Slide 1

1. 1 Fra workshops faglig grupper Gruppe 1: Marie Sofie Pedersen, Piareersarfik, Nuuk Najannguaq Knudsen, Inuusuttut Inaat, Qaqortoq Dina Dorph, Socialforvaltning, Nanortalik Bibi Alaufesen, Socialforvaltning, Ilulissat Judithe Petrussen, Socialforvaltning, Aasiaat Tv�rfagligt samarbejde Behandlingsm�der mhp. lave hand leplan Klare regler og retningslinjer med efterv�rn

2. 2 Fra workshops faglig grupper Gruppe 1: Lovgivning skal v�re mere klar, tydeligg�re om hvorn�r arbejdet med efterv�rn skal starte. Hertil om hvem der skal have ansvaret for at arbejde med efterv�rn og i samarbejde med hvem. Handleplan skal tilpasses den unge. Hjemgivelse skal planl�gges. I dag er sagsbehandlere eneansvarlige, ansvarsfordeling skal reorganiseres.

3. 3 Fra workshops faglig grupper Gruppe 2: Samuel Simonsen, Socialudvalget, Nanortalik. Malene Biilmann, Socialforvaltning, Ilulissat. Benedikte A. Jerimiassen, Socialforvaltning, Kangaatsiaq. Simone Kr�lle Petersen, Sarliaq, Ilulissat. Nauja Benjaminsen, Velf�rdsforvaltning, Nuuk. Kaalat Wilche, IN, Nuuk. �ndring af b�rn og ungeforordningen Mere synlige retningslinjer for efterv�rn (ressourcer, �konomi og udslusningsmuligheder) Langsigtede og helhedsorienteret handleplaner (� �r f�r 18. �r) Ansvarsomr�der skal synligg�res (KANUKOKA, Departementet, Kommunerne)

4. 4 Fra workshops faglig grupper Gruppe 3: Bent B. Kristiansen, Socialudvalget, Ilulissat. Mette Sonniks, Velf�rdsforvaltning, Nuuk. Ane Marie Kreutzmann, Familiecenter, Maniitsoq. Jens Pavia Lennert, MATU, Nuuk. Tina Broberg, Socialforvaltning, Qeqertarsuaq. Ane Louise L�vstr�m, Socialforvaltning, Upernavik. Bodil H�jer-Jensen, Piareersarfik, Qaqortoq. Alle unge i Gr�nland skal garanteres en uddannelse. Alle unge i Gr�nland skal garanteres en bolig/hybel/kollegie. Lovgivnings rammebeskrivelse M�lgrupper Samarbejde p� tv�rforvaltningsm�ssigt Langsigtet strategi for efterv�rn Ungdomsboliger Hj�lpeforanstaltninger Netv�rk (husk familien) Udslusning �konomisk t�nkning

5. 5 Fra workshops faglig grupper Gruppe 4: Magga Fencker, Socialforvaltning, Ilulissat. Annette Johnsen, IN, Nuuk. Rene Kristensen, MA, Uummannaq. Ingelise O. Henriksen, Socialforvaltning, Aasiaat. Eydna Nyvang, Velf�rdsforvaltning, Nuuk. Hilda Zeeb, Angajoqqaarsiat peqatigiiffiat, Qeqertarsuaq. Clara Olsen, Piareersarfik, Sisimiut Bedre skole/uddannelsesmuligheder for udsatte b�rn og unge. Tidligt indsats p� uddannelsesomr�det Hvordan skal efterv�rn foreg�? Institution Plejefamilier Familiecentre Indf�re efterv�rn i Gr�nland skal v�re en rettighed. Gode argumenter for ikke at bevilge efterv�rn. Indf�re fortrydelsesret som i Norge! Fokus p� ressource og positive kvaliteter i beskrivelserne af b�rn og unge. Bl.a. i fm. ans�gninger og lign. Positive sider er ikke ensbetydende med at b�rn og unge kan klare sig selv/klare at blive hjemgivet.

6. 6 Fra workshops faglig grupper Gruppe 5: Anda Poulsen, R�de Kors B�rnehjemmet, Nuuk. Kisea Bruun, KANUKOKA, Nuuk. Laura Sebulonsen, Tasiigaa, Narsaq. Karl Andersen, bruger af efterv�rn, Uummannaq. Dorthie Kanuthsen, Velf�rdsforvaltning, Nuuk. Estella M�ller, Familie og bistand, Sisimiut. Efterv�rn p� gr�nlandsk skal overs�ttes med �nammineersinnaanissamut piareersarneq� Samarbejdet mellem d�gninstitutioner og kommuner skal forbedres. Indf�relse af fortrydelsesret for den unge og lave oplysning om muligheden. Der er for stort hul mellem 15 til 18 �r for at g� p� Piareersarfiit. Forbedre alt arbejdet med �Klar til voksenliv� for den unge. Opl�g fra andre lande er gode, men det er vigtigt at vore egne ressourcer med opkvalificerede og dygtige p�dagoger og l�rere ogs� laver freml�ggelser.

7. 7 Fra workshops faglig grupper Gruppe 6: Astrid Fleischer Rex, Socialudvalget, Nuuk. Ann Andreassen, MA, Uummannaq. Kurt R. Pedersen, Velf�rdsforvaltning, Tasiilaq. Johanne Skifte, Angajoqqaarsiat peqatigiiffiat, Maniitsoq. Inge Lennert, Piareersarfik, Ilulissat. Tilf�jelse til B�rns rettigheder: Alle b�rn og unge skal tilbydes efterv�rn B�rn anbragt i familiepleje skal tilbydes aflastning (uden l�ntr�k for plejefamilie). Plejeb�rn der knytter b�nd, relationer og tillid m� ikke briste. Hjemmeboende b�rn skal have mulighed for efterv�rn hvis behovet er der og hvis de �nsker hj�lpen.

8. 8 Fra workshops faglig grupper Gruppe 7: Torben Alne, Meeqqat Illuat, Nuuk. Karla E. Bisgaard, Piareersarfik, Narsaq. Aaja Chemnitz Larsen, Velf�rdsforvaltning, Nuuk. Sara Josefsen, Angajoqqaarsiat peqatigiiffiat, Nuuk. Jakob Fencker Noahsen, Piorsaavik, Nuuk. Inge Staub Nielsen, Socialforvaltning, Ilulissat. Helhed: L�sninger findes ved at t�nke i helheder. Nedbr�d siloerne i social- uddannelses og sundhedssektoren. Tv�rfagligt projektorientering. Koordinering: Plan opstartes ved 15. �r. Boligproblemer. Pr�ciser hvem der f�lger op og holder kontakten. Handleplaner er vigtige men skal koordineres. Det kan indg� i kontrakten. Koordinering mellem instanser, ogs� internt i kommunen.

9. 9 Fra workshops faglig grupper Gruppe 7: Fleksibilitet: Regler og paragraffer skal ikke v�re begr�nsende, men v�re med til at skabe muligheder. Man b�r arbejde mere p� fleksibelt skolesystem, s� systemet tilpasses den enkelte elev og ikke omvendt. Generelt: Loven er god. Men der b�r v�re en forpligtelse omkring efterv�rn.

10. 10 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 1: Foruds�tninger for efterv�rn skal v�re tv�rfagligt p� tv�rs af alt! Ogs� internt i Selvstyret. V�re helhedsorienteret, have realistiske m�l, midler og tid afs�ttes, have fokus p� at kunne rumme, h�ndtere og v�re praktiske anlagte overfor b�rn og unge i folkeskolen. Fleksibelt skolesystem. Fokus p� efterv�rn. P� den korte bane: Det er vigtigt at v�re realistiske, at bruge retningslinjer til at skal serviceharmonisering. Efterv�rn planl�gges fra 15. �r inkl. boligans�gning og planl�gge uddannelse. Sermersooqs efterv�rn vil have fokus afspejlet i strategi og retningslinjer og organisering. P� den korte bane indkalder fagchef p� tv�rs af afdelingerne til koordinerende m�de: hvad g�r vi i dag (kurser + supervision, tidlig indsats, drengegrupper, familievejledere, Piareersaavik) og hvordan �nsker vi at g�re det fremover. P� den lange bane, det er vigtigt at afs�tte ressourcer med tid og midler. Det er vigtigt at tiltag tager udgangspunkt i unges behov. Det skal v�re attraktivt for den unge. Haderslev model er sp�ndende.

11. 11 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 2: Handleplaner er vigtige. At der skal laves en f�lles handleplan og involvere socialforvaltning, skolen, den unge selv, d�gninstitutionen, plejefamilie og andre involverede omkring den unge b�r v�re med til at lave handleplan omkring den unge. Form�l med handleplaner. Hvem tager ansvar for hvilken del af handleplanen og ikke at man venter p� de andre tager initiativer. Arbejdet omkring den unge vil blive mere fremadrettet og mere klar p� ansvar. Tidligt indsat, at handleplan skal planl�gges tidligt ved dets 15. �r og ikke vente til den unge fylder 18 �r. Rettigheder for den unge som part i egen sag. Den unge f�lger planen og skal have sin egen kontaktperson/personlig r�dgiver. Kontaktpersoner/personlig r�dgivere bruges for sj�ldent. Vi skal g�re ligesom i Terminalen i Haderslev og lave et v�rested for de unge. Det er ogs� vigtigt for den unge at planl�gge uddannelse og bolig. Det skal v�re nemmere for kommunen at s�ge om og tildele socialbolig til den unge og ikke vente p� dets 18. �r.

12. 12 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 3: Arbejdet med efterv�rn skal v�re en gl�de, st�rre og ydelsen st�rre. Arbejde og tiltag med efterv�rn skal udvikles. Form�let skal v�re at samfundet skal l�fte opgaven sammen, s�ledes bliver den unge ogs� en ressource for samfundet og det var det gode form�l med seminaret. Gode erfaringer b�r komme frem i samfundet, det vil give h�b og m�l for mere udvikling. Kurser og samarbejde skal have en f�llesn�vner og udnyttes. Ressourcer skal udnyttes. Vi skal have 10 �rs m�l med arbejdet/handleplan. Lov tiltag skal ogs� tages alvorligt. Alle b�rn og unge er vigtige, de har rettigheder og deres behov for hj�lp skal tages alvorligt.

13. 13 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 3: Efterv�rn i Gr�nland skal v�re attraktivt, interessant og sjov. F�lles fodslag � f�lles tiltag. St�rre udbytte af efterv�rn i Gr�nland. Tiltag der lykkes skal mangfoldigg�res til andres inspiration. P�dagoger og socialr�dgivere skal bruges mere optimalt. Kr�fterne skal spredes ud. B�rn og ressourcesvage familier skal prioriteres i samfundet de n�ste 5 � 10 �r. Samfundet har brug for hvert barn i fremtiden. Alle har behov for tryghed og sundhed for en god udvikling.

14. 14 Workshops kommunegrupper Qaasuitsup gr. 1: Lokal forankring af efterv�rn. At f� udbygget det er og fungerer. D�gninstitutioner med udslusningshuse. Opkvalificere plejefamilier i mindre byer og bygder. Stab af kontaktpersoner med forskellige fagligt baggrund. Mennesker med ressourcer, engagement og overskud. De skal f�lges midler med. Begynde at snakke efterv�rn med den unge tidligt som muligt. Naturlig overgang til voksenliv, ikke ensbetydende med at den unge skal klare sig ved dets 18. �r. Efterv�rn som rettighed for den unge under 23 �r, evt. l�ngere ved behov. P� kort sigt at efterv�rn er et lokalt design, s� det virker for den unge.

15. 15 Workshops kommunegrupper Qaasuitsup gr. 2: Haderslev model er en �nsket�nkning som kan realiseres. Systematisere �Haderslevmodel� og g�re den anvendelig i Gr�nland. At der skal pr�ciseres i lovgivningen. Fortrydelsesret for den unge skal med. Viden og ressource skal v�re til hos sagsbehandler. Opkvalificering af sagsbehandlere. Engagere personer/menneske-ressourcepersoner der kan v�re der for den unge. Unders�gelser viser at det kan samfundsm�ssigt betale sig at lave efterv�rn med unge. Tiln�rme de unge normalitet og supplere det der mangler. At give de unge har brug for. Etablering af familiehuse i alle byer til efterv�rn, med professionelt team tilknyttet, evt. med boliger/udslusningsboliger/hybel. Efterv�rn som et lokalt design. Ikke alle unge kan bruge det samme modeller for efterv�rn, hvert enkelt har s�rlige behov og b�r tilpasses efter behovet. Efterlysning af professionelle plejefamilier samt undervisning og supervision.

16. 16 Workshops kommunegrupper Qaasuitsup gr. 3: Haderslevs model er en god ide og b�r planl�gges som tiltag. Der skal v�re tilbud til skoletr�tte unge s�ledes de kommer ud til naturen og f�r hentet nogle ressourcer derfra. Faste medarbejdere til ungesamtaler. Etablere en afdeling udenfor socialforvaltningen, hvor alle instanser kan henvise den unge. Ikke alle unge er glade for at henvende sig til en socialforvaltning. R�d og vejledning til de unge; �konomistyring Hygiejneforhold generelt Madlavning/t�jvask/budgetl�gning af husholdning Henvisninger til andre instanser �bne op for lovgivning at unge fra andre kommuner eller fra bygder kan g�re brug af �v�resteder� i andre byer.

17. 17 Workshops kommunegrupper Qeqqata: Anbragte b�rns efterv�rn planl�gges langsigtet, af hensyn til bl.a. boligans�gning. Vigtigt at de anbragte b�rn og unge har deres egen kontaktperson. Vigtigt at de anbragte b�rn og unge har oparbejdet en bevidst selvf�lelse og selvv�rd. Der er for mange som lider nederlag. Opkvalificering tilbud til plejefamilier, et m�dested, supervision, aflastningsordninger. Sagsbehandlerne er for overbebyrdede, mangelfuld samtaler med anbragte unge. Det begr�nser arbejdet og udbyttet af efterv�rn. P� landsplan, pga. besparelser i Qeqqata kommune er samarbejdet og arbejdsgange mellem to byer ikke godt nok. Ved hjemgivelse af b�rn skal der en t�ttere samarbejde mellem anbringelsessted og kommune p� et tidligt tidspunkt. Pga. nedl�ggelse af lejligheder i Maniitsoq kan man ikke tilbyde bolig til unge. Plejefamilier har for lidt l�n ift. opgaven. Anbragte b�rn med svagheder har for d�rlige muligheder for skolegang. B�rn fra specialklasser opn�r ikke afgangseksamen fra folkeskolen. Der skal bedre muligheder for denne gruppe, som n�dvendigvis ikke er under handicapforsorgen.

18. 18 Workshops kommunegrupper Kujalleq: Projektmodel Afd�kning af behov, ressourcepersoner findes i det eksisterende institutioner. Kurser regionalt og p� landsplan. Lov�ndringer med pr�ciseringer.