Folketingssamling 2014-2015

1. Folketingssamling 2014-2015

2. Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: 30 33 30 45 Mail: jfr@tvc.dk

3. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssige forhold for medarbejderinvesteringsselskaber og deres deltagere)

4. Medarbejderinvesteringsselskabet Lovforslaget vedrører etableringen af en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber. Selskabsretligt etableres en ny selskabsform – et medarbejderinvesteringsselskab (MS) – der er karakteriseret ved, at dets formål er tæt knyttet til den virksomhed, som MS’et skal virke til gavn for. Et medarbejderinvesteringsselskab består af to slags deltagere, virksomheds-deltageren og medarbejderdeltagerne. Virksomhedsdeltageren hæfter personligt og ubegrænset. Medarbejderdeltagerne hæfter begrænset med et bestemt beløb, som nærmere er præciseret ved aftalen om at blive deltager i selskabet, dvs. de indskudte lønmidler.

5. Medarbejderinvesteringsselskabet Medarbejderne i virksomheden bidrager løbende med en del af deres (brutto)løn til MS’et. Medarbejderdeltagerne tildeles andele i medarbejderinvesteringsselskabet på baggrund af deres indbetalinger. Formålet med lovforslaget er at sikre, at medarbejderne får bortseelsesret for indbetalinger til medarbejderinvesteringsselskabet, og først bliver beskattet, når der senere foretages udbetalinger fra medarbejderinvesteringsselskabet. Herudover bliver medarbejderinvesteringsselskabet skattepligtigt efter selskabsskatteloven, svarende til de regler der gælder for aktieselskaber.

6. Medarbejderinvesteringsselskabet Medarbejderdeltagere 100 % Arbejdspladsen A/S 100 % Virksomhedsdeltageren APS Medarbejderinvesteringsselskab M/S

7. Medarbejderinvesteringsselskabet Forsøgsordningen med medarbejderinvesteringsselskaber indebærer, at der skal søges om tilladelse til at oprette et medarbejderinvesteringsselskab i Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med, at selskaberne lever op til godkendelseskravene, herunder at medarbejdernes interesser sikres med en kompetent ledelse: Alle medarbejdere skal bidrage med en del af deres løn og opnå ejerskab. Investeringen skal have en løbetid på minimum tre år. Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at udbetalingerne afspejler resultatet af investeringerne. Midlerne skal investeres i (eller ydes som lån til) virksomheden, leverandører, aftagere, eller i andre tiltag af betydning for modernisering og udvikling. I forbindelse med oprettelsen af medarbejderinvesteringsselskabet skal der fastlægges vedtæger, der sikrer varetagelse af medarbejderinvestorernes interesser.

8. Medarbejderinvesteringsselskabet Et medarbejderinvesteringsselskab består af to slags deltagere, dels et aktie- eller anpartsselskab (virksomhedsdeltageren) og dels de indskudte lønmidler fra medarbejderne (medarbejderdeltageren). ”Virksomhedsdeltageren” skal være et aktie- eller anpartsselskab, der stiftes og reguleres efter de gældende regler i selskabsloven. Selskabet skal stiftes og ejes af den virksomhed, som medarbejderne er ansat i, og som medarbejder-investeringsselskabet skal virke til gavn for. Virksomhedsdeltageren hæfter for alle medarbejderinvesteringsselskabets forpligtelser med hele virksomhedsdeltagerens formue (personlig hæftelse). ”Medarbejderdeltagere” er medarbejdere i virksomheden, som medarbejder-investeringsselskabet skal virke til gavn for. Medarbejderne bliver herved medejere i medarbejderinvesteringsselskabet med hver en andel svarende til de indskudte lønmidler. Medarbejderne vil aldrig kunne hæfte for mere end det beløb, som de har investeret.

9. Medarbejderinvesteringsselskabet Det foreslås derfor, at medarbejderinvesteringsselskabet gøres selvstændigt skattepligtigt ved at lade selskabet være omfattet af selskabsskatteloven. Dermed bliver selskabets løbende overskud bliver beskattet med selskabsskattesatsen, som det er tilfældet med de fleste andre selskabstyper omfattet af selskabsskatteloven. Medarbejderinvesteringsselskabet omfattes således også af de øvrige regler i selskabsskatteloven og dermed selskabsskattelovens almindelige regler. Det giver eksempelvis adgang til underskudsfremførsel.

10. Medarbejderinvesteringsselskabet Det foreslås, at medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i medarbejderinvesterings-selskabet ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst Dermed sidestilles medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i et medarbejder-investeringsselskab skattemæssigt med en kapitalforhøjelse f.eks. i et aktieselskab. Det foreslås, at medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler skal være bortseelses-berettigede, dvs. at de ikke medregnes ved opgørelsen af medarbejderdeltagernes skattepligtige indkomst. Indskuddet vil dog være arbejdsmarkedsbidragspligtigt for medarbejderdeltageren. Det bortseelsesberettigede beløb kan dog højst udgøre 7,5 pct. af medarbejder-deltagerens kontante løn fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret og maksimalt 30.000 kr. årligt. Indskud, der overstiger disse grænser, vil være skattepligtige for medarbejderdeltageren. Bortseelsesretten forudsætter, at medarbejderinvesteringsselskabet er godkendt af og registreret i Erhvervsstyrelsen

11. Medarbejderinvesteringsselskabet I overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser foreslås det endvidere, at bortseelsesrettenogså kan opnås ved indskud i medarbejder-investeringsselskabslignende selskaber med hjemsted i andre EU/EØS-lande end Danmark. Bortseelsesrettenforudsætter her, at SKAT har godkendt det udenlandske selskab, som et medarbejderinvesteringsselskabslignende selskab. Det udenlandske selskab skal således indgå en forpligtende aftale med SKAT om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske medarbejderinvesteringsselskaber. Det udenlandske selskab vil i øvrigt være undergivet reglerne i det land, hvor det har hjemsted; herunder vil det være selskabsskattepligtigt til det pågældende land, afhængigt af dette lands regler. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, dog således at man kan indskyde 7,5 pct. af den kontante løn i det indkomstår, hvor loven træder i kraft

12. Medarbejderinvesteringsselskabet Når der senere udbetales udbytte m.v. fra medarbejderinvesteringsselskabet til medarbejderdeltagerne, vil udbyttet være skattepligtigt. Udbyttet vil skulle medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, og er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtigt. Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbytte og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber skal være A-indkomst. Udbytte m.v. vil som nævnt skulle medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst og vil således blive beskattet med op til ca. 52 pct. Det gælder både danske medarbejderinvesteringsselskaber og de nævnte udenlandske selskaber. Udbytte, der udbetales til en begrænset skattepligtig medarbejderdeltager, vil dog typisk alene blive beskattet med 15 pct. som udbyttekildeskat. Er der tale om et udenlandsk medarbejderinvesteringsselskab, vil udbytte til begrænset skattepligtige medarbejderdeltagere ikke kunne beskattes, eftersom Danmark ikke er kildeland.

13. Medarbejderinvesteringsselskabet Andelene i medarbejderinvesteringsselskabet omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Det foreslås derfor, at beskatningen af gevinst på andelene i medarbejderinvesterings-selskabet, vil ske som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere foreslås det, at anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesterings-selskab sættes til nul for derved at sikre, at hele udbetalingen fra medarbejder-investeringsselskabet beskattes. Når medarbejderinvesteringsselskabet likvideres, vil likvidationsudlodningen, i det kalenderår hvori selskabet endeligt opløses, til begrænset skattepligtige medarbejder-deltagere blive kvalificeret som en aktieavance. Da Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke har beskatningsretten til begrænset skattepligtige medarbejderdeltageres aktieavancer, vil der ikke skulle betales skat til Danmark af likvidationsudlodningen. Det gælder både danske og udenlandske medarbejderinvesteringsselskaber. Aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af gevinst og tab ved fraflytning til udlandet finder også anvendelse på andele i et medarbejderinvesteringsselskab.

14. Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostnings-godtgørelse i flere retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder samt udmøntning af kommuneaftalen for 2015 vedrørende forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige m.v.)

15. Loven omfatter følgende punkter Forslaget har til formål: At gøre det muligt at etablere smidigere procedurer i klagesager, når klageren og SKAT er enige om resultatet i klagesagen, således at denne kan afsluttes hurtigere. Der er tale om en justering af de nye klagestrukturregler, hvor en hurtig afslutning af klagesagen i dag er betinget af, at den skattepligtige opnår fuldt medhold. At sikre, at der - som tilsigtet ved indførelsen af de nye klagestrukturregler - kan ydes omkostningsgodtgørelse i retssager om bl.a. ejendomsvurdering og motorregistrering. At lovfæste gældende administrativ praksis for at yde omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en afgjort godtgørelsesberettiget klage- eller retssag. En dom fra Højesteret fra oktober 2013 har sat spørgsmålstegn ved denne praksis, som blev etableret i 2004. At sikre, at pantefogeden kan foretage udlæg for et tilbagebetalingskrav vedrørende omkostningsgodtgørelse.

16. Loven omfatter følgende punkter Forslaget har til formål: At ændre dækningsrækkefølgen ved SKATs inddrivelse af krav på underholdsbidrag. Forslaget skal rette en fejl i den gældende regel, der ikke sondrer mellem private og offentlige krav på underholdsbidrag. At foretage enkelte justeringer i reglerne om SKATs restanceforebyggende arbejde for at modernisere reglerne og fjerne nogle konstaterede omgåelsesmuligheder. Ændringerne vedrører primært regler i opkrævningsloven, der trådte i kraft 1. januar 2001. At det i overensstemmelse med hidtidig praksis og for at undgå tvivl om momsregistreringsmuligheder for virksomheder, der ikke har leverancer her i landet, fastsættes, at virksomheder, der ikke har leverancer her i landet, kun kan registreres her, hvis de er etableret her.

17. Smidigere procedure At gøre det muligt at etablere smidigere procedurer i klagesager, når klageren og SKAT er enige om resultatet i klagesagen, således at denne kan afsluttes hurtigere. Forslaget går ud på at ændre således, at muligheden for genoptagelse og ændring af afgørelser, som er påklaget, men som klageren og afgørelsesmyndigheden herefter bliver enige om bør ændres, ikke betinges af, at klageren opnår fuldt medhold, eller at der er tale om særlige afgørelsestyper. Afgørende er alene, om klager og afgørelsesmyndigheden er enige om, hvordan sagen kan afsluttes. Efter forslaget kan den myndighed, der har truffet afgørelsen - hvis den finder anledning dertil - genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri. Det præciseres samtidig, at dette gælder uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse. Dvs. bestemmelsen gennembryder de almindelige genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Gælder fra klager der indgives til Skatteankestyrelsen den 1. januar 2014 eller senere.

18. Omkostningsgodtgørelse At lovfæste gældende administrativ praksis for at yde omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og for afsluttende arbejder som opfølgning på en afgjort godtgørelsesberettiget klage- eller retssag. Lovforslaget skal ses på baggrund af Højesteret dom af 10. oktober 2013, som er offentliggjort på SKATs hjemmeside som SKM2013.731.HR. I dommen fastslår Højesteret, at en andelsboligforening ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for efterfølgende udgifter til rådgiver, efter at Landsskatteretten havde pålagt vurderingsmyndigheden at genoptage ansættelsen af foreningens ansættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer vedrørende boligselskabets ejendom. Administrativ praksis om godtgørelse for udgifter, der er afholdt, efter at klageinstansen eller domstolen har truffet afgørelse, herunder i hjemvisningssager, forekommer rimelig. Det foreslås derfor, at den gældende praksis for godtgørelse af sådanne udgifter til sagkyndig bistand lovfæstes. Gældende fra 1. januar 2014.

19. Lov omændring af lov om afgift af elektricitet, personskatteloven og forskellige andre love (Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elafgiften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler på baggrund af EU-retten, finansiering af forsyningssikkerhedsafgiften ved forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

20. Forhøjelse af bundskat Det foreslås at forhøje bundskattesatsen og det skrå skatteloft for personlig indkomst med 0,28 procentpoint. Frem mod 2020 sker der en indfasning af forhøjelsen af bundskattesatsen og det skrå skatteloft, jf. tabel 2. Tabel 2: Ændring i satser for bundskat og det skrå skatteloft

21. Nedsættelse af grøn check Der foreslås en proportional nedsættelse af den grønne check og den supplerende grønne check for personer under 18 år. Frem mod 2020 sker der en indfasning af nedsættelsen af den grønne check, jf. tabel 3. Der foreslås ingen ændring af tillægget på 280 kr. årligt til personer med lave indkomster. Tabel 3: Nye satser for den grønne check 2015-2020

22. Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)

23. Nedsættelse af vederlagskravet Det foreslås at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forskerskatteordningen. Vederlagskravet foreslås nedsat med 10.000 kr. fra 70.600 kr. til 60.600 kr. (2014-niveau) månedligt. Det foreslås at loven træder i kraft og har virkning fra den 1. januar 2015.

24. Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Lempelse af udbyttebeskatningen)

25. Lempelse af udbyttebeskatningen Det foreslås, at danske selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark alene skal medregne 70 pct. af udbytterne fra unoterede porteføljeaktier ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det medfører, at den reelle skattesats på disse udbyttebeskatninger bliver: 16,45 pct. i 2015 (70 pct. af selskabsskattesatsen på 23,5 pct.) og 15,4 pct. i 2016 og efterfølgende indkomstår (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22 pct.). Nedsættelsen af beskatningen af udbytter fra unoterede porteføljeaktier foreslås at finde tilsvarende anvendelse på beskatningen af fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven. Nedsættelsen af udbyttebeskatningen sikrer, at beskatningen af danske investorer (stort set) svarer til den danske kildebeskatning på udenlandske investorers udbytter fra danske unoterede porteføljeaktier.

26. Lempelse af udbyttebeskatningen Det foreslås, at de omfattede unoterede porteføljeaktier afgrænses på samme måde som i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, som indeholder definitionen af de porteføljeaktier, der er fritaget fra beskatning af avancer, og hvor tab ikke er fradragsberettigede. Definitionen omfatter aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Porteføljeaktier ejet af livsforsikringsselskaber er dog ikke omfattet. Porteføljeselskabet skal være et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Aktier i selskaber, der besidder en stor beholdning af noterede aktier målt i forhold til egenkapitalen, er undtaget fra bestemmelsen.

27. Lempelse af udbyttebeskatningen Konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer er ikke omfattet af definitionen på porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er også udtrykkeligt undtaget fra definitionen. Det foreslås, at nedsættelsen skal have virkning for udbytter, der vedtages eller besluttes udloddet den 1. januar 2015 eller senere.

28. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, og selskabsskatteloven (Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten)

29. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-fradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten Det foreslås at udvide kredsen af yderkommuner, hvor pendlere kan få forhøjet befordringsfradrag.   Det forhøjede befordringsfradrag går ud på, at disse pendlere ved beregningen af befordringsfradrag for den daglige befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan anvende den høje sats på 2,10 kr. pr. km (2014) for befordring over 24 km pr. dag, uanset den daglige befordring overstiger 120 km. Kredsen af omfattede kommuner udvides dermed med 9 kommuner fra de nuværende 16 til 25 (ud af 98) kommuner. De nye kommuner under ordningen bliver Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa. Pendlere i de nye yderkommuner, der bliver omfattet af ordningen i perioden 2015-2018, kan efter forslaget anvende det forhøjede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018, hvor pendlerne første gang bliver omfattet af ordningen.

30. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-fradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten For pendlere i de nye kommuner, der opfylder betingelserne for det forhøjede fradrag fra 1. januar 2015, betyder det i praksis, at de opretholder retten til det forhøjede fradrag frem til udgangen af 2021, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at få befordringsfradrag i hele perioden. Der kan ikke tilgå nye pendlere til ordningen efter den 31. december 2018. Hvis en pendler fra en af de nye foreslåede yderkommuner først bliver omfattet af ordningen fra det tidspunkt, har vedkommende ret til det forhøjede befordringsfradrag til og med den 30. december 2025. Det forudsættes ligesom efter de gældende regler, at pendleren har sin sædvanlige bopæl i en af de omfattede yderkommuner - de nye foreslåede yderkommuner eller de gældende yderkommuner - og at de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt. Det foreslås, at forslaget om at udvide kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag har virkning fra og med indkomståret 2015.

31. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-fradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten Eksempel 1: Personen bor i Aabybro i Jammerbugt kommune og arbejder i Randers. Daglig befordring ca. 160 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler ca. 51.150 kr. Efter yderkommuneregler: ca. 59.975 kr. Skattebesparelse ca. 2.725 kr. Eksempel 2: Personen bor i Nykøbing Sj. i Odsherred kommune og arbejder i Glostrup. Daglig befordring ca. 170 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler ca. 53.360 kr. Efter yderkommuneregler: ca. 64.385 kr. Skattebesparelse ca. 3.480 kr. Eksempel 3: Personen bor i Vordingborg og arbejder i Lyngby. Daglig befordring ca. 205 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler ca. 61.080 kr. Efter yderkommuneregler: ca. 79.820 kr. Skattebesparelse ca. 5.665 kr.

32. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-fradrag og forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten Det foreslås, at der sker en gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten. Fra 13,41 pct. for indkomståret 2013 til 13,68 pct. for indkomståret 2014, 14,27 pct. for indkomståret 2015 og 15,24 pct. fra og med indkomståret 2016. Det foreslås, at der foretages en tilsvarende justering af kommunernes andel af selskabsskatten fra fonde mv.

33. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter

34. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter Det foreslås at forhøje loftet over fradrag for fagforeningskontingenter fra 3.000 kr. til 6.000 kr. årligt. Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter gælder som hidtil ikke for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer). Fradragsretten er ligeledes som hidtil betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet kontingentudgiften til SKAT. Det foreslås, at forslaget om at forhøje loftet over fagforeningskontingenter har virkning fra og med indkomståret 2015.

35. Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.)

36. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Reglerne for exitbeskatning af personer, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, harmoniseres med de tilsvarende regler, der gælder for selskaber m.v., herunder den henstandsordning. Det foreslås derfor, at reglerne for exitbeskatning af fysiske personers erhvervsaktiver m.v. harmoniseres med de tilsvarende regler, der gælder for selskaber m.v. Henstandsbeløbet afdrages som minimum årligt med 1/7 af den opgjorte exitskat.

37. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Samtidig harmoniseres reglerne for personers henstand med exitskat på hhv. aktier og fordring m.v., så adgangen til fradrag for efterfølgende tab på fordringer udvides. Selvstændigt erhvervsdrivende, der bliver exitbeskattet af aktiver som følge af, at disse ikke længere omfattes af en dansk beskatningsret, skal efter gældende regler betale den opgjorte exitskat uden mulighed for udskudt betaling. Personers værdipapirbeholdninger bliver efter gældende regler også exitbeskattet, og der er mulighed for henstand med betalingen af den opgjorte exitskab. Der foreslås en justering af reglerne for exitbeskatning af personers fordringer m.v., således at der i alle tilfælde tages højde for tab, der beror på, at afståelsessummen er lavere end fordringens værdi på fraflytningstidspunktet. Dette sikrer, at exitskattereglerne for personers beholdninger af hhv. aktier og fordringer m.v. også på dette punkt er sammenfaldende og i overensstemmelse med EU-reglerne.

38. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Det foreslås, at de to regelsæt i kildeskatteloven om exitbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende sammenskrives i én bestemmelse i kildeskattelovens § 10, der regulerer exitbeskatning af aktiver. Sammenskrivningen medfører først og fremmest en præcisering af de gældende regler. Efter forslaget bliver det et krav for indtræden af en exitbeskatning, at aktivet udgår af dansk beskatningsret. Endvidere skal aktivet i alle situationer anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor aktivet udgår af dansk beskatningsret. Det foreslås desuden at udbygge reglerne om exitbeskatning af fysiske personer, således at der bliver mulighed for at få henstand med betalingen af den exitskat, der skal betales. Forslaget følger samme princip som den henstandsordning, der blev indført for exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land.

39. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Den eneste betingelse for at opnå henstand er indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aktivet udgår af dansk beskatning, henholdsvis hvori der er indtrådt en beskatning af indeståendet på kontoen for opsparet overskud, og at denne indgivelse er sket rettidigt. Ved henstanden etableres der en henstandssaldo for de aktiver, der er udgået af dansk beskatningsret i indkomståret, henholdsvis indestående på konto for opsparet overskud. Saldoen ved etableringen er den exitskat (henstandsbeløbet), hvor der er givet henstand med betalingen. Henstandsbeløbet udgør en gæld til Danmark, som skal afdrages.

40. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Afdragsprofilen foreslås udformet således, at afdraget opgøres som skatteværdien af den opgjorte indtægt henholdsvis de faktiske hævninger beregnet efter reglerne for begrænset skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Som minimum skal der dog pr. indkomstår afdrages et beløb opgjort som 1/7 af henstandsbeløbet ved saldoens etablering. Der opgøres også et afdragsbeløb for det indkomstår, hvori aktivet er udgået af dansk beskatningsret, eller hvor der er indtrådt beskatning af indeståendet på konto for opsparet overskud. Det er opfattelsen, at en henstandsperiode på maksimalt 7 år udgør en tidsramme, der giver en rimelig betalingsudskydelse og samtidig en vis sikkerhed for, at den skyldige exitskat bliver betalt.

41. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. EU-Domstolen har gennem sin domstolspraksis anerkendt, at medlemsstaterne kan have regler om exitbeskatning af personers værdipapirbeholdninger. En exitskatteordning skal dog være udformet således, at der fuldt ud tages hensyn til kurstab, der kan være indtrådt efter personens fraflytning, medmindre disse kurstab allerede er taget i betragtning i den stat, som personen er flyttet til. Det foreslås, at der indføres en udvidet adgang til at nedskrive henstandssaldoen med efterfølgende tab på fordringer m.v., således at der i større omfang tages højde for tab, der er en følge af, at afståelsessummen for fordringen eller kontrakten er lavere end fordringens værdi på fraflytningstidspunktet.

42. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Velkonsoliderede koncerner kan gennem de senere år være blevet lagerbeskattet af skattepligtige kursgevinster på deres obligationer som følge af det faldende renteniveau. Hvis (eller når) renteniveauet stiger, vil koncerner lide kurstab på deres obligationsbeholdninger. Det forekommer ikke at være hensigtsmæssigt, at disse koncerner risikerer at blive fradragsbeskåret som følge af disse kursfald på deres obligationsbeholdning. Der er ikke tale om finansieringsudgifter, men derimod rene kursudsving på formuen som følge af renteændringer, der kan være en følge af konjunkturudsving. Det foreslås derfor, at der som udgangspunkt ikke skal foretages fradragsbeskæring, når nettofinansieringsudgifterne består af et nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter. Dette medfører, at nettokurstabene på fordringer som udgangspunkt ikke fradragsbeskæres. Heller ikke i de tilfælde, hvor koncernen har renteudgifter. Nettokurstabene fremføres i stedet til modregning i fremtidige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter.

43. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag om ændring af det eksisterende moder-/ datterselskabsdirektiv (Direktiv 2011/96/EU). Kommissionens forslag indeholdt tre ændringer af direktivet: Det blev foreslået, at medlemslandene skal beskatte moderselskabet i et givet EU land af modtagne udbytter, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for datterselskabet i et andet EU-land. Dette forslag skal sikre, at direktivet ikke fører til situationer med dobbelt ikke-beskatning, f.eks. som følge af forskellig skattemæssig behandling af hybride finansielle instrumenter i forskellige EU-medlemslande (mismatch). Det blev foreslået, at det bliver obligatorisk for medlemslandene at vedtage en fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug. Det blev foreslået, at direktivets anvendelsesområde udvides til nye selskabsformer i Rumænien.

44. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for valutakursændringer De ændringer, der i 2009 blev gennemført i relation til principperne for opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, har vist sig på en række punkter at have utilsigtede konsekvenser som følge af, at adgangen til at vælge lagerbeskatning særskilt på valutakursændringer blev afskaffet. For det første indebærer reglerne, at selskaber ved valg af lagerprincippet på koncernfordringer risikerer at blive beskattet af en urealiseret fortjeneste på fordringen uden at have fradrag for tab på samme fordring, bortset fra valutakurstab. Det foreslås på denne baggrund som overordnet princip, at lagerprincippet kan vælges anvendt særskilt på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Det foreslås, at valget skal træffes samlet for alle den skattepligtiges valutakursændringer.

45. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for valutakursændringer En person eller et dødsbo kan ud over at vælge lagerprincippet på valutakursreguleringer tillige vælge at anvende lagerprincippet på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ved den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab, der ikke følger af valutakursændringer. For selskaber foreslås et tilsvarende princip, der dog er tilpasset den omstændighed, at selskaber med visse undtagelser skal anvende lagerprincippet på fordringer. Valgfriheden i relation til lagerprincippet på valutakursændringer skal for selskaber således alene gælde fordringer og gæld i fremmed valuta, der ikke er omfattet af det tvungne lagerprincip eller andre specialregler i kursgevinstloven. Udover at vælge lagerprincippet på valutakursændringer, kan selskaber m.v. tillige vælge lagerprincippet på koncerninterne fordringer, vederlagsfordringer, øvrige fordringer, og gæld der er optaget til handel på et reguleret marked.

46. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Personer

47. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Selskaber

48. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt indkomstskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og renter Det foreslås, at der ved enhver udbetaling eller godskrivning af royalty eller renter til en person eller et selskab m.v., som er begrænset skattepligtig, skal indeholdes 22 pct. af den samlede royalty eller rente. Herved vil indeholdelsesprocenten svare til satsen for indeholdelse af kildeskat ved udbetaling af udbytte i kildeskatteloven. På tilsvarende måde som i forbindelse med fastsættelsen af indeholdelsesprocenten ved udbetaling af udbytte foreslås det, at satsen nedsættes til 22 pct. fra og med udbetaling og godskrivning af royalties og renter, der sker den1. marts 2015 eller senere. Satsen foreslås således sat til 22 pct., i konsekvens af, at selskabsskatteprocenten er nedsat til 22 pct. fra 2016.

49. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Forpagterreglen Det foreslås, at forpagterreglen justeres således, at der tages højde for stigninger og fald i betalingsrettighedernes værdier. Forslaget vil hjælpe de landbrugere, som har fået en stigning i rettighedernes værdier, uden at give problemer i de situationer, hvor rettighedernes værdier er faldet. Mælkekvoter Der foreslås en justering af reglerne, så der inden for rammerne af ejendomsavancebeskatningsloven opnås tabsfradrag for en udløbet mælkekvote, som hidtil har været omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Tabsfradraget beregnes i forbindelse med opgørelsen af ejendomsavancen ved afståelsen af ejendommen.

50. Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags-begrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud Gældende regler Personer og selskaber m.v., der modtager tilskud fra en uafhængig tredjemand, skal medregne tilskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også tilskud, der modtages fra EU. Til gengæld er der efter afskrivningslovens § 44 adgang til at straksafskrive visse udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor anskaffelsen er sket. Afskrivningslovens § 44 indeholder en opregning af de tilskud, herunder visse EU-tilskud, der giver adgang til straksafskrivning. Lovforslaget Med de foreslåede ændringer af afskrivningslovens § 44 ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger. Med ændringerne tages der højde for de tilskudsordninger, der er en følge af EU-programperioden 2014-2020.