Grænseløst samarbejde Fehmarnbeltregion Grenzenlose Zusammenarbeit EFRE Europäischer Fonds für Regionale Entwicklun

1. Grænseløst samarbejde Fehmarnbeltregion Grenzenlose ZusammenarbeitEFRE Europäischer Fonds für Regionale Entwicklung EFRU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Produktion, dokumentation og produktionsskolestrategi Opsamlede erfaringer fra ProNet 2010 - 2011 ProNet arbejdspakke 2 Produktionsskolernes forankring i (erhvervs)uddannelsessystemet Ramme: Uddannelsessystemerne DK og D (med produktionsskoler i) Indhold: Produktionsskoler DK og D Så: Hvordan kommer det indhold ind i den ramme (så det kommer til at betyde noget) ?

2. DK Ungdomsveje 1960 Viden Kunnen Arbejde Gøren Klassiske professioner (læger, advokater) og embedsmænd I statsforvaltningen Tre slags studenter Universitet Klare afgrænsninger mellem de tre veje Sammenfald mellem veje og institutioner Banker, kommune-kontorer, shipping, . . Gymnasium Erhvervsuddannelser "ufaglært arbejde" Oplæring på arbejdspladsen Lærere, syge-plejersker, pædagoger Skole-styrede uddannel-ser Trad. håndv. blue collar semi-profes-sioner Adm./ handel white collar smede, tømrere, auto-mekanikere Måske er det osse nostalgi Realskole 7 års skolegang

3. DK Ungdomsveje 1970 Arbejde Universitet semi-profes-sioner Skolestyrede erhvervsuddannelser Gymnasium erhvervsuddannelser og HF "ufaglært arbejde" Oplæring på arbejdspladsen Adm./ handel white collar Trad. håndv. blue collar Special-arbejder-uddannelser 10 klasse/realskole 7 års skolegang

4. DK Ungdomsuddannelser nu og i fremtiden Mange pile – mange veje når alle skal med. Svaret har været bedre og mere professionali-seret vejledning. Udskilt i sin egen institution: UU Videregående uddannelse - Arbejdsmarked - Efteruddannelse semi-profes-sioner Mange slags gymnasiale uddannelser på mange forskellige slags institutioner Erhvervs-uddannelser Mange slags erhvervs-uddannelser på mange forskellige måder/ institutioner F L E X S T U Gymnasiale uddannelser EGU Produktions-skole En indgang Kræver tæt samarbejde med de lærere, der står for den daglige vejledning i forbindelse med undervisningen UU frivillig 10. klasse (10 klassecenter, ungdomsskole, efterskole, VUC . . .) 9 års grunduddannelse

5. DK Ungdomsuddannelser nu og i fremtiden Individuel vej Akademisk vej EUD vejen Videregående uddannelse - Arbejdsmarked - Efteruddannelse Og på alle tre veje skal man vide noget, man skal kunne noget og man skal gøre noget Erhvervs-uddannelser F L E X S T U Gymnasiale uddannelser EGU Produktions-skole UU frivillig 10. klasse (10 klassecenter, ungdomsskole, efterskole, VUC . . .) 9 års grunduddannelse

6. D Ungdomsuddannelser i fremtiden Fachschulen – Berufsakademien – Fachhochschulen - Universitäten - Arbeitsmarkt - Weiterbildung I Tyskland er produktionsskolerne ikke endnu en anerkendt del af uddannelsessystemet Der er heller ikke tale om et fælles tysk forbunds-uddannelsessystem Men en parallel til den danske model, vi lige så, kunne se således ud med de tyske betegnelser Fachoberschulen Schulen des Gesundheitswesens Berufsfachschule Berufsaufbauschulen Duales Ausbildung Gesamtschulen Gymnasien Fachgymnasien Berufsvorbereitung (BVB,BVJ) Berufsgrundbildung (BGJ) Produktionsschule Realschule, Hauptschule Grundschule

7. Grænseløst samarbejde Fehmarnbeltregion Grenzenlose ZusammenarbeitEFRE Europäischer Fonds für Regionale Entwicklung EFRU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Produktion, dokumentation og produktionsskolestrategi Opsamlede erfaringer fra ProNet 2010 - 2011 ProNet arbejdspakke 2 Produktionsskolernes forankring i (erhvervs)uddannelsessystemet Ramme: Uddannelsessystemerne DK og D (med produktionsskoler i) Indhold: Produktionsskoler DK og D Så: Hvordan kommer det indhold ind i den ramme (så det kommer til at betyde noget) ?

8. Produktionsskoler i Danmark og Tyskland Nogle iøjnefaldende forskelle Alle tre Danske ProNet skoler har holdt 25 års jubilæum De tyske ProNet skoler er alle startet efter 2000 Så er der altså osse regler. Vi kan af og tænke med nostalgi på vores projekttid Hvis man kan finde pengene, kan man kalde hvad som helst ”produktionsskole” Usikkerhed. To ProNet skoler er lukket i forløbet, begge mere end en gang Stabil (og for lav) finansiering. Af og til spareobjekt. Viderefaktureres delvist til kommunerne. Lokal forankring. Formaliseret kontakt til arbejdsmarkedets parter Skæbnefællesskab mellem lærere og elever. Kan ses som produktions-virksomhed Projekt-organisationer. Måske større jobsikkerhed for ansatte Fx er elever på fornavn med lærere og ledelse Fx er elever på efternavn med lærere og ledelse

9. Produktionsskoler i Danmark og Tyskland Nogle iøjnefaldende forskelle

10. Grænseløst samarbejde Fehmarnbeltregion Grenzenlose ZusammenarbeitEFRE Europäischer Fonds für Regionale Entwicklung EFRU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Produktion, dokumentation og produktionsskolestrategi Opsamlede erfaringer fra ProNet 2010 - 2011 ProNet arbejdspakke 2 Produktionsskolernes forankring i (erhvervs)uddannelsessystemet Ramme: Uddannelsessystemerne DK og D (med produktionsskoler i) Indhold: Produktionsskoler DK og D Så: Hvordan kommer det indhold ind i den ramme (så det kommer til at betyde noget) ?

11. Hvordan kommer det indhold (produktionsskolerne) ind i den ramme (undervisningssystemet) strategisk tænkt Vi skal konstant hver især drive de bedst mulige produktionsskoler under de givne betingelser Og det skal vi sørge for at dokumentere Vi skal blive endnu bedre til at opfatte og beskrive Hvad de skal lære Hvordan de kan lære det Og vi skal samtidig arbejde for de bedst mulige betingelser for at drive produktionsskoler Huske at produktion = skole, dvs produktion = læring produktion = undervisning produktion = vejledning Uden det må ødelægge produktionen Fx ved kompetencetavler Dagens gruppearbejde Lovgivning Statsfinansieret Lovlig reel produktion Selvejende institutioner