Teori og praksis i ingeniøruddannelsen

1. Teoriogpraksis iingeniøruddannelsen v. Aage Birkkjær Lauritsen

5. ..tilbage til brobygningsprojektet • Ingeniøruddannelsen • Rundt om praksis • Uddannelsen, rammer og indhold • Centrale spørgsmål: • Hvorfor er ingeniøruddannelserne med i projektet? • Hvordan passer den ind i forhold til de øvrige? • Ligheder og forskelle? • Ingeniøruddannelsernes særkende? • Hvordan håndteres teori-praksis i uddannelserne? • Konklusion - opsamling

6. Ingeniøruddannelsen • Diplomingeniøruddannelsen, 7 semestre med et halvt års indbygget ingeniørpraktik. • Der arbejdes meget praksisorienteret i et heldags-studie • Professionsbacheloruddannelser, rettet mod det private arbejdsmarked i større omfang end offentlige virksomheder • Mange forskellige studieretninger: • Klassiske: Maskin-, bygning-, elektronik og IT-, m-fl. • Nyere: Interaktiv Design, Mechatronic, m.fl. • Ingeniørfagene befinder sig i en naturvidenskabelig teori- og læringstradition, hvor praksis er teori baseret i mere eller mindre grad. • Der arbejdes med teknik, funktion og design er vigtig • Der er overvægt af mandlige studerende • Tidligere kom mange studerende med en faglig baggrund, som håndværkere

7. Hvordan teori-praksis håndteres..iagttagelser fra uddannelsens praksis • Hvad er det man gør godt? • Hvordan gør man det? • Hvad gøres mindre godt og får mindre opmærksomhed?

8. Hvad er det man gør godt? • Vi har generelt fundet nogle meget praksisnære og erhvervsrettede uddannelser, hvor gabet mellem teori og praksis ikke opleves som specielt problematisk! • Blandt de interviewede studerende fandt vi ikke nogen markant forskel på deres forståelse af teori – praksis under deres skift mellem uddannelsessted og praktiksted. • Praksis inddrages i uddannelsen på mange måder og på alle niveauer, faktisk ser det ud til at den studerende fra starten af studiet i en vis forstand arbejder som ingeniør • Praksis er en del af studiet fra første semester

9. Nogle citater.. Studerendes svar på spørgsmålet om hvad er teori: • C: ”Teori er klasseundervisning” • Q: Det der kommer på tavlen? C: ”Ja……det må det jo være.. Men teorien har vi jo så lært undervejs, for så har vi jo aktivt spurgt læreren, det har vi jo ikke lært endnu, hvordan gør vi nu det? Nogle gange fik vi lige så et kvarters undervisning nede i lab sådan set, for der er de der rulletavler, så kunne der lige kradses nogle ting op, hvis vi så lige…Det var lige det vi havde brug for. Så mange af de her ting, ok, det skal vi vide noget om for at….så spørger vi…Hvis han kunne se, det skal I egentlig bruge, så får vi det eller så det kunne vi lige lade ligge, så får I det til næste undervisning”.

10. Nogle citater.. Undervisers svar på spørgsmålet om hvad er teori: • UV:” ja, jeg kommer jo fra den praktiske hverdag, hvor tingene skal, hvor produktet…det erklart jeg får det hængt op på en ting jeg ved, og jeg tror også det er vigtigt man kan se formåletmed….det bliver ikke noget akademisk, det bliver orienteret mod produktet”. Q: Hvad opfatter du som teori, når du siger det? UV: ”Der er selvfølgelig noget teori som danner basis for hvordan tingene skal laves. Man ser, man meget gerne applikerer den teori og bruger den i praksis. Jeg vil jo gerne have, at det hægtes oppå et eller andet konkret, og det bliver så det her virksomhedsprojekt, altså møllestyring”….”Teori er det man kan læse i bøgerne, som jeg vil prøve at laborere lidt på, ved at fortælle med nogle andre ord, hvad det er og hvordan man kan bruge det i andre sammenhænge. En ting er at læse det, en anden ting er at få det forklaret, en tredje ting at prøve det selv”.

11. Her arbejdes problembaseret, problemet formuleres ofte i samarbejde med en virksomhed, så der er tale om ”virkelige problemstillinger”. Virksomheden har ejerskab til projektet og der indgås ofte en fortrolighedskontrakt.Experts in teams: Tværfagligt samarbejde som i erhvervslivet mellem forskellige fagligheder om en virkelig opgave, et virkeligt problem Hvordan gør man det? Praksiserfaringer på skolen knyttes til den senere ansættelse. Der skiftes ofte job og kompetencer anvendes i andre brancher, der er tale om et synligt karriereforløb. Her eksperimenteres, bygges prototyper, laves forsøg, etc. Værksted og laboratorier smelter sammen, på det samme fysiske sted. Formuleres af underviserne ud fra deres erfaring (ofte fra erhvervslivet) eller hentes fra den til kurset knyttede litteratur/lærebog. I de perioder hvor de studerende opholder sig her, arbejdes med projekter som er formuleret i et samarbejde mellem skolen og virksomheden. Der arbejdes videre med opgaven/projektet i undervisningen, teorien knyttes til det der erfares i virksomheden. Den studerende er her ansat i en periode på et halvt år, med løn. Arbejder som ingeniør (føl). Der sker en socialisering ind i ingeniørverdenen.

12. ..et typisk forløb • Projektarbejde som det ofte udfolder sig • Problemet defineres i samarbejde mellem underviser, studerende og virksomhed. Der er tale om en virkelig problemstilling • Projektgruppen arbejder med problemet i et team, på samme vis som i en virksomhed • Der bygges ofte en prototype til at afprøve løsningen og/eller delløsninger • Der udfærdiges en projektrapport, hvor teorien inddrages i forbindelse med beregninger Vi har set eksempler på projekter på enkelte semestre med grupper på 4-6, afgangsprojekter udført af enkelte eller to studerende og projekter monofaglige såvel som tværfaglige

13. Som en dagligdag beskrives af en studerende: C: ”Der har det været teori om formiddagen og så praksis om eftermiddagen”.....”Teori er klasseundervisning, og så om eftermiddagen….så er alle lærere til rådighed, hvis de er i huset, så kunne vi så bare kontakte dem. Så der kunne vi bare lave noget projekt, afleveringer eller opgaver som vi nu havde”…”Ellers har vi vores projektlab eller el-lab, hvor vi så kunne…..” Q: Hvad laver I derinde? C: ”Jamen der har vi jo….der legede vi jo med ’boards’…..loddede ting sammen, og hvad det nu ellers kunne være, og måle på ting. Vi lavede bl.a. en forstærker på et tidspunkt.”

14. Hvad gøres mindre godt og får mindre opmærksomhed? • Det synes som om erfaringen fra ingeniørpraktikken faktisk ikke sættes i spil i studiet efterfølgende. • De studerende udtrykker, at de ikke i uddannelsen får de personlige kompetencer der kræves for at indgå i praktikvirksomheden • Det ser ud til at man ikke taler meget om pædagogik og de personlige kompetencer italesættes ikke • Udfordringen med at gøre undervisningen i matematik f.eks. mere anvendelsesorienteret, for her at forbedre sammenhængen. Som en studerende udtryktepå spørgsmålet om, hvorvidt balancen mellem teori og praksis har været god nok: • ”Både ja og nej, det er jo ikke alle fag, der er nemme at sætte op til et projekt sådan set. Da vi skulle lave denne vægt…, da var det splittet op, nu var det praktik delen og nu er det matematik delen og nu er det hardware delen og nu er det software delen, så det var lidt… De prøvede at hænge det sammen; men det var lidt svært i den her.”

15. Konklusioner, svar! • Vi finder at der er en meget udfoldet og rummelig praksis omkring anvendelse af teori gennem arbejdet med projekter, opgaver, konkrete virksomheds cases, rollespil, laboratoriet, værkstedet mv., sådan at praksis udspilles i mange rum og på mange måder • Generelt fandt vi at der var en lille afstand mellem teori og praksis i de undersøgte diplomingeniøruddannelser og at det gælder i alle faser af uddannelsen • De studerende er reelt ansatte under praktik med en lønaftale og praktikken kan lede til fastansættelse efter færdiggørelse af uddannelse. Set i forhold til andre professionsuddannelser, har diplomingeniører mange karriereveje indenfor et fortrinsvis privat arbejdsmarked og de har gode muligheder for at flytte til andre virksomheder under karriereudviklingen, blive entreprenører eller etablere selvstændig virksomhed.

16. Konklusioner, svar! • I ingeniørpraktikken er det i høj grad personlige kompetencer der sættes i spil, det at begå sig på en ingeniørarbejdsplads, og i mindre grad spørgsmålet om at afprøve teorier. • Praksis er målrettet anvendelse og løsning af opgaver, • Studietiden på både uddannelses- og praktiksted opfattes som et heldagsstudie. • Det fremgår af de interviews vi har gennemført, at studerende opfatter teori som de bøger mm., som praksis er baseret på, altså hvor teori på en måde er ’værktøjer’. Praksis er bygget på viden/teori. • Uddannelsen afsluttes med et projekt hentet fra erhvervslivet, der i nogle tilfælde også gennemføres på en virksomhed. • Hvordan passer konklusion med AKF’s rapport om frafald på ingeniøruddannelsen? ?

17. Afslutning • Konferencen er bl.a. lavet med henblik på, at vi kan få jeres kommentarer og bidrag til vores videre arbejde med materialet, altså feedback fra jer! • ..og ikke mindst til vores mere generelle analyser og anbefalinger til, hvordan professionsbacheloruddannelserne kan forbedre sammenhængen mellem teori og praksis for at styrke fastholdelse og mindske frafald blandt de studerende. • Tak fordi du lyttede 