1 / 17

Dokumentation og implementering – før, nu og i fremtiden

Dokumentation og implementering – før, nu og i fremtiden. Yrsa Andersen Hundrup, MN, ph.d. Preben Ulrich Pedersen, ph.d. Generelle krav til dokumentation. Genkendes Baseret på et fagsprog Genfindes Organiseret så det er let at finde ved behov Genbruges Benytte data mest muligt

suchi
Télécharger la présentation

Dokumentation og implementering – før, nu og i fremtiden

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Dokumentation og implementering – før, nu og i fremtiden Yrsa Andersen Hundrup, MN, ph.d. Preben Ulrich Pedersen, ph.d.

  2. Generelle krav til dokumentation • Genkendes • Baseret på et fagsprog • Genfindes • Organiseret så det er let at finde ved behov • Genbruges • Benytte data mest muligt • Tilstrækkelige og nødvendige

  3. Dokumentation - et historisk perspektiv • Florence Nightingale (1820 – 1910) skriver I sin lille bog Notes on Nursing – What it is and what it is not (1860): “The most important practical lesson that can be given to nurses is to teach them what to observe – how to observe - what symptoms – what symptoms indicate improvement – what the reverse – which are of importance – which are of none – which are the evidence neglect – and what kind of neglect”.

  4. Dokumentation - et historisk perspektiv • Virginia Henderson: “Sygeplejens Grundlæggende Principper” (formentlig publiceret i 1966) Her introduceres for første gang et fælles fagsprog (14 punkter), som kan genfindes og forstås af alle og hun anviser metoder til, hvordan plejen kan dokumenteres.

  5. Dokumentation - et historisk perspektiv WHO/Europe: The medium term-programme in nursing and midwifery in Europe (1976-1979; 1979-1982; 1982- 1985). 11 europæiske lande, deriblandt Danmark deltog i dette omfattende forsøg på implementere og dokumentere individuel sygepleje. Formål: At udvikle et fagsprog som kunne genkendes af alle sygeplejersker i Europa og at indsamle data og dokumentere effekten af den pleje, der blev ydet.

  6. Medium-term-programmet i tal. • Deltagere: 1.154 patienter (707 ældre og 447 kirurgiske patienter. • Behov for pleje: 16.789 • Interventioner: 49.507

  7. Hvad lærte vi af det europæiske program? • Vi erkendte, at vi manglede et fælles fagsprog. • Vi erkendte, at vi manglede metoder til måling af effekt/kvalitet af den pleje, der ydes. • Vi erkendte, at vi manglede viden.

  8. Udviklingen i 1990erne Kodeordet i dette årti var kvalitetsudvikling. Kvalitetsudvikling - en simpel proces: • at ”få øje på problemet” • at sætte mål – hvad vil vi? • at indsamle data – hvad gør vi? • at analysere data – når vi målet? Simpelt – men uhyre kompliceret – hvorfor?

  9. Nutid • Udvikler kliniske retningslinjer • Fagsprog, definitioner, instrumenter, skalaer • Afdækker områder for dokumentation • Litteraturgennemgang • Udvikler instrumenter og skalaer • Forskning • Udvikler EPJ, databaser… • Daglig dokumentation, monitorering af kvalitet

  10. Identifikation af dokumentationsområder • Formål: at beskrive hvilke områder om ernæring, sygeplejersker som minimum skal indsamle data om for at foretage en fyldestgørende dokumentation. Indtil videre fokuseres arbejdet på patienter og sygeplejersker i sekundær sundhedssektor.

  11. Identifikation af dokumentationsområder • Litteraturstudie • Validerede screeningsredskaber publiceret 1982-2010 • Screeningsskemaer for identifikation af patienter hvor ernæringstilstanden er truet • Eksklusion: Instrumenter med fokus på specifik patientgruppe.

  12. Identificerede områder Antropometri BMI / vægt / højde (17 instrumenter) Vægtøgning / vægttab (19 instrumenter) Klinisk vurdering (fysisk fremtræden – overvægtig, undervægtig etc.) (3 instrumenter) Biokemi (albumin etc.) (2 instrumenter) Muskel- og fedtmasse (1 instrument)

  13. Identificerede områder Indtagelse Type af diæt/kostform (12 instrumenter) Ændringer i fødeindtag / diæt (2 instrumenter) Evnen til at spise Behov for assistance (selvhjulpen, hjælp osv.) (9 instrumenter) Mundhulens tilstand (1 instrument) Tygge- og synkeproblemer (5 instrumenter)

  14. Identificerede områder Faktorer, der indirekte påvirker indtagelsen og behov Alder (5 instrumenter) Smagssansen (1 instrument) Appetit ( ændringer i appetit, appetitløshed etc.) (14 instrumenter) Spisevaner (tid, sted, rutiner, miljø etc.) (1 instrument) Gastrointestinale symptomer (opstød, kvalme, opkastninger osv.) (4 instrumenter)Mave-tarmfunktion (5 instrumenter)

  15. Konklusion • Der lader til at være enighed om at sygeplejersker har behov for data indenfor følgende 4 hovedområder: • Antropometri • Indtagelse • Patientens evne til at spise • Faktorer, der indirekte påvirke indtagelse og behov

  16. Udfordring • At fastholde fokus på indhold af dokumentationsområder • At identificerer dokumentationsområder andre områder (hud, udskillelser….) • At specificere dokumentationen i forhold til patientergrupper på baggrund af anbefalinger fra kliniske retningslinjer

  17. Tak for opmærksomheden Nu over til noget helt andet…..

More Related