EU og det danske sundhedsvæsen

1. EU og det danske sundhedsvæsen Kontorchef John Erik Pedersen 16. december 2011

2. Har EU kompetence på sundhedsområdet? • Enekompetence: Nej • Delt kompetence: Ja, vedr. ”fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet for så vidt angår de aspekter, der er fastlagt i denne traktat” • Kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag: Ja • Men effekterne af kompetencer på andre områder er også væsentlige – det indre marked

3. EU og sundheden: To hovedspor • TEUF art. 168: Sundheden ind ad fordøren • Effekter for sundhedsvæsenet af det indre marked og den fri bevægelighed • Kapital • Varer: medicin, med. udstyr • Personer (arbejdskraft): anerkendelse, social sikring • Tjenesteydelser: sundhedsydelser?

4. Artikel 168 om folkesundhed (1) • Hensyn til sundhed i alle unionens politikker: Skal forbedre sundheden, forebygge sygdomme, overvåge grænseoverskridende sundhedstrusler o.s.v. • Områder med delt kompetence p.g.a. fælles sikkerhedsudfordringer: • Blod, blodprodukter og donororganer • Veterinær- og plantesundhedsområdet • Standarder for kvaliteten og sikkerheden af lægemidler og medicinsk udstyr

5. Artikel 168 om folkesundhed (2) • Områder med tilskyndelsesforanstaltninger • Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne om retningslinjer og indikatorer, bedste praksis m.m. • Råd og Parlament kan vedtage foranstaltninger til at overvåge og bekæmpe grænseoverskridende sundhedstrusler og mod tobak og alkoholmisbrug, men uden harmonisering af lovgivning • Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for sundhedspolitik og sundhedsvæsen

6. Sundhedsydelser: Tjenesteydelser i det indre marked • Forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen (art. 56) • Tjenesteydelser er ydelser, der normalt udføres mod betaling (art. 57) • Konsekvenserne for sundhedsvæsenet især udlagt af EU Domstolen • Nu udmøntet i direktiv

7. Hvordan vurderer Domstolen restriktioner, der hindrer fri udveksling? • Er det en tjenesteydelse i traktatens forstand? • Udgør den nationale regel el. praksis en hindring? • Er der ”tvingende hensyn”, der kan retfærdiggøre en undtagelse fra fri udveksling? • Er afvigelsen proportional – ikke mere indgribende end det tvingende hensyn nødvendiggør? - - o - - • Domme: Tjenesteydelse, men tvingende hensyn for sygehuse (planlægning, økonomi m.m.), forhåndsgodkendelse ok, men skal gives ved lang ventetid

8. Implementering af dommene i Danmark • Praksisområdet: Patienterne har frit valg på de fleste områder undtagen almen lægehjælp for grp. 1 • Sygehuse: Krav om forhåndsgodkendelse, men skal gives, hvis regionen ikke kan tilbyde patienten rettidig behandling

9. Forhåndsgodkendelse ifølge direktivet • Behov for planlægning: • Sikre udbud • Styre omkostninger • Undgå spild Indlæggelse Tekst Specialiseret, dyr infrastruktur, udstyr Forhåndsgods-kendelse ok Tekst Behandlinger med en særlig risiko Tekst Konkret bekymring for kvalitet og sikkerhed Tekst

10. Direktivets implementering i Danmark • Justering af regler om forhåndsgodkendelse? • Nationale kontaktpunkter • Udvidet adgang for offentlige sygehuse til at modtage udenlandske patienter? • Grp. 1-sikredes adgang til almen lægehjælp? • Anerkendelse af recepter

11. Direktivets konsekvenser for regionernes sundhedsvæsen • Stor udstrømning af patienter til andre lande? Næppe • Men måske større interesse for muligheden - nationale kontaktpunkter • Afledte konsekvenser for det danske sundhedsvæsens organisering – f.eks. frit til almen praksis (grp. 1) eller frit valg til private sygehuse?