1 / 29

Illustrationer til undervisningsbrug Dette sæt af illustrationer fra Prodevo’s projektkoncept og

Illustrationer til undervisningsbrug Dette sæt af illustrationer fra Prodevo’s projektkoncept og Grundbog i Projektledelse og Projektstyring med enkle midler må anvendes af undervisere i projektledelse, med kildeangivelse. Koncept for projektledelse

medea
Télécharger la présentation

Illustrationer til undervisningsbrug Dette sæt af illustrationer fra Prodevo’s projektkoncept og

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Illustrationer til undervisningsbrug Dette sæt af illustrationer fra Prodevo’s projektkoncept og Grundbog i Projektledelse og Projektstyring med enkle midler må anvendes af undervisere i projektledelse, med kildeangivelse

  2. Koncept for projektledelse Grundmodeller til at skabe helhed i projektstyringen Prodevo’s projektkoncept har fem hjørnestene - modeller, som hver for sig belyser et centralt perspektiv for projektledelse, og som tilsammen giver struktur i projektledelse og -styring. De kan bruges både som grundlag for den indledende projektplanlægning og som huskepunkter i dagligdagen. Konceptet er beskrevet i en billedserie i pdf format. Her er konceptets modelillustrationer i ppt format til brug for undervisere i projektledelse. Illustrationerne må anvendes med kildeangivelse. Prodevo ApS, Piet Heins Vej 2, 2960 Rungsted Kyst, e-mail: info@prodevo.dk

  3. Projektopgaven Behov og nyttemål Omfang og indhold Mål og produkter Forandringen Opmærksomheds- områder Projektets grundelementer 5x5 modellen Interessenter Anvendelse, ejerskab Vilje og drivkraft Ressourceydelser Formel godkendelse Almen accept Omgivelser Marked Teknologi Omgivende systemer Fysisk miljø Regelsæt, normer Projektledelse Lede projektet Fremgangsmåde og plan Organisation og samvirke Ressourcestyring Læring Ressourcer Kompetencer Personer Faciliteter Materialer Penge

  4. Projektets procesmodel Projektledelse og -styring Opgaveprocesser Projektets produkter System-/produktudviklingsproces Drifts- og brugsnytte Forankrings- og forandringsproces Anvendelse/drift Omverdenens processer

  5. Den grundlæggende forløbsmodel Erkendelse Tænke, se, gøre Projektgrundlag og etablering Koncept- udvikling Gennemførelse Afslutning Projektbeslutning (projektstart) Projektslut Drift, anvendelse Driftsvision og første produkt- billede “Værd at gøre” ”Rigtigt set” “Rigtigt gjort” “Nyttevirkning opnået” Produkt og Første drifts- Anvendelig løsning Opgave- og metode- Drifts- system vision skitseret. Produktets bestemt fremgangs- stabilisering funktionalitet visualiseret måde Første værdi- Andet værdibillede Produkt Resultatbillede billede Forankring Commitment Gennemførelses- Forandringsbestemt Brugs- og forandring til projekt og plan beskrevet fremgangsmåde stabilisering forandring

  6. Projektorganisationens grundmønster Indflydelses- del Beslutningsdel og forankring hos projektejer Rådgiver- del Forankrings- del og forandring i drifts- organisationen Leverandør- del Ledelsesdel Arbejdsdel

  7. Projektets portræt Det organisatoriske billede Projektets opmærksomheds- områder 5 Det tekniske billede Forretningsbilledet 5 0 5 5 Plan og handling Det politiske billede 5 betyder væsentlig kompleksitet og usikkerhed

  8. Koncept for projektledelse Modeller for planlægning, organisering, samvirke, styring og ledelse Interessentbillede - koalitionsmodel Det ”hele” projekt Forandringsprocessens opgaver Model for projektplanlægning Organisering Koordinations og styringstidsplan Projektets opmærksomhedsområder Styringsmodel ud fra 5x5 modellen Styrbarhed i projektet Fremadrettet opfølgning Virkningsområder ved styringsbeslutninger Resultatbillede ud fra 5x5 modellen Projektgruppens samarbejdsmodel Projektlederens 5 ledelsesområder

  9. Interessentbillede - koalitionsmodel Virkninger Projekt Produkter • Position • Interesseområde • Virkninger, forandringer • Forståelse og opfattelser • Oplevet bidrags-/belønningsbalance - Indstilling til projektet, motiver • - Magt og indflydelse • - Forventninger om indflydelse • - Syn på øvrige interessenter • Adfærd ved konflikter og • beslutninger • Behov for påvirkning • Indsats • - Mulige bidrag • - Mulig aktivitet Bidrag Hvad skal jeg yde? Belønning Hvad får jeg ud af projektet? Konflikt eller koalition?

  10. Det ”hele” projekt – 5 resultatområder for projektet Produkter Processer PPSOP modellen Systemer Personer Organisation

  11. Fire opgaver i forandringsprocessen Forståelse for projektet og løsningerne Forståelse og kunnen Vilje og engagement Kompetenceudvikling Accept af projektet og løsningerne Anvendelse og drifts-/ forretningsnytte Omstilling og ibrugtagning (produkt, processer, systemer, organisation)

  12. Situationsanalyse Projektplanlægning Billede og analyse af: Projektets fortid Interessenterne Behov og mål Omgivelserne Projektopgaven Ressourcerne Hvad Hvad er Hvad er er af- ikke af- udford- klaret klaret rende og usikkert Projekt- planlægning i 10 trin Projektplan Projektbeskrivelse - Projektopgaven - Omgivelserne - Interessenterne - Opmærksomheds- områder Fremgangsmåde og plan Organisering og samvirke Ressourcer Ledelse og styring Læring Styringsmappen Model for projektplanlægning

  13. Projektorganisationen tilrettelægges ud fra grundmønsteret Projektansvarlig chef Driftsledere Projektleder Reference- gruppe Konsulent Projekt- gruppe

  14. Projektorganisationen tilrettelægges ud fra grundmønsteret Projektansvarlig chef og beslutningsgruppe Koordina- tions- gruppe Driftsleder- gruppe Projekt- leder PL PL Super- brugere

  15. Organisering af det udadvendte samvirke Projektansvarlig chef Beslutningsgruppe Sponsor Driftsledere som forankringspartnere Referencegrupper Fokusgrupper Testgrupper Meningsdannere Direkte kontakt Kommunikationsplan Web site Projektavis Driftsorganisationen Projektorganisationen Andre interessenter

  16. Organisering af det indadvendte samvirke • Projektleder med • ledelses-kunnen • Synlig projektleder • Projektmøder - Arbejdsmøder - Styringsmøder - Sociale arrangementer • Mødereferater • Kontinuitet i bemanding • Direkte personkontakter • Start- og planlægnings- workshops • Projekthåndbog • Projektets info- og kommunikations- web site • Projektrum/-værested • Visualisering, model, plancher • Evaluering af præstation og proces

  17. Koordinations- og styringstidsplanen Indsatsområder Projektopgaven Produkt og system - - - Forandring - - Omgivelserne Interessenterne Projektledelse Læring Tid Milepæle og hovedaktiviteter for hvert indsatsområde, koordineret indbyrdes

  18. Projektets opmærksomhedsområder Projektets succes- kriterier Uigennemsigtighed ? Omfang ogmangfoldighed ? Opmærksomheds- punkternes vigtighed Projekt- opgaven Interes- senterne Projekt- ledelse Om- givelser Res- sourcer Projektets opmærksomheds- områder Dynamik og uklarhed ? Omfang afnødvendig forandring ? Plan og handling Spændingsfelter mellem modstridende mål og aspekter ? 5 spørgsmål til 5x5 modellen

  19. Projektopgaven Sætte kursen mod behov og nytte Styre opgaven og kvaliteten Fremtage og overdrage produktet Styre forandringsprocessen Styre fremdriften Styringsmodel 5x5 modellen Interessenter Opnå ejerskab Påvirke interessenternes forventninger Opnå forståelse og accept Lytte til og forstå Informere Projektledelse Lede projektet Planlægge Organisere og lede samvirket Håndtere opmærksomhedsområder Sikre læring Omgivelser Overvåge og reagere Skabe sammenhæng med omgivelserne Sikre overholdelse af regelsæt Ressourcer Tilføre kompetencer Styre energien (ressourcer) Styre økonomien Styre faciliteterne Styre logistikken

  20. Det komplekse projekt Udøve proaktiv og kompetent projektledelse Det er svært at gennemskue Projektet er komplekst Mangfoldigheden er uoverskuelig Projektet og dets løsning skal være styrbart Der er vanskelige spændinger Forandringerne er omfattende Processen skal skabe erkendelse Vilkårene ændrer sig

  21. Projektet må være styrbart! – på flere områder Forventningerne Produktet Fremgangsmåden og tidsplanen Interessenterne Budgettet De politiske vilkår Aktørerne Grænsefladerne Samvirket og aftalerne

  22. Projektopgaven og projektets mål Projektstyringens styringssløjfer Produktmål og produkt/løsning Korrigerende indgreb på et eller flere niveauer Plan for fremgangsmåde, organisation, ressourcer og økonomi Konstatere præstationer, afvigelser og ændrede ydre vilkår Fremadrettet opfølgning Lede projektarbejdet Udføre projektarbejdet

  23. Fremadrettet opfølgning • Ret blikket mod projektets slutsituation og tiden derefter • Hold øje med udvikling og hændelser uden for projektet, med relation til projektet • Rapporter forventet slutsituation versus målsat slutsituation • Disponeringstænkning - konsekvens, værdi, egnethed for brugerne Det er kun det, som ligger foran dig, du kan forsøge at styre Hvad der ligger foran dig bestemmer, hvor langt du er kommet

  24. Virkningsområder ved styringsbeslutninger • Nytteværdi • Anvendelse • Driftsnytte • Forretningsnytte Produkt - Omfang - Funktioner - Egenskaber - Kvalitet - Sammenhæng med omgivelserne Fremgangsmåde • Interessenternes • - Engagement • Forståelse • Accept • Anvendelseskompetence • Tilfredshed • Ressourcer • Kompetencer • Mængde Projektomkostninger Leverings-/ibrugtagningsterminer

  25. Projektopgaven Nyttevirkning, lønsomhed Omfang (scope, aftale) Produkt (funktioner, egenskaber, kvalitet) Driftskompetence Timing (levering, ibrugtagning) Resultatbillede 5x5 modellen Interessenter Interessenternes engagement og tilfredshed Interessenternes forståelse og accept Ejernes sponsorat Projektledelse Ledelse (udad, indad) Fremgangsmåde, plan og styring Organisering og samvirke Håndtering af opmærksomhedsområder Læring Omgivelser Samklang med omgivelserne Sammenhænge med omgivende systemer Overholdelse af normer Ressourcer Kompetencer Ressourcer (personale m.m.) Økonomi Faciliteter

  26. Projektgruppens samarbejdsmodel Samtale Samhørighed 5S modellen Samvirke Styring Samordning

  27. En projektgruppe er anderledes end grupper i basisorganisationen • Opgaven • Opgaven er et spændingsfelt - deltagerne ser den fra hver deres position, har hver deres interessefelt og opfattelse af succeskriterier • Deltagerne har hver deres faglige kunnen og fagsprog. Vanskeligt at forstå hinandens områder og faglige grænseflader, vanskeligt at kommunikere helhedsløsninger • Hver deltager er fagligt professionel. Skal sikre kvalitet på eget fagområde • Hver deltager har en faglig chef, som også føler ansvar for professionalisme og kvalitet • Kunden og produktets brugsverden er måske usynlig for nogle af deltagerne. Information herom formidles af andre • Samvirke udad • Mindst én anden leder (herunder også andre projektledere) ønsker også arbejdsindsats fra den enkelte deltager • Projektet er et spændingsfelt. Nogle deltagere er repræsentanter for en større kreds af kollegaer og skal varetage deres interesser (oplever pres) - men også påvirke dem til at forstå og acceptere nyt • Deltagerne kan opleve at være de upopulære - eller de interessante • Samvirke indad • Gruppen er sammenbragt - ikke alle har selv søgt jobbet • Samarbejdet er opgavebestemt. Det ophører med opgaven • Samarbejdet er på deltid. Andre opgaver udføres sideløbende, i andre samarbejdsrelationer • Deltagerne og gruppen skal hurtigt op på effektiv arbejdsindsats • Styring • Tidsplaner holder ikke altid. Svært at styre de mange sideløbende opgaver • Nogle af deltagerne kan være usikre på ophørsforløbet og det næste job

  28. Lede udad Projektleders 5 ledelsesområder Interessenter Aktivitetstyring Projektejer/styregruppe Aktiv fremadrettet styring Opfølgning Ledelse af opgaven Nytteværdier, drift og forretning Fremtage produkterne Allokering til opgaver Kompetencetilførsel Projektgruppen Ressourceledelse Den enkelte projektdeltager Lede indad

  29. Projektledelse er mere udfordrende og krævende end at lede i driftsorganisationen! • Projektledelse er opgavebestemt. Den begynder med og den ophører med opgaven. • Projektleder skal mobilisere og senere igen afvikle en organisation - og det skal endda gøres på kort tid. • Projektleder leder en til opgaven sammenbragt flok medarbejdere. Nogle af dem er kun med en del af forløbet. Medarbejderne lånes og arbejder ofte kun på projektet en del af tiden. • Projektleder udstyres sjældent med organisationens sædvanlige ledersymboler på synlig­hed og legalitet, såsom et kontor med skilt på døren, "kasse" i organisations­diagrammet. • Projektleder skal lede projektet i et spændingsfelt af interesser - repræsenteret ved interessen­ter, som hver især har deres forventninger til resultater og indflydelse og som har magt over for projektet og hinanden. • Projektleder udsættes for konkurrence fra andre ledere, som gerne vil dirigere hans medarbejdere. Projektleders opgave er at lede ind over andre etablerede ledelsesterritorier. Det er ikke altid muligt at give projektet dets eget uafhængige ledelsesterritorium. • Projektleder leder medarbejdere, som hver især er professionelle på deres fagområde. Dygtigere end projektlederen. • Projektleder leder flere fagdiscipliner og har opgaven at få et helstøbt resultat (produkt) ud af samvirket uden at kunne alle disse fagdiscipliner selv. • Det forventes alligevel, at projektleder kender projektets faglige indhold, og at han kan besvare spørgsmål og forklare. • Projektleders succes måles ikke blot ved kvaliteten af projektets "produkt", varig­heden og omkostningsforbruget. I den sidste ende måles succes ved implementeringen af produktet. Anvendes det? Er brugerne tilfredse? Giver det forretningsmæssige og driftsmæssige nytte­virkninger? Projektleders kendskab til brugsverdenen kan være en betydningsfuld faktor. • Projektleders ledelsesform skal have bredde og variation. Hvert projekt har sit særpræg og sit sæt aktører. Hver fase i et projekt har også særpræg. Spændvidden er ofte fra innovation til produktion.

More Related