De sårbare unge i fællesskabet Eftermiddagsmøde for lærere på Kongsholm Gymnasium d.7 September 2009

1. De sårbare unge i fællesskabetEftermiddagsmøde for lærere på Kongsholm Gymnasium d.7 September 2009 Underviser Ronny Højgaard Larsen © PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

2. PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation Formål Aftabuisere psykisk sygdom Forebygge og rådgive Bedre vilkårene for mennesker med psykisk sygdom Metode Skabe åbenhed via viden og information Ca. 50 fastansatte og 70 frivillige PsykiatriFonden har eksisteret siden 1996

3. PsykiatriFondens Ungdomsprojekt Viden, oplysning og åbenhed omkring psykisk mistrivsel og psykisk sygdom har både en forebyggede og helende funktion. Med Ungdomsprojektet tilbyder PsykiatriFonden derfor den enkelte ungdomsuddannelse: • Undervisning af elever i psykisk sygdom og psykisk sundhed • Gratis psykologisk støtte og rådgivning til sårbare elever • Opkvalificeringstilbud til studievejledere og lærere

4. Eftermiddagens program • De sårbare unge • Klassiske Trivsels faktorer • Hvad siger de unge? • Kulturen og fællesskabets betydning for tilknytning • De sårbare unge i fællesskabet • Hvordan profiterer de sårbare unge af fællesskabet • Social kompetence og Mestring • Inspiration til aktiviteter der skaber det fælles

5. Depression: 3-5% Angst: 10% ADHD: 2-5% OCD: 0,5-2% Stress: 8% (høj) Anoreksi: 0,5-1% Bulimi: 3-4% Selvskade: 10-15% Unge med storforbrug af stoffer: 10% De sårbare unge: Unge med psykiske problemer

6. Forskellige udfordringer • Faglige udfordringer • Læringsproblemer, koncentrations og hukommelsesbesvær • Sociale udfordringer • Ensomhed, mobning, økonomi, kriminalitet, misbrug, begrænset sociale kompetencer, netværk • Personlige udfordringer • Følelsesmæssige problemer, omsorgssvigt, overgreb, destruktive mestringsstrategier

7. Trivsel: Klassisk opfattelse af beskyttende faktorer

8. Hvad siger de unge? • God omgangstone – og at der er plads til alle • Have det godt med andre elever og lærere • Venskaber og gode relationer • ”Blive set” – personligt og fagligt • Gensidig respekt – både i elev/elev- og lærer/elev-relationen • Synlige og tilgængelige lærere • Engagerede og fagligt dygtige lærere • At lære noget – og at blive bedre til noget • Varierende arbejdsformer • Mulighed for arbejdsro • Gode fysiske rammer Kilde: DCUM, 2007

9. Hvad er vigtigt for at trives i klassen? ? • Kilde: PFUP • N = 80 ”Åbne” Grupper Humor Fælles oplevelser God opstart God stemning Hjælpsomhed Respekt Accept af forskelligheder Hjælpsomhed Fælles ansvar

10. ”Hvis man kan skabe en gruppe der er kendetegnet ved sammenhold, tolerance, åbenhed og samarbejdsevne, har de enkelte elever fra denne gruppe gode muligheder for at udvikle social kompetence og dermed bedre mulighed for at klare sig i nye hold- og gruppesammensætninger.” Elise Stendevad, 2002

11. De sårbare unge i fællesskabet De sårbare unge kan have svært ved at positionere sig i det sociale fællesskab. De sårbare unge stiller nogle gange særlige krav til rumme-lighed i fællesskabet og hos læreren. De sårbare unge er ofte udfordrende i relationen til andre De sårbare unge har ofte behov for en aktiv indsats fra lærere og medstuderende for at skabe tryghed og tilknytning. (

12. Hvad er social kompetence? • At kunne indgå i og skabe gensidigt konstruktive relationer • At kunne udtrykke og aflæse egne og andres følelser og tanker • At være opmærksom og nysgerrig i det sociale rum • At være tydelig i sin kommunikation og sætte grænser • At give plads til andre og lytte • At kunne aflæse sociale spilleregler og efterleve dem • At vide, hvordan man handler i forskellige situationer Kompetencerne udvikles gennem: Samarbejde, træning/afprøvning, diskussion og refleksion

13. Hvad er mestring? ”Mestring er en reaktion på risici og stress […] Mestring betyder at møde risici på en måde, der øger selvtilliden og evnen til at samarbejde med andre elever. Mestring er ikke noget, der bare sker én gang eller over lang tid. Kvaliteten af mestring består i, hvordan eleverne tackler forandringer, og hvad de gør med udfordrende situationer. Vi kan med andre ord tale om god og mindre god mestring” Anne Inger H. Borge, 2002

14. Tre typer af mestring • Følelsesmæssig mestring F.eks. hvordan eleven håndterer følelsesmæssige belastninger såsom bekymringer, stress og angst • Adfærdsmæssig mestring F.eks. hvordan eleven håndterer socialt udfordrende situationer • Intellektuel mestring F.eks. hvordan eleven håndterer faglige udfordringer

15. Faktorer som fremmer mestring • Egenskaber ved personen selv Temperament, sociale kompetencer, refleksion m.m. • Familien Støtte, sammenhold, tolerance/rummelighed m.m. • Omgivelserne Venner, veludviklet netværk, skole/arbejde m.m. Anne Inger H. Borge, 2002

16. Arbejd med hypo- tetiske risikosituationer Hvordan fremmer vi mestring og social kompetence gennem fællesskab? Mestringsperspektivet skal indtænkes i hverdagen Identificér og diskutér risikofaktorer Sæt fokus på elev- ernes positive egenskaber

17. Fælles aktiviteter og oplevelser • Arbejde med cases • Projektarbejde • Temaer • Dialogredskaber • Dynamiske ”spilleregler” • Rollespil • Teater/Film • Gæstelærer • ”Teambuilding”

18. Temaer til inspiration • Trivsel generelt • Unges oplevelser, tanker og følelser • Handlemuligheder og mestring • Personlige grænser • Omsorg og anerkendelse • Sociale kompetencer • Holdninger og værdier • Psykiske problemer

19. Hvordan profiterer de unge af fællesskabet? • Oplevelsen af at høre til • Tryghed og tilknytning • Identitet og selvforståelse • Oplevelsen af ikke at være alene – modvirker ensomhed • Adgang til sprog, værdier og nye perspektiver • Hemmeligheder kan brydes • Udvikling af nye færdigheder og social kompetence • Empati for andre – og sig selv • Mulighed for validering

20. Tak for i dag og tak for jeres opmærksomhed…