1 / 19

Danske Døgninstitutioner Nyborg oktober 2008

Danske Døgninstitutioner Nyborg oktober 2008. Forandringskraft – muligheder og begrænsninger: Hvad styrer socialt arbejde Udvikling i styring af socialt arbejde Ledere og styring i socialt arbejde. Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL. 1. Socialt arbejde.

chuck
Télécharger la présentation

Danske Døgninstitutioner Nyborg oktober 2008

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Danske Døgninstitutioner Nyborg oktober 2008 Forandringskraft – muligheder og begrænsninger: • Hvad styrer socialt arbejde • Udvikling i styring af socialt arbejde • Ledere og styring i socialt arbejde Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 1

  2. Socialt arbejde Socialt arbejde er handling mellem mennesker Socialt arbejde foregår altid med udgangspunkt i en organisation Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 2

  3. Model for socialt arbejde Udviklingen i samfundsstrukturer Arbejdsplads Leder Afdelingsleder Love og regler Behandlings-filosofier Metoder Familie Venner Lokalsamfund Arbejde Skole Daginstitution Barn/forældre Arbejdsløs Sindslidende Socialarbejder Udviklingen i personlighedsstrukturer Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 3

  4. To hovedopgaver for socialarbejdere At udrede problematikker – Kategorisering at vide hvem man møder – hvad er deres liv og problematikker – hvad søger de hjælp om. Hvem passer til institutionen – hvornår skal en beboer afvises- hvornår er hun færdigbehandlet Handling – påvirkning Hvilke handlinger skal sættes eller bliver sat i gang? Hvad skal der ske, hvilke retningslinjer følges, hvilke metoder bruges Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 4

  5. Menneskebehandlende organisationer • Autonomi til socialarbejdere for at følge børn, unge og forældre • Svært at styre medarbejder og organisation • Stor institutionel frihed i det daglige arbejde: • Begrænset tilsyn – Arbejdsmiljø på Bobjerg • Generel mangel på indsigt i resultater Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 5

  6. Upåagtede selvfølgeligheder – rytmer Handlinger i institutioner sker i mønstre. Upåagtede selvfølgeligheder: Gøre det vi plejer uden at tænke over det. Vi ved det, men tænker ikke over det. At gå på arbejde. At gå i forgængeres fodspor – at danne og følge tradition Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 6

  7. Hverdagsskema Opdragelsesanstalten Hall, 1891 Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 7

  8. 1847 Børneretten • Børn har ret til en kærlig opvækst. De skal ikke sættes i fængsel • Egennytten: I plejefamilien er plejebarnet kilde til indtægt, og derfor ikke en del af familien Opdragelsesanstalten som alternativ: • ”Jeg har den faste tro, at ligesom det frøkorn, der blev nedlagt i 1830, har fået vækst og er blevet et træ, under hvis krone så mange har fundet ly mod storm og uvejr, så skal også det skud, som er udgået, udvikles til en sund og kraftig stamme, i hvis grene ”himlens fugle”, om end de ikke er ”kernen af folket, kunne bygge reder og istemme takkesange både til den Gud, som tog dem i favn og til det folk, der forstod hans sind…” (C.C. Møller, 1867, Forstander på Flakkebjerg fra 1836-1890) Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 8

  9. Grundstrukturer • Dagens tidsstruktur – madtider, skoletid, arbejdstid, sengetid – Hvem sætter dagsorden i de daglige sysler – er et hjem et hjem – spisning på Bobjerg • Vagtplan – hvem er der hvornår for barnet og det unge – hvornår er de uuddannede på vagt • Disciplin, orden og børns udvikling • Svært at opretholde behandlingsideer og rutiner – Bethesdas overraskelse Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 9

  10. Forandringer i det sociale arbejde 1 Nye forståelser i socialt(-pædagogisk) arbejde • Mange forståelser af handlingsparadigmer • Behandling, handling og Forhandling • Patriarkalsk, strukturel, terapeutisk, relationel, kognitiv, medicinsk og kulturel (Madsen, 2005) • Nye forståelser af børn: • De Neuronaffektive processer • Forsømte børn skal være langt væk eller tæt på de forsømmende forældre • Nye diagnoser med nye handlinger fx ADHD. Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 10

  11. Forandringer i det sociale arbejde 2 a Fra de ”tykke” kvalitative beskrivelser, der berører med umiddelbar appel til handling til: Et nyt vidensparadigme • Viden om hvad der virker – evidens – kvantitative målinger – økonomi (?) • Forskningsoversigter – sortering og sikkerhed? • Den lille danske forskning på området Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 11

  12. Forandringer i det sociale arbejde 2 a Krav om anvendelse af viden • Den kompetente praktiker der læser forskning • Praktikeren der styres af metoder, som er forskningsmæssigt dokumenterede • Praktikeren der interagerer med forskere Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 12

  13. Forandringer i det sociale arbejde 3 Styring af området -Den nye markedsgørelse Besparelser, nye off.strukturer og BUM-modellen: • Centralisering af beslutninger i kommunerne – øget distance til børn og forældre • Øget brug af lokale leverandører - kapacitetspres • Økonomiske leverandørinteresser medfører kontrol og mistænksomhed om behandlingsforslag – profit og kapacitet • Mindst en institution som total container • Inddragelse/ikke inddragelse af leverandører som kender børnene bedst – modificering af BUM Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 13

  14. Både legitimt og effektivt Legitimitet er at blive anerkendt som nogen der gør det rigtige. Henter styrke i de dominerende trends. Effektivitet er at levere bedste løsninger billigst muligt Det sociale arbejde behøver ikke altid at være det mest effektive, da det kan være illegitimt. Nogen gange kan det forenes, andre gange ikke. Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 14

  15. Tre aktuelle forandringstrends • Nye forståelser af børn og nye metoder • Ny form for anvendelse af viden • Ny styring Hvem har ansvaret for håndteringen af disse trends i organisationen? For brobygning mellem det legitime og det effektive Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 15

  16. Ledelse i socialt arbejde - forandringskraft Chefskab – positionen, der dirigerer. Kontrolansvar. ”Automat”opgaver Lederskab – personen, der dirigerer. Udviklingsansvar. Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 16

  17. Lederskab i ledelsesteorier: • ”Great man” teorier, hvor lederens personlighed sætter sit præg på historien - • Situationelle ledelsesteorier. ”Et situationstilpasset lederskab indebærer at visse personlige egenskaber, adfærdsmønter og personlighedstræk kan være værdifulde i en situation men mindre værdifulde i en anden. Samme leder kan derfor agerer på forskellig vis i forskellige grupper eller situationer.” • Omgivelsesteorier og psykoanalytiske teorier. ”Ifølge disse teorier findes der et handlerum at erobre og ledere får i deres rolle en strukturel magtposition, som giver plads til manøvrerende termer som at have, at få og tage sig magt.” Her refereret fra Wolmesjö, 2005 Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 17

  18. Ledelse i socialt arbejde - forandringskraft Kombination af chefskab og lederskab: • Brobygger til verden • Brobygger til samarbejdsparter op ad og til siden • Foregangskvinde i de interne beslutningsprocesser • Grundlæggende indsigt og kompetence som fagperson og institutionsperson Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 18

  19. Forandringskraft Forandring kommer udefra Forandring oversættes og omsættes muligvis i handlinger i organisationen Brobyggere: Ledere til trends, medarbejdere til børn og unge. Oversættelse og kontakt. Beslutningstagere i omsætningen: lederes rolle – fri/ufri – legitimitet/effektivitet Den Sociale Højskole i København: Frank Ebsen METROPOL 19

More Related