Brugen af de sikrede institutioner: 12-14-årige og særlig sikret anbringelse - PowerPoint PPT Presentation

brugen af de sikrede institutioner 12 14 rige og s rlig sikret anbringelse n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Brugen af de sikrede institutioner: 12-14-årige og særlig sikret anbringelse PowerPoint Presentation
Download Presentation
Brugen af de sikrede institutioner: 12-14-årige og særlig sikret anbringelse

play fullscreen
1 / 44
Brugen af de sikrede institutioner: 12-14-årige og særlig sikret anbringelse
111 Views
Download Presentation
viola
Download Presentation

Brugen af de sikrede institutioner: 12-14-årige og særlig sikret anbringelse

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Brugen af de sikrede institutioner: 12-14-årige og særlig sikret anbringelse Oplæg ved temadag i Vejle 25. oktober 2011 www.cfk.rm.dk

  2. CFK arbejder med forskning og kvalitetsudvikling på social- og sundhedsområdet. Fagligt fokus: Forebyggelse, udredning, rehabilitering, metodeudvikling, implementering, evaluering

  3. Baggrund: Ændringer af magtanvendelsesbekendtgørelsen • Fra 1. juli 2004: Anbringelse af 12-14-årige uden forudgående amtslig dispensation • Fra 1. januar 2005: Anbringelse på særlig sikrede afdelinger for psykisk afvigende eller voldelige unge 3 ▪ www.cfk.rm.dk

  4. Evaluering af brugen af de sikrede institutioner • Hvordan anvendes anbringelsesmulighederne? • Bruges og virker lovgivningsændringerne efter hensigten? Evalueringsundersøgelse: • Gennemført august 2007-februar 2009 • Rapport offentliggjort juni 2009 • Fokus på anbringelser foretaget i tidsrummet 1/1 2001 til 30/9 2007 4 ▪ www.cfk.rm.dk

  5. Data: Den faktiske brug af anbringelsesmulighederne • Kilder: Indberetninger fra institutionerne samt oplysninger fra kommunale journaler 163 anbringelsesforløb 372 enkeltanbringelser 5 ▪ www.cfk.rm.dk

  6. Data: Indsatsen over for de to mål-grupper, tilrettelæggelse og indhold • Kilder: Ledere og medarbejdere fra de syv sikrede institutioner Skemabesvarelser fra de syv sikrede institutioner Syv uddybende tlf.-interview 6 ▪ www.cfk.rm.dk

  7. Data: Kommunernes erfaringer med anbringelsesmulighederne • Kilder: Kommunale ledere og sagsbehandlere 164 sagsbehandlere og 67 ledere fra 72 kommuner Seks uddybende tlf.-interview 7 ▪ www.cfk.rm.dk

  8. Data: Forløbsundersøgelse I • Kilder: Kommunale journaler samt supplerende oplysninger fra sagsbehandlere 38 12-14-årige og 69 anbragt på særlig sikret afdeling 97 af 131 anbragte i perioden 1/7 2004 til 30/9 2007 8 ▪ www.cfk.rm.dk

  9. Data: Forløbsundersøgelse II • Kilder: Anbragte unge og deres pårørende Fire anbragt som 12-14-årige og tre pårørende Fire særlig sikret anbragte og fire pårørende 9 ▪ www.cfk.rm.dk

  10. Data: Faglig auditering • Kilder: Fagpersoner og eksterne sagkyndige Ét auditforløb vedrørende hver af de to målgrupper 10 ▪ www.cfk.rm.dk

  11. Sikret anbringelse af 12-14-årige Evalueringsmæssige konklusioner www.cfk.rm.dk

  12. Hvordan bruges anbringelsesmuligheden? • Beskeden forholdsmæssig stigning i antal, fordelt på flere kommuner • Geografi synes af betydning • Kommunal organisationsform af beskeden betydning • Kommunernes anbringelsestilbøjelighed angives uændret, men arbejdet opleves smidiggjort

  13. Hvordan bruges anbringelsesmuligheden? • Stigende andel piger (fra 13 % til 28 %), særligt unge piger. Gennemsnitsalder godt 14 år • Oftest belastet social baggrund • Anbringelsesgrundlaget typisk pædagogisk observation (80 %), forældresamtykke i alle tilfælde • Oftest baggrund i væsentlige og sammensatte problemstillinger

  14. Bruges og virker de nye regler efter hensigten? • Problemer med undersøgelses- og handleplansarbejdet i mange, men ikke alle tilfælde: Mål og delmål? Tidligere indsats? • Resultatmål (andele): • Kriminalitet: Reduceret med ca. 20 % • Misbrug: Ubetydeligt fald • Skolegang: Ca. 80 % med skole/besk. • Øget andel med prosociale relationer til jævnaldrende – og med social isolation

  15. Bruges og virker de nye regler efter hensigten? • Solid forudgående psykologisk/psykiatrisk udredning kan have positiv indflydelse • Kommunerne ser et behov for fastholdelse, men forbehold over for sikret anbringelse (også ift. retssikkerhed) • Alle kategorier af svarpersoner havde væsentlige bekymringer ift. negativ prægning • Der peges på mulige alternativer – eller specialisering mht. aldersgruppen

  16. Anbringelse på særlig sikrede afdelinger Evalueringsmæssige konklusioner www.cfk.rm.dk

  17. Hvordan bruges anbringelsesmuligheden? • 2005-2007: 104 unge anbragt af 42 kommuner – 35 % kom fra Århus eller København • Geografi synes af betydning • Kommunal organisationsform af ringe betydning, men mange savner information • 92 % drenge, gennemsnitsalder godt 16½ år • Oftest belastet social baggrund

  18. Hvordan bruges anbringelsesmuligheden? • Oftest som varetægtssurrogat (60 %), resten pæd. observation eller ungdomssanktion • Oftest baggrund i tunge og sammensatte problemstillinger – f.eks. 96 % med forudgående døgnanbringelse (59 % med anbringelse i almindeligt sikret regi)

  19. Bruges og virker de nye regler efter hensigten? • Manglende handleplaner i en stor del af sagerne • Forskel på særlig sikret regi på Egely/Grenen hhv. Sølager • Forskel på de unges efterfølgende udvikling (OG på deres anbringelsesbaggrund) mellem Grenen og Egely/Sølager

  20. Bruges og virker de nye regler efter hensigten? • Resultatmål (andele): • Kriminalitet: Reduceret med ca. 30 % • Misbrug: Usikkerhed, måske lille forbedring • Skolegang: Stor andel uden skole/besk. • Uændret andel med prosociale relationer til jævnaldrende – og 48 % med social isolation • Efterfølgende sociale indsatser ift. 87 %, 75 % i åben anbringelse • 4 % undgik fornyet anbringelse

  21. Bruges og virker de nye regler efter hensigten? • Kommunerne ser generelt ikke alternativer, især Grenens afdeling for psykisk afvigende unge fremhæves • Positiv betydning for almindelig sikret anbringelse iflg. kommuner og institutioner • Unge- og forældrevurderinger er polariserede

  22. Sikret anbringelse af de to målgrupper Tværgående iagttagelser www.cfk.rm.dk

  23. Indsatsen på institutionerne • Begge anbringelsesformer opfylder i konkrete tilfælde et væsentligt behov • Anbringelsesformer bruges typisk efter hensigten – og mange af de anbragte har tunge og sammensatte problemer • Forskelle på generel pædagogik og rammesætning på tværs af institutionerne – et problem? • Forskelle på institutionernes kompetencer, tilbud og indsatsmuligheder

  24. Indsatsen på institutionerne • Mange overførsler mellem institutioner, især ad bestemte kanaler • Prioriteres forældrekontakten højt nok? • Både kommuner og institutioner fremhæver flaskehalsproblemer i B&U-psykiatrien

  25. Konsekvenser for de unge • Problemer med at opretholde god forældrekontakt under opholdet • Kun beskeden forbedring i misbrugsadfærd – er misbrugsindsatsen tilstrækkelig? • Tendens til efterfølgende social isolation ift. jævnaldrende hos mange tidligere anbragte

  26. Perspektivering Sikrede anbringelsesformer frem mod 2011: Baggrund, brug, kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

  27. Udviklingen i selvrapporteret kriminalitet Kilde: Balvig 2011 (se www.dkr.dk)

  28. Kilde: Justitsministeriet 2011

  29. Kilde: Justitsministeriet 2011

  30. Kilde: Danske Regioner 2011

  31. Kilde: Danske Regioner 2011

  32. Kilde: Danske Regioner 2011

  33. Kilde: Danske Regioner 2011

  34. Kilde: Danske Regioner 2011

  35. Afbrudte ophold/bortvisninger Kilde: Danske Regioner 2011

  36. 36 ▪ www.cfk.rm.dk

  37. Dansk Kvalitetsmodel på det Sociale område • Vedtaget af Danske Regioner i december 2007 • Regionale sociale boformer og institutioner, herunder alle sikrede institutioner • Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Århus Kommuner besluttet at deltage i standardprogrammet i juni 2009 • Kommunale dag- og botilbud på handicap- og socialpsykiatriområdet

  38. Modellen i overblik

  39. Standardprogrammet • Standardprogrammet har fokus på processer og arbejdsgange. En systematik for kontinuerlig udvikling • De deltagende tilbud vil på længere sigt blive målt på deres evne til at være i 'stadig bevægelse' • Standardprogrammet beror på kvalitetscirklen

  40. Standardprogrammet • Foreløbig seks standarder • Tre ydelsesspecifikke standarder: • Kommunikation • Brugerinddragelse • Individuelle planer • Tre organisatoriske standarder: • Kompetenceudvikling • Arbejdsmiljø • Ledelse

  41. Udviklingscyklus

  42. Sociale Indikator Programmer (SIP) • Viden om, hvad der virker i den sociale praksis • Dokumentation af indsatser og resultater

  43. Design

  44. Tak for opmærksomheden! Morten Greve morten.greve@stab.rm.dk, tel. 7841 5040 www.cfk.rm.dk