtige og 18 procent er svært overvægtige. "Med den store fokus på en sund og slank krop, havde vi håbet på en opbremsning i antallet af overvægtige," siger Pia Vedel Ankersen fra Center for Folkesundhed i Region Midtjylland til JP. Fra TV2.dk/nyheder 28/1-2011 • Noget der har grundlæggende betydning for mange menneskers vilkår.

  24. Identifikation Definition Eksempel 3-4.000 dør hvert år: Den farligste dræberkræft Færre end én ud af 10 overlever at blive angrebet af lungekræft. Den er rygernes værste fjende, og ingen kræftform har flere danskeres liv på samvittigheden. Kun syv procent af lungekræftens ofre overlever. Til sammenligning overlever 77 procent af kvinder med brystkræft, men hvor andre kræftformer kan have mange årsager, er lungekræften den mest selvforskyldte. Bt.dk 28/1-2011 • Noget som læseren kan se sig selv i. F.eks. "Det kunne være mig", "Bare det var mig" eller "Godt, det ikke er mig".

  25. Sensation Definition Eksempel Dommedag er aflyst: Massedød blandt fugle er naturligt Massevis af døde fugle faldt nytårsaften ned i den amerikanske stat Arkansas. Og 40 døde fugle er nu faldet ned fra himlen på én gang i Falköping i Sverige. Det har skabt store overskrifter i medierne - for hvorfor regner det pludselig med døde fugle? De pludselige og i første omgang uforklarlige dødsfald i dyreverdenen har fået internettets debat-fora til at koge over i vilde spekulationer om, at Apokalypsen var nært forestående. Men 'desværre' er der slet ikke noget mystisk ved det mysterium, siger en fugleforsker. Jeg ved ikke, hvorfor det er en stor sensation. Det er noget, der sker af og til, når der er dårligt vejr, siger Jon Fjeldså, som er professor i ornitologi på Statens Naturhistoriske Museum Ekstrabladet.dk 6/1-2011 • Noget der fascinerer eller chokerer. • Er tit noget helt uventet eller overraskende. • Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, forsidehistorier i andre aviser,

  26. Konflikt Definition Eksempel Politiet bruger jernnæven mod muslimske ledere Egyptisk politi slår til mod Det Muslimske Broderskab. Samtidig forlyder det, at internettet er afbrudt. Det egyptiske politi har slået til mod Det Muslimske Broderskab og har anholdt mindst 20 personer, herunder mindst ti af broderskabets mest fremtrædende medlemmer forud for fredagens bebudede demonstrationer, oplyser deres advokat. .. …»Grunden er selvfølgelig kendt: det er på grund af det, der forventes at ske i morgen«, siger advokaten til nyhedsbureauet Reuters. Politiken.dk 28/1-2011 • To eller flere parter der er uenige eller strides om noget. • Jo voldsommere konflikten er jo bedre. • Kan være alt fra nabostridigheder til krig mellem to lande.

  27. Tv´s historie Public service TV

  28. TV historisk set • Indførelsen af TV i Danmark falder sammen med udviklingen af velfærdssamfundet. • De første TV-programmer blev udsendt i 1951, og i 1959 var man oppe på 15 timers TV om ugen. • TV-avisenblev indført som fast, dagligt TV-program i 1965. • Indtil midten af 1980`erne havde Danmarks Radio monopol på at sende TV-programmer på dansk, herefter tog udviklingen fart med lokale TV-stationer og indførelsen af TV2 i 1988. • Siden er der som bekendt kommet mange andre TV-kanaler til.

  29. Udvikling i tv-forbruget Kilde: Pressemeddelelse fra you-see 2010

  30. Public service-forpligtelser • DR og TV2 har begge public service-forpligtelser, der indebærer, at stationerne har pligt til at være alsidige i programudbuddet og fremme national TV-produktion. • Desuden indebærer public service-forpligtelsen, at der er offentlig kontrol med programstandard og –kvalitet. • DR og TV2 kan derfor ikke nøjes med at sende underholdning hele tiden, men skal tillægge oplysning og information stor vægt. • Public-service-forpligtelsen kan kort karakteriseres med forkortelse MAK • Mangfoldighed • Alsidighed • Kvalitet

  31. Genrer indenfor politisk kommunikation på TV Former Eksempler TV-avisen og nyhederne på DR TV2 Debatten på DR” ”Horisont” og ”Udefra” på DR1 ”Mogensen og Kristiansen” på TV2 News • Nyhedsudsendelser • Debatprogrammer • Magasinprogrammer • Præsentationsprogrammer med de forskellige politiske partier op til folketingsvalg • Analyser af de politiske begivenheder set ud fra en taktisk og kommunikationsmæssig synsvinkel.

  32. Politik som sport • Politik i medierne bliver efterhånden mere og mere til underholdning. • Den politiske debat ligner under tiden en sportskamp med kommentatorer og dommere, der uddeler karakterer efter ”kampen”. • Fokus i nyhedsdækningen flytter sig fra substans til proces

  33. Diskussion • Passer statistikken over danskernes tv-forbrug med jeres forbrug? • Er det positivt eller negativt med det store tv-forbrug? • Er I enige i at dækningen af politik i tv til tider kan minde om dækningen af en fodboldkamp?

  34. Internettets historie Internettet

  35. Internettet historisk set • Internettet er et verdensomspændende netværk af computere, hvor data kan sendes fra en computer til en anden, og er vokset ud af et amerikansk militært forskningsprojekt fra 1969 • Indtil slutningen af 1980´erne blev Internettet næsten udelukkende anvendt til forskning og uddannelse. • WWW blev til på baggrund af et forslag fra briten Tim Berners-Lee på atomforskningsinstituttet CERN ved Geneve i 1989. • Med opfindelsen af browseren Mosaic i 1993 (den første browser med en grafisk brugerflade) blev Internettets enorme udbredelse muliggjort, og fra midten af 1990´erne har Internettet været almindeligt udbredt. • Men længere er det altså ikke siden, at Internettet, World Wide Web og elektronisk post var ukendte begreber for almindelige mennesker!

  36. Internet uden kontrol • Internettet er terroristers foretrukne sted at kommunikere indbyrdes, og på Internettet distribueres bombemanualer, børneporno og meget andet ulovligt

  37. Stigning i brugen af internettet Hyppighedafbørnslæsningogbrugafelektroniskemedierefterkulturaktivitet. 13-15 år, næstendagligt. 2004 (Pct. afstikprøven) Brugaf internet til private formålefter type ogtid. Læsenyheder (pct. afbefolkningen) Kilde: DanmarksStatistik

  38. Det løgnagtige internet • Internettet er også fyldt med fejlinformation, propaganda og alskens løgn og bedrag. • Et af de mere muntre eksempler på dette var, da en dansk studerende i 2006 som et eksperiment opfandt en dansk kommune ved navn Æblerød og lagde en artikel ind på det brugerredigerede internetleksikon Wikipedia med detaljerede beskrivelser af kommunen. • Internettet gør det sværere at adskille sand og nyttig information fra fup og fiduser.

  39. Diskussion • Oplever I at internettet er uden kontrol? • Har I selv brugt internettet til ulovligheder? • Er I enige i at internettet er fyldt med usandheder? • Har i eksempler på det? • Hvad kan man gøre for at kontrollere internettet? • Skal det overhovedet kontrolleres?

  40. Kanyleteori og to-trinshypotesen Medialisering Spin Teorier om mediepåvirkning

  41. Kanyleteori • Oprindeligt forestillede man sig, at påvirkningen foregik ved, at modtageren overtog mediernes budskaber direkte – som blev budskaberne sprøjtet ind med en kanyle. • Denne opfattelse kaldes derfor kanyleteorien. • Kanyleteorien betragtes i dag som alt for simpel til at forklare, hvordan påvirkningen foregår.

  42. To-trinshypotesen • En anden teori tager udgangspunkt i, at meningsdannelse foregår i grupper. • I hver gruppe, som vi færdes i til daglig, findes en eller flere opinionsledere, som videreformidler og fortolker mediernes budskaber i gruppen. • Denne teori kaldes to-trinshypotesen. • To-trinshypotesenkan udvides til at omfatte endnu flere trin, idet journalister og redaktører også indgår i grupper, hvor man udvælger og fortolker nyheder og andre budskaber.

  43. Medialisering • Medialisering betyder, at medierne i stadig højere grad er styrende for det politiske liv. • Tidligere var de politiske partier det vigtigste bindeled mellem politikerne og befolkningen. • Politikerne havde direkte kontakt med befolkningen ved vælgermøder, fx i det lokale forsamlingshus. • I dag har medierne overtaget partiernes rolle som bindeled mellem politikere og befolkning. • Politikerne følger meget nøje med i medierne og er klar til at reagere på den dagsorden, de sætter. • Men politikerne overtager ikke blot passivt mediernes dagsorden • Mange politikere er dygtige til at udnytte medierne til at fremme deres politiske synspunkter eller til at sætte spørgsmålstegn ved deres politiske modstanderes troværdighed. • Til at hjælpe sig med dette har mange politikere ansat en spindoktor.

  44. Spin • En spindoktor er en medierådgiver, ofte med baggrund som journalist, hvis opgave er skabe positive historier om eksempelvis en minister og negative historier om de politiske modstandere. • Kritikerne hævder, at spindoktorer: • medvirker til at gøre medierne ukritiske • gør den politiske kampplads til et spørgsmål om enkeltsager • Får lederne til at begå fejl, fordi de kun tænker på, hvordan de fremstår i medierne • får lederne til at lytte for meget til fokusgrupper • får lederne til at forsøge at kontrollere medierne • forhindrer upopulære beslutninger og reformer • Betragtet på denne måde udgør spindoktorerne en trussel både mod velfærdsstaten og demokratiet.

  45. Diskussionsoplæg • Tror I på kanyleteorien eller to-trinshypotesen? • Er det godt at medierne er blevet bindeled mellem politikere og befolkning? • Spin. Er det et nødvendigt onde?

More Related