1 / 7

F nomenologi

F?nomen .... Kant: phenomenon = s?dan som tingen optr?der for os (f?r uns)Underlagt erkendelsens aprioriske former (f.eks. anskuelsesformerne tid og rum)Mods?tningen er noumenon = s?ledes som tingen er i sig selv (an sich). Merleau-Pontys fire definitioner. 1. Essentialisme Invarians, bevidstheds

payton
Télécharger la présentation

F nomenologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

    1. Fnomenologi Videnskabsteori F07 Bo Kampmann Walther

    2. Fnomen ... Kant: phenomenon = sdan som tingen optrder for os (fr uns) Underlagt erkendelsens aprioriske former (f.eks. anskuelsesformerne tid og rum) Modstningen er noumenon = sledes som tingen er i sig selv (an sich)

    3. Merleau-Pontys fire definitioner 1. Essentialisme Invarians, bevidstheds-konditionaler 2. Transcendentalfilosofi Erfaringens mulighedsbetingelser Men: erfaringens transcendentale grundlag er altid allerede verdens-liggjort, dvs. Mundaniseret 3. Videnskabeliggrelse af filosofiens projekt, men ogs en beskrivelse af livsverden (Heidegger: Daseins fakticitet) 4. Deskriptiv erfarings- og fnomen-filosofi

    4. Transcendentalfilosofi 1. la Kant: transcendental apperception, men ikke som metafysik, men fordi bevidsthedsaktens omgang med fnomenerne altid m anskues i et frste persons perspektiv 2. Bevidsthedsaktens fundamentale principper (arbejdsbetingelser) 3. Den eidetiske reduktion: det er muligt at kre bevidsthedsakten baglns - dvs. tilbage til de tilgrundliggende, transcendentale grunde (zur Grunde gehen...)

    5. Intentionalitet Bevidstheden (og kropsligheden) er defineret ved sin basale rettethed. Forholdet mellem subjekt og objekt er ikke statisk, men dialektisk, nemlig mellem intentio og intentum.

    6. Heidegger og vrenssprgsmlet Mennesket: Dasein At vre i verden og at vre dr i verden (in-der-Welt-sein) Forskel p en indirekte (regional) og direkte (fundamental) ontologi Forholdet mellem det vrende og Vren Den ontisk-ontologiske differens Hvordan kan Vren skues? Den sene Heidegger: visse digtere har haft held med det

    7. Indfoldethed ... Husserl: nr mennesket forsger at redegre for verden, s er vi allerede i denne verden Verden kan derfor ikke udgre et rent objekt, men er snarere den horisont (livsverden), som vi retter vores bevidsthed i, og som vores bevidsthed altid allerede er ude ved Heidegger: nr mennesket forsger at svare p sprgsmlet hvad er Vren?, s gr vi det netop som en vren-i-verden

More Related