1 / 21

Konflikthåndtering for Red Barnets Ungdom

Konflikthåndtering for Red Barnets Ungdom. Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk. Adfærdsproblemer. Def. Problemadfærd: failure to match…….mellem individ og kontekst dvs.: Et misforhold mellem individets kompetencer og omgivelsernes krav og forventninger.

perry
Télécharger la présentation

Konflikthåndtering for Red Barnets Ungdom

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Konflikthåndteringfor Red Barnets Ungdom Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk

  2. Adfærdsproblemer • Def. Problemadfærd: failure to match…….mellem individ og kontekst dvs.: Et misforhold mellem individets kompetencer og omgivelsernes krav og forventninger. Det betyder dog også, at alle børn / unge er bekendt med ”reglerne” og alle medarbejder udtrykker foranstaltningens ”regler” som en forventning om ønsket adfærd og samspil. Nordahl, T. mf. (2005) Atferdsproblemer blant barn og unge. Teoretiske og praktiske tilnærminger. Oslo: Fagbokforlaget

  3. Adfærdsproblemer • Adfærd er så overbevisende for os, at vi kun ser personen som udfører adfærden. Vi tillægger dermed personen bestemte egenskaber, vanskeligheder eller skader og lægger dermed utilstrækkelig vægt på forholdende eller situationen omkring. Dvs. vi ofte ser og beskriver børn eller unge med vanskeligheder i stedet for børn eller unge i vanskeligheder.

  4. Konflikthåndteringsproces Kriseadfærd Observerer Effektadfærd Konflikt Analyser Umoden / grænsesøgende adfærd

  5. Navn Dynamik Handleforslag Effektadfærd/ Overfladeadfærd/ pseudoadfærd Barnet eller den unge søger at opnå accept, opmærksomhed og kontakt gennem sin grænsesøgende og småbarnlige adfærd, men det er tillært og uden følelsesmæssige ressonans – Barnet eller den unge har lært at det i sidste ende får noget ud af sin småbarnlige adfærd -(pivende, klynkende, krævende eller impulspræget) når det frustreres eller der stilles krav til det. Adfærden har karakter af ’skuespil’ og forsvinder så snart barnet eller den unge får sin vilje. • Barnet eller den unge skal ikke belønnes for sin grænsesøgende adfærd– hverken positivt (ros, omsorg) eller negativt (skæld ud – som jo også giver opmærksomhed og kontakt). • Barnet eller den unge skal derimod belønnes, når det ikke er småbarnligt grænsesøgende. • Ignorere • Isolere • ’Straf’ / forskning viser, at den milde, tydelige og forudsigelige konsekvens kan være effektive i at bekæmpe negative adfærd i skolen Effektadfærd

  6. Navn Dynamik Handleforslag Kriseadfærd/ Angstadfærd/ Regressiv adfærd Almindeligvis klarer barnet eller den unge frustrationer og krav alderssvarende, men så kan der være bestemte episoder, dage eller perioder hvor barnet eller den ungereagerer småbarnligt (pivende, klynkende, krævende impulspræget) ved det mindste krav eller den mindste frustration. Barnet eller den unge regredierer til at småbarnligt stadie grundet fysiske eller psykiske vanskeligheder. – fysiske: fx sygdom, træthed, smerte. Psykiske fx: savn, svigt, depression, social isolation, mobning, mgl. fremtids-udsigter. Barnet eller den unge søger at komme ubehaget til livs ved – ubevidst - at regredierer og blive, pivende, krævende, urimelig, følelsesmæssig labil eller/og lade impulserne få for frit spil. Giv fysisk, psykisk og ’symbolsk’ (en kop kakao) omsorg spørg og lyt aktivt til barnet eller den unge, giv medløb dvs. vis at du forstår barnets eller den unges vanskeligheder uden at komme med mod-forklaringer el. lign. Lad evt. barnet eller den unge regredierer fx ved at lade det ligge i sengen. Med andre ord behandle barnet eller den unge på samme måde som hvis det var fysisk syg det vil bl.a. sige undgå unødige krav og frustrationer. Hvis barnet eller den unge er i krise fx grundet tab (fx dødsfald) forvent a. benægten, b. reaktion (gråd, rastløshed, ondt i maven, urolig søvn, ballade eller artighed, indlærings-problemer mv. c. bearbejdning sorg, vrede, tristhed, skyldfølelser d. nyorientering dvs. indstillet på at gå nye veje efter tabet. Kriseadfærd

  7. Navn Dynamik Handleforslag Umoden / grænsesøgende adfærd Barnets eller den unges frustrationstærskel er i forhold til dets alder lav, dvs at barnet eller den unge ikke klarer frustrationer og krav på alderssvarende vis. Impulsforvaltningen er grundet uhensigtsmæssigt modspil (eftergivenhed, overbeskyttelse eller omsorgssvigt) ikke modnet tilstrækkeligt, hvorfor barnet eller den unge reagerer ved at være pivende, klynkende, krævende eller/og impulspræget ved frustrationer eller ved krav. Den småbarnlige adfærd forsvinder ikke pludseligt selvom barnet får sin vilje. Her er tale om følelsesmæssig resonans – og følelser har som bekendt en vis inerti. - Undgå eftergivenhed, overbeskyttelse eller svigt af barnet eller den unge - Sæt dig på samme side af bordet som barnet eller den unge, lav evt. medløb og hjælp det med at komme igennem ved fx at tale fremtidsrettet, hjælpe barnet eller den unge med at lære at løse opgaven. - Vær venlig men bestemt – giv dig kun hvis du opdager at barnet eller den unge rent faktisk har ret og du har taget fejl. - I særlige vanskelige situationer kan der modereres på kravet – (fx: ”ok vi tager halvdelen i dag og så tager vi resten i morgen” eller ”ok jeg hjælper dig med ….”) - Nogen gange kan det hjælpe at tænke på at barnet eller den unge er som etbarn i ’trodsalderen’ og skal hjælpes som man hjælper et 2 til 4 årigt barn. Umoden / grænsesøgende adfærd

  8. Involverings – konsekvens trappen Konsekvens Pædagogik 5. Konsekvens ”Nu gør jeg som jeg sagde…jeg sagde det før, nu gør jeg det….osv.” (gælder kun for umoden / grænsesøgende adfærd!) 4. Udformning af en konsekvens ”Hvis du ikke gør det her nu, så…. Det er dit valg, hvis…” Det er vigtigt at tænke på, at der kun skal gives advarsler, der også kan udføres i henhold til deres konsekvenser Det er vigtigt at gøre den unge opmærksom på, at han eller hun har et valg og dermed ansvaret for sine handlinger Involverings Pædagogik 3. Alvor / vreden ”Jeg mener det her….det er ikke til diskussion.” Vreden er udadrettet, autentisk, men også passende i forhold til situationen Tingene er ikke til forhandling der kan kun reguleres måden man skal gør det på 2. Information ”Jeg vil gerne have, at du…Nu skal du høre, du gør sådan og sådan og det betyder….osv. + en forklaring, hvorfor man skal gør det sådan og sådan • Spørgsmål • ”Hvad sker der? Hvad har du gang i?” • Søgen efter information Håndtering af konkrete situationer ved umoden / grænsesøgende adfærd

  9. Til Involverings – konsekvens trappen: • Det er væsentligt, at alle trin gennemløbes, da de enkelte trin forbereder den næste og forbedrer dermed dens virkning. Igen er det vigtigt at bemærke, at den største del af konflikterne skal løses indenfor de første trin ved benyttelse af involveringspædagogikken. • Når man går op at denne trappestige, skal man huske på, at give barnet eller den unge muligheden at komme ud af konflikten, uden at tabe alt for meget i forhold til sin selvagtelse (fx, hvis andre børn eller unge er til stede).

  10. Til Involverings – konsekvens trappen:Konsekvenser • Når sanktionerne gives, må det gøres på en sådan måde, at barnet eller den unge er ikke i tvivl om, hvad der reageres på og hvorfor. • Konsekvenserne skal gives på en mild, fast og forudsigelige måde, uden anklager, spørgsmål eller begrundelser • De mest virkningsfulde negative konsekvenser er dem, som er gennemtænkte, gives umiddelbar og på en rolig måde, er milde og rimelige i deres form. Der skal være en rimelig sammenhæng mellem regelbruddet og sanktionerne. • Sanktionerne bør være lette at administrere og iværksætte. • De må ikke være krænkende, det skal altid være barnets eller den unges opførelse – og ikke personen – der er genstand for den negative opmærksomhed. (Arnesen, A. m. fl. (2008): Positiv adfærd og støttende læringsmiljø i skolen. Frederikshavn: Dafolo

  11. Gode beskederHvordan skal de gives? • På tomandshånd • Gå lidt væk • Giv barnet eller den unge mindst 10 sekunder til at følge beskeden • Hvis barnet eller den unge følger beskeden, er det vigtigt umiddelbart at anerkende det gode valg, han eller hun traf (Arnesen, A. m. fl. (2008): Positiv adfærd og støttende læringsmiljø i skolen. Frederikshavn: Dafolo

  12. Gode beskederHvordan skal de gives? - vær konkret- én besked ad gangen( få ord) - sig, hvad der skal gøres- stå tæt på barnet eller den unge- hav kontakt til barnet (øjenkontakt, en hånd på skulderen)- brug et venligt følelsessprog- vær venlig, men bestemt- (undgå at argumentere)- vælg det rigtige tidspunkt- følg beskeden op indtil barnet eller den unge gør, hvad den bliver bedt om (gå lidt væk) (Arnesen, A. m. fl. (2008): Positiv adfærd og støttende læringsmiljø i skolen. Frederikshavn: Dafolo

  13. Efterarbejdet • Barnet eller den unge må tage stilling • Situationen skal analyseres ud fra, hvad der virkede udløsende for den • Hvorfor situationen opståede • Hvilke alternative handlinger kunne være valgt • Hvordan en tilsvarende situation kan løses næste gang

  14. Cases

  15. Urolige og vilde børn i lektiecaféen Kl. er 17 i lektiecaféen. Nogle af børnene løber rundt i lektiecaféen, andre spiser slik og drikker sodavand. De børn, der er i gang med lektierne har svært ved at koncentrere sig. Der er larm, og du er træt efter en dag på arbejde/studie. Du bliver irriteret over at børnene er så urolige. Det er jo slet ikke muligt at hjælpe dem med lektierne.

  16. Quiz i klubben Du har sammen med de andre frivillige i klubben arrangeret en quiz for børnene. Alle børnene er meget engagerede i quizzen. En enkelt dreng er så engageret, at han konsekvent afbryder de andre børn, når det er deres tur. Du beder ham om at stoppe. Han bliver ved. Du beder ham om at stoppe. Han bliver ved. Drengen ødelæger quizlegen for de andre. Du siger, at han er nødt til at gå, hvis ikke han stopper. Han bliver ved. Der bliver helt stille i rummet, og alles blik er rettet mod dig.

  17. Mangel på respekt? I har fået en ny frivillig i klubben. Du introducerer børnene for den nye frivillige. Senere overhører du, at et barn kalder den nye frivillige for "luder".

  18. Lukketid I er ude og spille fodbold i solen. Både børn og frivillige har det sjovt. Kl. er 19 og det er tid til at lukke. Du skal hjem og skrive eksamensopgave. Børnene vil spille videre. Du beder dem om at pakke sammen, fordi klubben lukker. De ignorerer dig fuldstændig. Du beder dem igen om at komme med. De ignorerer dig fortsat.

  19. På udflugt I er på udflugt med børnene. De er oppe og køre. De råber efter forbipasserende og kaster sten efter en hund. Du beder dem stoppe med det samme. De lader til at være ligeglade. De taler grimt til en mand i toget, og du bliver forlegen. Det føles som om, at børnene har overtaget efter I forlod klubben.

  20. I Føtex: Du befinder dig i Føtex med en af pigerne fra pigeklubben. Det viser sig, at pigen kender en af de ansatte ungarbejdere i Føtex, som hun har et udestående med. Pigen går i direkte konfrontation med den anden pige (ungarbejderen i Føtex) og det udvikler sig til at blive et fysisk møde med skub mv. Du er helt overrasket og ved ikke om du skal gribe ind. Hvad gør du?

More Related