Radioens historie i Danmark

1. Radioens historie i Danmark Mediehistorie Stig Hjarvard

2. Den danske Statsradiofoni F�rste del af 1920�erne: amat�rradioer og fors�g med broadcast i Ryvang ��terkrigen� i 1924: Dobbeltprogramperioden. Ryvangen Radio og K�benhavns Radiofonistation sender konkurrerende programmer. Politiken sender nyheder: �Politikens Radio-Avis� 1925 indf�res monopol som fors�gsordning � permanent fra 1926, hvor Statsradiofonien er en realitet

3. Den politiske styring af radioen Radior�d til at begynde sammensat af forskellige faggrupper � ikke politikere, men dette �ndrede sig med radioens stigende indflydelse; fra 1930 fire partirepr�sentanter Pressen f�r indflydelse p� nyhedsformidling: Pressens Radioavis Uafh�ngig, offentlig institution, men pr�get af etatskultur Licensindt�gter finansierede radioen

4. Programudbuddet i Statsradiofonien i mellemkrigstiden Socialdemokratiets radiopolitik: �[Radioen] kan blive en vigtig Appel til aandelig virksomhed, et aabent Vindue mod Videnskabens, Kunstens og Politikkens Verden, en god Ven, som raaber i �ret og s�tter ens Tanker i Gang med Emner, der ligger over Hverdagen, hvormed Hjemmets V�gge udvides, og dets Verden bliver st�rre� (DM2, s.209)

5. Statsradiofoniens f�rste leder Emil Holm (1867-1950) � operasanger Leder af Statsradiofonien 1925-37 St�r for en kulturopdragende linie med v�gt p� klassisk musik i repertoiret Eksempel om tilrettel�ggelse af programmer

6. Politiske interesseorganisationer pr�ger repr�sentationen Statsradiofonien bliver politisk kampplads Lytterorganisationer pr�ger indflydelsen fra publikum � organiseret ift. de fire �s�jler� Eneste lytterunders�gelse �Balalajka-unders�gelsen� i 1929: massivt krav om lettere og mere folkelig radio med mere underholdning � overh�res fuldst�ndig af ledelsen

7. Radio og siden tv skaber en f�lles verden for hele � nationale � befolkninger � trods paternalismen i tidlige public service �In class-divided nation-states, radio first and later television unobtrusively restored (or perhaps created for the first time) the possibility of a knowable world, a world-in-common, for whole populations. The social world was rendered sociable, and the manyfold anxieties of public life were greatly eased. [..] In so doing, it redeemed, and continues to redeem, the intelligibility of the world and the communicability of experience in the widest social sense�. Paddy Scannell: �Radio Times: The Temporal Arrangements of Broadcasting in the Modern World�, in Paterson, R. (ed.): �Television and its Audience�, 1988, London: BFI.

8. Direkte transmissioner og radiodrama skaber f�lles oplevelser for hele folket Gunnar �Nu� Hansens d�kning af finalen i 100 meter crawl ved OL i London i 1948: Danmark vinder guld �Siva Skriget� fra 1956: kriminaldrama i 6 dele af Cecil Burton (Else Faber); andre popul�re radiodramaer var �Mordets Melodi� (af Tavs Niiendam, 1943) og �Vandyke Mysteriet� (af Francis Durbridge, 1961)

9. H�rebilleder � portr�tter af dagligdagen i Danmark Axel Dahlerups �h�rebilleder� i 1930�erne og 1940�erne Social dokumentation af den danske mangfoldighed 1934: Mahognivognen � transmission � f.eks. Lilleb�ltbroens indvielse i 1935 1938: Reportagevognen med lakpladesk�reapparater anvendes

10. Radiomontagens udvikling Forhistorie: h�rebillederne Den klassiske, sociologiske montage: sociologisk registrerende, dokumenterende, ikke didaktisk-bel�rende, men stiller sp�rgsm�l ved g�ldende normer; f.eks. Willy Reunert og Viggo Clausen Den psyko-sociologiske montage: livsformer, psykologiske forhold under overfladen f.eks. Christian Stentoft Den journalistiske metamontage: kritisk journalistik, der medreflekterer og selvbevidst iscenes�tter mediets involvering i konstruktionen af virkeligheden; f.eks. Anders Nyholms �Jagten p� 007� og Stephen Schwartz� �Notater fra en losseplads� (1986)

11. Radioen mellem kulturkl�fter Viggo Clausen: �Jeg tilsp�rger dig. Montage om 14 bryllupper en tilf�ldig decemberdag i det Herrens �r 1950� � udsendt januar 1952. Kraftige og kritiske r�ster. Udsendelsen n�gtet genudsendt. �Ja, selvf�lgelig var det ensidigt. Objektiv reportage er noget sludder, mankan aldrig f� andet end et brudstykke af sandheden med, og reporteren bestemmer hvilken. [...] Radioen skal give et sandt billede � � helledussedasse, om vi s� allesammen gav os til at v�re reportere her i Danmark, ville vi aldrig kunne indfange dette evigt flygtende billede af os selv� (Viggo Clausen, kronik i Politiken, 9.2.52)

12. Montagen som psykologisk analyse Christian Stentoft: �Dina� fra 1981. Psykologiserende tendens i montagen med sans for de sk�ve eksistenser og intim skildring af menneskelige relationer og f�lelser Fort�lleren tr�der tilbage; montagen f�r lov at tale for sig selv

13. Radioens videre udvikling Udvidelse af kanaler Program 2: 1951 Program 3: 1963 � efter Radio Merkur br�d monopolet i august 1958 og leverede popul�rmusik Kanalformattering ift. m�lgrupper Radio som flow og ledsagef�nomen; lyden bliver mobil:transistorradio Monopolbrud lokalt og nationalt 1983-86: Fors�gsordning med lokalradio og �tv; lokale monopolbrud; siden permanent ordning 2003: Sky Radio og Radio 100 FM bryder monopol p� landsd�kkende radio Slutningen af 1990�erne og frem: Web-radio og DAB-radio �ndrer radioens karakter og forholdet mellem kanaler og programmer

14. Radioens historie i Danmark Mediehistorie Stig Hjarvard