Hvad er ”Sår-i-Syd” ?

2. Hvad er ”Sår-i-Syd” ? • En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ”e-mail postkasse” på sygehuset. • Ressourcepersoner, som findes i kommunerne, der, hvor patienterne er, inddrages • Nem og hurtig adgang til specialist – begge veje

3. ”Sår-i-Syd” • Vores privilegium: • 24 sårsygeplejersker i primærsektor • 6 sårsygeplejersker i sekundærsektor

4. Sårsygeplejersker – hvad er det ? • Sygeplejersker, der har gennemgået den: Længerevarende…………………. • 5 kurser i Sønderborg og 8 i København • Man har ressourcepersonerne, men ……….. • Hvorfor sende sygeplejerske af sted på efter- uddannelse, når man kun vil afsætte 8 timer per måned til at bruge deres viden til implementering. • Generalist/specialist - har KL en model ?

5. Sår-i-Syd – dokumentationen • Baseline-undersøgelser – • Audit på større amputationer i en 2-årsperiode • Spørgeskemaundersøgelse til 107 borgere • Spørgeskema til PLO • Nødvendighed for forbedring ? • I vores organisation ?

6. Audit på amputationer • 48 om året på vasculær/neuropatisk basis – heraf 24 hos diabetikere ! – 20/100.000 • Mål: halvering af ”diabetiske” amputationer - reduktion 12 om året i SJA • Sct. Vincent deklarationen samt Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1994 • eller endnu bedre ?

7. Spørgeskema til PLO • 110/177 sv t 62% besvarer • 85% svarer at de behandler selv og ofte 72% i samarbejde med hjemmeplejen • Diagnosen stilles ud fra et klinisk billede (75%) og 43% svarer at de måler ankel arm index • Mange podninger, men relativt sjældent antibiotica

8. Spørgeskema - PLO • Produkt kendskab ? • 1. Tør bandage – 55 • 1. Melolin – 55 • 3. Hydrogel – 43 • 4. Saltvandsgaze – 42 • 5. Hydrocolloid – 35 • 6. Alginat – 21 • 7. Skum - 15

9. Spørgeskema - PLO • Sammenfatning: • Årsagen til såret skal behandles, ikke kun såret – diagnostik, kan gøres bedre • Selve såret behandles efter konceptet ”fugtig sårheling” – veldokumenteret, men ikke implementeret

10. Handling - PLO • Fællesmøde på Folkehjem den 4.10.2006 • Fælles produktsortiment mellem sygehusene og sygesikringens område • produkterne kan rekvireres gratis

11. Status • Der arbejdes på : • Fælles retningslinier for diagnostik og behandling • Fælles informationsmateriale til borger og bruger • Optimere patientforløbet, • mere om det senere

12. Anvendelse af telemedicin mellem primær og sekundær sektor Rolf Jelnes repræsenterende ”Sår-i-Syd”

13. Historie • Vi arbejdede videre med den model, der var blevet udviklet i Århus - Jane og Co´s arbejde. • Selve arbejdet med ”rigtige” patienter startede primo november 2005 • Hulda Skov og Tove Christiansen • Implementering i kommunerne startede medio februar 2006 og er on-going!

14. Henvisnings måder for en sårpatient • Egen læge sender alm. ”gammeldags” henvisning – oftest ikke fyldestgørende ! • Egen læge kontakter sårsygeplejersken i kommunen • Klienten oprettes i telemedicin – samtykke • Sårsygeplejersken kontakter egen læge og • Klienten oprettes i telemedicin - samtykke

15. ”Krav” – den optimale kommunikation • Adgang til nettet • Kunne udføre doppler-trykmåling • Kunne undersøge for neuropati • Monofilament • Tipterm • Kunne opmåle såret – Visitrax • Kunne tage billeder • mobiltelefon eller kamera

16. Hvordan ? • Klienten oprettes i systemet: • Klient stamdata – samtykke indhentes, brugerflade vælges • Klient data – højde, vægt, medicinering o.l • Sårdata – hvor, hvor længe, hvordan o.l. • Sårvurdering inkl. tiltag – billeder og størrelse • Undersøgelser • Sårudvikling • Notater til ”intern” kommunikation

17. Lad os kigge: www.pleje.net

18. Fordelene ved telemedicin: • Kort vej mellem ”specialist” i primærsektor og ”specialist” i sekundærsektor • Bedre beslutningsgrundlag • Anamnese, billeder etc. • Hurtig diagnostik – indkaldelse til yderligere diagnostiske undersøgelser: • Duplexscanning af vener • Tå-tryksmåling • biopsi

19. Fordele – for organisationen: • Kvalitetsudvikling • Rutinekontroller i ambulatoriet afskaffes • Bedre ressourceudnyttelse i sekundær sektor • Mulighed for hurtig indgriben ved uhensigtsmæssigt forløb • Evt. undgå indlæggelse

20. Fordele – for organisationen: • Effektiv udnyttelse af ressourcer: • Kortere behandlingsforløb ? • Færre transportudgifter • Overskuelighed af forløbet og af populationen

21. Fordele – sundhedsprofessionelt: • Fælles retningslinier • Faglig opbakning – fagligt fællesskab • Efterkontrol indbygget • Reminder • Kompetenceudvikling • Fokuseret ressourceudnyttelse • Succes motiverer !

22. Fordele – brugerperspektivet: • Der sker noget andet • Bedre dialog ? • Følge med i helingen • involveres ? • Såret heler hurtigere • Færre gener i hverdagen • Færre ambulante besøg • Skal ikke bruge tid på landevejen • Ventetid • Færre recidiv-sår ?

23. Elektronisk Kommunikation –under udvikling • Vælges specifikt ! • Informationerne målrettes • Til andre systemer: • Praktiserende læger • Edifact ambulant notat • Edifact korrespondance • Omsorgssystemer • Direkte ind i de kommunale systemer • EPJ ?

24. Den nære fremtid: • Den elektroniske pen – • Afkrydsningsskema til brug ved klienten

26. Fidusen er, at det er web-baseret • uafhængig af tid og sted

27. Fremtid • I Sønderjylland kommer det til at indgå i den kommende sundhedsaftale mellem sygehusene og de 4 stor-kommuner

28. Pris: • Doppler, monofilament, TipTerm og Visitrax • Ca 10.000 kr • Mobiltelefon og elektronisk pen • Ca 3.500 kr • Svarende til udgiften for kommunerne for 50 ambulante konsultationer

29. Papir til elektronisk pen: 50 øre per ark • Elektronisk trafik

30. Konklusion: • Et redskab med den gode henvisning • Kvalitetsudvikling • Hurtigere relevant behandling • Hurtigere sårheling ? • Færre recidivsår ? • Færre amputationer ? • Kompetenceudviklende

31. Hvad bliver det næste ??? • FORBEDRET BLODSUKKER REGULATION ?