Download
1 / 25
E N D
Metodologiske overvejelser omkring dataindsamling til undersøgelsen om asylsøgende børns psykiske helbredPræsentation for Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhedden 22. februar 2007 på SIFSigne Smith NielsenForskningsassistentAfdeling for SundhedstjenesteforskningKøbenhavns Universitet
Disposition • Igangværende undersøgelse • Baggrund • Formål • Materiale og metode • Spørgeskemaet SDQ • Spørgeskemaet HBSC • Centrale metodemæssige betragtninger
Baggrund • Stigende fokus på asylbørn i Danmark og andre vestlige lande - herunder politisk fokus og mediefokus • Vist, at 7-69 % af asylbørn har psykiske lidelser af forskellig sværhedsgrad • Børnene har oftest været udsat for traumatiske hændelser såsom vold, separation fra forældre etc. • Gennemsnitlige opholdstid i de danske asylcentre er steget fra 313 dage til 927 dage (målt i hhv. 2001 og 2005)
Baggrund • Flere asylbørn, der har behov for social-pædagogisk bistand i skole og legestue • Flere asylbørn, der henvises til psykologisk udredning og behandling • Bekymring for flere sider • Ønske om et helhedsbillede. Ikke baseret på enkeltsager • Dansk Røde Kors har derfor iværksat nærværende undersøgelse (Dansk Røde Kors driver majoriteten af asylcentre i DK)
Formål • Kortlægning af forældreledsagede asylsøgende børns psykiske helbred i Danmark
Inklusionskriterier • Alle forældreledsagede børn bosiddende på Dansk Røde Kors’ asylcentre skulle inkluderes • Det betyder, at uledsagede og privat indkvarterede børn er udeladt • Brovst og Hanstholm asylcentre er kommunalt drevet. Grundet tids- og ressourcemæssige begrænsninger er disse centre ikke inkluderet
Materiale og metode • Kriterier for valg af metode • - Kvantitativt måleinstrument for psykisk helbred • - Alle asylbørn skulle inkluderes • - Nemt forståeligt • - Hurtigt at besvare • - Kort tidsmargen (5 måneder) • - Derfor tværsnitsstudie
SDQ • (Strengths and Difficulties Questionnaire) • Måler børns psykiske helbred kvantitativt • Kan anvendes til 4-16-årige børn • Respondenter kan være forældre, lærere og 11-16-årige børn
Udfaldsmål - 5 skaler (SDQ side 1) (emotionelle problemer, hyperaktivitet, adfærdsproblemer, problemer i forholdet til jævnaldrende og sociale styrker) - Totale antal vanskeligheder ( SDQ side 1) - Samlet indvirkning (SDQ side 2) - Prædiktion af psykiatrisk sygdom (SDQ side 1+2) (Kombination af respondenters besvarelser ) Har underkategorierne: Prædiktion for psykiatrisk emotionel sygdom, for psykiatrisk hyperaktivitetssygdom og for psykiatrisk adfærdsmæssig sygdom
Validitet af SDQ • God specificitet og sensitivitet • Gode positive og negative prædiktive værdier • Anvendt med succes i u-lande og i-lande • Baggrundspopulation og sårbare grupper • Oversat til 40 sprog • Ledsages af normtal
Respondenter til SDQ • Vi valgte: • - For 4-6-årige børn: Pædagogbesvarelser • - For 7-16-årige børn: Lærerbesvarelser • - For de 11-16 årige børn: Egne besvarelser • Vi fravalgte forældre, eftersom de kan have en særlig interesse i at besvare spørgeskemaet, selvom multiple respondenter forbedrer prædiktionen af psykisk sygdom
HBSC-spørgsmål • Idet SDQ primært er udviklet til at opdage psykiatriske sygdomme, valgte vi som supplement yderligere at anvende fire spørgsmål fra HBSC-spørgeskemaet for at afdække børnenes mere generelle trivsel og for at validere SDQ-resultaterne • HBSC-spørgeskemaet er udviklet til 11-15-årige børn • De 11-16-årige asylbørn blev også bedt om at svare på disse fire HBSC-spørgsmål
Etiske aspekter • Skriftlig information på modersmål eller på et andet forståeligt sprog til alle forældre til børn mellem 4 og 16 år • Samtykkeerklæring - Informationerne fra barnet er anonyme - Deltagelse i undersøgelsen er frivillig - Deltagelse har ingen indflydelse på de pågældendes asylsag - Samtykket kunne trækkes tilbage på ethvert tidspunkt i løbet af undersøgelsen
Etiske aspekter ved børnebesvarelser • Grunding mundtlig information til børnene • De børn, som gik i almindelig dansk privat- eller folkeskole, blev besøgt i hjemmet for at sikre, at de ikke blev ”udstillede” • Børnene kunne vælge at svare på dansk eller deres modersmål • Børnene kunne vælge at besvare skemaet selv eller få det læst op
Praktisk gennemførelse • Samtykkeerklæringer indhentet personligt • Børnene kan ikke besvare et spørgeskema klassevis • Børnebesvarelserne tangerede til en interviewsituation • Validitet ved dette - risiko for over- og underrapportering • Mit personlige skøn
Baggrundsvariable • Data blev sammenkædet med • - Køn • - Alder • - Nationalitet • - Familiestørrelse • - Antal forældre • - Opholdstid • - Antal bosteder • - Asylfase
Feed back til respondenterne • Alle pædagoger og lærere vil modtage en skrivelse om vigtigste fund i undersøgelsen • Alle asylfamilier, der har deltaget indirekte eller direkte i undersøgelsen, vil ligeledes modtage en skrivelse om vigtigste fund
Centrale metodemæssige betragtninger ved studier om asylbørn • Børnene udgør en særlig sårbar gruppe • Man skal være meget varsom med sine undersøgelsesmetoder • Det er vist, at børnenes psykiske helbred afhænger i høj grad af forældrenes psykiske helbred – derfor begge grupper inkluderes i en undersøgelse
Centrale metodemæssige betragtninger ved studier om asylbørn • Det er meget få asylansøgere tilbage i Danmark (Pr. 1. april 2006: cirka 2.400 indkvarterede asylansøgere, heraf 1.400 i udsendelsesposition) • Asylansøgergruppen varierer hele tiden, og asylansøgerne flytter meget, hvilket vanskeliggør follow-up studier • Sproglige vanskeligheder • Kulturelle forskelle
Hvad mangler vi viden om? • Hvilke konsekvenser har livsvilkårene for asylbørnene på lang sigt? • Giver det dårlige psykiske helbred varige mén for børnene eller er det kun en kortvarig krise?
Hvad mangler vi viden om? • Det psykiske helbred for de asylbørn, der har fået midlertidig opholdstilladelse • Effekten af interventioner, der forsøger at forbedre mødet mellem personer, der har fået asyl, og personalet inden for social- og sundhedsvæsenet samt uddannelsessystemet (Organisationen, personalet og de etniske personer)
