1 / 12

Katastrofen – årsager og konsekvenser

Katastrofen – årsager og konsekvenser. Samfundsfag/samfundsvidenskab. Du skal: . Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle og du skal belyse katastrofens årsager og/eller konsekvenser

zeroun
Télécharger la présentation

Katastrofen – årsager og konsekvenser

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Katastrofen – årsager og konsekvenser Samfundsfag/samfundsvidenskab

  2. Du skal: • Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle og du skal belyse katastrofens årsager og/eller konsekvenser • Du skal anvende to fag, hvoraf det ene er på mindst B-niveau. Fagene skal være fra forskellige hovedområder

  3. Bemærk • Husk at du skal gøre rede for din brug af begrebet katastrofe • Det samfundsfaglige fokus er: • Sociale og politiske forhold, som forklarer årsager til eller konsekvensen af katastrofen • Katastrofer er et bredt begreb og der er mange konkrete muligheder – men man kunne f.eks. i samfundsfag arbejde med:

  4. Menneskeskabte katastrofer • Hvad kendetegner katastrofen i dag? • Katastrofen før og nu • I dag: Ofte er katastrofen menneskeskabt og en afledt effekt af forbrugersamfundet og globaliseringen • I dag: Nye menneskeskabte risici, som er sværere at forhindre • F.eks.: Klimatrusler, terror, finanskrise • Ulrich Beck: Sikkerheden vil aldrig komme tilbage og vi føler en ny sårbarhed • Centralt: Vi må stole på eksperter og de grænseværdier og råd de formidler • Kan vi stole på eksperterne? • Eksperterne har mulighed for at overvåge, registrere og forudsige f.eks. på klimaområdet • Hvorfor er det svært at forudsige og registrere præcist? • Hvorfor fører den nye viden vi i dag kan indsamle ikke altid til en bedre, renere og tryggere verden?

  5. Finanskrisen – en økonomisk katastrofe? • Hvorfor er finanskrisen også en katastrofe? • Den er menneskeskabt jf. Ulrich Beck • Finanskrisen før og nu • Hvilke økonomiske, politiske og sociologiske mekanismer har skabt krisen? • Hvorfor er vi ikke blevet klogere siden 1929? • Hvordan kan krisen løses?

  6. Den ultimative katastrofe • Indenfor international politik frygtes den totale krig eller atomkrigen • Vi har smagt på frygten: F.eks. Cuba-krisen, Hiroshima • Hvilke teorier forklarer hvorfor den ultimative katastrofen endnu ikke har indtruffet? • Polaritet • Afbalancering • Spilteori • Idealisme og diplomati • Den demokratiske fred

  7. Det internationale samfunds afmagt • Katastrofernes konsekvenser kan altid mindskes– men hvorfor lykkes det ikke altid (sjældent)? • Når mange problemer i dag er globale hvorfor kan løsningen ikke også være global? • Lande er styret af egeninteresse og vil beskytte deres suverænitet • FN og lignende er mere en arena (af modsatrettede interesser) end en samlet aktør • Hvordan kan det internationale samfunds krisestyring styrkes?

  8. Katastrofer rammer ulige • Fattige børn og kvinder er de fleste ofre for krige og naturkatastrofer i verden • F.eks. Hungersnød i Somalia eller Borgerkrig i Darfur • Hvorfor rammer klimaforandringer tredje verdens lande hårdest? • Svage stater • Politisk ustabilitet • Sammenligne katastrofer, som f.eks. jordskælvet i Haiti og Japan • Hvem har ansvaret for løsningen? • Er humanitær intervention løsningen? • Mediernes ansvar og rolle: Hvorfor belyser de ikke de mange ”stille katastrofer” rundt omkring i verden?

  9. Italesættelsen af katastrofen • At benævne noget som en katastrofe kan være en politisk strategi – ligesom at undlade at italesætte kan være en strategi • CoS: Teori som forklarer hvorfor nogle katastrofer sikkerhedsliggøres, mens andre ”ignoreres” • Konsekvens af sikkerhedsliggørelse: Exceptionalisme – exceptionelle midler tillades • Her kunne man sammenligne forskellige katastrofer, som italesættes forskelligt og derfor får forskellige konsekvenser • F.eks.: 9/11 versus hungersnød i Somalia • Argumentationsanalyse og retorisk analyse

  10. Andre mulige emner/problemstillinger • Katastrofe og overvågning • Cyber-katastrofer • Pandemier • Holocaust: Kan det ske igen • Ondskabens banalitet: Den menneskelige natur og sociologiske mekanismer gør katastrofer mulige

  11. Samfundsfaglige teoretiske perspektiver og viden • Ulrich Beck: Teorien om Risikosamfundet • International politisk teori: Realisme, idealisme, den engelske skole, spilteori, konstruktivisme • Ole Wæver m.fl.: Københavner-skolen (CoS) • Begreber: Svage stater, globalisering, forskellige sikkerhedsbegreber, Human Security, nye trusler • Aktører

  12. Husk • Samfundsfag DNA: Aktualitet • AT’s DNA: Teori, empiri og metode • Hvilke fag? • Hvilke teorier/metoder fra fagene? • Hvilken empiri?

More Related