Det islandske kommunestyre Bes øg fra Føroya løgting i maj 2003

1. Det islandske kommunestyreBesøg fra Føroya løgtingi maj 2003 Anna G. Björnsdóttir afdelingschef for udvikling og internationale relationer Det islandske kommuneforbund

2. Kort om historien • Kommuner (hreppar) dannedes kort efter landnam på 1000 talet. Kommunerne havde selvstyre og bestemte sociale opgaver ifølge lov fra Altinget (de udgav tilladelse til bosættelse, var ansvarlige for fattigomsorg og forsikringer mod ulykker, som blev finanseret med tioendeskatt til kommunerne) • Det danske enevælde fra 1662 medførte indskrækning af kommunernes selvstyre • Kommunernes selvstyre blev helt og holdent afskaffet i 1808

3. Kommunestrukturen • Kommunestyret som vi kender det i dag blev grundlagt ved kommunelov fra 1872. • Den kommunale inddeling blev baseret på den urgamle kommuneinddeling. • Ved samme lov oprettedes et mellemforvaltningsnivå, amter. De havde begrænsede opgaver og blev afskaffet 1907 • Kommunestrukturen fra 1872, som blev bestemt udfra datidens bøndesamfund og infrastruktur, forændredes ikke ret meget i 120 år

4. Staten - det nationale niveau • Kommunerne - det lokale niveau Den offentlige sektor - To niveauer

5. Statens opgaver • Politi og fængselsvæsen • Retsvæsen • Udenrigstjeneste og udviklingsbistand • Gymnasier og videregående uddannelser • Sygehusevæsenet og sundhedspleje • Sygesikring, folkepension og børnetilskud • Handicapområdet • Arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling • Kommunikation og trafik • Told- og skatteadministration

6. Kommunernes opgaver • Daginstitutioner for børn • Folkeskolen (6 -15 år) • Musikskoler • Idræt • Kultur (museer, koncerthaller) • Socialtjeneste • Børneværn • Ældreomsorg • Brandvæsen • Renovation • Drikkevandforsyning • Varmeforsyning og elforsyning • Planlægning • Havnedrift

7. Opgavefordelingen

8. Kommunernes andel i offentlige udgifter

9. Antal kommuner

10. Islandske kommuner 2003

11. Indbyggere Kommuner <2.000 20 33 13 1.000-1.999 105 17 500-999 200-499 19 72 21 100-199 >99 15 Antal kommuner i henhold til antal indbyggere 1. 12. 2002

12. Indbyggere Kommuner % kommuner % indbyggere <2.000 20 19% 85% 13 12% 7,0% 1.000-1.999 47% 96,3% 17 16% 4,3% 500-999 200-499 19 18% 2,3% 21 21% 1,0% 100-199 53% 3,7% >99 15 14% 0,4% Forholdsmæssigt antal kommuner i henhold til antal indbyggere 1. 12. 2002

13. Udviklingen 1990 - 2002 204

14. Udviklingen 1990 - 2002 204 171 -33

15. Udviklingen 1990 - 2002 204 171 124 -47

16. Udviklingen 1990 - 2002 204 171 124 105 -19

17. Udviklingen 1990 - 2002 204 171 124 105 105 -99

18. Hvorfor antalet af kommuner har gået ned • Kommunal reform 1991-1993, folkeafstemmninger om kommunesammenlægninger 1993 • Kommunernes overtagelse af folkeskolen 1996 • Støtteordninger fra kommunernes udligningsfond • Større krav til den kommunale forvaltning, ny lov om offentlig forvaltning og adgang til offentlige oplysninger. • Mere krævende opgaver • Krav om højere servicenivå fra indbyggerne • Bedre trafikforbindelser • Holdningsændringer hos kommunalpolitikere og indbyggere

19. Udfordringer som islandske kommuner står overfor i dag • Mange provinskommuner oplever beboerfraflytning og formindskede indtægter. • Kommuner på sydsvesthjørnet har omvendt problem med højt tilflytningsantal og opbygningsbekostninger • Store investeringsbekostninger i grundskolen og i henhold til EUs miljødirektiver, f.eks. afløbsdir.

20. 2 1 8 . 8 5 0 mennesker 7 6 % af befolkningen F j ö l g u n 2 % 1 % 0 % - 1 % - 2 % - 3 % F æ Befolkning 1.12.2002 = 288.201 1 . 5 5 9 1.456 - 0 , 5 % 1.159 5.344 828 3.379 900 292 4.440 1.466 22.223 2.150 3.763 1.207 3.093 755 4.253 1.667 3.362 6.125 179.781 12.789 2.332 16.793 3.237 1.031 4.416

21. Altingets regionale plan for 2002-2005 • Forstærkning af kommunestyret er et af vigtigste midlerne til at styrke bygderne • Forudsætningen er at kommunerne må blive større. Det vil staten arbejde på de næste år i samarbejde med kommuneforbundet og i den forbindelse forhøje minimumsgrænsen for beboertalet ifølge kommuneloven. • Opgavefordelingen mellem stat og kommuner må være klar. Det vil staten arbejde på de næste år i samarbejde med kommuneforbundet • Kommunerne må have tilstrækkelige indtægter til at sikre det kommunale selvstyre og kommunernes bærekraft.

22. Kommunesammenlægninger -kommuneforbundets målsætning • Under denne valgperiode, 2002-2006, skal der arbejdes målbevidst på at kommunerne bliver færre og større, således at hver kommune er bærekraftig og danner et helstøbt arbejds- og tjenesteområde • Efter folketingsvalget i maj 2003 vil landsforeningen anmode en ny regering om samarbejde om en indsats til at virkeliggøre landsforeningens målsætning. • Man skal forsøge at nå målet gennem frivillige sammenlægninger under den første halvde af valgperioden. Hvis det ikke lykkes må andre løsninger anvendes.

23. Aktionsplan, jfr. kommuneforbundets delegeretmøde i april 2003 • Forhandlinger med en ny regering om indsats og finansering af omfattende kommunalreform • Nedsættelse af et udvalg, med statlige og kommunale representanter, til at forberede forslag om ny kommunestruktur og opgavefordeling • Ny lovgivning om tidsbegrænset indsats for at nå frem kommunesammenlægninger • Projektstyre ansvarligt for implementering af forberedelsesudvalgets forslag

24. Aktionplan (fors.) • Folkeafstemning om forslag til kommunesammenlægninger. • Flertal stemmer på hele det nye kommuneområde skal være afgørende, ikke flertalet i hver af de gamle kommuner ligesom nu gælder ifølge kommuneloven

25. Aktionplan (fors.) • Samtidigt skal der iværksættes • ændringer på opgavefordelingen mellem stat og kommuner • fundamentale ændringer på den kommunale udligningsfond

26. april 2003 juli 2003 desember 2003 januar 2004 mars/april 2004 april-des. 2004 janaar-mars 2005 Delegeret- mødets resolution Nedsættelse af et forberedelses- udvalg Lov om indsats til kommune- sammenlægninger vedtaget Nedsættelse af et projekt- styre Projektstyrets forslag fremlagt for delegeretmøde /landsting Præsentation af pojektstyrets slutlige forslag Folkeafstemmning om projektstyrets forslag Tidsplan

27. Aktionplanet er i overenstemmelse med • Kommuneforbundets landstings overordnede målsætning fra september 2002 • Altingets regionale planlægning for 2002-2005 • De resolutioner som de politiske partier har vedtaget om styrkelse af kommunstyret

28. Nyt kommunekort • Fremlagt til diskussion • Baseret mere på geografiske end sociale omstændigheder • Baseret på at alle kommuner kan yde tilstrækkelig service • Baseret på at indbyggerne har god adgang til fremtidskommunens service • 3 kommuner med mindre end 1000 indbyggere

29. Forslag om nyt kommunekort