1 / 33

Om projektet

Om projektet. Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV’s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer. Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere.

nibaw
Télécharger la présentation

Om projektet

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Om projektet • Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV’s projekter • Projektet løber frem til 2011 • I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

  2. Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere • Livsforløbet deles ofte op i livscyklusgrupper: • Unge enlige (<30 år) • Unge par uden børn • Børnefamilier par • Enlige forsørgere • Barnløse par (30-59 år) • Singler • Ældre par (60+ år) • Ældre enlige • Boligpræferencer findes som svar på, hvilken bolig man ønsker og forventer at have om fem år • Boligkarrierer beskriver de skiftende boliger man bor i. Boligkarrieren kan gå både ”op” og ”ned”

  3. Generationsperspektivet • Fire generationers boligkarrierer: • Krisegenerationen født 1920-1930 • De store årgange født 1940-1950 • Velfærdsstatens børn født 1960-1970 • De digitale unge født 1980-1990 • Typiske livsforløb og boligkarrierer varierer mellem forskellige generationer • Livsforløb og boligkarriere præges af: • Skiftende samfundsøkonomi, sociale adfærdsmønstre og holdninger, ”tidens ånd”, skaber grundlaget for (bolig)valg • Boligmarked og byudvikling sætter rammer for boligvalg og boligkarriere

  4. Skelsættende skift i samfundsøkonomien, de sociale adfærdsmønstre og holdninger 1945 - 2010

  5. Befolkningen i byområder og landdistrikter 1945-2007

  6. Mænds og kvinders erhvervsfrekvens 1950 og 2007

  7. Antal personer i husstanden 1950-2007

  8. Private husholdningers forbrug 1947-2007

  9. Boligmarkedet og byudviklingen som rammer for boligvalget 1945 - 2010

  10. 1945-1960

  11. Boligmarked og byudvikling 1945-1960 • Vedvarende boligmangel - begrænset håndværkspræget byggeaktivitet • Lejeboliger/etageboliger • Muret karré- eller stokbebyggelser i parkagtige omgivelser (ex. Tingbjerg) • Men også: Bellahøj husene og Søndergårdsparken i Gladsaxe • Ejerboliger/villaer og rækkehuse • Statslånshuse < 80 m2, ellers 100-120 m² • Familieboliger var små: 2-2½ værelses lejligheder, 3-4 rums huse • Boligindretning: • Traditionel rumfordeling: små rum, forældres soveværelse > børneværelset • Møbleringsplaner analyseres og kræves, SBI laver anvisninger • Byplanideer præget af naboskabs tankegangen og drømmen om New Towns

  12. 1960-1980

  13. Boligmarked og byudvikling 1960-1980 • Stadig boligmangel til 1970 – dernæst slut • Boligbyggeriet kulminere 1965-1975 med mellem 40. og 60.000 boliger pr. år – over halvdelen som parcelhuse • Store almene (beton)bebyggelser i forstæderne (eks. Gellerupparken, Fortunen Øst) • Siden tæt-lav (eks. Sjølundsparken) • Parcelhuslavaen i forstæderne • (Total)sanering førte til konflikter (eks. Sorte Firkant på Nørrebro) • Almene lejeboliger 110-120 m², parcelhusene 130 m² • Boligindretning: • Dagligstuerne vokser • Spisekøkkenet -> køkken alrum • Et bad, men to toiletter • Byplanideer: totalplaner og normer for service, forstæder med trafikdifferentiering, stadig naboskabsideer

  14. 1980-2010

  15. Boligmarked og byudvikling 1980 - 2010 • Boligmangel slut – boligmætning forventedes i 1980erne • Men: husstandsopdeling og pladskrav stiger • Social segregation øges og får etnisk dimension • Turbulente priser på ejerboliger – store ”boligbobbel” brister 2007 • Andelsboliger fra alternativ ejerform til ”pseudo-ejerbolig” • Byfornyelse afløser sanering (eks. Skt. Hans Torv) • Lejlighederne skrumper - parcelhusene vokser • Boligindretning: • Børneværelset > forældreværelset • Køkken-alrum -> samtalekøkkenet • Toilet/bad -> wellness rum • Byplanideer: Byrenæssance og ”bygenbrug” (industriarealer, havnearealer)

  16. Fire generationers livsforløb og boligkarriere

  17. Krisegenerationen født 1920-30 • Barndomsårene præget af krisen i 1930erne: arbejdsløshed og fattigdom - store familier, små boliger • Kort periode som ung, voksen som 20 årig, kun 3 % i gymnasiet • Tidlige ægteskab < 25 år, børn fås før 30 år • Familieboligen < 30 år – i byerne: lejebolig -> ejerbolig i forstæderne, på landet: -> ejerbolig fra start • Pensionistlivet relativt fattigt, mange kun folkepension • Mange pensionister i lejebolig • Ydmyg og stille generation

  18. De store årgange født 1940-1950 • Barndomsårene: store årgange – 50’erne fattig tid • Små boliger – ikke eget værelse • Ungdomsårene: selvstændig teen-age kultur, men slut ved 20 års alderen, kun 9 % i gymnasiet • Tidlig pardannelse og ægteskab – børn før 30 år • Meget svær start på boligmarkedet i 1960erne – værelse, fremleje • Men i 1970erne familierne over i ejerboligen • Skilte og enlige dog i lejebolig • Pensionistlivet: Parcelhusgenerationen (70-80 %) med god økonomi • Krævende generation mht. livsudfoldelse, bolig og service – nye ”udfordringer” til kommunerne

  19. Velfærdsstatens børn født 1960-1970 • Barndomsårene præget af velstandsstigning og fremskridtstro • Opvækstboligen: flest i parcelhus med eget værelse • Ungdomsårene fortsatte efter de 20 år, 30 % i gymnasiet – flere piger end drenge på længere uddannelser • Tidlig etablering 20 år, som ”singler” i egen lejebolig • Pardannelse og ægteskab udskudt til 25+ år • Børn ligeså (førstegangsfødende 1990: 26 år, 2000: 28 år) • Etablering i familiebolig 30-35 år: 80 % i ejerbolig • Singlerne dog < 30 % i ejerbolig

  20. De digitale unge født 1980-1990 • Barndomsårene i økonomisk vækstperiode og med computere i ”vuggegave” • Opvækstboligen over 80 % i enfamiliehus med eget værelse og stor opmærksomhed • Første generation med > 80 % i børnehave • Gymnasiefrekvens 50 % – flere piger end drenge • Ungdomsårene trækker ud: ”unge voksne” fra 20 til 30 år • Flytter hjemmefra ca. 22 år (senere end forældrene gjorde (især i hovedstadsområdet)) – ”for gode” boliger hjemme? • Vælger lejebolig som første bolig, men > 80 % ønsker ejerbolig når de danner par

  21. Konklusion:Aktuelle tendenser på boligmarkedet • De store byer har vundet: folk vil bo der, og byernes livsformer gennemsyrer alt • Næsten alle der danner par (og har råd) ønsker og anskaffer sig ejerbolig – primært parcelhus: bedste og største boliger • Næsten 40 % af husstandene er én-personers – ønsker ejerbolig, men vælger leje- eller andelsbolig (næste oplæg) • To nye livsfaser: Unge voksne & ”den tredje alder” • Unge voksne (20-30 år): • Længere uddannelser -> senere indkomstkulmination • Overgangen fra leje/andel til ejerbolig sker senere og senere i livet (> 35 år) – men den sker! • ”Andelsbolig fælden” • Aktuelle boligkrise har øget (ikke mindsket) forventningerne om at få ejerbolig indenfor de næste 5 år • Ældre – ”den tredje alder” (60+ år): • Bliver boende i ejerboligen længere og længere (tredje oplæg) • Vil stille større krav om fleksibel (kommunal) service

More Related