Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk

1. Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk Indledningsforedrag på nordisk kirkeretskonference 30 aug til 1 sep 2010, Torshavn/Færøerne lic@ruc.dk

2. I a. Autonomiens modsætning: establishment • Ved lov vs ved sammenslutning vssuigeneris • Juridisk person? (den enkelte kirke vs kirken) • Lovgivende magt; delegeret lovgivningsmagt; hjemmel • Udøvende magt: Én fælles intern kirkeledelse vs politisk ledet forvaltningsvæsen (synode/ærkebiskop) vs lokale kirkeledelser • Selvstændig beslutning om religionsudøvelsens kerne: ritual, salmer mv • Selvstændig beslutning om ansættelse og afskedigelse? • Dømmende magt: intern struktur vs fælles domstole • Teologiske og juridiske normer i endelige afgørelser lic@ruc.dk

3. I.b. Nordiske karakteristika • For hele folket – uden teologiske betingelser vedr renhed, moral mv for medlemmerne; ret for alle til kirkens ydelser • Finansiel støtte (direkte/indirekte) fra staten • Præster som stats- eller kongelige tjenestemænd (forkyndelsesfrihed/styring) • Offentlighed, aktindsigt, accountability • Den for alle gældende ret lic@ruc.dk

4. Færøerne (1) 1938 færøsk kirkesprog (og første sprog i skolen) (900 alting, 1400 lagting – katolsk bispesæde 1100 – reformation 1536 – kirkeordinans? – absolutisme 1660 – norske lov med religion som forvaltningsvæsen 1685 – Kielerfred 1814 – lagting nedlægges 1816 – dansk amt 1821- grundlov med en af staten understøttet folkekirke, monarkens medlemskab og religionsfrihed 1850 – lagting 1852) lic@ruc.dk

5. Færøerne (2) 1948 hjemmestyrelov: et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. Merkid Færøerne ikke medlem af EU, men af NATO 1990erne: bankherredømme 2000 forhandlinger om færøsk selvstændighed brudt sammen 2005 overtagelseslov 29 juli 2007 folkekirken overtages Forår 2010 forslag i Lagtinget om forfatningslov uden reference til grundloven lic@ruc.dk

6. Færøerne (3) 85 % folkekirke 10 % (???) Plymouth brødre (ingen medlemslister) Katolsk kirke Mange frikirker Stærk ældre indre mission Stærk evangelikal bevægelse lic@ruc.dk

7. Autonomi = selvstyre • Hvilket ’os’? • Def af ”os” – ved lov; ved sammenslutning; suigeneris • Ved grundlov, ved lov, ved administrativ ledelse inden for lovens rammer? • Selv skabe loven, selv administrere loven, selv dømme om loven? • Selv eje, selv finansiere, selv værne? lic@ruc.dk

8. 2. a. autonomi i indre anliggender Hvad er indre anliggender? • Indhold i ritual og salmebog • Indretning af gudstjenesterum • Organisationsform • Financiering og økonomi • Adgang for medlemmer • Ansættelses- og afskedigelsesforhold • Ansattes decorum forhold • Medlemmers decorum forhold • Familie- og arveretlige forhold Forum Internumeller forum eksternum? lic@ruc.dk

9. 2.b. Hvem fastlægger begrebet ’indre anliggender’ A. Kirken selv som led i udøvelse af religionsfrihed (’dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning’, da grl. § 67) Eller staten i sin lovgivning, adm praksis, domme B. Krav til statens indgreb i indre anliggender: Stride mod sædeligheden eller offentlig orden vs Nødvendig, i et demokratisk samfund, aht sundhed, sikkerhed, andres frihed/rettighed lic@ruc.dk

10. 3. europæiske eksempler (1) Metropolitcanchurch of bessarabiavs Moldova om registrering (og dermed legalisering) af oprørsk stift som selvstændig kirke Græske og bulgarske domme om udnævnelse/ansættelse af imamer En italiensk dom om fyring af en jurist professor v et katolsk universitet i Milano efter 20 års ansættelse Julian Rivers: The Law of OrganizedReligious, OUP 2010 lic@ruc.dk

11. 4. Betydning af religiøs pluralisme • Sekularisering, sekularitet, sekularisme • Statskirker hvis minoritetsbeskyttelse • Ligebehandling • Staten religiøst neutral – som normativ grænse for statens virksomhed • Sen-modernitet • Men de 60% som er folkekirkemedlemmer uden at være religiøst aktive? lic@ruc.dk

12. 5. Autonomi i Norden (1) • lovgivende magt? Den finske evangelisk-lutherske kirke; Svenskakyrkanskyrkolag; Men den for alle gældende lovgivning? (f.eks. Arbejdsret) • Dømmende magt? Domkapitlet og Svenskakyrkansöverklagandenämnd; gejstlige retter i DK. Norsk høyesteretts afvisning af stillingtagen til medlemskab i islamisk trossamfund (2004) lic@ruc.dk

13. 5. Autonomi i Norden (2) c. Udøvende magt? Ritualer; ansættelser og afskedigelser; finansiering og budgetlægning; ejendoms- og bygningsforhold; politikfastlæggelse og mission; medlemsforhold; stillingtagen til hvem i en religionspluralistisk kontekst lic@ruc.dk

14. 5. Autonomi i Norden (3): Offentlig ret vs privat ret? • Transparency • Accountability • Ombudsmand lic@ruc.dk

15. 5. Autonomi i Norden (4) Ikke to, men (mindst) tre parter: staten; kirken; og kirkens menigheder, medlemmer og ansatte: (ærke)biskoppen (og/eller kirkerådet) vs præster vs medlemmer, vs menigheder. Øst-Vest-Nordisk forskel Økonomisk ligebehandling i systemer med autonomi? (bunkebryllupper vs kirkeskattebetalte ydelser) Andre former for ligebehandling vs autonomi lic@ruc.dk

16. 6. Semi-Autonomi? Autonomi = privatretligt system Autonomi = parallelle offentlig-retlige systemer (religion som indgangsport til retsvirkninger) Semi-autonomi (intertwinement) = kombinere sekulære retskrav med religiøse normer lic@ruc.dk

17. 7. Autonomi i Kina Established protestant and establishedcatholicchurches (and chinesebuddhism; daoism; islam) Noreligiousfreedomoutsidethesegroups Freedom of religion in the constitution – not a legal instrument: the peoplescongressinterpret the constitution. Autonomi and the rule of law lic@ruc.dk

18. 8. Autonomi og reformation (1) • Brud med pavens autoritet (ophør af magtkampen med kongen – absolutisme – demokrati – pluralisme) • Brud med kanonisk ret: (efterfølgende) sekularisering af retten • Brud med katolsk teologi • Brud med intern administrativ og juridisk struktur?? lic@ruc.dk

19. 8. Semi-autonomi (2) • Opretholdelse af én fælles lovgivning for alle • (gen)etablering af en intern ledelsesstruktur inden for rammerne af lovgivningen • Ejerforhold? Finansiering? Privatisering? • Opretholdelse/genetablering af et fælles domstolssystem for alle • Men med mulighed for interne ankenævn i første instans lic@ruc.dk

20. Til videre læsning Christoffersen, Modéer & Andersen (eds): Law & Religion in the 21st Century – Nordic Perspectives, DJØF publishing, kbh 2010 Balslev-Clausen et al: Bekendelse og kirkeordning. Kirkeretsantologi 2010, købes på Anis forlag Gerhard Robbers: C hurchAutonomy, Peter Lang W. Cole Durham, Jr., & Brett Scharffs: Law & Religion in a comparativeperspective, 2010 Julian Rivers: The Law of OrganisedReligious – between establishment and secularism, OUP 2010 lic@ruc.dk

21. Drøftelse i nationale grupper/plenum • Bør kirker og trossamfund have egen lovgivningskompetence? På hvilke områder? Selvstændig udøvende magt inden for rammerne af almen lovgivning? Egen dømmende magt? Skal sager i sidste instans indbringes for højesteret? • Er svarene afhængige af emne? (ritual … familieret)? Har det betydning om det er mindretals religion eller nationalkirke? Bør alle gøres mere privatretlige eller mere offentlig-retlige? • Er der praktiske konsekvenser af en offentlig-retlig vs privat-retlig tilgang til kirkeret lic@ruc.dk