1. Hvorfor er det lige så vigtigt med uddannelse? (se fx Levitas (1998) The Inclusive Society?)

1. Forskellige perspektiver på unge mænd med ikke-vestlig baggrund og deres vej til uddannelse og jobAf Ulla Højmark Jensen phd, Lektor og leder af Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelser på Institut for Pædagogik og Læring/DPU, Aarhus Universitet ”Danmark er et uddannelsessamfund – alligevel får mere end hver tredje unge mand med ikke-vestlig baggrund ingen uddannelse… Hvad kan der gøres?” (citat fra konferenceprogram) Mit fokus: Hvorfor er det lige så vigtigt med uddannelse? Hvordan kan man beskrive og forstå hvem de unge mænd med ikke-vestlig baggrund er? Hvordan kan vi bidrage til at skabe inkluderende rammer for disse unge?

2. 1. Hvorfor er det lige så vigtigt med uddannelse?(se fx Levitas (1998) The Inclusive Society?) • RED (REdistributionist Discourse) • No money: fattigdom er den væsentligste årsag til social eksklusion. • SID (Social Integrationist Discourse) • No work: arbejdsløshed er den væsentligste årsag til social eksklusion • MUD (Moral Underclass Discourse) • No moral: uhensigtsmæssig opførsel er den væsentligste årsag til social eksklusion

3. Dansk diskurs: Inklusion sker gennem arbejde – arbejde fås gennem uddannelse • SID er dominerende diskurs i DK • At tage en uddannelse bliver en pligt ikke en ret • Ansvaret flyttes fra samfundsstrukturer til individet • MUD står i kulissen, fx ved • Stolen for døren tankegangen (straf, kontrol og fratagelse af ydelser hvis man ikke lever op til mål) • En del af mentor debatten - ’de’ skal lære at opfører sig ordentligt!

4. 2. Hvordan kan man beskrive og forstå hvem de unge mænd med ikke-vestlig baggrund er og hvad der ligger til grund for deres valg?Tre aktuelle teoretiske perspektiver til at forstå unges vej fra skole til uddannelse og arbejde(kilde: Camilla Hutters/CEFU) • Rational choice • Modernitet • Ulighed

5. Rational choice tilgangen - ved teoretikere som fx Coleman Det antages, at de unge med skyldig hensyntagen til deres objektive potentialer og arbejdsmarkedets objektive behov kan bringes til en bevidst afklaring af deres uddannelsesvalg før det foretages… (UVM)

6. Den modernitetsteoretiske tilgang - ved teoretikere som fx Ziehe ’Find dig selv og vælg din egen vej’ Nutidens unge føler ikke, at de har et sikkert ståsted, der giver dem en fast identitet. De bruger megen energi og tid på at fundere over, hvem de er. Deres konstante søgen efter identitet afspejler sig også i deres valg af uddannelse. De vælger uddannelse efter dens potentialer til at give dem en identitet – snarere end efter dens faglige indhold. Det skaber nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne” (Birgitte Simonsen i tidskriftet ”Ungdomsforskning”, september 2000)

7. Det vigtigste i livet er at få en uddannelse/et job (Rational choice): Vejleder/lærer/forældre er mål/realisme orienteret (træk-faktor/ psykotekninsk tilgang) Det vigtigste i livet er man er lykkelig og glad for det man laver (Modernitetsdiskurs): Vejleder/lærer/forældre er identitetsudviklings og selvrealiseringsorienteret (konstruktivistisk/filosofisk tilgang) Hvordan kan vi forstå de unges individuelle valgproces? Hvad siger vi til de unge mænd med ikke-vestlig baggrund når de skal vælge?

8. Den ulighedsorienterede tilgang – ved teoretikere som Bourdieu ’Stig ombord på toget – din familie har indløst din billet’ Valget af uddannelse er baseret på agenternes habitus, der kan forstås som: Strukturerede strukturer der fungerer som strukturerende strukturer Uddannelsesvalget sker som ”praktisk”- og ikke et ”rationelt” valg. For den enkelte kan valget være helt rationelt. Rationalitet er relationel… Uddannelsessystemet medvirker til reproduktion af klasseforskelle

9. Ulighed reproduceres -Ligegyldigt om vi anlægger en rational choice eller en modernitetstilgang Bourdieu: • Mennesket er et socialt væsen, og uddannelsesvalget er funderet i et praktisk levet liv – habitus • I samfundet eksistere grundlæggende sociale, økonomiske og kulturelle strukturer der systematisk bidrager til skæv rekruttering så ulighed reproduceres Problemet må løses gennem grundlæggende samfundsmæssige forandringer Mit fokus: • Forandringer på uddannelsesorganisationsniveau • Hvordan skaber vi rummelige læringsmiljøer For at det skal være retfærdigt, får I alle samme opgave: Kravl op i toppen af dette træ!

10. Flere nuancer på gruppen:Hvem er de unge mænd med ikke-vestlig baggrund?Kilde: Udlændinge på ungdomsuddannelserne – frafald og faglige kundskaber

11. De isolerede • Forældre uden tilknytning til arbejdsmarked eller danskere • Taler dårligt dansk og bor i socialt boligbyggeri med høj andel af etniske minoriteter • Har svært ved at afkode uddannelsesinstitutionerne • Faglige og sproglige besværligheder • Sociale problemer og ringe netværk. Ingen danske venner/studiekammerater • Ligegyldighed/distance/opgivenhed • Familien: • Ungdomsuddannelsen: • Attituder:

12. De fortrængende • Familien: • Ungdomsuddannelsen: • Attituder: • Forældre sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, få danske bekendte • Ældste i en søskendeflok • Har svært ved at afkode uddannelseskoderne • Faglige problemer • Socialt netværk, men ikke med nogen der kan bidrage til uddannelse • Fortvivlede, føler sig uretfærdigt behandlet

13. De selvbevidste • Forældre har tilknytning til arbejdsmarkedet som selvstændig eller på etniskmin. arbejdsplads • Fagligt velfunderede, dog overflade dansk • Arbejder alene eller sammen med ligesindede • Ambitiøse og energiske, men også delvist selvvalgt isolation. Fx pga. religiøs orientering • Familien: • Ungdomsuddannelsen: • Attituder:

14. De imødekommende • Forældre har fast tilknytning til arbejdsmarkedet og har dansk netværk. • Har ældre søskende og/eller ældre kusiner og fætre • Fagligt og social velfungerende • Søger mange praktikpladser, men kan ikke få en • Er personligt afsøgende i deres uddannelsessøgning (modernitetstilgang) • Positive og imødekommende • Familien: • Ungdomsuddannelsen: • Attituder:

15. Individtilpasning (rational choice tilgang): Hvordan gør vi unge mænd med ikke-vestlig baggrund uddannelsesparate Lærer, vejleder, mentor mv er tilpasningsagenter Organisationsforandring (Modernitetstilgang): Hvordan gør vi uddannelserne parate til at kunne rumme unge mænd med ikke-vestlig baggrund? Lærer, vejleder, mentor mv er de unge mænds advokater 3. Hvordan kan vi bidrage til at skabe inkluderende rammer for disse unge Lærers og vejleders (og andre) position mellem individ og organisation

16. Uddannelsesinstitutionerne er som de er De unge mænd med ikke-vestlig baggrund skal tilpasse sig At være individtilpasser(Rational choice positionen) Unge mænd med ikke-vestlig baggrund har mange fejl og mangler (fx utilpassede, sprogligt og fagligt svage) De skal identificeres – fx ved test og samtaler og de unge skal erkende deres fejl og mangler De skal tilbydes ekstra hjælp og støtte så de kan komme på ”niveau”

17. De unge er som de er Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge At være organisationsudvikler(modernitets positionen) Lærer, vejledere mv skal være de unges udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet Kompetencer og ressourcer skal identificeres og erkendes og kommunikeres videre De unge mænd med ikke-vestlig baggrunde særlige ressourcer og kompetencer (fx overlevere, sprog)

18. Vejledning og undervisning i fire læringsmiljøer Hyper-professionel Stillaserende Stringente Unge er børn Der skal formes (Rational choice) Unge er voksen på prøve (Modernitetstilgang) Disciplinerende Feel good Hypo- professionel

19. Giver det mening at koble de to firefeltstabeller: NEJ Hyper-professionel De selvbevidste De imødekommende Stillaserende Stringente Unge er børn Der skal formes (Rational choice) Unge er voksen på prøve (Modernitetstilgang) Disciplinerende Feel good De isolerede De fortrængende Hypo- professionel

20. Ligheds skabende læringsmiljøer Hyper-professionel De selvbevidste & De isolerede & De imødekommende & De fortrængende Stillaserende Stringente Unge er børn Der skal formes (Rational choice) Unge er voksen på prøve (Modernitetstilgang) Disciplinerende Feel good Hypo- professionel

21. ”Danmark er et uddannelsessamfund – alligevel får mere end hver tredje unge mand med ikke-vestlig baggrund ingen uddannelse… Hvad kan der gøres?” (citat fra konferenceprogram) Opsamling: Hvorfor er det lige så vigtigt med uddannelse? SID diskurs Hvordan kan man beskrive og forstå hvem de unge mænd med ikke-vestlig baggrund er? Tre tilgange – rational choice, modernitet og ulighedstilgangene og 4 profiler af unge Hvordan kan vi bidrage til at skabe inkluderende rammer for disse unge? Forstå læringsmiljøer i et ulighedsperspektiv og arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer ved hyper professional ledere og lærer på uddannelsesinstitutionerne

22. “For at rammesmaltmå vi sigtebredt” Anthony Watts ”Tell me and I´ll forget, show me and I may remember, involve me and I´ll understand” Kinesiskordsprog.

23. Eksempler på rummelig praksis der kan lægge op til inkluderende organisationsforandringer • Undervisning: • Drenge skolen - tidsdifferentiering • Pige skolen - støttedifferentiering • Den blandede skole – anerkendende pædagogik (åbnespørgsmål og inddragelse af erfaringer) • Eksamen/prøver: Procesorientering contra mål orientering • Vejledning • Vejledningssamtaler og teamsamarbejde • Studieteknik støtte ved projektarbejde • Træning i den flydende samtale