1 / 33

Sundhed, trivsel og læring på Glud skole

Sundhed, trivsel og læring på Glud skole. Lene Rosenkrans Gjedsted Sundhedsfremme Hedensted Kommune. Sundhedsfremmeafdelingen. Formål Forebyggelse af sygdom og skavanker Fremme af livskvalitet og socialt netværk Sundhedskurser KOL, diabetes, hjertekar, cancer

symona
Télécharger la présentation

Sundhed, trivsel og læring på Glud skole

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Sundhed, trivsel og læringpå Glud skole Lene Rosenkrans Gjedsted Sundhedsfremme Hedensted Kommune

  2. Sundhedsfremmeafdelingen • Formål • Forebyggelse af sygdom og skavanker • Fremme af livskvalitet og socialt netværk • Sundhedskurser • KOL, diabetes, hjertekar, cancer • Rygestop, overvægt, fysisk inaktivitet, angst • Sundhed på tværs

  3. Uden mad og drikke- duer helten ikke • Sund mad og drikke er vigtigt • Næring til vækst og udvikling • Forebyggelse af sygdom og småskavanker • Forebyggelse af overvægt • Fremme af trivsel • Fremme af socialt samvær • Fremme af indlæringsparathed • Gode mad- og spisevaner læres i barndommen • Tak for invitationen!

  4. Program • Inspiration til dagens måltider • Indkøb • Rammen om måltiderne • Værdien af rollemodeller • Next step • Inspiration fra Odder Kommune • Spørgsmål & kommentarer

  5. Forvirring Mælk er usundt – eller gælder det kun for voksne?Vi skal ikke spise fedt. Eller er det bare vigtigt at spise det sunde fedt?Kartofler er fjender – eller venner?Sukker er skidt; eller er det farvestofferne der har skylden?Kød og kartofler må ikke blandes sammen.Man må kun spise frugt før kl. 12.00.Mørk chokolade er sagen. Dubliver hvad du spiser.Kokosolie frem for alt. Osv…

  6. Morgenmad • Det er ingen nyhed: Morgenmad er vigtig • Det er længe siden, vi har spist og der skal benzin til at løse dagens opgaver. • Et sundt og nærende morgenmåltid modvirker trangen til sød og fed mad. • Springes morgenmaden over, øges risikoen for at overspise senere.

  7. 3 eksempler på sund morgenmad 6.3

  8. Snydere • Tilsat sukker pr. 100 gram morgenmadsprodukt: • Guldkorn: 50,0 g = 25 sukkerknalder • Frosties: 38,0 g = 19 sukkerknalder • Choko cornflakes: 36,0 g = 18 sukkerknalder • All Bran: 22,0 g = 11 sukkerknalder • Cheerios: 21,0 g = 10 ½ sukkerknalder • Special K: 17,0 g = 8 ½ sukkerknalder • Havrefras: 12,5 g = 6 ¼ sukkerknalder • Rice Krispies: 10,0 g = 5 sukkerknalder • Cornflakes: 5,0 g = 2 ½ sukkerknalder • Müsli: 0-32,0 g = 0-16 sukkerknalder • Havregryn: 0 g = 0 sukkerknalder

  9. Madpakken • Fem huskeregler til en god madpakke • Grønt – gnavegrønt, salat eller som pålæg  • Brød - helst rugbrød eller fuldkornsbrød  • Pålæg - kød, ost eller æg • Fisk - mindst en slags fiskepålæg • Frugt/bær - til den søde tand  • Drikkevarer • Vand • Mælk; skummet, mini eller kærnemælk

  10. Så meget sukker er der i ½ liter 7.4

  11. Vand med smag • Læg dunke med vand i køleskabet • Tilsæt æble, citron, lime, appelsin, bær, vindruer, mynte eller agurk etc. • Frys evt. frugt og bær og brug som isterninger.

  12. Aftensmad • Lav hele måltider – dvs. både: • Grøntsager • Frossen grønt og grønt på dåse er helt ok • Kartofler/fuldkornspasta/fuldkornsris/rugbrød • Kød, fisk eller fjerkræ • Evt. lidt sovs

  13. Spis efter Y-tallerknen 6.8

  14. Mellemmåltider- formiddag, eftermiddag, aften • Mellemmåltider er små måltider, der spises mellem hovedmåltiderne. • Mellemmåltider kan indeholde det samme som hovedmåltiderne – bare i mindre mængde. • Sunde mellemmåltider • Sikrer vedvarende benzin til kroppen • Modvirker stor sult og overspisning • Nedsætter trangen til søde sager

  15. 3 eksempler på sunde mellemmåltider 6.4

  16. Forslag til mellemmåltider • En grovbolle med kødpålæg • En smoothie • Grøntsagsstave med mager dip • Rugbrød med mager ost • Frugtsalat – uden flødeskum • Frisk frugt i mundrette stykker • Råkostsalat • En lille portion tykmælk med lidt müsli • Groft knækbrød med hamburgerryg og peberfrugt • Revet æble med kanel • Lidt nødder og mandler • Lidt rosiner, abrikoser, figen, dadler, tranebær osv.

  17. Indkøb

  18. Rammen om måltidet- hjemme • Gør det sunde valg til et let valg • Sørg for sunde lækre madvarer i huset og at de er lige ved hånden • Ryd ud i slikskuffer og skabe • Det, der er i huset, spiser vi • Tilbyd sunde madvarer på bordet. Lad børnene selv vælge maden ud fra det, der er på bordet, og hjælp dem til en passende portion. • Der skal være en god stemning ved bordet • Det er de voksnes ansvar • Lad være med at nedstirre børnenes tallerken

  19. Rammen om måltidet- i skolen • Køleskab til madpakken • Adgang til koldt vand • Rammen skal invitere til gode oplevelser med kammeraterne. • God tid og ro til at spise • Udluftning

  20. Værdien af rollemodeller • Værdien af rollemodeller skal ikke underkendes. • Børn gør som vi gør – ikke som vi siger • Derfor: Gå foran som det gode eksempel

  21. Hverdagens dilemmaer • Er sund mad kun for overvægtige børn? • Sund mad smager ikke godt! • Skal lærerne blande sig i madpakkerne? • Sund mad er dyrt! • Hvad med forældrenes frihed? • Sund mad tager for lang tid at lave! • Er det synd for børnene? • Det er fanatisk!

  22. Hvordan kan vi hjælpes ad? • En mad & måltidspolitik kan være svaret • Eller i hvert fald en del af svaret

  23. En politik kan fremme samarbejdet om at styrke børnenes sundhed • Udbytte: • Klare mål for mad & måltider på skolen • Fælles holdning til indhold og rammer • Gør det lettere at foreslå forbedringer, sætte dem i gang og skabe resultater. • Kobling til undervisningen • Skolen får en stærkere profil

  24. Odder Kommunes mad & måltidspolitik • Indeholder bl.a. en nul-sukkerpolitik • Fordi: • Der er gået inflation i særlige lejligheder. Fejring med sukker gør summen problematisk. • Det er forældrenes ret at bestemme, hvor meget sukker deres barn skal have. • Lejligheder hvor børn nyder sukkerholdig mad og drikke forbeholdes forældrene. • En nul-sukkerpolitik er lettest at administrere for såvel personale som forældre.

  25. Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 3-6 år 4.3

  26. Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 7-10 år 4.4

  27. Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 11-15 år 4.5

  28. Hverdage, særlige lejligheder og undtagelser • Hverdage • Særlige lejligheder: Fx fødselsdage, klassens time og ”jeg bliver storebror-dage”. • Dage, der fortjener at blive markeret og fejret – uden sukkerholdige mad og drikke. • Undtagelser: Skolebestyrelsen bestemmer antallet af mulige årlige undtagelser.

  29. Resultater • Fra heftig debat til begrænset modstand • Børnene spiser markant mindre sukker • Lille effekt på vand, mælk, frugt og grønt • Status quo i antallet af overvægtige børn i skolealderen. • Forbedret tandsundhed

  30. Anbefalinger fra Odder • Vær’ enige om problemet og start med at ændre et enkelt problem. • Politikken skal være enkel og entydig • Indled en debat, så lærere, forældre og børn tager stilling. • Lav klare mål • Skaf data før og efter indførelsen • Vær’ modig • Ledelsesmæssig opbakning er et must

  31. Umiddelbare refleksioner • Skal Glud skole gå efter en skarpere sundhedsprofil? • Hvordan kan forældre og lærere samarbejde om en sund madpakke-kultur?

  32. Spørgsmål eller kommentarer?

  33. Tak for opmærksomheden

More Related