Specialeskrivning og specialevejledning på 6 måneder

1. Institut for Statskundskab Specialeskrivning og specialevejledning på 6 måneder Hanne Nexø Jensen & Henrik Jensen Institut for Statskundskab, KU VIP’er, tidligere studieledere, har arbejdet med specialeseminarer

2. Institut for Statskundskab Struktur • Studerendes syn på specialeskrivning og • 6-månedersfristen • 2. Vejlederes syn på specialevejledning og • 6-månedersfristen IFSs institutionelle set-up; en pakkeløsning

3. Institut for Statskundskab Datamateriale - undersøgelser

4. Institut for Statskundskab Ud af specialesumpen ”Specialer på kontrakt er en succes. Så kort kan regnskabet gøres op efter de fire første år, hvor studerende skal skrive under på at afslutte års studier med et halvårs-projekt, der skal sammenfatte summen af et langt studieliv.” UNIvers nr. 13 - 2011

5. Institut for Statskundskab Tid brugt på specialeskrivning i procent

6. 1.2 Studerendes holdninger til kontrakt og tidsfrist mv.  ● Mere end 9/10 af adspurgte specialeskrivere (N= 38 E08; N =37 E09) er enige i, at en tidsfrist er godt ● Et flertal er enige i, at vejlederen har været opmærksom på fristen ● Et flertal erklærer sig uenige i, at der ikke er tid til fordybelse

7. 1.3 Studerendes holdninger til kontrakt og tidsfrist mv.  ”Min kritik går på specialekontraktkonstella-tionen. For mit vedkommende var det så overvældende at underskrive specialekontrak-ten, at klappen gik fuldstændig ned. Jeg oplevede 2,5 måned, hvor jeg slet ikke kunne koncentrere mig om specialet.”(studerende i en evaluering af specialeseminar, F12) ”Jeg har været enormt provokeret af alt det planlægningshysteri” (stud. om formalia)

8. 1.4 Tidsfrist og valg af emne/problemstilling ● Knap 4/5 af adspurgte specialeskrivere (N = 82; F 11) svarer at, 6-månedersfristen ikke har påvirket deres valg af emne/problemstilling ● Knap 1/5 angiver, at fristen har påvirket deres valg af problemstilling mv.: ● For de fleste vedkommende i form af: ’tidspres’, ’tidligt fokus på afgrænsning’, ’om det kan nås’ og lignende ● En håndfuld studerende angiver, at de er afstået fra mere omfattende litteratursøgning eller omfattende dataindsamling på grund af fristen

9. Institut for Statskundskab 1.5 Hvor får de studerende inspiration til emnevalg fra?

10. 1.6 Hvorfra får de inspirationen til specialeemnevalg ? (alfabetisk) Arbejde mv. (‘Mit arbejde gav mig data’) Interesse (‘Personlig interesse’) Jobmuligheder (‘Motivation for fremtidigt job’) Medier mv. (‘Stødte på det i en avis) Netværk (‘Folkekirkens Nødhjælp’) Projektophold (‘Fra min praktikplads’) Skriftlige opgaver (‘Fra en fri opgave’) Specialemakker (‘Samtale med min skrivemakker’) Undervisning mv. (‘Fag på kandidaten’) Andet (‘Manglende kvantitativ IP-forskning’)

11. 1.7 Inspirationen til specialeemnevalg efter ‘tyngde’ (faldende andele) N=136 Undervisning mv. (26.5 pct) Interesse (13.2 pct.) Arbejde mv. (11.0) Projektophold (10.3) Specialemakker (8.8) Medier (8.1) Skriftlige opgaver (7.4) Netværk (7.4) Jobmuligheder (2.2) Andet (5.1)

12. 2.1 Vejlederholdninger generelt til tidsfrist ● På linje med specialeskriverne erklærer mere end 9/10 af vejlederne (N = 24 E11) sig enige, at det er godt med en frist ● Og (de samme) 9/10 erklærer sig enige, at 6-månedersfristen fungerer godt på instituttet

13. 2.2 Vejledersyn på specialeskriver-adfærd ● 2/3 af vejlederne (N= 24) mener ikke at kunne registrere ændringer i specialestuderendes valg af emne mv. som følge af tidsfrist ● 1/3 angiver at have registreret ændringer i retning af, at de studerende mere vælger: ‘det lette’ ‘det smalle’ ‘det, de ved mest om’ og ‘fravælger de spændende/kreative emner’

14. Institut for Statskundskab 2.3 Vejledere om vejledning før og efter kontrakter

15. Institut for Statskundskab 2.4 Gode erfaringer (ikke IFS) med specialevejlederkontrakter; opsamling • Det er rart med en deadline, da det udstikker ambitionsniveau og rammer • Mere fokus på afgrænsning og dimensionering af specialet • En strukturel måde at anerkende at et speciale skal kunne skrives på 6 måneder. Både over for vejleder og studerende -> kulturændring • Det giver fornemmelsen af at være kommet i gang • Set fra den studerendes syn, at man ved, at start og deadline ikke bare er relativ -> der er en fast ramme -> studerende sidder ikke ’i sumpen’ • Forventningsafstemning • Skaber tryghed pga. faste rammer og forpligtelser (gensidige) • Mere fokus og færre ’jeg-tror-alligevel-jeg-vil-noget-andet’. Mere struktureret arbejde • Selvstændige studerende arbejder selvstændigt • En god måde at forventningsafstemme på – og blive bevidste om de kravspecifikke rammer

16. Institut for Statskundskab 2.5 Mindre gode erfaringer (ikke IFS) med specialevejlederkontrakter; opsamling • De studerende udfordres ikke så meget mht. at styre specialeprocesssen (og deres liv) • Aftaler om vejledning og tidsplan i kontrakten blev af den studerende opfattet som indgået af hensyn til vejlederens arbejdsplanlægning • Set fra studerendes syn: der vælges meget mere snævert i forhold til undersøgelsesfelt. Ingen tid til at lære af fejl • Mange fravælger empiri • Voldsomt stigende pres på procesvejleder • Studerende kan have svært ved at vide hvor aktive de skal være i de 6 måneder – større krav om proceshåndtering • ’Grænseoverskridende’ (går tæt på den studerende) • Hvis kontrakter bliver for strammet til kan det lukke af for de nødvendige proces-diskussioner undervejs • Studerende starter (måneder) før de kontakter vejleder og trækker underskrivelse af kontrakten • Uselvstændige studerende oplever specialet som et bjerg, det tager mere end 6 måneder at bestige

17. Institut for Statskundskab 2.6 Studerendes evaluering af individuel vejledning med fokus på projektstyring(N=121) • Godt • ¼ roser, at vejleder har været aktiv ift. projektstyring, • fx fælles tidsplanlægning, aftalt møder fra gang • til gang, kort tid mellem aflevering af oplæg • og vejledning • Vejleder har været tilgængelig • (hurtig mails svar) og • fleksibel • Kan gøres bedre 1/10 efterlyser vejleder- • engagement ift. tidsplanlægning; • Vejleder var ustruktureret, ingen opbak- • ning til at holde deadlines, ikke tilgængelig, ikke opsøgende. Vejleder fastholdt egen skabe- lon, der ikke passede med den studerendes proces

18. Institut for Statskundskab Jeres erfaringer med kontrakters betydning for vejledningspraksis • Tag en grøn og blå post it • Skriv én god erfaring med vejledning på kontrakt på den grønne post it • Skriv én dårlig erfaring med vejledning på kontrakt på den blå post it • 4. Fortæl naboen, hvad du har skrevet • 5. Fælles udveksling af erfaringer i plenum • 6. Hæng jeres post it op, når sessionen er slut Notér en god erfaring med vejledning på kontrakt Notér en mindre god erfaring med vejledning på kontrakt

19. Institut for Statskundskab Gode erfaringer med specialekontrakter; fra Brown Bag Meeting, CSS, 4. sep. 2012 • Mindre pres på de studerende pga. fælles vilkår = mere realistisk ambitionsniveau • ”Ting tar’ den tid der er til rådighed” → målsætning & delmål. Jobmarkedet! • At studerende ikke føler sig pressede til at skrive i årevis fordi ’det gør alle de andre, så det er niveauet lagt efter’ – altså oplevet unfair konkurrence før kontrakternes tid • På Økonomi har vi oplevet lutter positive former: mere disciplin hos studerende med meget erhvervsarbejde • De studerende fastholdes i at tage beslutning om, hvilken del af deres store mængde empiri, de vil fokusere specialet på • Projekter er mere gennemtænkte, tidligt i fasen • Processen bliver mere fokuseret ved at blive nedbrudt i dens bestanddele – mere intenst samarbejde med den studerende • Referat af vejledermøder, især når to studerende skriver sammen • Et vist pres på studerende til at prioritere tid til specialet • Lange uproduktive & psykisk nedbrydende forløb er umulige - tidlig forventningsafstemning

20. Institut for Statskundskab Mindre gode erfaringer specialekontrakter; fra Brown Bag Meeting, CSS, 4. sep. 2012 • De studerende går i gang ½ semester eller mere før kontrakten underskrives = nul effekt af kontrakten • At studerende ikke tør henvende sig til vejleder, før de er halvt færdige • De studerende tænker på forhånd i 2. + 3. kontrakt, fordi de fastholdes på tidsfrist → 2. og 3. kontrakt kan føre til specialesump • Sidste del af specialeprocessen risikerer at blive forceret • Flytter lidt fokus fra substans til proces • Mere ubehageligt for nogle studerende at overskride deadline • Usikkerhed ift. de studerende, som ikke overholder kontrakten • Snævrere produktorientering mindre udforskningsfase • Referat af vejledermøder: når studerende ’glemmer’, hvad de har skrevet i referat af vejledermødet • Nogle studerende er nervøse over implikationerne ved at skrive kontrakt, og det kan fylde i processen/ samarbejdet • Et lille antal studerende med psykiske problemer kan måske føle sig usikre, men det problem kan løses • Det risikerer at blive både indholdsmæssig & procesmæssigt en ’skabelonificering’

21. Institut for Statskundskab Tak for jeres aktive medvirken!