E N D
1. Global opvarmning hvad rager det os ?Med udgangspunkt i konkrete erfaringer med arrangement om global opvarmning for hele skolen Andreas Vedel
Grnlands Hjemmestyre 2000-2005 (havmilj, milj-og energistatistik)
Aalborg Studenterkursus, 2005- (biologi og kemi)
3. DNF p Aalborg Studenterkursus
Arrangementet var en del af en 3-trinsraket:
En flles elevintroduktion om klimaforandring (PP-shows).
Besg af ungdomspolitikere, der diskuterede klimapolitik og besvarede sprgsml fra tilhrerne (elev som ordstyrer).
Frivillig opflgning i diverse fag i resten af skoleret. Global opvarmning hvad rager det os ?
4. Dag 1 Flles introduktion (PP-show)
Drivhuseffekten og modelforudsigelser
Lidt flere detaljer om klimaforandringer
Isbjrnen, vil den overleve ?
Dag 2 Politikerdebat Opbygning Global opvarmning
5. Glimt fra flles introduktion
6. Klimamodellers tilblivelse Bde for atmosfremodeller og oceanmodeller er afstanden mellem beregningspunkterne typisk et par hundrede kilometer i vandret retning, og vertikalt er der i atmosfremodeller 20-30 lag og i oceanmodeller 10-20 lag.
DMI beskftiger sig bl.a. med at forbedre klimamodeller.
DMI's regionale klimamodel , HIRHAM, kan sttes op til at beregne klimandringer forskellige steder i verden og med en afstand mellem gitterpunkterne helt ned til 6 km.Bde for atmosfremodeller og oceanmodeller er afstanden mellem beregningspunkterne typisk et par hundrede kilometer i vandret retning, og vertikalt er der i atmosfremodeller 20-30 lag og i oceanmodeller 10-20 lag.
DMI beskftiger sig bl.a. med at forbedre klimamodeller.
DMI's regionale klimamodel , HIRHAM, kan sttes op til at beregne klimandringer forskellige steder i verden og med en afstand mellem gitterpunkterne helt ned til 6 km.
7. elvene vokser.
mange arter af planter og dyr kan leve lngere nordp end nu.
havfugle og havpattedyr, som er afhngige af havis, vil vre truede.
arter som er tilpasset det ekstreme arktiske klima vil vre truede.
Mindre havis => bedre muligheder for at besejle omrdet og ge adgangen til rstoffer samt risiko for forureningsulykker,
kraftigere og hyppigere storme vil pvirke kysterne og bebyggelser tt p havet,
bygninger og veje p permafrost strre risiko for at blive delagt.
Forventede klimandringer i Arktis
8. Permafrost og husbyggeri
9. Permafrost og husbyggeri
10. Klimandringer i Grnland (DMU) Den gennemsnitlige temperatur i Sydgrnland forventes at stige ca. 2 C lidt mere om vinteren end om sommeren.
I Nordgrnland forventes den gennemsnitlige temperatur at stige 6-10 C om vinteren, men kun lidt om sommeren.
I det meste af Grnland vil der falde 10-50% mere nedbr. I Sydgrnland vil der dog nppe komme mere nedbr, mens nedbren om vinteren vil stige drastisk i Nordgrnland.
11. Beregnet forskel i lufttemperatur1990 sammenlignet med 2075 (dec-feb)
12. Hybrid fordi isbjrnen er truet ?
13. 13 En (ndvendig) bemrkning.. Hovedparten af Verdens klimaforskere og eksperter samt FN's klimapanel har konkluderet, at det er menneskets udledning af drivhusgasser, som er hovedansvarlig for klimandringerne.
Der er dog forskere, bl.a. Henrik Svensmark og Ole Humlum, der ikke mener, at det er s entydigt.
Se f.eks. Tidsskriftet Polarfronten p www.dpc.dk.
14. Debat med ungdomspolitikere fra Konservativ Ungdom
Socialistisk UngdomsFront
Socialistisk Folkepartis Ungdom
Radikal Ungdom
(Afbud fra Venstres Ungdom )
2 timers traditionel debatmde med stor sprgelyst.
15. Godt med flles introduktion (rgang og/eller hele skolen) til tema og efterflgende politikerdebat.
Eleverne tilfredse med mulighed for at mde ungdomspolitikere, men ikke imponeret over deres viden om emnet.
Arrangementet blev (utilsigtet) ikke et tvrfagligt arrangement med bred lrer-opbakning.
Efterflgende implementering af global opvarm-ning i forudsigelige fag (ingen nye faglige sam-menhnge).
Svrt at f de humanistiske fag med p vognen
Ingen efterflgende tvrfaglige forlb !!!
Evaluering af Global opvarmning..
16. Eksempler p gennemfrte UV-forlb om global opvarmning ved Aalborg Studenterkursus
17. Naturgeografi C:- Globale klimandringer.- Fossile energiressourcer og vedvarende energi.
Biologi C:-Dit personlige CO2-udslip og klimaforandringer i Arktis.
Biologi B:- Kulstofkredslb og klimandringer- Arktis og biologisk produktion fra plante til dyr- Dit CO2-udslip og klimaforandringer i Arktis.
Samfundsfag A:Fra industrisamfund til risikosamfund.
18. Forml:
Med udgangspunkt i kursisternes eget CO2-udslip (www.1tonmindre.dk), at stte fokus p klimaforandringer i isr Arktis.
Uddybe nogle problemstillinger fra Global opvarmning hvad rager det os?.
Skriftlig aflevering med krav om at koble klimaforandringer i Arktis til kursisternes personlige CO2-udslip. Biologi, B-niveauDit personlige CO2-udslip og klimaforandringer i Arktis.
19. Omdrejningspunkter:
Ulrich Becks teori om risikosamfundet versus B. Lomborgs cost-benefit analyser.
Forudstninger for cost-benefit analyser
I forlngelse af informationssgningskursus skulle eleverne selv finde artikler p nettet, der forsger at gendrive Lomborgs argumentation.
Hvilke konsekvenser har risikosamfundet for den traditionelle mde at tnke politik og suvernitet p? Samfundsfag, A-niveauFra industrisamfund til risikosamfund
20. Forml
At uddybe kologiske virkningsmekanismer og sammenhnge vha isr arktisk kologi, faglig forstelse af kologiske nglebegreber, biologisk produktion og klimaforandringer.
At gre kologi-undervisningen lidt mere eksotisk ved at tage udgangspunkt i mere ukendte (men genkendelige) kosystemer.
get kendskab til den nre natur (fjordekskursion). Biologi, B-niveauArktis og biologisk produktion fra plante til dyr
21. Eksempel p planlagt UV-forlb om global opvarmning ved Aalborg Studenterkursus
22. Omdrejningspunkter (i stbeskeen):
Mediepsykologi og holdningsdannelse.
Klimaudfordring til verdenssamfundet.
Indflydelse p personligt udslip af drivhusgasser.
Klimatopmdet i Kbenhavn
AT om global opvarmning, forr 2009psykologi C, samfundsfag C, biologi C
23. De sidste 10 slides rummer en lidt mere udfrlig beskrivelse af nogle gennemfrte UV-forlb p Aalborg Studenterkursus efter arrangementet Global opvarmning Hvad rager det os?.
Kopier af PP-shows fra elevintroduktion m.m. kan fs ved henvendelse til: Andreas Vedel,av@aalborgstudenterkursus.dk
Tak for opmrksomheden !! The End.men til evt. interesserede.
24. Ml og progressionAt stte eleverne i stand til at kunne forholde sig til den nuvrende klimadebat, set fra en naturvidenskabelig vinkel. At kunne argumentere for og imod tesen om den menneskeskabte drivhuseffekt.
Fokusomrder:IPCC's temperaturfremskrivningerStrlingsbalance og naturlig drivhuseffektDrivhusgasserneDen menneskeskabte drivhuseffektGrnlandspumpensolplet-teorienKlimamodeller og flgevirkningerTiltag til lsningerOzonlaget og dets udtynding
Kernestof:Elsebeth Sanden m.fl., Alverdens geografi, 1.udg., 2.oplag, 2006, s. 7-12, 54-63
Supplerende stof:Artikler udleveret i forbindelse med strre skriftlig opgave om det globale klima:Jyllands-Posten 21.4.2004: "P flugt fra klimandringer"Jyllands-Posten 16.2.2004: "Nordpolen kan vre isfri om 30 - 40 r"Jyllands-Posten 2.9.2000: "Nordpolen smelter"IPCC's fem scenarier p:http://www.emu.dk/gym/fag/ge/ Globale klimandringer, Naturgeografi, C-niveau
25. Ml og progression:
At gennemfre observationer, undersgelser og enkle eksperimenter.
At have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfunds-mssige problemer med biologisk indhold.
At indhente og vurdere biologisk information fra forskellige kilder.
Materiale:
www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2008/9/PP-shows fra arrangementet Global opvarmning Hvad rager det os?CO2-beregneren og 6 tilhrende arbejdsark p www.1tonmindre.dk. Biologi, C-niveauDit personlige CO2-udslip og klimaforandringer i Arktis
26. www.1tonmindre.dk
27. Kernestof:CO2-beregneren p www.1tonmindre.dkBiologi til tiden (Nucleus, 2005, 2. udg.) s. 117-125,kologi og naturforvaltning (Nucleus 2003, 2. udg.) s 193-205,Artikler fra Aktuel Naturvidenskab (Ambitis klimaforskning og Klimaforskning i Arktis) se evt. http://www.aktuelnat.au.dk/"dedolkene i stgrnland" af Erik W Born, Det nordatlantiske Forskningsprogram, Dansk Polar Center 2006, www.dpc.dkFlere planter og dyr i Grnland og tundraen optager drivhusgasser fra Augustus nr. 1 2007.Ekskursion til hav: mling af sigtdybde, algeopblomstring, bevoksning p stenmole samt dyrelivet p lavt vand (Limfjorden)Eksperimentet Fotosyntese og respiration (BTB)
Supplerende materiale:PP-shows fra Global opvarmning Hvad rager det os ? Dit personlige CO2-udslip og klimaforandringer i ArktisBiologi, C-niveau
28. Fokusomrder (eksempler):
danskernes energiforbrugdannelse af olie og gas, efterforskning og udnyttelseNordsens energiressourcerprognoser for olie og gas og priser p oliemiljpvirkninger af fossile brndstofferfossile brndstoffer og drivhuseffektenbioenergi, solenergi og vindenergienergiforbrug i u-lande og i-lande
Materiale:
Kernestof:Elsebeth Sanden m.fl., Alverdens geografi, 2006, s. 223-241supplerende artikler:Jyllands-Posten 26.6.2005:" Den sidste olie" (4 s.)Politiken 8.6.2005: "Ny dansk olie for milliarder" (2 s.)Politiken 8.6.2005: "Vand har gjort Danmark til oliestat" 81s.)Politiken 16.8.2007: "langvarig kamp om ishavets sorte guld" (3 s.) Naturgeografi C Fossile energiressourcer og vedvarende energi.
29. Forml
At stte eleverne i stand til at kunne forholde sig til den nuvrende klimadebat, set fra en naturviden-skabelig vinkel.
At eleverne bliver i stand til argumentere for og imod tesen om den menneskeskabte drivhuseffekt.
At stte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmssig sammenhng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnet i andre fag.
Ud fra konkrete data og observationer, at give en samlet beskrivelse af udviklingsforlb i naturen og menneskets omgivelser.
At udskille og redegre for vsentlige naturfaglige enkeltfnomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og stte dem ind i overskuelige sammenhnge.
Naturgeografi C Globale klimandringer
30. Forml
At eleverne forstr og kan forklare kologiske problemstillinger og disses betydning p globalt plan p grundlag af kendskabet til den nre natur.
At give eleverne faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmssige problemer med biologisk indhold.
Materiale
Paludan-Mller: Det globale milj s. 16-27PP-foredrag fra Global opvarmning.Aktuel naturvidenskab 2/2004: Gdning mod global opvarmningDr: 'Viden om' om anvendelse af alger. Biologi, B-niveauKulstofkredslb og klimandringer
31. Forml
At stte eleverne i stand til at kunne forholde sig til den nuvrende klimadebat, set fra en naturviden-skabelig vinkel.
At eleverne bliver i stand til argumentere for og imod tesen om den menneskeskabte drivhuseffekt.
At stte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmssig sammenhng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnet i andre fag.
Ud fra konkrete data og observationer, at give en samlet beskrivelse af udviklingsforlb i naturen og menneskets omgivelser.
At udskille og redegre for vsentlige naturfaglige enkeltfnomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og stte dem ind i overskuelige sammenhnge.
Naturgeografi C Globale klimandringer
32. Lomborg vs Beck opgave om argumentationsanalyse (Samf A)
33. 33 Hvis du vil vide mere Programmerne p www.dr.dk eller websiderne www.dmi.dk http://www.metoffice.gov.uk http://www.ipcc.ch/ www.1tonmindre.dk http://www.globalemiljoe.dk/