1 / 42

AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål

AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål. 23. oktober 2006 Irene Asta Wiborg, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Henrik Skovgaard, Århus Amt. Disposition. Hvad er AGWAPLAN?

rosalind-xalmiento
Télécharger la présentation

AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. AGRICULTURE AND WATER PLANS ”AGWAPLAN”Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober 2006 Irene Asta Wiborg, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Henrik Skovgaard, Århus Amt

  2. Disposition • Hvad er AGWAPLAN? • Hvad er det for en udfordring, der kræver nye samarbejdsrelationer? • Barrierer for implementering af miljømål • Forskellige bedriftsstrategier og forskellige myndighedsstrategier? • Hvilke redskaber og samarbejder kan styrke dialogen? • Miljømyndighedernes udfordring med Miljømålsloven • Behovet for samarbejde og involvering • Case story Norsminde Fjord • Snitflader mellem Agwaplan og Miljømålslov

  3. Hvorfor AGWAPLAN? • Vision om at vi ved samarbejde bedst opnår produktions- og miljømål

  4. 3 projektområder Hinnerup Norsminde Fjord Ravn Sø

  5. AGWAPLAN • EU LIFE projekt • 15 mio kr. • 2005-2008 • 22 landmænd

  6. Hvordan kan vi løse udfordringen i fællesskab? • Udgangspunkt: Ingen kan løse den alene!

  7. Fremtidige vandplaner:Hvordan skal den integrerede rådgivning virke? • Målet er at opnå fordelene: • Frivillighed • Bedre miljø- og produktionsbetingelser

  8. Optimale produktions- og miljøbetingelser Uden samarbejde

  9. Optimale produktions- og miljøbetingelser Med samarbejde

  10. Udfordringer for den Integrerede Rådgivning • Forskellige mål • Manglende samarbejde • Manglende struktur på oplandsniveau • Manglende miljø i rådgivningen • Manglende vidensoverførsel • Manglende mulighed for at kontrollere • Manglende implementering af forbedret landbrugspraksis • Manglende lokal forankring

  11. Erkendelse af forskellige roller Håndtering af forskellige roller

  12. Landmænd er forskellige: • Den erfaringsbaserede • Den planlægningsorienterede • Den moderne ”virksomhedslandmand”

  13. Konsulenter er forskellige, hvem kan varetage rollen? • Konsulenten skal matche opgaven og landmandstypen: • Miljøkonsulent/ strategikonsulent? • Fagkonsulent • Økonomi/ strategikonsulent? • Skal miljøkonsulenten/ strategikonsulenten? tage sig af den planlægningsorienterede landmand? • Skal økonomikonsulenten tage sig af virksomhedslandmanden? • Skal fagkonsulenten med hos den erfaringsbaserede landmand for at skabe forståelse?

  14. Embedsmænd er forskellige:De statslige miljøcentre • Kortlægger miljøtilstand og fastlægger reduktionskrav ift. Lov om Miljømål • Meget videnstunge

  15. Kommunen • Kortlægger nuværende kvælstofbidrag og omsætter til krav ift. Landbrugsproduktionen. • Indsigt i landbrug og agronomiske forhold. • Erfaring i direkte lodsejerkontakt.

  16. Hvem skal samarbejde?

  17. Resultat ?

  18. Resultat

  19. Resultat

  20. Delkonklusion • Vi har i projektet oplevet at samarbejde kræver: • Erkendelse af forskellige roller • Integration bør finde sted på mange niveauer • TING TAR TID!

  21. Helhedsplan på bedriftsniveauogProces på oplandsniveau

  22. Dialog? Involvering? Ejerskab? Miljøstyrelsens nuværende oplæg til administrationsgrundlag for vandplaner og indsatsprogrammer

  23. Interessenter involveres i følgegruppe mhp aktiv deltagelse, ejerskab, accept af anvendte metoder samt videnudveksling AGWAPLANs forslag til proces for vandplaner og indsatsprogrammer

  24. Udfordringer for den Integrerede Rådgivning • Kendskab til forskellige mål, strategier og sprog • Samarbejde • Struktur på oplandsniveau • Miljø i rådgivningen • Vidensoverførsel • Mindre behov for kontrol • Implementering af forbedret landbrugspraksis • Lokal forankring

  25. Del 2 Henrik Skovgaard Århus Amt

  26. De statslige miljøcentre fra 2007 • Kortlægger miljøtilstand og fastlægger reduktionskrav ift. Lov om Miljømål • Meget videnstung?

  27. Miljømålsloven Implementering af: • EU-Vandrammedirektivet • EU-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Natura 2000)

  28. Miljømålsloven – samarbejde mellem myndigheder fra 2007 98 kommuner 2 Styrelser 7 Miljøcentre

  29. Vandplanlægning efter Miljømålsloven • Der fastlægges ensartede operationelle miljømål • Bindende tidsfrister for målopfyldelse • Diffus forurening skal indgå i planlægningen • Planlægningen skal ske på oplandsniveau • Der skal gennemføres økonomiske analyser • Der bliver samme myndighed (staten) som skal forestå vand- planlægningen, mens kommunerne skal sikre realisering af planerne. • Regionerne skal koordinere kommunernes høringssvar og evt. mægle.

  30. Miljømålsloven - ny planlægning Vandplaner (4 vanddistrikter) Indsatsprogram Natura 2000-planer (16500 km2) Indsatsprogram Regional udviklingsplan (Regionens visioner) Kommunale handleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Kommuneplan

  31. Vand- og naturplaner. Udfordringer for miljømyndigheden • Nært samarbejde med kommuner og andre interessenter - medejerskab • Høj detaljeringsgrad • Vi skal være meget konkrete, hvis kommunerne og landbruget skal kunne handle • Forudsætning: Faglig viden og kendskab til de enkelte områder

  32. Effekt • Ejerskab Kendskab___________ Accept______________ Motivation ____________________ Handling Information Dialog Involvering

  33. Norsminde Fjords opland Sluse bygget i 1964 Fjordareal 1,9 km2, oplandsareal 101 km2 Max dybde 1,5 meter Vandets opholdstid 14 dage EF-fuglebeskyttelsesområde Vildtreservat A-målsat i regionplan. Målsætning ikke opfyldt

  34. Fordelingen af kvælstof til Norsminde Fjord

  35. Tilførsel af kvælstof til Norsminde Fjord nu og ved målsætning - eksempel Kvælstoftab fra landbrugsarealer Nu (129 tons N til Fjord) Udvaskning fra rodzonen nu: 45 kg N/ha *) Mål (65 tons N til fjord giver god økologisk tilstand) Max. tab af kvælstof fra rodzonen - ved uændret landbrugsareal 22 kg N/ha *) Opgørelser (Daisy og CTtools overskud)

  36. Miljømål - hvornår • EU-proces • Arbejdsgruppe-rapportering okt. 2006 • Udvalget om vandrammedirektivet (artikel 21 komitéen) • 1. drøftelse nov./dec. 2006 • 2. drøftelse mar. 2007 • Indarbejdelse af 2. GIG-rapport jun. 2007 • Kommissionsbeslutning nov. 2007

  37. Miljømål - hvornår • National proces • Bekendtgørelse og vejledning om miljømål • Bekendtgørelse og vejledning om indsatsprogrammer • Men også – • homogenisering af basisanalyserne • ”oversættelse” af miljømål til øvrige kvalitetselementer • ”oversættelse af EU-typer til nationale typer • Overvågningsprogrammer • Offentlighedsfaser

  38. Konklusion: Hvad kan vi bruge Agwaplan til i forhold til Miljømålslov? • Nå miljømål via geografisk tilgang og indsats • Forbedre beslutningsgrundlag • Udvikle rådgivningskoncept til landbrug og miljø • Tidlig inddragelse af kommuner og landbrug i samarbejdet om Miljømålsloven • Forbedret og forpligtende dialog mellem miljømyndighed og landbrug

  39. www.agwaplan.dk

  40. 2015: Landbrug og miljø i balance

More Related